Menu Luk

GPS sporlog

Hvor var det nu jeg kom til – sidste år?

I praksis vil du i løbet af en sæson bevæge dig rundt mellem flere marker, måske endda mange marker, efterhånden som afgrøderne udvikler sig.

Du er måske så heldig at have flere måneder til at afsøge en mark, hvis den bliver høstet tidligt og sået sent. Men hvis der har stået vinterbyg på marken, så kan det jo nemt være at bondemanden vælger at så raps på denne mark året efter, idet raps helst skal være sået inden 10. august (har jeg ladet mig fortælle). Og så er der jo ikke så meget tid til at søge i den nye sæson. Og hvor langt kom du så? Kan du huske det til næste år?

Jeg tror det ikke! I starten har du et fint overblik over, hvor du har søgt. Men som månederne og årene går, og det gør de jo, så mister du overblikket. Du har måske noteret med GPS, hvor du har gjort de mest spændende fund og på denne måde skabt dig en form for overblik. Men har du også noteret, hvor du har gået på marken?

En mark der er delvist afsøgt
En mark der er delvist afsøgt

Sporloggen

Det er her sporloggen kommer ind i billedet. Mange GPS´er, heriblandt min trofaste Garmin e20, gemmer nemlig en log over, hvor jeg har gået, som jeg kan uploade til Google Earth sammen med mine waypoints. Når jeg sorterer disse spor på samme måde som jeg sorterer dine waypoints skaber jeg mig efterhånden en ekstra dimension i overblikket over de marker jeg har gået på.

Med en sporlog kan du altså nemt se, om der er områder af din favoritmark, hvor du simpelthen aldrig har søgt. Eller måske områder som du har gennemsøgt igen og igen.

Det vil ikke være usædvanligt, hvis du efter et stykke tid konstaterer, at det er noget værre rod det hele. Mange detektorfolk, heriblandt jeg selv, begår ofte den fejl at koncentrere søgningen på de områder af marken, hvor der tidligere er gjort fund.

Her er der zoomet lidt ind
Her er der zoomet lidt ind

Sporloggen virker opdragende

På et eller andet tidspunkt står du over for et valg. Du kan vælge at opgive den mark, som har givet så mange fine fund, fordi du nu har flakket så meget runt på den, at du tror den er tom for fund. Alternativt kan du vælge at afsøge dele af marken systematisk. Eller hele marken, hvis den har en størrelse, der tillader dette. Og her er sporloggen en stor hjælp!

Det er jo ikke fordi du har pligt til at afsøge en mark metodisk. Slet ikke. Men på et tidspunkt går det op for dig, at dette er den mest effektive måde at afsøge en god mark. Det er min oplevelse at selve det at føre sporloggen med tiden har fået mig til at gå mere og mere metodisk til værks i mine søgninger. Den har en skjult, opdragende effekt, kan man sige. Allerede når jeg går ud på marken ser jeg for mig, hvor fint et mønster jeg er ved at male på kortet hjemme i Google Earth.

Systematisk afsøgning af en stor mark gennem lang tid
Systematisk afsøgning af en stor mark gennem lang tid

 

Følg afgrøderne

Når jeg går systematisk på en mark, så følger jeg altid afgrødesporene. På den måde kan jeg meget nemmere holde styr på, hvor langt jeg er kommet, specielt ud til siderne.

Hvis man går på tværs af stub-rækkerne eller rillerne efter såmaskinen, så er det meget nemt at flakke lidt til den ene eller den anden side, specielt efter at du har gravet et hul og er trådt lidt til højre eller venstre for at kunne grave. Og så ryger noget af systematikken og effektiviteten ned i afløbet, som man siger.

Her er det nemt at følge afgrødesporene :-)
Her er det nemt at følge afgrødesporene 🙂

Mønstre på marken

Der er mange måder at angribe en mark på. Det er nemmest at holde styr på en mark, hvis den er lille og firkantet. Hvis den bliver stor og skæv, så har man hurtigt balladen. Hvor kom jeg til? Er jeg på ret kurs? Hvem er jeg? Her er afgrødesporende en stor hjælp!

