Thy Rally 2025

Så gik turen til det legendariske Thy Rally, efter 1 års fravær. Mødt lidt groggy op, efter en uheldig episode, hvor Fruen havde banket en bagklap fra sin Captur ned i knolden på mig, da jeg skulle se en mikrobølgeovn som lå i bagagerummet. Lang historie, som jeg vil skåne jer for her. Spørg evt. hvis du møder mig.

Som altid var der søgning om torsdagen, som jeg traditionelt ikke deltog i. Det gjorde nordmændene og Roger fandt naturligvis en guldring fra oldtiden. Heja Norge.

Fandt til gengæld et soverum i kælderen, som jeg delte med Jesper J. Hansen. Uheldigvis var trappen derned ret lavloftet, så jeg fik ret hurtigt udbygget min bule. På issen forstås. Jesper fulgte et par minutter senere trop med bule, blodig isse, knogler der knasede i nakken og hele svineriet.

12. september, dag 1: Byger og dykænder

Vi var delt op i 3 hold, så vi var på hold grøn ca. 20 detektorpersoner på dagens lækre agre. Unge og gamle, mænd og kvinder, erfarne og uerfarne. En skøn blanding.

Mange års erfaring samlet på ét sted – bemærk de udklappelige stole

Det kneb med fundene, også fordi vi blev forstyrret af flere regnbyger, men humøret var højt. Efter frokost rykkede vi til nye marker, og stødte i den forbindelse til de øvrige søgehold. I hvert fald dem, som ikke havde fundet noget, og derfor gerne ville prøve nye marker.

På disse marker dukkede enkelte fund op, dog alle fra nyere tid. Selv toppede jeg med en 2-øre fra slutningen af 1800-tallet.

Krogh finder en mindemønt fra dengang Englænderne tog flåden

Aftenen sluttede af med smørrebrød ad libitum og live musik ved ”Diving Ducks”, anført af den levende detektorlegende, Ib Krause-Kjær. Alt gik dermed op i en højere enhed.

13. september, dag 2: Sølv og grønne marker

Det er ganske frygteligt, så lidt man nogen gange finder. I går fandt jeg intet, og af samme grund havde jeg fast besluttet mig for i dag at finde mindst det dobbelte.

Andendagen (for os der ankom torsdag aften) var henlagt til jomfruelige marker nær en sø, med udsigt til en meget smuk præstegård. Mulden var blød, fugtig og meget lokkende men tilsyneladende også lidt knibsk.

Og dog – i første spor fik jeg en markant gevinst i form af et stykke drevet sølv. Man ser tydeligt, at der er banket godt og grundigt på det ædle metal, uvist hvad forsættet kunne være. Den ringformede fremtoning fik flere til at foreslå, at det kunne være en eller anden form for sværdmunding eller tilsvarende, men jeg vil i så fald vove den påstand, at der har været tale om en rig håndværker med ringe håndelag, grovheden i resultatet taget i betragtning.

Endnu en byge truede i horisonten, så vi måtte trække i sikkerhed i en nærliggende lade. På vejen mod laden slog Martin Horn til. En celt, eller i hvert fald æggen af en sådan, lod sig finde. Et sjældent fund. Stor glæde. Et par hurtige fotos og så ekstra fart på, bygen var nu lige i hælene. Sådan kan det være så hektisk, at være detektormand.

Her er en glad mand – han har lige fundet en celt

Efter frokost gik turen videre til nye marker. Ikke at de forhåndenværende var afsøgt, slet ikke, men manglen på mængder af fund gav håb om, at en forskydning til en hvilken som helst alternativ, jomfruelig lokation meget vel kunne være den næste store chance i livets lotteri.

Det viste sig desværre ikke at være tilfældet, men gav dog mulighed for at få et glimt af andre detektorfolks fund. Bedre marker end vores var åbenbart blevet opgivet til fordel for nye lodder i detektorlivets store lotteri.

På denne mark var vi vidne til en sjælden detektorulykke, da Martin-med-celten uheldigvis forvred sit knæ og dermed måtte en tur på skadestuen. Heldigvis blev han løsladt efter 4 timer, nu udstyret med en solid støtteforbinding og et forbud mod at gå med detektor i et stykke tid. Fra himmel til helvede på relativt kort tid.

For første gang omtrent siden krigen i 1864 var jeg ikke på et af morgenholdene, hvilket passer mig godt, da jeg er B++ menneske. Der er intet så skønt som at servere aftensmad og vaske op i et par timer, i godt selskab.

Thygensen finder et middelalderligt remendebeslag

14. september, dag 3: Den sidste romer

Søndag var en kort dag, rent søgemæssigt. Flere havde brændt deres partylys så grundigt i begge ender, at de tog hjem lørdag aften eller søndag morgen. Men vi var da en snes stykker, der valgte at give en stubmark et forsøg denne formiddag, faktisk på netop den mark, hvor Asger for 4 år siden fandt en romersk guldmønt, som var omgjort til et smykke.

Det kneb lidt med at finde romerske guldmønter, men selv var jeg da så heldigt at finde en træt skivefibel fra vikingetiden. Nok den grimmeste, jeg til dato har fundet, men lidt har også ret.

Der var blevet fundet et par romere de første to dage og i dag blev der fundet endnu en. Det var såmænd selveste forlagsdirektør og forfatter Kim F. Rasmussen der slog til i den sidste time af træffet. En fin denar, endda med et portræt af en ung kvinde, hvad mere kan man ønske sig?

Arrangementet

Mandskabet bag Thy Rally leverede endnu en pragtpræsentation.

Ca. 65 detektorpersoner blev beværtet på bedste vis, Olofs Legendariske Quiz var i topklasse, Charmetrolden Helt serverede muslinger til dem, der kan li´ den slags, der var amerikansk lotteri, mulighed for at vinde hjemmelavede måtter til bilen, fundseddelprint, snehvidt morgenbrød, flotte præmier fra Detektorshop, live-musik, pandekager, skønne kvinder og friske fyre i mange aldre.

Alle var glade.

Lærestreger

Husk ørepropper, når musikken er høj. Ellers kan det godt kime lidt for ørerne i et par dage, i heldigste fald. Og husk en hjelm med silkeblød puld, hvis du skal overnatte i kælderen i Stendislejren!

Hvis ikke du finder noget med det mindste og letteste søgehoved, så overvej at prøve et andet. Især, hvis marken tillader det – i marker med stub holder jeg fast i det lille hoved, da min tennisalbue ikke synes om at mase et stort søgehoved igennem stive stubbe.