Skarphedsindstilling

Denne artikel er skrevet af Per Meinertsen

Nu skulle man tro, at det at stille skarpt var noget af det nemmeste at håndtere, da vi jo har autofokus til at sørge for dette. Men at denne ikke altid fungerer som ønsket, fremgår tydeligt af de alt for mange uskarpe billeder vi præsenteres for. Og det paradoksale er, at årsagen til disse mange uskarpheder formentlig skal findes netop i brugen af autofokus.

De fleste brugere af Smartphone eller Tablets eller for den sags skyld alm. kompaktkameraer, kender kun til at fotografere, hvor alt foregår automatisk, inkl. fokuseringen: dvs. man retter kameraet mod motivet, trykker på udløseren og billedet forventes at være hjemme.
Men så nemt er det desværre ikke ved fotografering af nærbilleder, hvor autofokus meget nemt kan snyde os på flere måder.
Dels kan det helt banalt handle om, at man har været tættere på end kameraet var i stand til at fokusere, hvilket man jo ikke kan klandre autofokus for. Hvis underlaget eller baggrunden er skarpere end motivet i forgrunden, kan det være en indikation på dette.
Men en sådan form for uskarphed kan dog også skyldes, at autofokus har valgt at stille skarpt på baggrunden, frem for på vores emne – måske fordi det ikke fylder tilstrækkeligt i målefeltet, eller ligger udenfor dette.

Men hvis vi nu forudsætter, at minimumafstanden er overholdt, og motivet stadig er uskarpt, så kan uskarpheden skyldes, at man har bevæget kameraet, i det øjeblik man tog billedet. Og en sådan bevægelse er næsten uundgåelig, når kameraet holdes i hånden.
Det der sker er, at autofokus hele tiden prøver at følge med, og løbende korrigerer for de små ændringer i afstand og position, som uvilkårligt vil forekomme, når apparatet ikke holdes helt stille.
Og det er dette forhold, som jeg tror driller rigtig mange, især når de fotograferer de makro nærbilleder, vi oftest ønsker. Man tror skarpheden er på plads, men når der trykkes på knappen, har autofokus altså lige flyttet på sig fordi den prøver at følge med, bare apparatet har flyttet sig en millimeter eller to.
Så det er virkeligt vigtigt at kameraet ved nærbilleder holdes fuldstændigt roligt, når man har komponeret sit billede og trykker på knappen.

Dette er også af betydning for at undgå den bevægelsesuskarphed, man af og til ser. Risikoen for dette er større, jo svagere belysningen er, fordi apparatet her benytter en længere eksponerings tid. Her er et billede hvor fokuseringen er rigtig, men det er alligevel uskarpt. Man kan se at de enkelte punkter er blevet til streger der alle trækker i samme retning, hvilket fortæller, at kameraet har bevæget sig under eksponeringen:20160328_172629

Nærbillede af samme :20160328_172629 - Kopi

 

Jeg har selv håndteret dette problem med en fin lille hjemmelavet støttepind, hvorpå jeg kan støtte min Ipad eller Smartphone. Den har en længde på 7 cm, hvilket er en halv cm. mere end den tætteste afstand der kan stilles skarpt på med disse modeller. Derved sikrer den også, at jeg ikke kommer tættere på end der kan stilles skarpt. Et lille stykke kosteskaft eller en træklods kan også klare opgaven:IMG_0463


Find objektivets nærgrænse

En måde at finde denne minimums afstand på kan være ved hjælp af små bogstaver på en avisside, eller lidt mere avanceret ved hjælp af en skarphedstavle. Find en sådan ved at google “Focus chart”:Skarp skarphedstavle. IMG_0470 (2000x1494)
Med en sådan tavle er det let at finde afstanden, hvor uskarphed begynder at indtræde, efterhånden som man bevæger kameraet nærmere tavlen – eller avissiden:Uskarp skarphedstavle. IMG_0471 (2000x1494)

 

