2010

 

9. december – Tøbrud

Benytter mig af de 2 dages tøvejr til at komme på pløjemarken en times tid. Kan ikke gå ud på den tilsåede mark, idet jeg efterlader dybe spor. Mest fedtede mark nogensinde.

Tager alt for lang tid at grave meget små metalstykker ud af den iskolde mudder. Kører flere gange fast i ankeldybt mudder. Finder intet af interesse. Har problemer med at hale fødderne med mig og alt udstyr bliver blævret til.

Går hjem og kigger på vejrudsigten: Det iskolde højtryk fra Sibirien hygger sig over Skandinavien…

Mønter fundet med detektor

 

1. december – Jubii

Så kom apparatet!

Desværre er alle marker lagt i dybfryseren. Gik en lille tur ud over pløjemarken, imens mørket faldt på. Et værre blæsevejr. Koldt som et ondt år for de små fingre. Fik et par signaler, men fik kun hakket mig ned til noget sølvpapir. Valgte derefter at skåne den dyre detektorspade, som gav sig i metallet.

Mønter fundet med detektor

 

25. november – Kong Vinter er tilbage

Detvardogdetværstederkunneske……!

Skal vi nu til at have en vinter som den i fjor? Fordømt, fordømt, fordømt. Det er da heller ikke til at have vejrguder mere. Kan kun trøste mig med at jeg ikke længere står for snerydning på Bækgårdsvej.

Mønter fundet med detektor

 

15. november – Den søde ventetid

Har nu ventet på svinet i godt 2 uger. Vejret er glimrende, men de gode steder gemmes til Deus. Finder ikke det store.

Venter, venter, venter.

Mønter fundet med detektor

 

25. oktober – Der rykkes …overhovedet ikke

21:17 – Alle forberedelser på plads

Har spurgt om råd hos en Deus-ejer, som også ejer en E-trac, har læst Deus-manualen og skimmet E-trac-manualen. Hælder kraftigt mod Deus.

Spørger Detektorshop om råd via e-mail. Samme svar. Alt peger entydigt på Deus.

21:30 – Chok

Detektorshop kan til mit store chok oplyse, at der er en måneds leveringstid på Deus, hvis jeg da bestiller nu. I morgen er der måske 2 måneders leveringstid. Gisp. Den oplysning ødelægger mit nu-skal-det-være humør og (ikke mindst) min mulighed for at presse prisen på apparatet. Fordømt.

Tjekker andre leverandører. Også lang leveringstid. Argh!

Mønter fundet med detektor

 

17. oktober – Chok i Budgetudvalget

11:47 En Cooker for en Deus

Efter måneders fredelig, ægteskabelig dialog kom gennembruddet. Der er flere faktorer der spiller ind. Der tikker en heftig danefægodtgørelse ind for de 2 fynske celte, fruen er desperat efter at få en vandhane til kogende vand (en Cooker), solen skinner, børnene er søde, det er en smuk dag med svag tyngdekraft og medvind.

Summa summarum, købet af en stjernedyr metaldetektor, model XP Deus eller Minelab E-trac glider blidt gennem Budgetudvalget.

Ha, haa, livet er skønt!

Metaldetektor oplevelser og erfaringer