Efter min erfaring kan det være en god ide at afsøge et felt ad gangen, helst et felt som er nemt at afgrænse. Det kan være en trekant af marken, eller et rektangel der er naturligt afgrænset af nogle skel. Eller siden af en bakke, hvor jeg så vender, hver gang jeg når toppen eller bunden i den ene ende og skellet i den anden. Det gælder om ikke at tage for store bidder ad gangen, så man ikke risikerer at gå kold i en skive af lagkagen.

Afveksling er godt. Hvis man har søgt i den ene side af marken i en time eller to uden at finde noget, så kan det være godt for moralen at afsøge et område i den anden side af marken.

Sporlog OG waypoints!
Sporlog OG waypoints!

Tag sporene med tilbage på marken

Du kan til enhver tid kopiere dine spor tilbage på GPS´en. Du gemmer blot sporene fra Google Earth i en KMZ-fil og via Garmins BaseCamp program, som følger med GPS´en kan du så smide sporene tilbage på GPS´en. På min GPS skal jeg derefter gå ind på GPS´en og vælge, hvilke spor jeg vil vise på skærmen – en ad gangen – men det er til at overkomme, bare det ikke er for mange spor.

Når du har sorteret i sporene i Google Earth kan du fx vælge at lægge de spor tilbage, som er udført systematisk på en bestemt mark i en bestemt periode. Der er jo ingen grund til at kopiere hønsegårdsspor tilbage på en GPS. De fylder, de forvirrer –  og de lugter også en lille smule. Herefter kan du, ude på selve marken, se hvor langt du nåede sidste år eller forrige år, blot du kaster et blik på din GPS.

Til min Garmin e20 har jeg købt et topografisk Danmarkskort. Det har givet mig meget bedre mulighed for at overskue, hvor på marken jeg befinder mig og når sporene oven i købet er er lagt på, så er det en ren fornøjelse at afsøge en mark systematisk.

Det er tydeligt, hvor der ikke er søgt!
Det er tydeligt, hvor der ikke er søgt!

Næsen er ineffektiv på de gode marker

Jeg har altid godt kunnet lide at gå efter ”næsen”, hvilket jeg nok bliver ved med, specielt når jeg besøger steder, hvor jeg ikke forventer at komme igen, men der er ingen tvivl om at det meget mere effektivt at søge metodisk.

Når du dag efter dag, måned efter måned, år efter år går tilfældigt rundt på en mark ender du med at overlappe dig selv mange gange på de ”hotte” steder og måske slet ikke afsøge de ”kolde” steder, hvor der måske i virkeligheden godt kunne trænge til at blive søgt. Måske er der mere hot end du tror?

Her zoomet langt ind, mon ikke der ligger flere fund til venstre?
Her zoomet langt ind, mon ikke der ligger flere fund til venstre?

Bedst på de gode marker

At bruge sporlog giver efter min erfaring de bedste resultater på de marker, hvor der er relativt mange fund. Og med mange fund tænker jeg på en mark, hvor jeg finder ca. 1 stykke oldtidsmetal på 1-2 timer.

Det betyder i praksis, at der er mange dage, hvor jeg slet ikke finder noget potentielt danefæ på en god mark, da jeg ofte kun er på marken i 1-2 timer efter arbejdstid. Hvis ikke jeg gik systematisk på sådan en mark ville jeg hurtigt gå kold på marken, selv om det er en god mark. Men når jeg tager den systematisk holder den i lang tid, måske i flere sæsoner, før den er 100% afsøgt. Og der er naturligvis også gode dage, hvor der dukker flere stykker danefæ op på en time eller to.

Det er derimod dødens pølse at søge systematisk på en dårlig mark. Så får man kun besøgt en lille del af marken og finder måske slet ikke noget som helst. Den slags holder man ikke til ret længe!

En god mark?
En god mark?