Det er selvfølgelig vigtigt ved brug af støtte/afstandspinden, at den ved tykkere emner end en mønt hæves op i niveau ved hjælp af afstandsklodser, identiske i tykkelse med det emne man skal fotografere. Hvis man bruger meget at fotografere fx mønter, kan jeg kraftigt anbefale brugen af en sådan støttepind.
Hvis man synes det er at gøre for meget ud af det med en pind, så vil bare det at støtte kameraet til et eller andet fast, fx en stak bøger, hjælpe gevaldigt.
Omvendt hvis man gerne vil gøre lidt mere ud af det, så er sagen måske en holder til Smartphonen, monteret på en eller anden form for stativ. Det giver en dejlig ro ved optagelsen, og er selvfølgelig langt mere stabilt:GripTight_MicroStand_hotpoints

 

http://joby.com/griptight-micro-stand

Manuel skarphedsindstilling er det sikreste

For helt at undgå autofokus driller ved nærbillede optagelser, vil en god og sikker metode være at fokusere manuelt. Dette kan foregå på flere måder, og såfremt man benytter Smartphone eller Tablets, er det en rigtig god idé at være fortrolig med disse. Der er grundlæggende to metoder.

Den ene går ud på at komponere sit billede, og så fastlåse afstandsindstillingen til denne position. Derefter bevæges kameraet en smule frem og tilbage, indtil man er sikker på at skarpheden er optimal, og billedet knipses. Da alt dette lettest foregår håndholdt, sørg for at der er tilstrækkeligt lys til, at lukkertiden ikke bliver for langsom.
Den anden metode bør måske mere rettelig kaldes halv-manuelt, idet den går ud på, at man berører skærmen det sted i motivet, hvorpå man ønsker autofokus skal stille skarpt. Her er risikoen dog så stadigvæk, at autofokus driller, hvorfor det her er en fordel at bruge stativ.

Der er lidt forskelle på, hvordan disse ting foregår på forskellige fabrikater.
Nogle Smartphones har en mekanisk udløserknap, som når den trykkes halvt ind, aktiverer fokuseringen og stiller skarpt på området i centrum af billedet. Denne indstilling fastholdes så, ligeså længe man holder knappen halvt inde, også selvom man ændrer kamera afstand eller billedkomposition. Billedet tages så når knappen trykkes helt ind.
Ved andre modeller med en mekanisk udløserknap virker den sådan, at når knappen trykkes ind stilles der skarpt, og når den slippes tages billedet.
Denne sidste metode er også sådan det foregår med den touch sensitive udløser funktion på displayet.

Fordelen ved begge disse metoder er, at man kan fokusere præcist på det område man gerne vil have skarpt, og da dette punkt ikke nødvendigvis altid befinder sig lige midt i billedet, har man nu mere frihed til at komponere sit billede som man ønsker.
Den første metode hvor man låser fokus og flytter kameraet, indtil billede og skarphed er på plads er den sikreste, da autofokus er forhindret i at lave narrestreger undervejs.

I Smartphone menuen på ens telefon kan man måske indstille, hvordan og hvornår lukkeren skal tage billedet – man kan fx på min Samsung vælge, at billedet automatisk tages i det øjeblik, skarpheden er på plads.
Jeg kender kun få Smartphone fabrikater, men alle med interesse for fotografering bør lige kaste et blik i jeres respektive brugsanvisning og undersøge, hvordan fastfrysning af fokus fungerer på jeres model.

Og her er så metoden med en stak bøger

For de som slet ikke interesserer sig for det med fotografering, og derfor slet ikke vil anskaffe sig nogen form for stativ, men som alligevel gerne vil tage rimelige billeder, er her den nok enkleste metode man kan benytte, hvis man vil sikre sig fuld kontrol over skarpheden ved næroptagelser af små genstande.  

Allerførst finder du (én gang for alle) ud af den tætteste afstand, hvorpå din Smartphone kan stille skarpt. Dette vil typisk være et sted mellem 5 og 10 cm. På min Samsung er det 6 cm.  
Så udvælger du dig nogle bøger i reolen, som tilsammen har denne tykkelse, plus den tykkelse dit emne udgør, plus lige 1/2 cm. mere for en sikkerheds skyld. Du kan også, én gang for alle, anskaffe dig en træklods af passende dimension.
Du vælger evt. så også, hvad du synes er et passende underlag (baggrundsfarve – tekstur) til dit billede, placerer det på bordet, og lægger din stak bøger ovenpå.

