2013

 

27. december: Detektorlommestatistik

Statistik er ikke altid kedeligt. Slet ikke når det drejer sig om noget så spændende som detektorhobbyen. Der er nogen der har regnet ud at man finder en mønt for hvert 21,6 huller man graver, men at en håndslået sølvmønt kræver at man graver ca. 236 huller. Læs mere om dette i denne artikel, frisk fra fad, og se om du kan genkende nogle af tallene!

Detektortur Skørring

 

25. december: Endnu et hak i den gamle sengestolpe!

Så lykkedes det igen at bruge så meget tid på at forberede jul, at det (bøvs) er gået ud over detektor-livet. En hel måned er ødslet bort på planlægning, indkøb af gaver, børnejulekalendere (den med tvillingerne var en cliffhanger), film, god mad og grantræer. Tænk engang, en hel måned!

Tilbage til det vigtige. Det lykkedes mig i dag at afsætte en hel time til at gå med detektor hen mod solnedgang. Vejret var slet ikke så dårligt, ingen frost og kun moderat vind. Hvem husker ikke de grusomme vintre med permafrost, dryppende næser og knækkede spader?

Jeg besluttede at afprøve min nye Garmin eTrex 20 GPS, købt på ophørsudsalg, som jeg havde belastet med et topografisk kort over Danmark samt et par hundrede waypoints. Denne konstellation gjorde mig i stand til nemt at finde frem til et område på en stor mark, hvor jeg tidligere har fundet 2 fibler og en halv arabisk mønt.

Jeg havde desuden udskrevet et lille kort over området inkl. sporlog over tidligere besøg. En sporlog der koldt afslørede, at jeg kun sporadisk har afsøgt området nord for det nordligste af de 3 tidligere fund. Altså blev dagens angreb sat ind på nordfronten!

Meget kort tid svandt, før en 8,5 cm lang ”dævl” dukkede op af den fugtige stubmark. Kunne ligne et blink eller en pirk, men hvorfor skulle der ligge et fiskeredskab på en mark?

Ja, hvorfor egentlig ikke? Hmm.

slangefibel-8cm

Slangefibel?, 8,5 cm.

Lidt demineraliseret vand blev sprayet på filuren og så dukkede der et par ”øjne” og noget forgyldning frem. Og nogle skæl-agtige mønstre. Kunne det være et slange-motiv? En af de forrige fibler var netop en slangefibel, men en af de ”almindelige” S-formede. Bagsiden af den gyldne slange var desuden fibel-agtig med forhøjninger i begge ender. Ikke en type jeg har set før, men sådanne typer er der sikkert masser af.

Den røg i en pose, blev markeret på GPS og den systematiske søgning blev fortsat. Det gav et par nydelige knapper og en lækker aluminiumskapsel før et lidt mere interessant objekt dukkede op.

Et lille gitterformet stykke metal med den helt rigtige grønne patina. Jeg tænkte ”urnesfibel”. Sådan en står på min ønskeliste.

Den fundne stump udgør ikke en hel urnesfibel, men blot det at finde en del af en urnesfibel, er altså en stor oplevelse. Og så hjemme i mit eget sogn. Tænk at man også har haft sådan nogle fine fibulaer her på egnen.

urnesfibel-1

Urnesfibel-fragment

Hvem ved, måske ligger der endnu mere til mig derude inden nytåret falder på? 🙂

 

26. november: Boganmeldelse: Metaldetektor – på jagt efter fortiden

Der udkommer ikke mange bøger om metaldetektorhobbyen på dansk. Men nu har en af de erfarne rotter i faget valgt at skrive en bog med tips og informationer til nye såvel som erfarne detektorfolk. Læs anmeldelsen her:

metaldetektor-turbineforlaget-3

 

24. november: Dansen om den gyldne ko

Så blev det dagen hvor jeg forsøgte at finde en tabt guldring på en halmfyldt græsmark.

Historien bag den tabte guldring var den, at en ko, der var ved at kælve, fik det skidt og der måtte tilkaldes assistance. Kvinden der hjalp koen mistede under manøvren sin guldring, formentlig inde i selve koen.

Teorien var at guldringen kunne befinde sig i efterbyrden, som i mellemtiden er fjernet af ”ræven”. På stedet hvor efterbyrden blev efterladt var der dog ingen ring at finde. Vi fandt en nærliggende rævegrav, men her var heller ikke noget at finde (ud over den sædvanlige delfin 2-øre). Altså udenfor, vi kravlede ikke ned i selve rævegraven.

Desværre døde koen i processen, så den kan vi ikke spørge. Ringen er måske blevet inde i koen og er i så fald måske røget videre til slagteren eller Daka?

Summa summarum: Hvis du finder en guldring i en bøf fra Skanderborg området, så ring… 🙂

 

16. november: Den perfekte hustru

Blev for nogen tid siden kontaktet af Heidi fra Ikast, som ønskede at give sin mand Freddy en ”oplevelsesgave”. Heidis mand har længe talt om at gå med detektor og så blev jeg ”hyret” til at tage ham med på marken en dag, så han kunne opleve at finde noget metal og dermed finde ud af om detektorhobbyen var noget for ham.

Som sagt, så gjort. Dagen gik på bedste vis, på trods af det lidt sene tidspunkt på året. Fundmæssigt blev det til lidt spændende skrammel, et par knapper, en delfin 2-øre og sådan.

Heidi tog endda selv med. En hver detektormands drøm om en hustru, må man nok sige.

 

9. november: Arkivernes dag

I dag var det arkivernes dag. Jeg plejer altid at stikke snuden indenfor i vores lokale lokalhistoriske arkiv på Veng Fællesskole denne dag, for at nyde synet af de flotte gamle kort og fotos. Derudover får jeg tit en god snak med andre der er interesserede i den lokale historie, lidt tips til nye søgesteder og sidst men ikke mindst får jeg mit årlige eksemplar af Årsskriftet med hjem.

På denne side må man gerne prale!

Pral nummer 1 går ud på at årsskriftet bringer en længere artikel af undertegnede om detektorfund i lokalområdet. Det er jeg ret tilfreds med.

Pral nr. 2 går ud på at jeg var inviteret til at holde et ½-times indlæg på arkivernes dag om samme emne. Det lykkedes mig ikke at fatte mig i korthed (på grund af de mange spørgsmål), så der gik lynhurtigt en hel time med at komme igennem de kun 80 slides….

lokalhistorisk-arkiv veng hørning

En lokal detektormand på spil med Veng Kirke i baggrunden

 

1. november: Danefæbrev

Hovsa. Så tikkede der da lige et danefæbrev ind af døren. Det vedrører 2 tyske mønter fra vikingetiden, som dukkede op på en mark tæt ved mit hus. Jeg har siden fundet 3 yderligere mønter, som ligger klar til aflevering.

De 2 mønter der omtales i brevet blev fundet d. 19. september 2010 med min Minelab X-Terra 705. Det vil sige, at der gik små 1.139 dage eller 38 måneder eller 3 år og 2 måneder fra fund til danefæbrev. Dertil skal siges, at der nok gik et par måneder fra jeg fandt dem til jeg fik dem afleveret.

Men bedre sent end aldrig, glæden var stor over det fine brev!

danefaebrev-vikingemoenter

Brevet!

 

31. oktober: XP Deus, nu også med gummi

Der er ikke noget så trist som en druknet kontrolenhed til en Deus. For at forebygge en sådan tragedie har jeg derfor valgt at investere i det nye silikonehylster fra XP. Nu kan jeg altså søge i væsentligt mere fugtigt vejr end tidligere, uden at gemme kontrolenheden i lommen. Det skal der nok blive brug for i de kommende måneder.

Jeg har allerede afprøvet hylsteret på en enkelt tur. Der kom en kold og kedelig regnbyge, men jeg lo naturligvis blot hult og søgte (host) uantastet videre!

Og oplevelsen?

Det er lidt som at dyrke sex med kondom. Ikke den perfekte oplevelse, lidt bøvlet at få gummihylsteret på og af, men uendeligt meget bedre end at gå glip af blot en enkelt tur!

Klik her for at læse mere om silikonehylsteret.

xpdeuskontrolenhedskondom

Beskyttelse til mandens kæreste eje

 

25. oktober: Vintertiden truer

Så blev det endelig fredag. Vintertid truer.

Jeg har egentlig længe været imod vintertid, men nu er det gået op for mig, at det i virkeligheden er vintertid, der er det normale. Det vil sige, at hvis man skal afskaffe noget, så er det i virkeligheden sommertiden.

