Lys og farvetemperatur

Denne artikel er skrevet af Per Meinertsen

Sørg for at motivet er tilstrækkeligt belyst – hellere for meget end for lidt lys. En Smartphone kan tage billeder i meget svag belysning, men jo mindre lys der er, jo større er sandsynligheden for, at billederne bliver rystede eller grynede.
Lysmålingen handler udover måling af lysets styrke også om noget andet vigtigt, nemlig at registrere lysets farvetemperatur med henblik på at justere eksponeringen, så motivet fremtræder så farverigtigt som muligt, dvs. at fx hvidt også fremtræder som hvidt på billedet.
Disse ting kan styres manuelt på nok de fleste apparater, men en autofunktion vil altid forefindes og fungerer glimrende til almindeligt brug. Indstillingen hedder “Hvidbalance” og den stilles på “Auto”.
På Ipad er der ingen mulighed for ved optagelse at justere på hvidbalance – den har kun auto.
Da jeg har en idé om, at denne farvetemperatur snak er ubefaret land for mange, at dømme ud fra antallet af brune billeder vi ser, skal jeg lige give dette aspekt et ord og eksempel med på vejen.

Lyskilders farvetemperatur kan variere over et bredt spektrum, men lad os her holde os til det mest almindelige, som groft inddelt går fra det varme og rødlige stearinlys over til den almindelige glødelampe, inkl. de moderne led-pærer, videre til lysstofrør for at slutte med dagslyset. Farvetemperaturen måles i Kelvingrader, hvor stearinlyset ligger i den lave ende og dagslyset i den høje.
Disse lyskilder kan groft inddeles i fx 3 kategorier, nemlig stearinlys, kunstlys og dagslys, og det er da også ca. sådan, mulighederne præsenteres i smartphonens kameraindstillinger.
Hvis man fotograferer motiver ved kunstlys, og apparatet er indstillet til dagslys, får man de efter min mening temmelig triste og uinspirerende brunlige billeder.

Her har jeg fotograferet His Master Vovse, belyst med en arkitektlampe fra hver side – den ene længere væk end den anden. Billederne er optaget med Samsung Smartphone. Det første billede er med indstilling “Dagslys”, det andet med indstilling “Kunstlys”, og det sidste med “Auto”:
2016-01-291 (2000x666)Som det tydeligt ses, giver “Dagslys” indstillingen et helt forkert lys ved brug af kunstig belysning – alle farver er forvanskede, og helt tydeligt fremgår det af det hvide underlag, som nu er blevet gulbrunt. I stilling “Kunst lys” er farverne rigtige, ligesom stilling “Auto” giver et resultat meget identisk.
Så husk at stille kameraets “Hvidbalance” rigtigt. Det optimale er selvfølgelig at stille den til pågældende lyskilde, men i daglig praksis vil det oftest fungere fint ved blot at stå på “Auto” – så er man fri for at huske at stille frem og tilbage.
Men tjek lige at farverne ser ok ud – hvis ikke de gør det, er man nødt til at finde en indstilling i menuen under hvidbalance, som giver acceptable farver.

Lyssætning

Her har jeg prøvet at dokumentere en godt slidt 1 skillingsmønt fra 1771, med det til formål at illustrere vigtigheden af en formålstjenlig belysning.
Lysets opgave er ikke kun at belyse et emne så det kan fotograferes, men ideelt set også at understrege, måske ligefrem fremhæve de karaktertræk og strukturer, der måtte være ved hver enkel genstand.
Og hvis lyset herudover bidrager til at gøre billedet ekstra seværdigt og spændende, så gør det jo heller ikke noget.

