Stranden

Sommer, sommer og sol

Det er først på sommeren, markerne er blevet utilgængelige og det kribler alvorligt i detektorarmen.

Hvad gør man?

Jo, man tager en tur på stranden. Det er da det, man gør! Det er nemlig sundt for en lille dreng. På stranden er der masser af frisk luft, dejlig udsigt og gode muligheder for at finde et eller andet. Det er god øvelse, er det. Det skal man ikke kimse af.

Og så er det i bund og grund samfundsgavnlig virksomhed. Alle de der små stykker metalaffald er jo farlige for de små børns bare fusser. Kapsler, dåsestrips, dåser, knive, nøgler og mønter. Man må jo ikke ødelægge rigets mønt, som der står i loven. Og hvad er da mere skadeligt for rigets mønt, end at ligge på en saltindhyllet sandstrand? Ja, jeg spør´ bare, hva´be´ har!

Kornmark

Sådan ser der ud på markerne i juni. Og så må man være tålmodig – eller tage til stranden!

Sct. Hans vejr

Lige omkring Sct. Hans er det ofte så heldigt, at der er perioder med byger og vind. Det er sådan et vejr, der jager folk væk fra stranden. Og så er tiden kommet for den tålmodige detektorfører.

Når alle andre er væk fra stranden, så er der jo plads til ham. Jeg foretrækker i hvert fald selv, at der ikke er alt for mange på stranden, når jeg går og hygger med detektoren. Ellers er det jo ikke til at være i fred for de unge kvinder. Og børnene. Selv om det kan være hyggeligt at have dem vimsende om sig. Også børnene.

Hvis vejret er lidt for godt, kan man ofte finde plads om aftenen. Men det er jo de mest befærdede steder, der er de mest interessante og når solen bager ned bliver de først ledige ved solnedgang.  Men så slipper man til gengæld også for at få en overdosis sol. Hvis man da ellers holder sig i skyggen, mens man venter.

Strandfund

En sand fornøjelse…

9. juni 2011, en dejlig aften

I virkeligheden var vejret for godt, denne eftermiddag. Jeg kørte direkte fra arbejde og ud til en nærliggende strand. Der var lidt skyer ind imellem, men det var lunt. Jeg medbragte et par shorts og en stråhat plus et minimum af detektorudstyr (fundtaske, pinpointer, sandskovl og detektor) og så var jeg i gang.

Efter 2½ time kunne status gøres op. 135 kroner i relativt nytabt mønt, et billigt armbånd og et pyntesmykke med et dødningehoved. Og så en masse god motion og et par ture til den lokale skraldespand med affald.

Strandfund

Dagens fangst

Kaffe og kage

Tiden går hurtigt ved en strand. Den flyver faktisk afsted. Jeg vil derfor på det kraftigste anbefale at have en plan for at undgå kaloriemangel. På ovennævnte tur klarede jeg mig med en lille thermokande med kaffe, en vandflaske og et par muffins (nammenam). Det kan ved længere ture anbefales at medbringe en eller anden form for proteiner og fedt. Man skulle jo nødigt blive mere mager, end man allerede er!

Dødningehoved smykke

Uden mad og drikke kan det gå helt galt!

 

Hvad folk ellers går og taber

Kun fantasien sætter grænser for, hvad folk taber på en strand. Men det er også en god, gammel regel, at hvad man taber på en strand, det er pist væk. Især tørt sand er noget værre noget. Tab en mønt, en ring eller en øldåse og væk er den. Det ved vi detektorfolk alt om. Herunder er et par eksempler på, hvad der dukker op.

Rav

Man kan faktisk godt finde rav på den jyske østkyst (dog ikke med detektor!)

 

Strandfund

Et smykke, en mystisk ornamenteret nål i sterling sølv og 2 hundetegn

 

Strandfund

Mange vælger, uvist af hvilken grund, at efterlade deres nøgler på stranden

 

 

En tanke om “Stranden”

  1. Pingback: Allan Faurskovs detektorside » En tur til stranden

Der er lukket for kommentarer.

Metaldetektor oplevelser og erfaringer