Det gode fundbillede

Det gode fundbillede

Denne artikel er skrevet af Per Meinertsen

Lad mig straks indrømme, at gode billeder af fund bringer mit humør i vejret. Og jeg glædes ligeledes ved at se, at der også blandt andre detektorfolk er nogle, som påskønner gode fundfotos når sådanne dukker op.
Så hvorfor ikke lave nogle flere af dem? Hvorfor ikke bruge et par minutter ekstra på at lave et meget bedre billede. Hvorfor nøjes med et uskarpt billede, når det kun tager et par sekunder ekstra at tage et skarpt, blot man lige ved hvordan!
Den tid man bruger på dette, er jo kun brøkdele af tiden der allerede er brugt på at finde tingene, og det behøver ikke nødvendigvis at tage meget længere tid, end man allerede bruger.

Man kan sagtens fotografere sine fund på den nærmest forekommende bordplade med den nærmest forhåndenværende lampe, og såfremt billedet er skarpt, og lyset ellers er fornuftigt, kan det give billeder som er ok til formålet.
Men man kan også gå skridtet videre og kæle lidt mere for lyset og for opsætningen og for beskæringen og lave nogle fotos, hvor fundene præsenteres optimalt, sådan at man selv og andre kan glædes endnu mere ved dem.
Og at man så samtidig får en fin dokumentation af sine fund, inklusive dem der skal afleveres til museet, er da ingen skade til. Så for dem som måtte have lyst til at gøre en lille smule mere ud af deres billeder, er der måske inspiration at hente i denne artikel. Og det skal ikke handle om det helt store fotostudie setup, men om hvad enhver kan lave med fx bare en lampe og et stykke hvidt karton.

Jeg vil skrive lidt om beskæring af billeder, endnu engang lidt om belysning, plus noget om motivernes baggrunde.
Hvis der ved fotograferingen er tænkt over og kælet for disse ting, samt selvfølgelig forudsat god skarphed og rigtig eksponering, vil fund lige fra den ydmyge slags og op til de mere fornemme, kunne præsentere sig forbilledligt, om man så må sige.
Ja det kan måske ligefrem blive spændende at kigge på billedet af en halv teske.

Her er en collage, jeg engang har lavet af “Dagens fund”, som denne dag på marken var noget mere varieret end normalt:

Collagen lavede jeg til Detecting People, og her lød en kommentar fra en af de garvede veteraner: “Fantastiske billeder bare kvaliteten i sig selv er det hele værd at sidde og kikke på “.
Det tager selvfølgelig nogle timer at lave lige netop sådan en collage med mange billeder, men hvis man som jeg synes det er sjovt, og resultatet bliver tilfredsstillende, betyder det vel ikke noget.

Beskæring og skarphed

I enhver Smartphone og computer er der nogle helt basale værktøjer til redigering af fotos, og som er nemme at bruge. Af disse værktøjer er det til beskæring nok det nemmeste, og også umiddelbart blandt de vigtigste til vores brug. Med dette kan man tilrette siderne i forhold til motivet, således at billedet som helhed fremtræder harmonisk.
Andre værktøjer kan være nyttige at bruge for den øvede, men er ikke strengt nødvendige for det gode billede.
En afgørende forudsætning er dog, at billedet fra start er så godt som muligt. Det vil sige, at belysningen skal være hensigtsmæssig, optikken skal være absolut ren og skarphed og farvetone (hvidbalance) og eksponering være i orden.
Og motivet skal allerede ved optagelsen fylde så tilstrækkeligt i billedet, at der kun er behov for mindre justeringer med beskæringsværktøjet. Man kan nemlig ikke redde en alt for fjern optagelse ved en kraftig beskæring, uden at det går ud over kvaliteten – det sætter den givne digitale opløsning samt evt. begrænsninger i skarpheden en grænse for.

