Menu Luk

Den svenske 5-öre

Skanderborg Festival

En kammerat og jeg havde en forestilling om, at når Skanderborg Festival var slut, så måtte der ligge en dyne af mønter og vente på at blive samlet op.
Desuden havde jeg talt med en flink mand, som selv havde fundet mange ældre mønter i festivalskoven. Herunder en masse skillingsmønter og sågar spanske mønter fra dengang spaniolerne lå i Skanderborg.

Derfor valgte jeg at tilbringe en hel dag i skoven ved Skanderborg Sø. Jeg fandt da også en del mønter, dog næsten alle fra tidligere festival´er. Sikkert fordi jeg havde ventet en hel uge, fordi jeg havde læst, at der ville være afspærret efter festivalen. Men det havde der slet ikke været, så alle de rutinerede havde været der før mig.

240 kroner og 5 öre

Da mørket faldt på havde jeg ca. 240 kroner i gældende dansk mønt. Og så skete det sjove – nede ved søkanten fandt jeg en 5-øre, som var i rigtig fin stand. Jeg kunne tydeligt se årstallet: 1861. En svensk 5-øre endda.
Det var allerede sent, så jeg skyndte mig hjem og SMS´ede en kammerat om det sjove fund. Tænk at svensken havde været i Skanderborg i 1860´erne.

Men ak

Desværre var der noget galt. Da jeg viste mønten til fruen, viste det sig at jeg havde læst forkert. Mønten var fra 1981. Mørket havde spillet mig et puds.
Jeg gik slukøret i seng.
Ak ja.
Og næste morgen ramte lynet. 
Jeg havde naturligvis vendt mønten på hovedet, den mørke aften, nede i skoven og så bliver 1981 til 1861.
Bravo Holmes…

Svensk 5-øre 1981

Svensk 5-øre 1981, bemærk årstallet og Kong Carl Gustav XVIs monogram, der jo begge står på hovedet

PS – der finde faktisk en svensk 5-öre fra 1861, idet svenskerne indførte ører i 1860 – Danmark gjorde det som bekendt først i 1874