Du har nu en rimelig fast basis, hvorpå du lægger din Smartphone med objektivet anbragt så tilpas meget ud over kanten, at apparatet stadig ligger stabilt (altså ikke vipper).
Du lægger emnet på plads foran objektivet og belyser det med en egnet lampe. Hvis emnet er mere rumligt end en mønt, kan et lille spejl eller hvidt karton gøre godt til at oplyse skyggesiden – læs om dette andetsteds.
Husk lige at checke, om “hvidbalance” indstillingen står som den skal, enten på “auto” eller på “kunstlys”.

Da Smartphonen nu er fikseret i forhold til emnet, er forudsætningerne optimale for at autofokus kan arbejde præcist og uproblematisk, idet der ikke er nogen små bevægelser som kan drille autofokus, eller som kan give rystede billeder.
Man kan nu, evt. iført de stærkeste briller man har, i ro og mag tjekke, om der stilles skarpt de rigtige steder, og hvis dette ikke er tilfældet, berøres skærmen det sted, som autofokus skal stille skarpt på, og resultatet iagttages umiddelbart.

En forudsætning for at alt dette lykkes er dog, at emnet fylder tilstrækkeligt i autofokus måleområde, så det ikke er baggrunden, autofokus vælger at stille skarpt på.
Hvis der er problemer med dette, hvilket fx kan være tilfældet ved en tynd fingerring, så er der ingen anden udvej end at fastlåse fokus som beskrevet andetsteds, og så hæve Smartphonen nogle millimeter op til det punkt, hvor det er ringen og ikke baggrunden, der er skarp.
Her er det så vigtigt at støtte hånden på bog stakken, så apparatet stadig er i fuldstændig ro, når billedet tages. Den mindste lillebitte bevægelse i eksponeringsøjeblikket kan risikere at give uskarphed, især hvis man ikke har så meget lys på, at eksponerings tiden bliver tilpas kort – den skal helst være kortere end 1/50 sekund.

Her er to billeder – det første er taget i hånden, og der er stor risiko for at få et rystet billede som dette. Det er sådanne, man ind i mellem ser eksempler på, dog ikke altid helt så slemt som her. Eksponeringstiden er 1/33 sek., som altså ikke er kort nok til at sikre et skarpt billede.
Det kan dog også hænde man er heldig, og at billedet bliver ok, (eller næsten ok). Her gælder, at jo mere lys man har på, jo større er chancen for et skarpt billede.
Ved det andet billede har jeg anbragt Smartphonen på det faste underlag, sådan at jeg i ro og mag kunne sikre mig, at autofokus stillede skarpt det rigtige sted, nemlig på mønten.
Og selvom der måtte være knebent med lys, betyder det ikke så meget, da kameraet indstiller sig derefter med en længere lukkertid, og som fordi kameraet ligger helt fast, ikke giver problemer.

 
Her ses Smartphonen på kanten af bog stakken.

Den længere tid som det fremover vil tage at sikre sig et skarpt billede, er den tid det tager at finde en tommestok samt de rigtige bøger i reolen – i alt sådan ca. nogle minutter.
Den tid synes jeg er givet godt ud!

Ipad og Iphone

Med hensyn til metoden med at berøre skærmen det sted i motivet man ønsker fokusering på, så har Ipad og Iphone naturligvis også denne funktion. Og metodikken på disse apparater hvorved man låser fokus, er at holde fingeren på skærmen i et par sekunder, indtil et lille skilt dukker op, hvorpå der står: “AE-/AF-LÅS” (som betyder: Automatisk Eksponering / Automatisk Fokus – låst).

Den måde fastlåsningen på Ipad og Iphone foregår på, kan også udnyttes på anden måde, nemlig til at finde den tætteste afstand, hvorpå de kan stille skarpt:
Man holder objektivet lidt tættere på end det er i stand til at fokusere, dvs. under ca. 5 cm, og apparatet prøver at stille skarpt, men må selvfølgelig opgive.
Men det smarte her er, at fokusindstillingen “parkerer” det tætteste den kan komme, og ikke et eller andet vilkårligt sted, som er hvad fx min Samsung Smartphone gør.
Denne parkering på det absolut tætteste kan udnyttes på den måde, at så snart kameraet har indstillet sig i denne situation, aktiverer man autofokus- og eksponeringslåsen ved at holde fingeren på skærmen som lige beskrevet.
Her er situationen vist på min Ipad skærm og med en lille bronzeknap fra det 17. århundrede som model. Det uskarpe motiv fylder hele måleområdet og mere til:20160129_154045-1_resized_1
Derefter flyttes kameraet nogle centimeter tilbage, indtil motivet er skarpt, og billedet tages. Man bør lige bevæge kameraet en smule frem og tilbage for helt at sikre sig, at skarpheden ligger optimalt.
Jeg har her gentaget øvelsen med bagsiden af knappen, beskåret billederne og kombineret dem:2016-01-29 (2000x1000)

