Hvor må man gå?

De 2 nemme detektor-huskeregler

Jeg bliver tit spurgt, hvor man egentlig må gå med sin detektor. I bund og grund er det meget enkelt. Der er 2 regler:

  1. Du må nemlig gå alle de steder, hvor du har fået lov til at gå.
  2. Du må ikke gå alle de steder, hvor du ikke har fået lov til at gå.

Hvis du føler dig fristet til at gå et sted, hvor du ikke har fået lov, så prøv at tænk det igennem:

  • Hvad nu, hvis du finder noget fantastisk? Fx. en guldring fra vikingetiden. Så bliver du jo nødt til at fortælle, hvor du har fundet den. Og så får du en bøde fra Nationalmuseet, i stedet for en dusør. Vanære i stedet for hyldest. Uha da.
  • Og hvis du ikke fortæller, at du har fundet den, hvad er der så ved det? Så kommer den til at ligge i en skuffe. Eller du bliver nødt til at sælge den til spotpris til en kriminel og til en uvis skæbne. Og du har startet en ond cirkel af forbrydelser.
  • Og hvis du fortæller at den er fundet et andet sted, fx. i din egen baghave eller på en fisketur, så er det historieforfalskning.
  • Og hvis du siger, at du ikke kan huske præcis, hvor du fandt den, eller at du har fundet den i en skuffe i et dødsbo (eller i din baghave), så mister fundet en stor del af sin arkæologiske værdi, idet fundstedet jo er ukendt (og du bliver måske tvangsundersøgt for demens…).

Den gode nyhed er, at du meget nemt kan få lov til at gå masser af spændende steder.

Marker

Et af de mest oplagte steder at søge med sin detektor er på markerne. Der er masser af marker i Danmark. Masser. Og der er masser af landmænd, også kaldet lodsejere.

Min oplevelse er, at langt de fleste jordejere siger ja, til at du må søge på deres marker. Det er min erfaring, at det er nemmest at få lov til at lede i dit eget lokalområde, men også at det øger sandsynligheden for at du får lov, hvis du har sat dig ind i de historiske forhold omkring de pågældende jorder. Fx. ved at medbringe udskrifter af gamle kort over området. Og så vil jeg normalt anbefale, at du møder op hos lodsejeren i stedet for at ringe eller skrive. Det giver en god dialog og tit får du spændende oplysninger om området. Jeg har dog prøvet at ringe og skrive (e-mail), begge dele med succes, så det kan også lade sig gøre.

Nogle marker dyrkes ikke af ejeren selv. Så må man også have fat i ham, der har forpagtet jorden. Det er vigtigt at have aftalerne på plads med begge. Typisk kan man gå på markerne fra afgrøderne er høstet og ind i foråret, hvor afgrøderne bliver for høje. Græsmarker kan man gå på hele året, men hvis græsset bliver for højt, duer det ikke. Så må man satse på, at der kommer en sulten hest eller en ko på marken, eller at der bliver slået hø.

Nypløjet mark

Strande

Stranden er et dejligt sted at gå med detektor. Det er let at grave i sandet, næsten hele året rundt. Det er et oplagt sted at gå, når markerne står med afgrøder. Der er mange ting at finde, både mønter, kapsler, dåser, dåse-strips og, hvis du er heldig, et par smykker. Værdier skal afleveres på hittegodskontoret, danefæ på museet. På en god strand kan du finde mellem 0 og 100 kroner i timen, men kun i det område, der er mest befærdet. Du bliver altså ikke rig, men får masser af frisk luft. Og måske en lille snak med nogle af de mange forbipasserende. Ikke mindst børn og modne kvinder.

På stranden skal man faktisk også have lov til at grave. Jeg må dog blankt erkende, at her går grænsen for min moral. Hvis børnene må grave med deres små skovle, så må jeg også. Jeg er nemlig også kun et stort barn. Det er da også min oplevelse, at de fleste detektorfolk bruger stranden som øveområde. Og her taler vi om offentligt ejede badestrande. Det er noget andet med badestrande ejet af en privat lodsejer, her skal man naturligvis spørge ejeren om lov.

Skove

Skovene er gode at søge tilflugt i, når der blæser en kold vind, eller når afgrøderne står højt på markerne. De er ofte delt op i mange, aflange matrikler, så her skal tit have fat i en stribe forskellige lodsejere.

Sørg for at få et par skovstier med i porteføljen. De er ofte meget gamle og fulde af spændende mønter, knapper, fiskekroge, cykelklokker og hvad ved jeg. Ofte kan du gå i fred i timevis og nyde nogle dejlige stunder med detektor, kaffe og måske et lille cognac-marcipanbrød, i skovens dybe, stille ro.

Parker

Jeg bor i en landsby, hvor der ikke er nogen fine parker. Vi har til gengæld et par legepladser, så her har jeg øvet mig lidt med detektoren. Min holdning til parker og fællesarealer er, at du skal være lidt forsigtig med at gå sådanne steder. Også selv om du dækker pænt til efter dig selv. Og du skal i hvert fald have et nik fra grundejerforeningen eller ejeren.

Jeg holder mig til steder, som jeg kender og hvor jeg selv hører til. Jeg kunne ikke finde på at grave på en græsplæne uden for mit lokalområde. Så skulle det være efter aftale med det lokale museum, ejeren af område eller for at lede efter et specifikt mål, fx. et tabt smykke, i et afgrænset område.

Græs

Gravhøje

Strengt forbudt. Verboten. Alle gravhøje er fredet indtil 2 meter fra gravhøjens fod. Eneste undtagelse er de overpløjede gravhøje (forsvundne gravhøje, midt ude på markerne), som i et vist omfang er angivet på Fund og Fortidsminder. Hvis du kan finde noget fra en overpløjet gravhøj er det til gengæld nærmest at betragte som en redningsaktion, idet de små metalgenstande går til, når de er pløjet op. Hvis du støder på sådan noget (bronzegenstande, celte, stangknapper, dobbeltknapper, rageknive etc.) skal du skynde dig at underrette museet. Husk at notere alle fund med nøjagtig position. Afmærk evt. med sten eller pinde eller en rød bøje på stedet.

Fredede arealer

På flere af kortene på internettet, fx. Danmarks Miljøportal, kan du se, hvis der er fredede områder ud over gravhøjene. Fx. kirkegårde eller voldsteder. Der kan dog være områder, hvor det blot er udsigten, der er fredet. Det er typisk dyrkede marker, ved siden af kirker, og her må man gerne gå med detektor. Du må blot ikke plante et træ.

Veng Kirke

Veng Kirke, september 2002.

Husk, at det er meget sjovere at søge med sin detektor, når man har god samvittighed 🙂

En tanke om "Hvor må man gå?"

  1. Pingback: Allan Faurskovs detektorside » Hvor må man gå med detektor

Der er lukket for kommentarer.

Metaldetektor oplevelser og erfaringer