Menu Luk

Focus Stacking

Denne artikel er skrevet af Per Meinertsen

Focus Stacking går ud på, at man tager en række billeder af sit motiv, hvor fokus så indstilles med passende afstande fra forreste del af motivet til bageste på den måde, at alle planer i motivet er registreret med optimal skarphed. Man kan tage så mange billeder man skønner nødvendigt. Med spejlrefleks skal man tage betydeligt flere billeder med kortere spring mellem fokuseringspunkterne, frem for hvis man bruger sin Smartphone, som med sin større dybdeskarphed jo favner et betydeligt større skarphedsområde.
Billederne lægges ind i et computerprogram, som sammensætter de skarpeste partier fra hvert enkelt billede til et billede, som så fremtræder skarpt fra motivets forkant til bagkant.

I alle de beskrivelser om Focus Stacking jeg har set, opererer man med et rigtigt fotografiapparat med makro objektiv, hvilket naturligvis muliggør de optimale resultater.
Men man kan faktisk også opnå forbløffende gode resultater til vores brug med en rimelig god smartphone. En forudsætning for dette er dog at smartphonen, i lighed med et fotoapparat, er monteret på en eller anden form for stativ, så den er fuldstændig fikseret i forhold til emnet man fotograferer. Og en fordel er, hvis autofokus og evt. dertil koblet lukkerudløsning kan dirigeres ved hjælp af skærmen.

Her er det sidste billede af hunden ud af en række på 5 billeder – her med fokus lagt på halespidsen:Billed 3. 20151128_173401 (1125x2000)

Og her er det færdige billede, efter behandling i focus stacking programmet:Billed 4. 2015-11-28 17-56-38 (B,Radius8,Smoothing4) (1125x2000)

 

Nu trænger vi til nogle farver. Billedet nedenfor er sammensat af blot 4 forskellige enkeltbilleder – et med fokus på de forreste figurer, et med fokus 1/3 del inde i scenariet, et 2/3 del inde, og et er med fokus på de bageste figurer.

Først den nære fokusering:

og her den bagerste:Billede 2

og her resultatet:Billede 3

Her er opstillingen. Et af mine gamle fotostativer kommer atter til sin fulde ret:Nålepude opstilling (1600x1195)

Her er en lille video af optageprocessen og af computerprocessen. Det man ser er, hvor enkelt det er at optage billederne ved at dubbe de relevante steder på smartphonens skærm, samt hvor utroligt enkelt computerprogrammet er at bruge:

Der findes andre programmer, hvoraf et eller flere er gratis, men jeg valgte dette ud fra, at det for mig at se umiddelbart virkede som det enkleste. Det koster ca. 250,- kr. for et års licens, og op til ca. 1000,- eller 2000,- kr. for en tidsubegrænset licens, afhængig af hvilken version man vælger. Til vores brug vil jeg mene, at den billigste er alt rigeligt.
Programmet hedder “Helicon Focus 6”, og kan findes her: http://www.heliconsoft.com/ hvor meget mere kan læses og fantastiske nærbilleder kan ses.
Her er en diskussion om forskellige programmer: http://forum.nikonrumors.com/discussion/2848/what-is-the-best-focus-stacking-software og ellers er der masser af videoer om det på nettet.

Læs videre i næste artikel: Lys og farvetemperatur