Uha da. Hvis man afskaffer sommertiden, så bliver det en time tidligere mørkt hele sommerhalvåret. Det ville være et hårdt slag mod de mange B-mennesker der findes i detektorverdenen, herunder i udpræget grad undertegnede!

Men i dag var det altså endnu ikke vintertid / normaltid. Dermed var der mulighed for at gå med detektor frem mod kl. 19.00, hvilket blev gjort. Byger truede, men det blev ved truslen.

Dagens høst blev ganske OK. Først dukkede 2 stk. kaste koder op af jorden. Dvs. bly der har været hældt ned i en hul knogle og brugt som spillebrik. Knoglen er for længst gået til, men blyet findes endnu. Jeg har tidligere fundet sådanne bly-kerner på et voldsted fra 1300-tallet.

spillebrikker-kaste-kode

2 stk. kaste-koder i bly
Næste høst blev en lille sølvmønt, som en senere undersøgelse viser, er en Hvid. Altså en lille mønt fra 14-1500-tallet. Sådan en har jeg aldrig fundet før og jeg håber en dag at finde en Hvid i bedre kvalitet end denne. Men en Hvid er det, det kommer man ikke uden om, selv om den nærmere er grøn.

hvid

En grøn ”Hvid” fra 14-1500-tallet
Sidste fund var en klædeplombe. Endnu en førstegangsoplevelse. John-fra-Læsø kan fortælle at plomben er dekoreret med 2 nøgler over kors og at den muligvis stammer fra Riga. En klædeplombe er mig bekendt en plombe der har siddet på fx en rulle stof, for at ”bevise” at den indeholder en given mængde og at der ikke er taget af den.

Klædeplombe

Klædeplombe, “Riga Flax” med 2 overlappende nøgler

 

21. oktober: 1-øre 1881

På turen til Nørre Snede fik jeg fremvist et af Kims seneste fund. Intet ringere end en 1-øre fra 1881. Velkommen i 1881-klubben til Kim!

Jeg fik også taget et snapshot af den fine mønt, som fremstår urenset. Hvis du står og mangler en 1-øre fra 1881, så var det måske en ide at kontakte Kim Callesen 🙂

1-oere-1881-kim-callesen

1-øre 1881, fundet af Kim Callesen

 

20. oktober: Vikingefibel?

Var i dag en tur i Nørre Snede, stedet hvor Kim Callesen huserer. Det blev en dag med masser af motion og langt mellem fundene. Sådan er livet jo for en detektormand. Heldigvis var vi i besiddelse af både kaffe og chokolade, så hvad var problemet?

Det var da heller ikke fordi der slet ikke dukkede noget op. Efter nogle kilometer på jomfruelige marker dukkede nedenstående mønt pludselig op under mit søgehoved.

1700-tals mønt

Schilling, sølv, 175x, Hamburg

Mønten har størrelse og tykkelse som en mønt fra vikingetiden og i første omgang kunne jeg slet ikke se noget tekst eller mønster på mønten. Da jeg kom hjem kunne jeg se lidt egeløv og vurderede dermed at mønten var af nyere dato.

En anelse citron på det lidt beskidte sølv afslørede straks 3 nedslidte tårne og makroobjektivet supplerede med et årstal indeholdende “75” midt på mønten samt bogstaverne SCH… Jeg antog derfor at mønten var fra 1750´erne og at det var en schilling fra et eller andet tysktalende område.

Ganske rigtigt. Steen Agersøe afslørede lynhurtigt på Detecting People, at mønten er en schilling fra Hamburg fra 1750´erne. Så var den placeret!

Herefter gik turen videre hen over stubmarkerne. Lang tid gik uden de store resultater. Og så, en times tid før solnedgang, dukkede denne fibel op af mulden, på en lille mark op ad vejen. Som det fremgår er den noget klippet i kanterne. Til gengæld har den indpunslet nogle fine, sølvagtige mønstre, som måske har udgjort en stjerne i en cirkel. Et fint stykke håndværk, som jeg indtil videre gætter på er fra vikingetiden. Kig tilbage på dette site når danefæbrevet kommer, formentlig i 2015 eller 2016 🙂

vikingefibel

Fibel med sølv-mønster

vikingefibel

Bagsiden af fiblen med rester af nålefæste og rust fra nålen

 

15. oktober: Vægtlod på skrump

Tog i dag på en grundforskningstur, denne gang en tur på 3 timer som jeg kalder “Højgården rundt” ved Nr. Vissing. Sådan en rundtur tager jeg gerne mindst en gang om året, for at se om jeg skulle være heldig at ramme en gammel bebyggelse i udkanten af byen. Jeg mangler at finde noget jernalder og sådan, et eller andet sted i nærheden af byen.

Den slags fine sager blev det ikke til i denne omgang. Det var faktisk en fundmæssigt tynd kop the. Men sidst på turen løb jeg dog ind i et fint, solidt vægtlod på 100 gram fra 1915.

En finvejning viser at det nu kun vejer 97 gram. Det vi dermed sige at sådan et stykke messing taber ca. 1 gram ca. hvert 33. år. Eller ca. 3 % på 100 år.

Fascinating mr. Holmes!

Vægtlod 100 gram

Vægtlod 100 gram, 1915

 

11. oktober: En blandet landhandel

Fik i dag lejlighed til at gå endnu en tur ved den sorte plet i hele halvanden time. Solen var med fuldt drøn på vej ned mod horisonten, så det gjaldt om at holde koncentrationen i top.

Jeg susede ud til marken, konstaterede at der var en lidt drilsk, kold vind og valgte derfor i sidste øjeblik at montere de varme, bløde WS5 hovedtelefoner, uden på min hue.

Turen gav meget hurtigt et fint fund, nemlig en lille pynteklokke, som nok har hængt i en klædedragt i en fjern fortid. Jeg har tidligere fundet en sådan klokke på et voldsted fra 1300-tallet og fået en fin danefædusør for den. Danefæbrevet kan ses et eller andet sted her på hjemmesiden.

lille-klokke

En fin lille klokke
Det blev også til en lille 1-skilling i sølv fra 1722 og en 25 øre i sølv fra 1894. Alt i alt en særdeles fin høst, tidsplanen taget i betragtning.

1-skilling-1722

1-skilling 1722, sølv, Frederik IV

25-oere-1894

25-øre 1894, sølv, Christian IX

Til slut dukkede der en pænt stor blybarre op, på størrelse med en solid dil.., øh, en mellemstor gulerod! Blybarren vejer 303 gram og har haft en lille jernbøjle i toppen til at binde den i et eller andet, måske i forbindelse med transport af barren. Jeg tænker at den måske har den har været beregnet til at smelte om til de små blyfirkanter, der blev rullet brugt til synk på fiskenet. Disse blyruller vejer ca. 15. gram i gennemsnit (37 stk. vejer ca. 600gram med lidt jord på) så der har kunnet blive til ca. 20 blyruller af én blybarre.

blybarre-300g

Blybarre, 303 gram

Måske havde jeg lidt for travlt med at komme på marken. Da jeg kom tilbage kunne jeg konstatere at grunden til at de fine, bløde WS5 hørebøffer usædvanligt nok havde skavet lidt var, at jeg havde taget dem på oven på WS4 hovedtelefonerne. Uden på huen. Det har været et smukt syn. Desuden var jeg ved at løbe tør for batteri i GPS´en og løb sågar tør for batteri i pinpointeren, hvilket gjorde de sidste par søgninger lidt tidskrævende i det tiltagende mørke.

Jeg har selvfølgelig ekstra batterier i bilen, men den var jo hele 100m væk og der var ingen tid at spilde! Endnu engang kunne jeg konstatere, at der ikke er noget der er så godt, som et par gode batterier!

 

6. oktober: Fisk er godt

Havde pludselig hele 3 timer til rådighed på en søndag eftermiddag. Livet er nogen gange en ren fornøjelse!

citroen c1

Så er vi på pletten

Der er sorte pletter i trafikken, dem kan vi ikke li´. Men det er noget helt andet, når vi taler om sorte pletter på marker! Jeg besluttede at bruge de 3 timer på at gå i krig med en sort plet på en mark, som dukkede op efter pløjningen.

lille sorte muld

Lille Sorte Muld

Sorte pletter på lyse marker kan betyde at der har boet mennesker på stedet i mange år. Skanderborg Museum har længe gjort sig tanker om, hvad der kan have været på stedet og nu skulle det blive spændende at se, om der var noget konkret der kunne støtte op om teorierne.

