Detektorstatistik

Jeg har flere gange skrevet lommestatistiske indlæg på dette site. Du kan læse 2 af disse indlæg herunder i lettere opdateret version.

Men før disse artikler har jeg tilladt mig at indsætte essensen af en artikel fra det engelske detektor månedsmagasin ”The Searcher” fra september 2013, hvor den erfarne detektormand Peter D. Spencer opsummerer sine resultater for kalenderåret 2012.

Jeg synes denne artikel er tankevækkende, ikke mindst fordi Peter D. Spencer runder artiklen af med en interessant statistik over sine detektoraktiviteter. Tallene er som sagt for 2012 (tallene i parentes er for 2011). Jeg har selv oversat og omregnet Peters ”miles” til kilometer i forholdet 1 mile = 1.6 km.

Peter D. Spencer, statistik for 2012 (fra “The Searcher”, september 2013)

Overordnet statistik for kalenderåret 2012 (2011)

  • Detektorture: 34 (24)
  • Timer på marken: Ca. 160 (110)
  • Kilometer gået: Ca. 160 (97)
  • Huller gravet: Ca. 2.600 (1.750)
  • Mønter fundet: 120 (74)

Og nu kommer det interessante! Peter omregner ovenstående tal til:

  • 1 mønt pr. 21,6 huller gravet
  • 1 mønt pr. 1,3 kilometer gået
  • 1 mønt pr. 1,33 timers detektering

Hvis vi taler ”hammered silver coins”, altså håndslåede sølvmønter er tallene således:

  • 1 mønt pr. 236 huller gravet
  • 1 mønt pr. 14,5 kilometer gået
  • 1 mønt pr. 14,5 timers detektering
  • 1 mønt på hver 3. tur

Hvis vi taler knapper er tallene således:

  • Totalt antal knapper: 362
  • 3 knapper pr. mønt
  • 33 knapper pr. håndslået sølvmønt

Peter har desuden fundet 187 patroner / patronhylstre. Han oplyser at han går på marker der hverken er de bedste eller de dårligste der findes.

Jeg synes jeg kan genkende meget i Peter D. Spencers tal 🙂

PS – et abonnement på ”The Searcher” koster £50 for 12 måneder, leveret månedligt til din postkasse i Danmark. Bladet indeholder altid et par spændende artikler og mange spændende reklamer for nyt grej.

longcross-sterling

En håndslået sølvmønt fra Peter D. Spencers land

 

Der er plads til alle

Jeg ved ikke, hvor mange detektorfolk der er i Danmark, men jeg ved at der er god plads til mange. Prøv selv at tænke over disse tal:

Danmarks areal er 43.094 km².

En hektar er 100 x 100 meter, svarende til 0,01 km². Der er altså 100 hektar på 1 km². Danmarks areal er dermed 4.309.400 hektar.

En tønde land er 0,55 hektar. Danmarks areal er dermed 7.835.273 tønder land. En tønde land var det areal man i gamle dage kunne tilså med en tønde korn. En tønde rummer ca. 139 liter korn (udsæd), og vejer 100 kg.

Men hvor mange detektorfolk er der i Danmark. Jeg ved det ikke, men lad os sige at der er 1.000 detektorfolk, der regelmæssigt går med detektor. I så fald råder hver detektormand i gennemsnit over et areal på ca.:

  • 43 km² eller
  • 4.300 hektar eller
  • 7.800 tønder land

Lad os sige at det tager en ihærdig detektormand 25 timer at afsøge en hektar metodisk (50 ture frem og tilbage á et kvarter + tilsvarende gravetid). Det vil sige at det tager godt 104 døgn at afsøge 1 km², hvis man søger dag og nat. Hvis man søger 10 timer om ugen vil det vare 250 uger at afsøge 1 km² systematisk. Eller 5 år, hvis vinteren tælles med og der holdes 2 ugers ferie hvert år.

Og så er der stadig 42 km² tilbage. Pyha da. Og den km² man allerede har afsøgt er nok ikke tømt efter en enkelt afsøgning, selv om det var systematisk. Gisp, siger jeg bare!

Der er cirka 5.000 landsbyer i Danmark med cirka 2.400 kirker. Plus cirka 415 ødekirker. Og der findes en ny ødekirke cirka hvert år i gennemsnit. Og der er masser af gamle kirkestier, møller, nedlagte landsbyer, jernalderpladser, markedspladser osv. osv.

Så der burde være plads til os alle sammen

soeballe-02

Et tilgroet voldsted

 

Ligger der 11.250.000 mønter og flyder i Danmark? 

Et lille regnestykke:

Hvis man antager, at der er 1.000 mennesker i Danmark, der ejer en detektor, hvoraf 250 bruger den jævnligt (mit bedste gæt), så giver det flg. tal:

  • Hver person har 43 km² dansk jord til rådighed i gennemsnit
  • Det svarer til 43.000.000 m² eller 4.300 hektar, når man tager byer og hele molevitten med
  • Med en detektor dækker man ca. 2 m² pr. sving
  • Et sving tager cirka 1 sekund
  • En detektorfører står i gennemsnit stille halvdelen af tiden, imens han graver
  • Med disse forudsætninger dækker han ca. 3.600 m² (0,36 hektar) på en time
  • En “gennemsnitlig” detektorfører der går 5 timer om ugen i 25 uger om året, går i alt i 125 timer om året, svarende til 450.000 m² eller 45 hektar.
  • Det vil dermed tage ham 95 år at dække sin del af Danmark. Og det er bare på den ene led.
  • Hvis han også ønsker at gå på den anden led, for at finde flere signaler tager det dobbelt så lang tid, altså 190 år.
  • Og når markerne bliver pløjet, skal han over dem igen. På begge led. Det kommer til at tage sin tid. Faktisk 190 år mere. Og så er der ligesom gået 380 år.
  • Hvis han finder 1 gammel mønt i timen bliver det til 125 mønter om året
  • Det svarer til 11.250.000 gamle mønter for hele landet (125 timer x 95 år x 1.000 detektorførere), altså for den første gennemsøgning…
  • Hvis man så kan sælge mønterne for gennemsnitligt en 10´er stykket (værdien falder jo, når der er så mange) så giver det en indtægt på 112.500.000 for den første gennemsøgning, alene for mønterne. Hertil kommer evt. edsringe i guld, guldhorn, sølvhorn, U-både, kapsler, blyplomber mv. man måtte finde.
  • Det svarer til en indtægt på 1.184 pr. år pr. detektorfører, alene for mønterne. Jubii.

Det skal siges at ovenstående tal ikke tager høje for, at store dele af Danmark må forventes at være fundtomme, herunder skove, søer, heder, ikke dyrkede arealer mv. Til gengæld vil der være meget at finde i og omkring de mange byer. Meget af dette er begravet under bygninger og veje, men alle bygninger og veje bliver jo udskiftet hen over århundrederne, så det gælder bare om at være på pletten når det sker!

Go´ fornøjelse derude 🙂

Blanke mønter

Moderne mønter

Metaldetektor oplevelser og erfaringer