Lys og farvetemperatur

Denne artikel er skrevet af Per Meinertsen

Sørg for at motivet er tilstrækkeligt belyst – hellere for meget end for lidt lys. En Smartphone kan tage billeder i meget svag belysning, men jo mindre lys der er, jo større er sandsynligheden for, at billederne bliver rystede eller grynede.
Lysmålingen handler udover måling af lysets styrke også om noget andet vigtigt, nemlig at registrere lysets farvetemperatur med henblik på at justere eksponeringen, så motivet fremtræder så farverigtigt som muligt, dvs. at fx hvidt også fremtræder som hvidt på billedet.
Disse ting kan styres manuelt på nok de fleste apparater, men en autofunktion vil altid forefindes og fungerer normalt glimrende til almindeligt brug. Indstillingen hedder “Hvidbalance” og den stilles på “Auto”.
På iPhone og iPad er der imidlertid ingen mulighed for ved optagelse at justere på hvidbalance – disse fabrikater har kun auto, hvilket jeg vender tilbage til.
Da jeg har en idé om, at denne farvetemperatur snak er ubefaret land for mange, at dømme ud fra antallet af brune billeder vi ser, skal jeg lige give dette aspekt et ord og eksempel med på vejen.

Lyskilders farvetemperatur kan variere over et bredt spektrum, men lad os her holde os til det mest almindelige, som groft inddelt går fra det varme og rødlige stearinlys over til den almindelige glødelampe, inkl. de moderne led-pærer, videre til lysstofrør for at slutte med dagslyset. Farvetemperaturen måles i Kelvingrader, hvor stearinlyset ligger i den lave ende og dagslyset i den høje.
Disse lyskilder kan groft inddeles i fx 3 kategorier, nemlig stearinlys, kunstlys og dagslys, og det er da også ca. sådan, mulighederne præsenteres i smartphonens kameraindstillinger.
Hvis man fotograferer motiver ved kunstlys, og apparatet er indstillet til dagslys, får man de efter min mening temmelig triste og uinspirerende brunlige billeder.

Her har jeg fotograferet His Master Vovse, belyst med en arkitektlampe fra hver side – den ene længere væk end den anden. Billederne er optaget med Samsung Smartphone. Det første billede er med indstilling “Dagslys”, det andet med indstilling “Kunstlys”, og det sidste med “Auto”:
2016-01-291 (2000x666)Som det tydeligt ses, giver “Dagslys” indstillingen et helt forkert lys ved brug af kunstig belysning – alle farver er forvanskede, og helt tydeligt fremgår det af det hvide underlag, som nu er blevet gulbrunt. I stilling “Kunst lys” er farverne rigtige, ligesom stilling “Auto” giver et resultat meget identisk.
Så husk at stille kameraets “Hvidbalance” rigtigt. Det optimale er selvfølgelig at stille den til pågældende lyskilde, men i daglig praksis vil det oftest fungere fint ved blot at stå på “Auto” – så er man fri for at huske at stille frem og tilbage.
Men tjek lige at farverne ser ok ud – hvis ikke de gør det, er man nødt til at finde en indstilling i menuen under hvidbalance, som giver acceptable farver.

Vedr. iPhone og iPad

Som ovenfor nævnt, er disse modeller kun udstyret med Auto-hvidbalance funktion, som i de fleste situationer fungerer efter hensigten. Men de har dog et problem, man skal være opmærksom på.
Ved kraftig belysning med kunstlys sker der det besynderlige, at auto-hvidbalancen ikke kan finde ud af det og begynder at justere, så billederne bliver mere gulbrune. Som om den tror, at det nu er dagslys, den skal kompensere til.
Det er meget nemt at se fænomenet direkte på skærmen: anbring objektet på et hvidt stykke papir og sæt en lampe helt tæt på og observer, at papiret bliver gulbrunt. Hold nu apparatet samme sted medens du fjerner lampen og se, hvordan papiret bliver mere og mere hvidt, efterhånden som lyset bliver svagere.

Jeg har her fotograferet en aluminiums 5 øre fra 1941 (som var den mest “ikke gullige” mønt jeg havde) med min Samsung og med en iPhone SE.
Underlaget er helt hvidt papir, og belysningen er fuldstændig ens for begge, nemlig en 8,5W LED reflektor pære. Jeg måtte gå lidt længere væk med iPhonen, da den ikke kunne fokusere ligeså tæt på – derfor er mønten mindre.
Samsung var indstillet til “Auto-hvidbalance”, sådan som iPhone jo kun er udstyret med.
De to første billeder er fuldstændig ubehandlede, altså som de er optaget, og forskellen ses tydeligt!