Nye hotspots dukker op

Det er ganske fascinerende at søge systematisk. Planer kan jo ændre sig undervejs. Den ene dag tager jeg et område i den østlige ende af marken. Det bygger jeg måske videre på i nogle dage. Så tynder det måske ud i fundene og jeg prøver at arbejde mig nord på.

Det giver så måske et par fine fund og så bliver jeg ved i den ende, indtil jeg trænger til at prøve noget helt tredje. Og sådan bliver det ved, indtil jeg har afsøgt hele marken, eller måske har opgivet den. Måske skifter jeg mellem flere marker. Afveksling er godt!

Et hotspot!
Et hotspot!

Områder med affald

Det hænder for selv den mest retskafne og flittige detektormand, at han drøner lige lukt ind i et affalds-hotspot. Ofte kan det afgrænses til at være en fyldt lavning, men det kan også have større udstrækning. Når jeg rammer sådanne områder springer jeg dem over i den systematiske afsøgning.

Det er simpelthen umuligt at grave sådan et område fri for affald. Også her er det nyttigt at kunne se på sin sporlog, hvor man i de tidligere baner har stoppet sporene.

bondejern
Bondejern og affald

Skær elefanten op i bidder

En mark kan være flere hundrede meter lang. Dermed kan det tage lang tid at tage en enkelt bane på langs af afgrødesporene. Det kan selvfølgelig være hyggeligt nok, men det kan også være deprimerende i svær grad, hvis man ikke synes at man kommer nogen steder. Og hvis der ikke er nogen fund i den ene ende af en lang, lang mark.

Derfor tager jeg normalt højst baner på ca. 10 minutter i længden, hvorefter jeg vender om og går tilbage. På den måde kommer jeg fremad i både længden og i bredden. Du vil blive forbløffet over, hvor stort et areal du får dækket på et par timer. Det ser ud af meget på marken, selv om det måske ikke fylder meget på skærmen derhjemme.

Nogle marker er større end andre!
Nogle marker er større end andre!

Markér hvor du er kommet til

Jeg har gjort det til en vane at markere, hvor jeg er kommet til. Altså hver gang jeg vender ved enden af en bane, så markerer jeg med spaden at her startede det nye spor. Dermed er jeg reddet, hvis jeg kommer i tvivl om, om jeg er flakket ud til siden.

Sporloggen på GPS´en er nemlig ikke præcis nok til, at du med centimeters nøjagtighed kan se, hvilken bane du er gået i. Sporene på GPS´en slingrer for meget. Den er meget bedre til at fortælle dig, hvor du vendte midt på marken. Og her hjælper spademarkeringen naturligvis også. En pind eller en sten eller en juicebrik kan også bruges. Hvis du går på en nysået mark, hvor du sætter fine spor, så er den slags til gengæld ganske lige meget, så kan du jo tydeligt se, hvor du tidligere har gået.

Det er svært at huske, hvor man kom til for 3 uger siden!
Stubmark, raps

Tag pinde med på marken

Hvis du tidligere har gjort fine fund på en mark, som du ikke har afsøgt systematisk, så kan du jo overveje at tage en nogle pinde med ud på marken og ved hjælp af GPS´en markere, hvor de tidliere fund blev gjort.

Når du så skuer ud over marken, og ser hvordan pindene fordeler sig på marken, kan du måske danne dig et indtryk af, hvilket område det giver mening at afsøge systematisk, før en anden pludselig får den ide at gøre det. Måske en højderyg, måske en skråning ned mod en sø eller et vandløb. Fibler færdes i flok, som du ved, måske ligger der en hel stime og venter på skråningen?

Jeg vil gætte på, at når det fundrige område er afsøgt, så ligger der garanteret flere fundrige områder ved siden af, som først viser sig, når de bliver afsøgt metodisk. Der kan gemme sig mange fine fund i et område, der ikke er afsøgt systematisk.

Pinde
Pinde

Beslut dit grundigheds-niveau fra start af

Alt efter hvor stort og fundrigt området er vil jeg anbefale dig at lægge en god plan fra start af. Hvis marken er meget stor, kornet gror som besat og du dermed har lidt travlt, så er der nok ikke grund til at afsøge marken nidkært. Så gælder det om at få nyt muld under søgehovedet hele tiden og undgå for mange overlapninger i svingene.