Og det var der rent faktisk. Den Sorte Plet nemlig kastede et par fine mønter af sig, nemlig en 2-skilling 1648 og en 1-skilling 1654. Det er altid noget særligt at finde en Christian IV-mønt, så det gav lidt varme inden i. Den Sorte Plet var et mylder af signaler, så der er ikke nogen tvivl om, at der har boet mennesker på stedet. Masser af jernsignaler, så jeg må hellere gå stille og roligt over Pletten igen med det lille søgehoved, når lejligheden byder sig. Første gang brugte jeg nemlig det store og det kan godt have problemer med at håndtere alt for mange signaler på én gang.

2-skilling-1648

2-skilling 1648, sølv, Christian IV

1-skilling-1654

1-skilling 1654, sølv, Frederik III

Jeg har rent faktisk tidligere fundet 2 stk. 1600-tals-mønter på denne mark, dengang den lå i stub. Da jeg kom hjem kunne jeg se på kortet at disse 2 mønter også er fundet tæt på Den Sorte Plet. Dengang kunne jeg bare ikke se den.

Og så kastede Lille Sorte Muld desuden hele 25 blyruller af sig. Tydeligvis hjemmelavede firkanter af bly, der er rullet sammen. Mit gæt er at de har været brugt til at holde bunden af en fiskers net forankret på bunden af den nærliggende sø.

Alle 4 stk. 1600-tals mønter er for øvrigt fundet klods op ad den nærliggende vej.

blyruller-4

Nogle af de mange blyruller

Summa summarum: Jeg tror at der i en periode i 1600-tallet har boet en fisker på stedet, som måske oven i købet har haft noget salg af fisk ude ved vejen og dyrket lidt husdyr ved siden af. De har så gået og tisset og pruttet og det der er værre og dermed frembragt sort muld.

Case closed.

 

3. oktober: Klipping

Var af sted en lille tur i dag på vej hjem fra arbejde. En dejlig nysået mark. Det er sandelig en dejlig årstid for detektorfolket. Turen gav et par nye hak i sengestolpen. Det mest spændende fund var en rigtig fin Christian II mønt. Nemlig en Klipping fra 1518-22. En mønt der rent faktisk ser ud til at være ”klippet” – se selv herunder.

klipping-1518-22

Turen gav også et par andre fine småting, som måske også er fra middelalderen. Først en lille fingerring i bronze med en fin ”rubin” som ekstra pynt.

fingerring-med-rubin

Og så et lille stykke metal, som jeg først tænkte, er en urviser, men som David Buhrkall på DP venligst gjorde mig opmærksom på faktisk er et bogspænde.

bogspænde

En lille bitte 1-skilling fra 1762 var naturligvis også velkommen i fundposen. Slet ikke så ringe en dag, med det store søgehoved, i stærkt mineraliseret terræn.

1-skilling-1762

Så blev det pludselig mørkt og hvad kan man i grunden stille op imod den slags urimeligheder.

 

28. september: Midgaards Rally 2013

For første år i træk var jeg så heldig at kunne deltage i det årlige “Midgaards Rally”, arrangeret af Midtjysk Detektorforening. Denne gang ved Løvel, lidt nord for Viborg. Det blev som ventet en god oplevelse med godt vejr, godt selskab, god mad og ny inspiration. Læs meget mere i artiklen som du finder her.

midtgaars-rally-201316

Læs bl.a. historien om denne flotte mønt

 

26. september: Rummelighed

Danmarks areal er 43.094 km².

En hektar er 100 x 100 meter, svarende til 0,01 km². Der er altså 100 hektar på en km². Danmarks areal er dermed 4.309.400 hektar.

En tønde land er 0,55 hektar. Danmarks areal er dermed 7.835.273 tønder land. En tønde land var det areal man i gamle dage kunne tilså med en tønde korn. En tønde rummede ca. 139 liter korn (udsæd), og vejer 100 kg.

Men hvor mange detektorfolk er der i Danmark. Jeg ved det ikke, men lad os sige at der er 1.000 detektorfolk, der regelmæssigt går med detektor. I så fald råder hver detektormand i gennemsnit over et areal på ca.:

  • 43 km² eller
  • 4.300 hektar eller
  • 7.800 tønder land

Lad os sige at det tager en ihærdig detektormand 25 timer at afsøge en hektar metodisk (50 ture frem og tilbage á et kvarter + tilsvarende gravetid). Det vil sige at det tager godt 104 døgn at afsøge 1 km², hvis man søger dag og nat. Hvis man søger 10 timer om ugen vil det vare 250 uger at afsøge 1 km² systematisk. Eller 5 år, hvis vinteren tælles med og der holdes 2 ugers ferie hvert år.

Og så er der stadig 42 km² tilbage. Pyha da. Og den km² man allerede har afsøgt er nok ikke tømt efter en enkelt afsøgning, selv om det var systematisk. Gisp, siger jeg bare!

Der er cirka 5.000 landsbyer i Danmark med cirka 2.400 kirker. Plus cirka 415 ødekirker. Og der findes en ny ødekirke cirka hvert år i gennemsnit. Og der er masser af gamle kirkestier, møller, nedlagte landsbyer, jernalderpladser, markedspladser osv. osv.

Så der burde være plads til os alle sammen 🙂

emborg fund 640 03

 

6-8. september: Bifrost 2013 detektortræf

For fjerde år i træk var jeg så heldig at kunne deltage i det årlige “Bifrost” detektortræf. Denne gang på Fyn. Det blev som sædvanligt en god oplevelse med godt vejr, godt selskab, god mad og ny inspiration. Læs meget mere i artiklen som du finder her.

bifrost-2013-142

 

1. september: Go´e gamle Otto!

Og her tænker jeg ikke på Otto Brandenburg. Næh, jeg tænker mere på Otto Adelheid, som lod den mønt slå, som jeg fandt i dag.

otto-adelheid-995-1030

Lidt krøllet eksemplar af en Otto Adelheid pfenning, 995-1030

En vaskeægte sølvmønt fra vikingetiden, som af go´e gamle Tobias Bondesson er blevet bestemt til at være slået i perioden 995-1030. Altså en ca. 1.000 år gammel mønt.

Og det var præcis sådan en mønt jeg gik på jagt efter. Det gør kun triumfen fuldendt. Jeg har nemlig fundet 4 tilsvarende mønter på denne mark og afsøger derfor en del af marken metodisk efter at den blev tilsået i går. På samme måde som jeg gjorde sidste år. Men nu er jeg et år klogere på at indstille Deus. Og marken er nypløjet, nyharvet, nytromlet og nysået. Så mangler der blot lidt regn.

Men det kan jeg naturligvis ikke vente på.

For mig er det nemlig høsttid!

 

31. august: Landmandssmykket

Fandt denne i dag i markens støv. Undrede mig først over, hvad det kunne være, men Steen Agersøe kom med et yderst sandsynligt bud: En landmand der er ved at sprede sin sæd med håndkraft. Den “store balle” er posen med såsæd. Tak til vor mand på Ærø!

landmandssmykke

 

30. august: Et fejltrin og du er død!

Endelig fredag. Min ugentlige chance for at kunne undværes derhjemme.

Havde en stor forhøjning i landskabet i tankerne da jeg kørt fra arbejde med 4 timers frihed foran mig. Her må der være noget jernalder, tænkte jeg. Nogle fibler og den slags.

Bondemandens kone blev opsporet og tilladelse til søgning indhentet. Dog kun i 14 dage indtil der bliver pløjet. Men 14 dage er lang tid. Tid nok til at finde ud af, om der er noget at finde eller ej.

Jeg fandt ikke noget. Jorden var igen tør som støv. Men på den positive side fik jeg da lejlighed til at øve lidt inden den kommende weekends detektortræf på Fyn, som jeg jo har gode minder fra. Værre var det at jeg havde glemt kaffen. Måske en fatal brøler, set i bakspejlet?

Og så havde jeg en lille sideoplevelse med en kat der mjavede meget højt og som jeg lokaliserede til at være faldt i gylletanken. Ikke godt. Jeg orienterede Fruen på gården, som ville sætte Manden på gården på opgaven når han kom hjem. Da jeg kiggede ind hen under aften var problemet løst. Katten var skudt.

Livet er barskt ude på landet.

