Fundregistrering

Hvordan holder man styr på sine fund?

I denne og de følgende artikler skal det dreje sig om, hvordan jeg håndterer den daglige trummerum med at holde styr på mine fund. Det er jo lidt af en tungen-lige-i-munden-opgave at sikre, at der ikke går kludder i registreringerne, når man skal holde styr på lokaliteter, GPS-koordinater, fund der ligner hinanden, fotografering, fremvisning til lodsejer osv. osv.

Herunder vil jeg derfor forsøge at beskrive hvordan jeg selv bærer mig ad, fra vugge til grav – fra muld til museum.

Måden jeg gør tingene på vil nok virke lidt omstændelig for mange detektorfolk og der er jo ikke noget krav om, at man gør tingene på en bestemt måde. Hvis du er den type, der anbringer et fund i en pose og afleverer posen til museet med en mundtlig forklaring på, hvor genstanden er fundet, eller et kryds på et kort, eller et simpelt koordinat, så er det naturligvis fuldt tilstrækkeligt.

Jeg foretrækker dog selv at have lidt ekstra dokumentation på mine fund, dog helst uden at det bliver alt for besværligt, så derfor har jeg forsøgt at sætte processen lidt i system. Det tager godt nok lidt længere tid, specielt indtil det bliver rutine, men giver til gengæld en masse tilfredshed hos museerne, hos lodsejerne og hos mig selv. Og det hjælper mig med at undgå fejl, samtidig med at jeg kan håndtere mange fund, uden at fare vild i bunkerne.

Fundposer med unikke numre

Første skridt i processen foregår allerede på marken. Når jeg gør et fund, som jeg mener at museet skal have til vurdering, eller som jeg selv gerne vil have med i min ”funddatabase”, så ryger det straks i en lille plasticpose som kan lukkes. I denne pose har jeg i forvejen anbragt en lille fundmærkat.

Fundpose med fundmærkat

Alle fund som kan være danefæ, eller som kan give supplerende viden omkring aktiviteter i gammel tid bliver noteret. Eksempelvis har jeg i 2016 bla. aflevereret godt 10 kilo bronze- og tinslagger fra et område, hvor der har været smedeaktivitet i middelalderen – fordelt på over 100 koordinater. Spørg lige om arkæologen så glad ud, da hun fik den pose i hånden! (jeg er faktisk stadig i tvivl…:-)).

Desuden noterer jeg alle skillingsmønter i sølv. Øvrige mønter, fx bronzeskillinger fra 1800-tallet, kroner, ører etc. noterer jeg ikke.

1/24 specie daler 1796 – denne mønt noteres!

Jeg har hjemmefra lavet nogle af disse poser, som jeg altid har med på marken. Typisk laver jeg 30-40 poser ad gangen, og giver hver af fundposemærkaterne et unikt nummer, som står på en lille seddel i posen. Når jeg gør et fund på marken, så taster jeg blot dette nummer ind i min GPS. Så kan jeg altid lave resten af arbejdet, når jeg kommer hjem.

Klik her for at downloade skabelon til fundposemærkater i Excel format

Der er plads på fundmærkaten i posen til, at jeg kan påføre et GPS-koordinat samt de vigtigste fundinformationer med blyant. Det er en god ide at gøre dette allerede på marken, i tilfælde af at der skulle blive problemer med GPS´en. Husk at bruge blyant, da blyantskrift ikke flyder ud, hvis mærkaten bliver fugtig. Tusch og kuglepen duer ikke til fugt.

5 øre 1908 – denne mønt noteres ikke

Jeg påfører altid koordinater så snart som muligt, især hvis jeg er på træf, hvor fundene jo skal afleveres samme dag. Når jeg går på mine ”egne” marker, så venter jeg dog ofte til jeg kommer hjem, for at få mest mulig tid til at søge, når jeg er på marken.

Fundene ryger som udgangspunkt direkte i fundposen, uden nogen form for rensning. Normalt venter jeg med enhver form for rengøringsaktiviteter, til jeg kommer hjem. Hvis der er tale om fund, der kan tåle det, fx sølvmønter af god kvalitet, så kan de godt risikere få et pift vand på marken, så man kan se, præcis hvad der er fundet. Hvis der erkendes forgyldning på metallet stopper jeg straks skylningen, for at undgå at skylle den ofte skrøbelige belægning af.

Klik her for at læse næste artikel: Sortering af fund

Metaldetektor oplevelser og erfaringer