Så husk at komme tæt nok på, og hvordan man lykkes med dette og stadig få motivet skarpt, har jeg tidligere givet flere tips om. Hvis man fotograferer med Smartphone eller Tablet eller et rigtigt fotoapparat med makroobjektiv, er der ingen gode grunde til, at fx en mønt skal fylde så lidt i billedet, at den blot ligner en gajol, nogen har lagt på et køkkenbord.
Og der er heller ingen gode grunde til, at billeder ikke er skarpe. Desværre ser man alt for mange mere eller mindre uskarpe billeder, så det er åbenlyst noget, som volder problemer. Men det burde ikke være så svært, og gode råd om skarphed kan læses her: https://www.bondejern.dk/foto/skarphedsindstilling/

Det er fint med små collager, fx af en mønts for og bagside. Når man beskærer billeder til sådanne så sørg for, at et givet emne fremstår lige stort og er placeret samme sted i rammen i de billeder, der skal indgå i collagen. Fx skal møntens for og bagside naturligvis være lige store og placeret ens – det virker forvirrende og utjekket, såfremt der er forskel – er det den samme mønt vi ser?

Lyssætning og baggrund

Belysningen er vigtig for det gode fundbillede, da man med en egnet lyssætning kan understrege former og pege på og tydeliggøre karakteristika ved det emne, man ønsker at skildre.
Og da vi jo netop har til hensigt at lave et billede, som på bedst mulig måde fortæller, hvad det er vi har fundet, er der god grund til at hellige dette noget opmærksomhed.
Ved hjælp af belysningen kan man også skabe et mere stemningsfuldt billede end blot en helt nøgtern gengivelse. Nu er der ikke noget i vejen med nøgternhed – det holder jeg selv meget af, men tingene må da godt samtidig præsentere sig lidt pænt.

Med til at skabe stemning er baggrundens karakter. En helt hvid baggrund virker nøgtern og klinisk, men udmærker sig ved ikke at påkalde sig nogen opmærksomhed overhovedet – man er fuldt koncentreret om genstanden i billedet. Gode eksempler på dette kan ses flere steder på herværende hjemmeside i fortsættelse af, at Allan Faurskov  d. 6. nov. 2016 skriver om sit nye lysbord, som tilmed borttryller objekternes skygger på underlaget.

En farvet baggrund påvirker oplevelsen på en eller anden måde, ligesom en mere eller mindre spraglet baggrund vil gøre. Måske det ikke er på den mest optimale måde, hvilket man må prøve at vurdere.
Nogle regler tror jeg er svære at sætte op, andet end at man bør være varsom med meget skrigende farver. Og med farver der falder for meget sammen med emnet man fotograferer, fx en gulbrunlig baggrund til et brunligt emne. Sådanne billeder ser man ofte, og jeg synes de er temmelig tunge og triste. Det kan dog også være hvidbalancen som her driller og som gør, at baggrunden (og emnet) får en forkert farvenuance – læs om dette: https://www.bondejern.dk/foto/lys-og-farvetemperatur/.
Selv har jeg ofte som baggrund benyttet et mørkeblåt stof, da denne farve udgør en god kontrast til de fleste fund, samtidig med at det tilfører lidt kulør, uden at virke påtrængende.

En tredje mulighed er en helt sort baggrund, som den jeg her har eksperimenteret med. En sådan må jo også siges at være neutral, men med den rette lyssætning på emnet, tilfører den, som jeg oplever det, et strejf af mytisk stemning til billedet.
Her er først nogle billeder, jeg i sin tid lavede af min første fibel. De viser fiblen fra begge sider, og beskriver den rimeligt godt, kun synes jeg baggrundsfarven kunne være bedre valgt:

 
På næste billede er den samme fibel så fotograferet med sort baggrund, og ved samme lejlighed ville jeg fremhæve dyrehovedornamentikken, som ikke var specielt tydelig på den første optagelse. Derfor valgte jeg at vise fiblen fra tre vinkler.
Lyssætningen er med kun en lampe med koncentreret LED lys, placeret lavt til højre og meget omhyggeligt rettet ind, så lys og skygge faldt optimalt til at fremhæve formerne. Til den nødvendige opblødning af skyggerne er brugt et lille stykke hvidt karton. Denne opstilling benytter jeg meget, og den er også beskrevet tidligere.
Emnet ligger på en glasplade, som ved hjælp af nogle klodser er hævet ca. 10cm. op over et sort klæde, og lyset fra lampen er skærmet af nedadtil med sort karton, så det ikke rammer klædet:

 
Med en sådan opstilling fremkommer spejlinger i glasset, som absolut kan have deres charme. Men jeg har her valgt at retouchere dem væk, sammen med de uundgåelige støvpartikler, som lægger sig på pladen. Her er opstillingen:

 
Da alt det med glasplade og støv og retouchering er lidt besværligt, kan man sagtens arbejde uden glasplade, og opnå et næsten lignende resultat, blot man har et absolut sort og glansløst stykke stof, hvorpå man lægger sine emner direkte. Det sorte bliver så ikke helt så sort, og man vil i en eller anden udstrækning kunne se stoffets tekstur, fordi lyset jo ikke kan undgå at ramme dette. Det bliver et lidt andet resultat, men ikke dårligere – her er et eksempel:

Stoffet er et sort håndklæde, og belysningen er her en arkitektlampe fra højre, hvor lyset falder i en vinkel på ca. 45 grader. I modsatte side skråt bagfra og lidt højere oppe er min lille LED lampe placeret, sådan at lyset gav nogle gode reflekser i venstre side af flintseglene. En batteri lygte ville også kunne klare dette.
Billedet er taget med Smartphone, og det viste sig nødvendigt at støtte denne på en stak bøger, pga. at eksponeringstiden (1/33 sek.) ikke var hurtig nok til at sikre, at billedet ikke blev rystet. Derudover er billedet fuldstændig som det er optaget, altså ubehandlet og ubeskåret.

På billedet ses et målebånd, som det ofte kan være en god idé at fotografere sammen med sit emne, såfremt man ikke oplyser om størrelsen på dette i en medfølgende tekst.
Personligt synes jeg det kan være en smule distraherende for billedoplevelsen, men dette hensyn må jo vige til fordel for nytteværdien.
Men det behøver altså ikke at være en stor beskidt gul tommestok, som lige er stukket skråt ind i billedet! Der er mange andre muligheder, som fx bare en lille pind hvorpå fx “2cm.” er markeret.
Jeg har i et tegneprogram selv tegnet denne diskrete målepind i bl.a. en sort og en hvid version, beregnet til forskellige baggrunde.  

I øvrigt hvis man vil se fine fotos af oldsager, er man nødt til at se disse billeder, optaget af Nationalmuseets legendariske fotograf Lennart Larsen. Der er mange forskellige lyssætninger og baggrunde at blive inspireret af: Klik her for at se fotos

Jeg vil slutte med et billede af mit bedste fund, nemlig 2 celte, som jeg har fundet med et års mellemrum, 35 meter fra hinanden. Formodentlig er det en samlet offergave.
Celtene er også optaget på en glasplade, og belyst med den lille LED lampe. Grundet emnernes størrelse måtte jeg dog finde en større glasplade, og for at komme fri af skygger samt spildlys på det underliggende stof, måtte dette placeres i længere afstand fra glaspladen. Dette foregik i praksis ved at placere pladen ud over en bordkant og lægge stoffet på en stol.
Også her er der kælet omhyggeligt for lysets indfaldsvinkler, samt for den rette placering af det hvide karton til opblødningslyset – ikke for tæt på så det oplyser skyggerne for meget, og ikke så langt væk, at skyggerne bliver for mørke, så der ingen tegning er. 

God fornøjelse!

Genlæs tidligere artikler:

Indledning

Skarphedsindstilling

Dybdeskarphed

Focus Stacking

Lys og farvetemperatur

Lyssætning med kun én lampe

Udnyt dit kameras opløsning

Makro fotografering

Metaldetektor oplevelser og erfaringer