Et enkelt fejltrin og du er død!

 

24. august: Plan A, B og C

Så var det dagen, hvor successen fra april skulle gentages. Det var så koldt i april, den dag Jesper J. Hansen fandt ”Helligtrekonger Ringen”, så det skulle blive skønt i dag at gå en tur på Sandgravvold i strålende solskin og 20 graders varme.

Men ak. Voldstedet var overgroet med ukrudt i bæltehøjde. Lidt af en fadæse for arrangøren (mig). Jeg havde ellers studeret stedet (fra lang afstand) den foregående dag. Både med kikkert og telelinse. Men havde forvekslet det afsidesliggende voldsted med en bagvedliggende kornmark.

soeballe-02

Voldsted med alt for meget ukrudt

soeballe-01

Fødselaren giver morgenbrød. Optimismen i behold.

Så var det tid til Plan B. Markerne omkring voldstedet, som heldigvis var nyhøstede. Altså efter at vi havde nydt Ibs medbragte fødselsdagsrundstykker med tilhørende kaffe og bitter. Alle var i topform og lod sig ikke ryste af skuffelsen. Ikke mindst Kim, som gik og mumlede ”…jeg kan snart ikke huske, hvornår jeg sidst har fundet en mønt, der ikke var en romer…”, efter at han havde fundet sin fjerde romerske mønt i træk i går.

Desværre var Plan B ikke nogen stor succes.  Jorden var tør som hvedemel, hård som keramik og der gik dusinvis af minutter mellem de gode signaler. Formiddagen slæbte sig afsted med en enkelt ramponeret 1771´er som bedste fund.

Lige efter frokost gik vi derfor over til den i hast (panik) udarbejdede Plan C. Jeg fik fat i en lodsejer, hvor jeg tidligere har gået én enkelt tur i efterårskulden som til gengæld gav ½ fibula og en Søsling fra 1657. Denne mark var nu med lavt, nyslået frøgræs. Der har muligvis ligget en forsvundet landsby på stedet i middelalderen. Et forsøg værd!

Lodsejeren var super positiv. Og der går kun 2 minutter, så finder Romer-Kim en flot ”udenlandsk” sølvmønt som ligger og stråler oven på jorden. Årstallet viser 1647 og det viser sig senere at det er 1/16 Thaler fra Slesvig-Holsten-Gottorp. Godt for Kim, selv om det betyder enden på hans romer-stime.

detektortur-med-gaester-01102

detektortur-med-gaester-01001

1/16 Thaler 1647, Frederik III af Slesvig-Holsten-Gottorp

Herefter indfandt en stor og uventet tomhed sig. Jeg var efterhånden desperat efter at få lejlighed til at bruge min nye danefæ-trillefløjte, som jeg netop i dag havde medbragt for første gang.

Og så, imens solen styrtdykker i vest, dukker der pludselig en danefæ-mønt op til mig.

Fløjten blev straks aktiveret foran en måbende Kim Callesen. Mønten er en engelsk Longcross Sterling, slået i Canterbury (tak til Tobias Bondesson for møntsteds-info) ca. 1300. Sådan nogle har jeg fundet 3 af tidligere på den nærliggende Sandgravvold (2 km i fugleflugt) så mon ikke der har været en samtidig bebyggelse de 2 steder i 1300-tallet?

longcross-sterling02

longcross-sterling01

Longcross Sterling, ca. 1300, slået i England, Canterbury af Edward I-II

Dagen sluttede med stil. Lodsejerfruen donerede en flot buket nyklippede blomster til vi to der havde holdt ud til solnedgang.

soeballe-05

En buket blomster fra en lodsejer. Hvabehar, siger jeg bare! (Foto: Fruen)

Fruen blev glad for blomsterne.

Jeg var glad for mønten.

Alle var glade. Selv om jorden var tør og hård!

 

16. august: En systue dukker frem af mulden

Nød lærer nøgen kvinde at spinde, siger man. Gælder det samme mon for syning?

I så fald har der muligvis været usædvanligt mange nøgne kvinder på den mark jeg besøgte i dag. Den kastede i hvert fald hele 5 fingerbøl af sig. Fascinerende!

Fem fine fingerbøl er jo også en slags fund. Dertil kommer så en 4 skilling fra 1693. Godt slidt på den ene side, men dog identificerbar. Har jeg mon ramt et lille 1600-tals område i kanten af denne mark?

I hvert fald høstede jeg dermed den anden 1600-tals mønt på en uges tid, hvilket ikke er sædvanlig standard for mit vedkommende.

emborg fund 640 14

5 x fingerbøl fra forskellige størrelser nøgne kvinder

emborg fund 640 11

Bøjet 4-skilling 1693, Christian V (vender vist på hovedet, men det var meningen…)

 

14. august: Blyruller

De seneste dage er der dukket en hel del små ruller af bly op. Sådanne ruller har jeg tidligere fundet nogle stykker af på et voldsted fra 1300-tallet, så dem betragter jeg som et godt tegn på middelalderaktivitet. Nu har jeg så fundet en mængde af dem på en ny mark. Men hvad har de været brugt til? Det gad jeg nok vide!

Og nu ved jeg det! Den alvidende svensker, Tobias Bondesson har nemlig på detektorfolkets samlingssted “Detecting People” gjort mig opmærksom på denne artikel, som oplyser at der er tale om netsynk, altså bly der holder bunden af et fiskenet nede på bunden af en sø eller havbund. Det giver god mening. Marken de er fundet på ligger nemlig imellem 2 søer og kan sagtens have været brugt til at tørre og rense net tilbage i tiden.

Sådanne foldede blyplader kan naturligvis også være runebreve, men der er slet ingen tegn at se på disse, så…

emborg fund 640 20

Blyruller, sådan ser de ud!

 

9. august: En svensk stime?

Hmm. Det kan man næsten kalde en lille stime. Gik på jagt efter mønter fra 13-1500-tallet men i stedet finder jeg for anden gang i år en svensk 1-krone i sølv. Denne gang et flot eksemplar af den allerførste årgang af svenske kroner, helt tilbage fra 1875.

Et slidt eksemplar, men ellers lige til at lægge i møntsamlingen. Det är bara super trevligt!

emborg fund 640 09

1-krone 1875, svensk, Oscar II

Og så som bonus, eller måske nærmere dagens hovedgevinst, en fin lille 1-skilling fra 1605. Ingen middelaldermønter til mig i dag, men det kan jeg godt leve med. Det går jo den rigtige vej. Stille og roligt arbejder vi os tilbage i tiden og frem mod målet!

emborg fund 640 07

1-skilling 1605, Christian IV

 

2. august: På tur til Nørre Snede

På årets varmeste dag var jeg inviteret en tur til Nørre Snede. Altså ikke selve Nørre
Snede, men en forstad til en forstad. Min vært, Kim, har tidligere gjort flere fund fra romersk jernalder på lokationen, så det var jo ret lovende.

Vi gik en god tur efter arbejdstid på en af store køer tilbundstygget græsmark, hvor søgemulighederne var optimale i forhold til at det var en knastør dag med stegende sol. Jorden var sandet, relativt nem at grave i og området var næsten totalt frit for metalaffald.

Til gengæld var der en del fine signaler fra de mange ko-kager. Kokagerne var godt tørre og lugtede slet ikke. Medmindre man da trådte i dem.

Dagens resultat blev en flot, ornamenteret bøjlefibel samt et fragment af en endnu flottere ornamenteret bøjlefibel. Begge fundet af undertegnede. Det kan man da kalde gæstfrihed!

jernalderfibel

Den hele fibel, foto: Kim Callesen

 

31. juli: Gæstetur til Mesing Kirke

Jeg bliver af og til kontaktet af folk der har set min hjemmeside. Det kan fx dreje sig om kommentarer til hjemmesiden, spørgsmål om detektorrelevante emner, ønske om at komme på en ”prøvetur” eller behov for hjælp til at finde en vielsesring.

Jeg svarer naturligvis altid på e-mails og forsøger så vidt muligt at hjælpe, hvor jeg kan, i det omfang jeg har tid. Flere personer er nærmest blevet moderne pennevenner. Det har jeg meget glæde af. Det er desværre ikke altid jeg har mulighed for at tage folk med ud på en mark, i hvert fald ikke lige med det samme. Men det lykkes som regel, hvis interessen er stor nok til lidt tålmodighed.