 

Fordelen ved denne metode er, at udover at komme tættest muligt på motivet, opnås at dette fylder mere i søgernes målefelt, hvorved lysmålingen med større sikkerhed foretages på genstanden det handler om, frem for på underlaget. Derved formindsker man risikoen for, at en meget lys eller mørk eller meget kulørt baggrund påvirker eksponeringen i ugunstig retning.
Man skal selvfølgelig i denne situation passe på ikke at komme til at skygge for lyset medens der måles, men hvis man benytter sig af lavt fra kommende side lys, skulle det ikke være noget problem.
Her er et eksempel, hvor autofokus har stillet skarpt på underlaget lige bag mit objekt:Emblem uskarp

Her har jeg så låst fokus og flyttet kameraet tilbage, til en position hvor det er motivet som står skarpt:
Emblem skarp (1280x1280)Til ovenstående eksempel skal dog siges, at da uskarpheden skyldes at jeg har været for tæt på motivet, ville jeg have kunnet opnå samme skarphed ved brug af autofokus, hvis blot jeg fra starten havde holdt den lidt større afstand, som gjorde det muligt for kameraet at fokusere selv.
Det næste eksempel demonstrerer mere entydigt nytten af “Fokus-lås”. Autofokus vil her vælge at stille skarpt i midten, men da der jo ikke er nogen del af vores emne her, bliver det baggrunden, der fokuseres på:Ring uskarp

Man kan så prøve at duppe på emnet på skærmen, så fokus lægges dette sted. Men det vil ikke fungere sikkert i dette tilfælde, da objektet er så smalt, at baggrunden vil fylde ligeså meget eller mere indenfor autofokus måleområde, af hvilken grund autofokus ikke vil vide, hvad der skal fokuseres på.
Her er det nemmeste og sikreste så at aktivere fokus låsen og derefter flytte apparatet og finde det punkt, hvor det er emnet som er skarpt:Ring skarp (1280x1166)

 

Her er et andet eksempel. Denne proptrækkerhund er glimrende til at illustrere en situation, hvor traditionel autofokus heller ikke vil fungere, al den stund der ikke er noget at stille skarpt på i midten af billedet.
Her er et billede, som blot er taget almindeligt med brug af autofokus, sådan som man normalt gør:billed 1. 20151128_173336 (1125x2000)

Som man kan se, har objektivet prøvet at fokusere på et sted midt i billedet omkring hundens bagkrop. Dette er ikke til gavn for billedet, og det vigtigste i den type billede, nemlig hundens hoved og øjne, er temmelig uskarpt. Også det yderste af halespidsen er lidt uskarp.
Disse uskarpheder er uundgåelige og helt normale ved sådanne næroptagelser. Man taler om, at “dybdeskarpheden” er lille.
Her er så et billede, hvor jeg har stillet skarpt på hovedet:Billed 2. 20151128_173348 (1125x2000)

Dette virker straks mere rigtigt, og den uskarphed som optræder gradvist mere og mere ned mod halespidsen opleves som værende naturlig, og af positivt kan siges, at den bidrager til at drage opmærksomheden mod det vigtigste område, nemlig hovedet.
Her et billede af opstillingen:IMG_0482-1 (1600x1195) (1600x1195)

Hoved lyset er en arkitektlampe ovenfra, suppleret med side lys fra højre, bl.a. for at tydeliggøre halen. Der er også et lille diskret strejf af lys fra venstre, som har den vigtige rolle at tilføre motivet mere liv og form.

Læs videre i næste artikel: Dybdeskarphed

 

Metaldetektor oplevelser og erfaringer