Hvis marken er lille, du har tid nok og det vrimler med fund, så er sagen en anden. Så gælder det om at overlappe en lille smule, både fremad og til siden, så du får så meget med som muligt. Måske skal du endda over marken flere gange for at få det hele med. Så kan marken give dejlige oplevelser over flere sæsoner.

Her fandt jeg ikke noget - i første omgang....
Her fandt jeg ikke noget – i første omgang….

Kom igen

Når et område er afsøgt systematisk med sporlog og det hele, så kan du rykke videre til den næste mark. Så har du jo skaffet dig selv og museet et grundigt svar på, hvilke typer fund, der kan findes på den på gældende mark.

Hvis marken har vist sig at være særligt rig på fund, er der måske grund til at afsøge den endnu engang. Der skal nok dukke flere fund op i flere år, måske årtier. Måske er det også en god ide at afsøge nabomarkerne. Måske er de lige så fundrige? Måske endda mere fundrige? Gisp, siger jeg bare!

Sig mig, gentgager jeg mig selv? Igen?

Første spor gav en næbfibel, næste 10 timer intet!
Første spor gav en næbfibel, næste 10 timer intet!

“Marken er allerede afsøgt”

Den har jeg hørt før. Men det er meget sjældent, at en mark der tidligere er afsøgt rent faktisk er afsøgt systematisk. Ikke engang, hvis der har været afholdt et detektortræf på marken. Slet ikke!

Hvis den tidligere, usystematiske hønsegårdsfan af en detektormand fra Helvede ikke længere er aktiv på marken, så kan det nemt være, at der er mere at finde for den systematiske, sporloggende detektormand fra Himlen.

Jeg har selv i dette forår (2016) oplevet en mark, hvor lodsejeren sagde, at der allerede havde gået en detektormand og at “han er færdig”. Som om han havde afsøgt den gigantiske mark fra ende til anden…

Det havde han vist ikke, for jeg gik ud på stubmarken og fandt 5 fibler fra jernalderen på et par dage. Ikke hverdagskost for mig, men det kunne da være interessant at vide, hvor på marken min forgænger allerede havde søgt.

Først et par brede strøg, så var der gevinst og systematisk afsøgning!
Først et par brede strøg, så var der gevinst og systematisk afsøgning!

Del med vennerne

Hvis I er flere, der søger sammen, så kan I jo overveje at dele jeres spor med hinanden. Jeg har selv prøvet at dele mine spor med en kammerat, som så har søgt i andre områder end dem jeg havde dækket, med fine resultater. Disse resultater har jeg til gengæld fået tilbage og det har vi begge meget glæde af.

Jeg har også set eksempler på, at 3 detektorfolk har delt deres fundkoordinater via Google Maps, således at det på deres telefoner kan ses, med forskellige farvemarkeringer, hvor der er gjort fund og hvem der har gjort dem. Jeg ved ikke om man kan dele spor på den måde, men mon ikke det bliver sådan, at man snart kan se live, hvor andre gode detektorfolk har søgt, til hverdag og til træf. Det vil ganske givet åbne helt nye muligheder for systematisk afsøgning af store arealer – og for umådeholdent drilleri.

Venner? :-)
Venner? 🙂

Museet sætter pris på dine spor

Husk at sporloggen er meget relevant at vedlægge, når du afleverer dine fund til det lokale museum. Enten som fil eller udskrevet på et kort. Dermed får museet et overblik over, hvor du har søgt på marken og hvor ”grundigt” den er afsøgt.

En glad arkæolog!
En glad arkæolog!

‘Viden er magt

Uanset hvad, så er det en fordel at have et overblik over sine søgninger. Viden er magt. Så det er bare med at komme i gang.

Hellere i dag end i morgen.

Klik her for at se, hvordan du indstiller din Garmin GPS

 

—