Netop i dag var det så heldigt at en ung kvinde havde henvendt sig, en helt ny mark ved Mesing Kirke var nyhøstet, vejret var strålende og kalenderen rummede et passende hul efter arbejdstid. Katrine the Guest havde sågar tilbudt at medbringe kaffe og hjemmebag, så hvad var der at betænke sig på?

Desværre fandt vi ikke noget af historisk betydning på den knastørre, nyharvede, nykalkede og nygrubede mark på de 2 timer der var afsat, men den pædagogiske effekt var lige god af den grund. Dagens lektion hed nemlig: ”Der er aldrig nogen fundgaranti”.

detektortur mesing01

Her ses min ”assistent” i færd med at studere tidligere fund. Bemærk de fine muffins med citronsmag ved den røde æske

 

28. juli: Størrelsen betyder noget

Størrelsen betyder noget, det har jeg altid sagt. Men jeg kan jo også sagtens!

For jeg har nemlig investeret i den nye ”forlængede arm” til XP Deus, som giver 12 cm ekstra længde til detektoren.

XP Deus options

Den forlængede arm er monteret, den korte er lagt ved siden af

Og så har jeg i samme anledning udhulet min opsparing betragteligt for at få fingre i de fine WS5 hørebøffer, som jeg forventer er mere bløde og behagelige på de (alt for sjældne) lange søgeture.

XP Deus options

Så er der også redundans på hørebøf-fronten!

Testede kortvarigt begge dele i gårsdagens sommerhede, på en nyhøstet kornmark. Pyha, det var varmt.

Den forlængede arm virkede perfekt. Dejligt at kunne søge optimalt, også når det går ned ad bakke, uden at skulle forlænge den ”gamle arm” til den alleryderste centimeter.

Hørebøfferne var som ventet bedre til at holde trafikstøjen på den nærliggende vej på afstand, men de er til gengæld for varme til mig, når det er små 30 grader. Da bøfferne ikke er spor kompatible med min lufthullede stråhat risikerer jeg ved overdreven sommerbrug at få en flot, hvid ”sandalstribe” på issen, hvilket for enhver pris skal undgås!

De bliver gode til vinter!

 

5. juli: Med Folket for Fösterlandet!

Så blev det fredag, vejret var godt, men ikke godt nok til at bade. Så jeg tog en tur forbi stranden på vej hjem, i håb om at få benzinomkostningen dækket af et par 20´ere fra det lumske sand. Dagens gevinst blev som følger:

  • DKK 95,50
  • GBP 1,00
  • EUR 0,10
  • SEK 1,00, Gustaf V, 1936
  • 2 manchetknapper
  • 1 billig ring

Kunne være bedre.

Kunne bestemt også være værre!

strandfund juli 2013 01

Dagens fund…

Og vejret var skønt. Specielt den svenske 1-krone glædede mig, idet jeg kunne se, at den var helt fra 1936. Det undrede mig lidt at den havde holdt så godt, men måske kunne dette skyldes at den lå nær en sti lidt væk fra vandet. Måske havde den været tabt på stien og dermed ikke været så udsat for saltvand endda.

På vejen hjem faldt det mig ind, at den måske kunne være af sølv, selv om jeg vidste at vi i Danmark gik fra sølv-enkronerne allerede i 1916. Det viste sig ganske rigtigt at være tilfældet. Hvilket gjorde fundet meget bedre end ventet. Det er blot anden gang jeg finder en 1-krone i sølv.

Der må i øvrigt være langt bedre chancer for den slags fund i Sverige, idet man her anvendte sølv til produktion af 1-kroner helt frem til 1968, altså mere end 50 år længere end i Danmark! Men hvem tør lede i Sverige 🙁

strandfund juli 2013 04

Før citronbad og salt

strandfund juli 2013 07

Efter citronbad og salt og et par kopper kaffe. Og et stykke chokolade.

Dagens lektie

Og hvad fik jeg så ud af dagens tur? Jo, ud over de mange interesserede børn og de mange stjålne blikke fra unge kvinder, fik jeg bekræftet, at det ikke er godt at bruge det store søgehoved på en strand, hvor der har været meget trafik. Jeg ville højst sandsynligt have fundet mere, hvis jeg tidligere havde skiftet til det lille søgehoved, idet det store har det svært med den megen mineralisering på stranden.

Der ligger jo for det første masser af sand med salt, hvilket giver problemer i de våde områder, hvor det lille søgehoved synes at fungere bedst på “Wet Beach”-programmet. Men der er sandelig også meget mineralisering andre steder, specielt på de områder af stranden hvor man har hygget sig med bål, grillbakker og slige sager.

På disse områder er det lille søgehoved en klar fordel. Det samme gælder de områder af stranden der er mest forurenet af kapsler, dåsestrips og det der er værre. For det første bliver man ikke bombarderet med samme syndflod af signaler på det lille søgehoved. For det andet er det nemmere at finde rundt i signalerne og dermed at finde frem til de gode signaler i mylderet.

Endnu engang må jeg konstatere at størrelsen betyder noget!

 

2. juli: Poszukiwacze

Jamen prosit da. Og dog. Poszukiwacze er åbenbart polsk for “søgerne” og dermed velvalgt som navn til et detektorblad. Hvis du skulle løbe over dette blads no. 3 fra det Herrens år 2013 vil du finde en række typiske danske fund på side 20-21. Fotos er udlånt fra dette site og til gengæld har Poszukiwacze fremsendt et eksemplar af bladet til undertegnede.

Et utroligt flot blad, må jeg nok have lov at sige, med masser af artikler om historiske emner (så vidt jeg da kan se af de mange fotos og tegninger :-)).

Det eneste jeg forstår af historien om de typiske danske fund er dog ordet “1536”. Måske jeg en dag tager mig sammen og taster artiklen ind i Google Translate 🙂

Poszukiwacze 1

Forsiden, “duńskie skarbo” betyder noget i retning af “danske skatte”, iflg. Google Translate…

Poszukiwacze 2

Polski jakość!

 

27. juni: Spredehagl

Efter en travl tid er det tid at gøre status. Siden strandturen i begyndelsen af juni har indsatsen på detektorfronten været svingende (ha, ha). Det er blevet til en tur på en lokal græsmark med en svensk 1-øre 1915 som eneste synlige resultat. Og en tur på en mark i nærheden, som først i de seneste dage er blevet gjort klar til såning. Det gav en velbevaret skilling i kobber fra 1812.

1 øre sverige 1915

Så faldt 1-øren

Græsmarken er nu for langhåret. I hvert fald indtil de lokale hypheste har ædt græsset. Og den nyharvede mark gav ikke noget i går aftes.

Og en tur for museet i går eftermiddags gav kun motion, på nær en flad QM II 10-krone fra 1990´erne. Men jeg har da heldigvis stadig et par jokere gemt i ærmet. Hæ, hæ!

Håber jeg da….

 

7. juni: Strandfund

Tog en tur på stranden efter arbejde. Det gav lidt øvelse i at søge og lidt metal til samlingen. Helt konkret blev det til kr. 96,71, 10 blink, 7 synk af bly, et hundetegn (Bailey) og den sædvanlige teske.

Og så fik jeg ryddet lidt op på strandens samling af dåsestrips og den slags skrammel. I øvrigt en dag med helt overvældende interesse fra strandens børn, den første time gik med at lege hyggeonkel på 2 forskellige strande. Jow, jow!

Egentlig havde jeg tænkt, at jeg måske kunne lykkes med at finde et eller andet smykke, men det blev ikke til noget. Det gik jeg ret målrettet efter. Men jeg mener dog at jeg har søgt de rette steder, når det er lykkedes mig at finde en masse ældre, tunge sager, herunder de 7 blylodder. En skønne dag rammer jeg nok en ring af det pureste guld.

Det bliver vel nok godt.

strandfund juni 2013

Dagens fangst

 

3. juni: Cølibatet slut!

Så er det op på hesten igen. Efter at have gravet en nydelig stime delfinmønter op de seneste dage tog jeg i dag spaden i den anden hånd og kørte ud og bankede på et nyt sted, tæt ved en nedlagt kirke.

Landmanden var flink (måtte ringe til ham på mobilen, da han ikke var hjemme, han forvekslede mig først med ”Smedens søn”, hvilket jeg måtte afkræfte, men jeg fik alligevel søgetilladelse). I løbet af små tre timer i skønt vejr gik jeg ud og fandt 2 stk. super fine borgerkrigsmønter og en fin lille 1-skilling fra 1763. Plus det løse.

