Google Earth

Sortering af GPS data i Google Earth

Før man overfører data fra Garmin BaseCamp til Google Earth skal man lige installere Google Earth og starte det op. Det er ret let. Man googler blot programmet og installerer det. Det tager ikke mange minutter.

Når waypoints og spor er overført til Google Earth, så fungerer Google Earth som en simpel ”stifinder”, hvor man kan oprette mapper og undermapper og dermed sortere i sine fund og spor. Efter at have øvet mig i nogle år er jeg endt med en mappestruktur, hvor spor er opdelt efter byer og waypoints er opdelt efter historiske perioder.

Under ”Funktioner, Indstillinger” kan man indstille Google Earth til at vise UTM koordinater
Spor i Google Earth

Fx er der en mappe med spor, der hedder Nørre Vissing. Denne mappe indeholder spor fra alle mine detektorture i min hjemby. Og der er mange spor, skulle jeg hilse og sige.

I Nørre Vissing mappen har jeg lavet en undermappe, der hedder ”aktuelle spor” som indeholder sporene fra de marker, der er afsøgt systematisk i den seneste sæson. Denne mappe har jeg lavet, for at kunne kopiere de mest aktuelle spor tilbage til min GPS. Det ville nemlig blive lidt for meget af det gode, hvis jeg skulle kopiere hundredvis af spor tilbage igen. Især fordi jeg på min GPS skal ind og aktivere hvert enkelt spor, for at kunne se dem på GPS´ens kort (Garmin eTrex 20).

Spor fra min hjemmebane
Waypoints i Google Earth

Til waypoints har jeg lavet 2 mapper som hver indeholder nogle undermapper. Den første hedder ”Waypoints til GPS” og den anden hedder ”Waypoints ej til GPS”.

”Waypoints til GPS” kopierer jeg tilbage til GPS´en, hver gang min GPS er blevet tømt for data, således at jeg kan se alle ”måske danefæ” ting på min GPS, når jeg er på marken.

De historiske perioder jeg har valgt at bruge i ”Waypoints til GPS” mappen er:

  • Stenalder (jeg finder en lille bitte smule flint, som også bliver markeret)
  • Bronzealder (1800 fvt.-500 fvt.)
  • Jernalder (500 fvt.–725)
  • Vikingetid (725-1050)
  • Middelalder 1050–1536)
  • Skel (bruges hvis skel er pløjet ned og jeg kun må gå på den ene af matriklerne)

Mappen med ”Waypoints ej til GPS” har jeg også opdelt i undermapper:

  • Gammel tid (1537-1800)
  • Nyere tid (1800 – i dag) samt
  • Samt nogle mapper med diverse informationer, fx strande, forsvundne steder, bronzeslagger fra bestemte lokationer mv.
Samme nummer i fundliste og Google Earth

For at kunne finde rundt i mine fund sørger jeg for, at det nummer der står på fundsedlen i fundposen også bliver påført hvert enkelt fund i min fundliste i Excel samt i Google Earth. På den måde er det altid nemt at finde ud af, præcis hvilket fund der er tale om. Det kan ellers være svært, når du på et tidspunkt har fundet 50 borgerkrigsmønter eller en halv snes 1-ører fra 1881.

Tro mig, der går hurtigt ged i administrationen, hvis ikke du har et system i dine fund.

Jeg bruger i øvrigt også det samme fundnummer, når jeg tager fotos af mine fund. Jeg navngiver simpelthen kun fotos med nummeret. Så er det nemt at finde, når der er gået nogle måneder og du pludselig skal bruge et foto af et bestemt fund, som du fra fundlisten ved har et bestemt fundnummer. Mere herom senere.

Skærmbilleder fra Google Earth

Ovenstående liste giver anledning til at komme ind på en enkelt ting, jeg ikke har fået nævnt, nemlig skærmbillederne fra Google Earth. Dem skal jeg jo bruge til fundrapporten, men jeg plejer at vente til sidst med at lave disse skærmbilleder, for at være sikker på, at jeg har styr på, hvilke fund der skal med på skærmbilledet.

Det er ret let at lave disse skærmbilleder. Det man gør, er at zoome ind på den lokation, som man ønsker at vise i sin fundrapport.

Så markerer man de spor og waypoints, der skal med på skærmbilledet. Herefter klikker man på knappen ”Gem billede” og så får man mulighed for at gemme det aktuelle skærmbillede.

Klik på ikonet ved pilen for at gemme et skærmbillede fra Google Earth

Herefter gælder det blot om at gemme 2 skærmbilleder – et hvor man kun har markeret sine waypoints og et hvor både waypoints og spor er markeret. På den måde får man illustreret over for museet, hvor tingene er fundet på marken samt hvor du har søgt. Det er jo slet ikke uinteressant om marken er systematisk afsøgt overalt eller om marken blot er afsøgt sporadisk i det ene hjørne.

Næste skridt er at fotografere de fund, der skal med i din fundrapport.

Klik her for at læse næste artikel: Fotografering af fund til fundrapport

 

Metaldetektor oplevelser og erfaringer