Menu Luk

Detecting People

Detecting People – det ultimative danske detektorforum

Hvis du er interesseret i at følge med i, hvad der foregår i detektorverdenen, så er der flere muligheder. En af disse er Detecting People. Det er en af de sider, jeg jævnligt besøger, og det gør jeg fordi det er et site, der er fyldt med liv, overraskelser og nyheder fra detektorverdenen. Det er nemlig detektorfolkenes eget site.

Detecting People (www.detecting.dk) er, som navnet antyder, ikke kun et dansk site. Her kan du se billeder af de nyeste fund fra Danmark, Norge og, nå ja, Sverige. Altså bortset fra, at man ikke må gå med detektor i Sverige (endnu). Men derfor er der alligevel brave svenskere, der går med detektor, de gør de blot uden for Sverige, ofte i Danmark.

detectingpeople03
Der uploades dagligt adskillige fotos af spændende nye detektorfund på Detecting People

En guldmine af informationer

Når du har oprettet dig som medlem på Detecting People får du adgang til at uploade billeder af dine fund, samt adgang til en masse sider, med informationer om alle tænkelige, detektorrelevante informationer. Hvis du uploader et billede af et fund, som er værd at kommentere, så kan du regne med at få en flok positive kommentarer med på vejen. Og det er jo noget der stiver humøret grundigt af, når man til daglig færdes blandt mennesker, der ikke bliver helt så ophidsede over en halv fibel som én selv.

Har du fundet noget du ikke aner, hvad er? Så prøv at uploade et foto til Detecting People, med en kommentar om, at du ikke kan finde ud af at indentificere det. Så er der gode chancer for, at du har et ID inden for få timer, ofte få minutter. Det er vildt imponerende, hvor meget amatørarkæologer ved om små stykker metal.

detectingpeople02
Rare kommentarer fra detektorfolk fra nær og fjern

Detektor fora

Ikke nok med, at der er et smukt billedgalleri, med tusindvis af kategoriserede billeder, som du kan sammenligne med dine egne fund. Der er også en række fora, hvor der foregår drøftelser af alt mellem himmel og jord, med relevans for detektorfolket. Det kan være fordele og ulemper ved en ny detektor, der er kommet på markedet. Eller det kan være drøftelser af, hvor mange detektorfolk, der egentlig er i Danmark. Eller gode tilbud på brugt udstyr.

detectingpeople01
Debatfora med alverdens informationer, køb og salg, etc.

Besøg Detecting People, før din nabo!

Hvad skal jeg sige? Hvis du vil være med på beatet, up to date, fremme i skoene og oppe på de detektormæssige dupper, så er Detecting People stedet for dig. Men pas på! Måske bliver du også afhængig af den daglige dosis Detecting People, ligesom mig…

Klik her, for at komme til Detecting People

1 Comment

  1. Pingback:Allan Faurskovs detektorside » Nordisk Detektor Forum

Der er lukket for kommentarer.