Jorden på den fine græsmark var smækfyldt med jern. Tusindvis af signaler. Et godt tegn.

Jeg skiftede straks til det lille søgehoved, som er langt bedre til at finde rundt i de mange signaler og havde en lille privat fest med danefæ, kaffe og et par Toms guldbarrer. Tiden gik desværre alt for hurtigt.

En ekstra fordel ved det lille søgehoved var for resten, at det var knapt så modtageligt for signalerne fra det elektriske hegn der omgav marken.

MB 587 1

MB 587 2

Den ene af borgerkrigsmønterne, Christoffer II, 1319-1332 –  med et hjerte!
MB 587 – se beskrivelse på Dansk Mønt

 

24. maj: Gudenå-splitten

Jeg er den heldige ejer af en græsslåmaskine. En håndskubber af mærket “Gudenå”. Endvidere er jeg gift med en dejlig, langbenet blondine ved navn Anette (hende der sidder foran hoppeborgen længere nede på siden).

Da jeg var i København for at drikke en masse kaffe og høre en masse indlæg i hele 2 dage besluttede Fruen at slå græsset for mig. Hvor sød er hun ikke lige? Desværre betød det at jeg kom hjem til en græsplæne der var 50% slået og en græsslåmaskine med kun 1 hjul.

Ud af en længere ordstrøm kunne jeg forstå at hjulet var faldet af, at der sad en split i et tandhjul, at hjulet var blevet sat på igen og derefter var faldet af, hvorefter splitten var væk. Summa summarum, ikke mere græsslåning.

Men så er det jo så heldigt at Manden i Huset er ejer af en XP Deus! Vupti, vupti, vupti, så var græsplænen afsøgt. Først med en smule diskrimination, derefter uden diskrimination. Splitten var af det reneste jern og smurt ind i olie. Frem dukkede den og alle var glade.

Og jeg kunne slå græsplænen færdig.

Og fik et lille nys af Fruen

 

22. maj: En klingende succes

Vupti, så tikkede der lige en e-mail ind fra Nationalmuseet med et danefæ-brev. Jeg var ellers ret sikker på, at den pågældende genstand ikke var danefæ, men sådan kan man jo blive klogere 🙂

Indleveret 12. september 2010. Modtaget af Nationalmuseet 18. november 2011. Dusør udbetalt 22. maj 2013. Jow, jow!

Fundet på den første detektortur arrangeret af Skanderborg Museum, vist nok det eneste stykke danefæ der blev fundet den dag. Et klenodie.

danefaebrev 01

Brevet

klokke / bjælde

Bjælden

 

11. maj: Danefæafholdenhed

Så har man da lige været på marken i 2 timer. Samme procedure som i går. Tjekkede en “ny” mark af. De er godt nok store, sådan nogle marker. Og hvor kan de dog være tomme.

I går var det en kold fornøjelse, i dag var det perfekt vejr. Men det var meget småt med udslag. Det var i hvert fald ikke mig, der gjorde indhug i Nationalmuseets danefæbudget i dag, det ligger helt fast.

Flere og flere marker er ved at være lukket af halvstore afgrøder. Og hvorfor så ikke benytte lejligheden til at tjekke et par stykker af dem, der er helt nytilsåede. Det kunne jo være, at der lå et par fibler eller en vikingemønt på en af de fine skråninger. Det gør der sikkert også, men jeg fandt ikke nogen af dem. Kun et par knapper og kornsækkeblysegl indikerede at detektoren var tændt.

Og en lidt øm skulder fik man også med hjem. Det er nu engang bedst for en detektormands kropsrytme, hvis der skal graves engang imellem. Uafbrudt svingeri i timevis er for monotont.

Op på hesten igen, der er nye marker der venter. Måske har der ligget en bebyggelse! Eller en handelsplads! Eller det der er værre!

Hvem ved?

legeplads hoppeborg

Kornet gror som besat. Ak ja, snart er man vel henvist til legepladser, hoppeborge og strande igen 🙂

 

7. maj: Signetring fra Veng

Ja, ja. Det er ikke kun Jesper der kan finde ringe! Løb ind i den herunder afbillede signetring på en tur tæt ved Veng. Den er forsynet med bogstaverne “N. R.”

Måske den har tilhørt en af de Rosenkrantzer der herskede på Sophiendal Gods i årene 1821-1942? Det er en solid fætter på 12,685 gram, så den har kunnet mærkes på fingeren.

Sjovt nok er N´et ikke spejlvendt, når man bruger ringen, hvilket vel ellers var meningen. Men det er jo også lidt bøvlet at lave spejlvendte bogstaver, det ved enhver.

Hvem ved, hvad tegnet i det våbenskjoldet symboliserer? En ål? Et kornsegl?

signetring01

signetring02

“Rosenkrantz Ringen fra Veng”

 

24. april: Helligtrekongerringen fra Sandgravvold

Så blev det dagen, hvor vi må fortælle om Jespers flotte ring. Ret usædvanligt var Deres udsendte på rette sted på rette tidspunkt. Læs den gribende øjenvidneskildring fra en iskold dag på marken på dette site. Læs mere i denne artikel….

Hellingtrekongerringen 02-2

Helligtrekongerringen

Hellingtrekongerringen 99

Tralala

14. april: Kongeåen, olietanken og hortensia-snifferen

Endnu en dag i detektorens tegn. Denne gang ved Vilslev ved Kongeåen, hvortil jeg var blevet inviteret af min gode ven Mogens. Det er dejligt at der er nogen der tænker på en. En smuk og spændende lokalitet med gode chancer for at gøre et godt fund. Vi havde en virkeligt god dag, Mogens er en fest at være i selskab med, og det var en udpræget fornøjelse at detekte ved bredden af Kongeåen, den gamle danske grænse. Fandt da også en gammel penning, en 2-øre delfin og en fin 10-øre i sølv. Plus det løse, herunder en Regard kondomæske og en musketkugle. Men ikke noget der mindede om danefæ. Til gengæld fik vi kik på nogle marker, hvor der iflg. de lokale engang har ligget en vikingelandsby, så måske er der mere danefæ-held næste gang….

På vejen hjem slog jeg et smut forbi en lodsejer jeg kender, for at se om jeg kunne finde en olietank, der muligvis skulle ligge på grunden. Det to op mod 8 sekunder, så var der et U-bådssignal der ville noget. Det var ikke en U-båd, men en olietank, som lå ½ meter nede. Jeg vil ud fra signalets styrke antage, at man med en Deus kan finde olietanke (eller U-både) i op til mindst en meters dybde.

Da jeg således opløftet kom hjem til Fruen for at fortælle om en dejlig dag blev jeg hurtigt pillet ned på jorden. Fruen havde været i haven hele dagen, nu jeg ikke var hjemme (hun er en god lille Kone) og havde i den anledning opdaget at nogen har klippet skuddene af vores hortensiaer. Det kom jeg til at høre meget om. Og der er mange videoklip på nettet med oplysning om at det er sket for flere hundrede danskere. Dem skulle jeg også se, alle sammen. Skandaløst. Altså at man stjæler folks uskyldige blosterskud. Man ved ikke hvad de skal bruges til, hortensiaskuddene, men måske bliver frøene solgt, måske bliver de brugt til at lave euforiserende stoffer.

Så nu sidder jeg såmænd og tænker på om mine stakkels hortensiaskud er i færd med at blive sniffet eller røget imens jeg skriver disse ord.

 

10. april: Detektorshops fysiske butik i Hovedgård

Så i dag mit snit til at dreje ind forbi den nye, 100% fysiske Detektorshop i verdens navle: Hovedgård. Virkeligt imponerende. Havde nok ventet et relativt beskedent lejemål, men der er tydeligvis ingen smalle steder i detektorbranchen i disse tider. Jesper har simpelthen overtaget byens gamle apoteks rummelige og funktionelle lokaler på den gamle hovedgade, med alt hvad dertil hører. På nær medicinen naturligvis.

Med mindre da man betragter en detektor som god medicin!