Nu burde en mønt jo ikke være det sværeste at fotografere, men ikke desto mindre ser vi ind imellem billeder af en trist, uskarp, mørk klat, som en glad møntfinder har lagt ind på et detektorforum og spørger om nogen kender. Det er der da heldigvis oftest nogen som gør, men jeg syntes det er ærgerligt, at billedet ikke er bedre.
Det behøver nemlig ikke at være dybt vanskeligt at fotografere en mønt, og jeg skal her prøve at vise, hvordan jeg griber det an med fx denne skillingsmønt.
Jeg viser alle billederne i fuld udsnit som de er optaget. Hvis de skal videredistribueres, vil jeg beskære dem, så mønten fylder mere af billedfladen.
Først et billede af mønten optaget med lyset fra en arkitektlampe, hvor lyset falder i en vinkel på 45 grader:IMG_0457 (2000x1494)

Som man kan se, giver det ikke nogen særlig god tegning af møntens prægning. Man kan lige ane den, men for at tydeliggøre den vil jeg benytte et mere markant “kantlys” ved at sænke lampen så langt ned mod bordet som muligt. Det bliver bedre:IMG_0458 (2000x1494)

Men endnu tydeligere bliver prægningen med et endnu skarpere kantlys, her i form af en lille led lampe. Stativet har jeg bikset sammen til formålet af ting fra rodekassen.

IMG_0463 (2000x1494)De fremkomne skygger fremhæver prægningens konturer markant mere, måske for meget, men det kan man jo regulere efter smag ved at hæve lampen en anelse. Jeg har også sat et soft filter ind for at opbløde lyset en smule:IMG_0467 (2000x1494)

IMG_0468 (1024x765)Her er et billede af hele udstyret til mit lille skrivebords atelier:IMG_0469 (1024x765)

 

På det tidligere billede af proptrækkerhunden havde jeg benyttet 3 lamper.
Her vil jeg illustrere, hvordan en lyssætning med blot 2 lamper kan forbedre et billede af en genstand med en rumlig dimension, frem for hvis der kun bruges en lampe. Nu er det selvfølgelig lidt smag og behag hvornår noget er godt, men her er et par bud.
Dette første billede er taget med 1 arkitektlampe, placeret over og med ca. samme vinkel til objektet som kameraet. Det er ca. en sådan lyssætning, vi ser rigtig mange eksempler på, og personligt synes jeg, det giver nogle flade og døde billeder:20160302_170007

På næste billede er der suppleret med en arkitektlampe lavt fra siden og i dobbelt afstand. Straks kommer der mere tegning og liv i motivet:20160302_170015

Her har jeg erstattet arkitektlamperne med små led lommelygter – en bagfra til venstre ca. 45 grader oppe, og en lavt forfra lidt til højre:20160302_163915

Sådanne små lyskilder giver et koncentreret, og derfor meget hårdt lys, dvs. skarpe skygger. I modsætning til arkitektlampen, som med sin store skærm i forhold til emnets beskedne størrelse på 6 cm. giver et mere blødt lys.
Man vil bemærke, at lyset på det sidste billede er koldere. Det skyldes, at farvespektret fra LED lamper kan variere en del, og typisk indeholder mere blåt end rødt. Og de små lommelygter jeg her bruger (og har vist i min opstilling med mit skrivebords atelier), giver et ret koldt lys. Dette problem bør man være opmærksom på ved brug af sådanne lyskilder, især ved fotografering af flerfarvede genstande. Gammeldags glødelamper og halogenlamper er her det sikreste at bruge, da de giver et ensartet farvespekter.

Det samme gør dagslys, som selvfølgelig også her skal omtales, og som måske er den nemmeste måde at fotografere sine fund på. Med dette opnås et blødt jævnt lys, forudsat man ikke er i direkte sollys, hvilket man bør undgå. Sørg også her for, at lyset falder på motivet i en flad vinkel, så de derved fremkomne skygger fremhæver konturerne i motivet.
En yderligere fordel ved dagslyset er, at der er rigeligt af det. Det betyder dels hurtigere lukkertider, hvorved risikoen for rystede billeder formindskes, og dels et lavt ISO tal, som sikrer en måske lidt bedre billedkvalitet i form af mindre grynede billeder.

Afslutningsvis er her den anden side af medaljen fra tidligere, optaget med Smartphonen, og belysningen er her igen blot én arkitektlampe. Det betyder enormt meget, hvordan lysets retning og vinkling er i forhold til motiv og kamera, så dette må man eksperimentere med, medens man nøje iagttager resultatet på skærmen eller i søgeren. Ganske få graders ændringer kan betyde store forskelle.
Jeg har på dette billede tilføjet en smule digital forbedring af skarpheden:20160301_221215

Tvunget linjeskift

Læs videre i næste artikel: Lyssætning med kun én lampe

Metaldetektor oplevelser og erfaringer