Og Jesper, hvis du læser dette vil jeg give et gratis forslag til et produkt du kan tage ind i sortimentet: En detektortrillefløjte! Altså en fløjte man kan bruge, hvis man vil gøre opmærksom på at man har fundet noget som vennerne skal se, f.eks. en vikingemønt, en guldring eller det der er værre!

detektorshop

Hovedgårds nyeste attraktion: Detektorshop, nu også i hardcopy

 

6. april: På tur med Skanderborg Museum

Så blev detektorsæsonen skudt i gang. Denne gang var det Skanderborg Museum der arrangerede og det var som altid en stor fornøjelse at gense den voksende flok af detektorfolk i Skanderborg-området. Turen var på 4 timer og fundene var ikke overvældende, men kagerne var utroligt gode, kaffen var tilstrækkeligt stærk og det blev da til en enkelt fibula ved Jan Rytter, som gjorde comeback i detektorbranchen efter en grim ulykke med en arm der kom til skade under træfældning. Og en fin 1700-tals sølvmønt til Poul Erik Høgh. Så det var en god dag. Selv vejret viste sig fra sin lune side. Det meste af tiden.

 

31. marts: Eksperimentelle spadestik

En flok eksperimentelle spadestik (lad os bare kalde dem stik-prøver…) sidst på eftermiddagen viser at der nu er ca. 10 cm optøet jord på solbeskinnede marker i Nr. Vissing. Frosten viger. Snart vil detektorfolket kunne sættes på græs, snart vil vi alle jublende løbe ud over markerne, som forårskåde kreaturer der bliver lukket ud af vinterstaldene. Snart vil fundene igen begynde at tikke ind på Detecting People i en lind strøm. Juhuu.

 

30. marts: Marksten stiger opad, men hvorfor?

Følgende spændende artikel om bla. markestens vandring opad og jordvarmens optøning af jorden nedefra kan læses på Wikipedia: Marksten er de sten, som i en tilsyneladende endeløs strøm dukker op på markernes overflade, hvor de er i vejen for mejetærskere og andre maskiner. Hvorfor arbejder stenene sig ikke nedad, når de nu har en højere massefylde end det omgivende jord? Sten kan rent faktisk forsvinde ned i jorden, da regnormene laver gange under stenenes og graver disse ned i 30 cm dybde. Det er derfor, man skal have store syldsten eller fundamentblokke under et legehus eller skur. Årsagen til at sten i jordoverfladen flytter sig op oven på jorden er, at de er koldere end jorden uden om. Derfor fryser vandet i jorden under stenen, så den bliver løftet fra at ligge lige i overfladen til at ligge oven på jorden. Et andet spørgsmål er, hvorfor bliver der ved med at komme sten op? Den vigtigste årsag er, at man ikke kan tømme jorden for sten uden at solde den. Det er dog værd at bemærke, at der for hvert år med effektiv indsamling ses tydeligt færre sten året efter, samt at stenene overordnet bliver mindre og mindre. Det er sjældent at vi finder så store sten som i stendysserne. Derudover er nogle af de sten, som bliver samlet op i dag, også blevet samlet op tidligere, fordi markskellene er blevet flyttet mange gange siden oldtiden. Dertil kommer at der pløjes dybere i dag end tidligere, og bakkerne bliver nedpløjet, hvilket trækker sten frem, som ellers kun langsomt ville dukke frem over flere år. Sten arbejder sig op, fordi jorden skiftevis fryser og tør. Om vinteren fryser jorden fra overfladen og ned. Sten leder kulden bedre end jord, og undersiden af stenen afkøles og fryser dermed hurtigere i en større dybde. Det vand, der findes i jorden, vil søge mod den front, der fryser, idet trykket er lavest der, og der herved kan dannes en islinse på undersiden af stenen. Det kan presse stenen opad, da vand udvider sig, når det fryser. Om foråret tør jorden nedefra og op på grund af jordvarmen. Islinsen under stenen bliver til vand og derefter opstår et hulrum, når vandet drænes væk, og dermed kan jorden omkring stenen falde ned i hulrummet og forhindre stenen i at falde på plads. Dermed har stenen passivt bevæget sig opad. Denne proces foregår hver vinter indtil flere gange, alt efter hvor mange perioder der er med tø og frost.

 

27. marts: Marts 2013 er (suk) rekordernes måned

Ikke så mærkeligt at vi går og undrer os over den frosne jord. DMI oplyser at man aldrig tidligere har oplevet et så markant temeraturfald i marts fra et år til det næste. Marts 2013 er således 6,7 grader koldere end marts 2012, vi skal helt tilbage til marts 1883 for at opleve en ligndende skandale. Læs selv statistikken her. Her i Nørre Vissing kan jeg konstatere, at græsplænen er dejlig at grave i, den er isoleret af græsset. Det ved siden af liggende bed er derimod ikke til hverken at hugge eller stikke i. Visse bede, der ligger tæt ved huset, er fine og bløde. Jeg vil i løbet af de næste par dage forske lidt i om der er nogle marktyper, hvor der er hul igennem, fx. stubmarker på sydvendte skråninger, selv om håbet ligger på et lille sted. Men et eller andet fornuftigt skal man jo beskæftige sig med. Al tiden kan jo ikke gå med at sidde her og jamre…

 

24. marts: Varmt i Afrika…

…men her i landsbyen er der iskoldt. Godt man har Fruen til at holde én varm, ellers ville det stå skidt til! Det eneste metal vi har set her i huset på det seneste er datterens guldmedalje fra kommunemesterskaberne i skydning i går. Det kunne være godt med en varmefront et eller andet sted fra. Vest er nok det bedste bud. Jeg synes at huske tidligere år, hvor man har kunnet gå med detektor i marts. Og kunnet grave i jorden. Men det er måske kun et rygte? Årets første detektortur med et par af vennerne, som er planlagt til d. 30. marts er lynhurtigt på vej i vasken. Det kræver efterhånden et mirakel at tø jorden op inden næste lørdag. Nu begynder spændingen at blive lige lovligt stor omkring afholdelsen af den næste. Skal frosten fortsat være i jorden d. 6. april også? Det vil i givet fald være en skandale!

 

6. marts: Varmt på Sjælland…

…men jeg var i Jylland, her var det knap så varmt. 5-6 grader og frisk vind. Men vejrudsigten havde jo lovet 10-13 grader (på Sjælland) så jeg havde medbragt detektoren i bagagerummet, sammen med støvler, skovl og andet godt. En “ny” mark blev testet. Har godt nok gået der en gang før, men dengang var rapsstubbene slemme ved mig, så jeg har holdt respektfuld afstand i nogle måneder. Men i dag var de til at tale med, stubbene, hærget af vejr og vind. En lidt øde beliggende mark, men højt beliggende i terrænet, ikke så langt fra et forlængst nedlagt kloster. Måske munkene var flittige nok til at trave herud engang imellem og tabe lidt metal. Man kan jo håbe. Det blev dog ikke til munke-metal i dag. Til gengæld kunne mine forfrosne, små fingre få lov til at holde en ½-skilling fra 1719 og føle dens taknemmelighed over at der nu endelig sker noget igen. Efter alle disse år. halvskilling 1 ½-skilling 1719, Frederik IV, kobber halvskilling 2 Kongens monogram

 

3. marts: Op på hesten igen

Man skal rejse sig ved det træ, hvor man er faldet, straks stige på hesten igen og man må aldrig slå på folk med briller. Efter gårsdagens manglende succes var det med opbydelse af en vis viljestyrke at jeg drog ud på årets første deciderede detektortur. En tur på 1½ time, som egentlig primært var tænkt som et forsøg på at afprøve nogle nye detektorindstillinger, som jeg havde lavet hen over vinteren. Jeg fandt en højtliggende mark, hvor jorden vurderedes ikke længere at være frossen og det var den da heller ikke. Der var ikke de store forventninger om fund på marken og det var lidt mere køligt end beregnet, men med tårerne strømmende ned af kinderne i den skarpe vind gik det derudaf. Dåse efter dåse, tube efter tube dukkede frem af mulden. Heldigvis havde jeg en brikjuice og et stykke chokolade til at holde moralen oppe. Og som så ofte før – da jeg var lige ved at søge tilflugt i bilen – dukkede dagens fineste fund op af mulden. Det var en stor, flot 2-krone fra 1925. Ikke just danefæ, men et prægtigt stykke metal, ikke desto mindre. Og to kroner her og to kroner dér, det bliver jo hurtigt til fire kroner! 19251 2-krone, Christian X, 1925, aluminiums bronze   19252 Ja, der står 1925 (der findes ikke en 1945-udgave)

 

2. marts: Ned på jorden igen

Efter en tur gennem æteren kom jeg så helt ned på jorden igen i dag. Helt ned på knæ endda. Sagen var den, at en mand i Sjelle har en teenagedatter med temperament. Og det i en grad, så hun i raseri smed 4 små arvestykker i form af guldøreringe ud af vinduet, hvor de ikke uden videre lod sig finde igen. Jeg har selv en teenagedatter og forstod straks, fuldt ud, mandens hårde skæbne 🙂 Efter at familien selv havde brugt cirka 12 timer sammenlagt på at kravle rundt i haven og søge med øjnene og i anden omgang med en billig detektor, fandt de på at ringe til mig. Jeg rykkede ud samme dag, sammen med sønneke på 10 år. Datteren havde selv fundet den ene af øreringene, som var af hvidguld. Men den var minsandten så lille, at jeg ikke kunne få signal på den med XP Deus! Jeg skruede på alt hvad jeg kunne finde på, men det var mig umuligt at fange den, når den lå på jorden. Kun pinpointeren gav signal og det endda kun ved langsom bevægelse hen over øreringen. Ikke nok med det. Jorden var fuld af metalaffald, der var halvhøjt græs, der lå utallige blade, der var en hæk i en del af søgeområdet og der var et eller andet elektrisk i luften der gik i Deus´en. Ikke en sag for sarte sjæle. Det endte med at jeg i 2 timer kravlede området igennem, flere gange, med pinpointeren som detektor uden at finde andet end en stor lommefuld rustne søm, skruer, sølvpapir, metalstjerner, hårnåle og det der var værre. Man er jo ellers ikke den der giver op så let. Men ingen øreringe.  Suk.

 

1. marts: Danefæudstilling på Nationalmuseet

I dag åbner Nationalmuseets nye, permanente udstilling om danefæ, hvor man løbende vil udstille nogle af de mest spektakulære fund af danefæ fra de seneste 1-2 år. Jeg var ikke repræsenteret på udstillingen, men det var så tilpas mange af mine detektorkolleger, at man måtte helt ned til mig i hiearkiet, før man fandt en detektormand, der havde tid til at deltage i P4 Formiddags indslag om den nye udstilling :-). Det var en spændende oplevelse, hvor jeg bla. fik mulighed for at trykke hånd med Allan Olsen, hvilket jo ikke er enhver beskåret. Allan Olsen er i øvrigt en meget lun og behageling mand, hvis du skulle være i tvivl. Du kan høre indslaget, hvis du klikker her, der er 2 interviews med en melodi imellem. Hør også det indledende indslag med Henrik fra Nationalmuseet og det efterfølgende med Allan Olsen. I sådan et studie gælder det om at fatte sig i korthed, ellers begynder radioværterne at rykke uroligt på sig. Jeg kunne nemt have fået tiden til at gå i en hel time, mindst, men fik da 2 x 5 minutter, hvilket er ny personlig rekord i medieeksopnering fra min side. Mange tak til Henrik Schilling fra Nationalmuseet og Ejvind Hertz fra Skanderborg Museum for at de tænkte på mig i denne anledning.

 

28. februar: Danefædusørers størrelse – opdateret

Så er de sidste 4 svar tikket ind fra Nationalmuseet (spørgsmål 4, 5, 7 og 8). Læs dem her. Det fremgår bla. at den gennemsnitlige danefædusør for 2012 er 251 kr og det oplyses at det 3. guldhorn vil udløse en dusør der overstiger metalværdien 🙂 Guldhornene

 

14. februar: Kontaktbesvær

Min kontaktformular under “Kontakt / Kontaktinformationer” har åbenbart ikke virket i et stykke tid. Hvor trist at erfare den slags, her på Valentines dag…. Jeg beklager, hvis jeg ikke har svaret på din henvendelse, men det skyldes altså at jeg ikke har fået den. Prøv i stedet at sende en e-mail til allan@faurskov.com eller ring 5121 1326.

 

12. februar: How to find a lodsejer 2.0

danmarks miljøportal           Så er der omsider nyt her på stedet. Jorden er stiv som granit, så hvorfor ikke bruge tiden inde på Danmarks Miljøportal? Den er som bekendt blevet opdateret, hvilket den er blevet væsentligt bedre af. Man skal blot lære den at kende. Der er også mærkelige små fejl på den, men de bliver vel rettet med tiden. Klik her for at læse den opdaterede vejledning til, hvordan du finder ud af, hvem der ejer den mark du gerne vil gå på.

 

4. februar: “Nyt” fra Skanderborg Museum

Fik i dag en hilsen fra Skanderborg Museum, som indholdt et videoklip så gammelt, at det næsten er danefæ i sig selv. Den viser den erfarne detektorfører Ove Madsen som går med detektor på Godthåb ved Skanderborg. Det fremgår at Ove, som alle andre detektorførere, naturligvis gerne sætter livet på spil for chancen for at finde en fibel!

 

21. januar: Lys i mørket

Så er dagen tiltaget med 1 time. Hurra.

 

19. januar: Danefæ top-10

TV4 er i sandhed en dejlig TV-kanal.  Igen i år har man lavet en top 10 over årets fineste danefæ-fund. Listen indeholder en del detektorfund og er i sagens natur en meget subjektiv liste, men der er ingen tvivl om, at det er 10 fantastiske fund, der er kommet på listen. Se videoen herunder (kør evt. musen hen over videoen og vælg “fuld skærm” i nederste højre hjørne, hvis du kun kan høre lyden – eller brug Crome i stedet for Internet Explorer…). Tillykke til finderne herfra. Det er fund vi andre savler over 🙂

 

13. januar: Nyere sølvskat fundet…

…men desværre ikke af mig. Jeg blev ringet op af en mand fra Låsby, som jeg sidste efterår hjalp med at eftersøge en mængde familiesølvtøj og smykker, som han havde gemt så godt under rockwoolen på sit loft, at han ikke kunne finde det igen. Vi fandt det ikke ved den lejlighed, men aftalte at vi kunne forsøge igen, når han havde flyttet en mængde kasser på sit loft og dermed frigjort nye søgeområder. Vi taltes ved mellem jul og nytår, hvor han desværre lå syg med influenza, så vi besluttede at udskyde eftersøgningen, for ikke at risikere at forværre sygdommen, eller endnu værre, at smitte detektormanden! Men det blev ikke nødvendigt. For 2 uger senere fandt sølvskatteejeren selv “skatten” ved en tilfældighed. Han var ved at trække et elkabel i huset under loftet, og fulgte et kabel med sin kabelsøger, der reagerer på strøm. Men på et stykke af kablet var der ikke noget signal. Meget mystisk. Han kravlede op på loftet for at finde ud af, hvad der var med det kabel og fandt en taske med sølvtøj og smykker oven på kablet. Alt det herlige ædelmetal “åd” åbenbart signalet fra kabelsøgeren og manden fik slået 2 fluer med 1 smæk. Tillykke herfra (selv om jeg havde fundet støvmasken frem og gerne ville have set skatten :-)) PS: Hvad kan man lære af det? Prøv evt. at søge efter loftskatte “nedefra” – så slipper du også for en pæn mængde rockwool-støv i lungerne!

 

12. januar 2013: En tåre faldt

I dag var udsigten til Veng Klosterkirke meget trist. Sognet sagde farvel til René, som faldt i Afghanistan og efterlader kone og 3 søde børn. Det er fantastisk at hædersmænd som René redder utallige afghanske kvinder og børn fra at måtte leve i frygt og undertrykkelse. Men det var hårdt at stå ved kirken i dag, hvor en meget høj pris blev betalt. Begravelse i Veng Kirke

 

10. januar 2013: Danefædusørers størrelse

Vidste du at den største danefægodtgørelse der er udbetalt i Danmark var på kr. 200.000? Vidste du at der er faldet en højesteretsdom for, at en danefægodtgørelse i princippet udregnes efter fundets metalværdi, tillagt en mindre dusør? Hvis ikke vil du måske finde det interessant at læse den nyeste artikel på dette site, som netop dykker lidt ned i spørgsmålet om danefædusørers størrelse. Få blandt andet en forklaring på, hvorfor Solvognen kun udløste kr. 500 i danefægodtgørelse. Klik her for at læse artiklen. Solvognen Solvognen, i bronze og guld, fundet i Trundholm Mose i 1902, bronzealder, danefægodtgørelse kr. 500. Foto: Nationalmuseet, downloadet fra Flickr

 

Endnu mere interesseret i fortiden? Prøv at dykke ned i:

Dagbogen fra 2012,

Dagbogen fra 2011 eller

Dagbogen fra 2010!

 

Metaldetektor oplevelser og erfaringer