En løsning kunne måske være en App, som der jo findes utallige af, og hvor visse af dem muliggør manuel justering af en masse parametre ved optagelsen, herunder hvidbalancen.
En anden mulighed er at korrigere billedet bagefter, hvilket faktisk er muligt ved hjælp af de allerede indbyggede redigeringsmuligheder.
Et bud på hvordan dette kan blive, ses på det tredje billede.
På nedenstående billeder illustreres, hvordan farvebalancen ændrer sig til det mere korrekte, når kunstlyskilden flyttes længere væk, altså bliver svagere:

Dette billede er taget med Ipad, og på det første er lyskilden ca. 12 cm. fra mønten, ligesom i min forrige sammenligning. På det næste er det ca. dobbelt afstand, og det sidste er med 40 cm. afstand, og her er farverne næsten rigtige. Den absolut eneste forskel er altså, at lampen er blevet flyttet længere væk.
Problemet er åbenbart, at iPhone og iPad ved kunstlys ikke er stand til at stille den korrekte hvidbalance ved kraftige belysningsniveauer!
Dette er selvfølgelig en fejl, og et problem som brugere af disse apparater skal være opmærksom på, når de fotograferer ved kunstlys.
Så ved optagelsen skal eksperimenteres med lysets styrke, indtil man kan se at farvebalancen ikke påvirkes i brungul retning, altså ser rigtig ud – dvs. at hvidt også bliver hvidt. Dette er meget nemt at iagttage på skærmen ved optagelsen.
Eller som en anden mulighed justere farvebalancen på billedet bagefter, hvilket er rimeligt nemt med de indbyggede redigeringsmuligheder.

Lyssætning

Her har jeg prøvet at dokumentere en godt slidt 1 skillingsmønt fra 1771, med det til formål at illustrere vigtigheden af en formålstjenlig belysning.
Lysets opgave er ikke kun at belyse et emne så det kan fotograferes, men ideelt set også at understrege, måske ligefrem fremhæve de karaktertræk og strukturer, der måtte være ved hver enkel genstand.
Og hvis lyset herudover bidrager til at gøre billedet ekstra seværdigt og spændende, så gør det jo heller ikke noget.

Nu burde en mønt jo ikke være det sværeste at fotografere, men ikke desto mindre ser vi ind imellem billeder af en trist, uskarp, mørk klat, som en glad møntfinder har lagt ind på et detektorforum og spørger om nogen kender. Det er der da heldigvis oftest nogen som gør, men jeg syntes det er ærgerligt, at billedet ikke er bedre.
Det behøver nemlig ikke at være dybt vanskeligt at fotografere en mønt, og jeg skal her prøve at vise, hvordan jeg griber det an med fx denne skillingsmønt.
Jeg viser alle billederne i fuld udsnit som de er optaget. Hvis de skal videredistribueres, vil jeg beskære dem, så mønten fylder mere af billedfladen.
Først et billede af mønten optaget med lyset fra en arkitektlampe, hvor lyset falder i en vinkel på 45 grader:IMG_0457 (2000x1494)

Som man kan se, giver det ikke nogen særlig god tegning af møntens prægning. Man kan lige ane den, men for at tydeliggøre den vil jeg benytte et mere markant “kantlys” ved at sænke lampen så langt ned mod bordet som muligt. Det bliver bedre:IMG_0458 (2000x1494)

Men endnu tydeligere bliver prægningen med et endnu skarpere kantlys, her i form af en lille led lampe. Stativet har jeg bikset sammen til formålet af ting fra rodekassen.

IMG_0463 (2000x1494)De fremkomne skygger fremhæver prægningens konturer markant mere, måske for meget, men det kan man jo regulere efter smag ved at hæve lampen en anelse. Jeg har også sat et soft filter ind for at opbløde lyset en smule:IMG_0467 (2000x1494)

IMG_0468 (1024x765)Her er et billede af hele udstyret til mit lille skrivebords atelier:IMG_0469 (1024x765)

 

På det tidligere billede af proptrækkerhunden havde jeg benyttet 3 lamper.
Her vil jeg illustrere, hvordan en lyssætning med blot 2 lamper kan forbedre et billede af en genstand med en rumlig dimension, frem for hvis der kun bruges en lampe. Nu er det selvfølgelig lidt smag og behag hvornår noget er godt, men her er et par bud.
Dette første billede er taget med 1 arkitektlampe, placeret over og med ca. samme vinkel til objektet som kameraet. Det er ca. en sådan lyssætning, vi ser rigtig mange eksempler på, og personligt synes jeg, det giver nogle flade og døde billeder:20160302_170007

På næste billede er der suppleret med en arkitektlampe lavt fra siden og i dobbelt afstand. Straks kommer der mere tegning og liv i motivet:20160302_170015

Her har jeg erstattet arkitektlamperne med små led lommelygter – en bagfra til venstre ca. 45 grader oppe, og en lavt forfra lidt til højre:20160302_163915

Sådanne små lyskilder giver et koncentreret, og derfor meget hårdt lys, dvs. skarpe skygger. I modsætning til arkitektlampen, som med sin store skærm i forhold til emnets beskedne størrelse på 6 cm. giver et mere blødt lys.
Man vil bemærke, at lyset på det sidste billede er koldere. Det skyldes, at farvespektret fra LED lamper kan variere en del, og typisk indeholder mere blåt end rødt. Og de små lommelygter jeg her bruger (og har vist i min opstilling med mit skrivebords atelier), giver et ret koldt lys. Dette problem bør man være opmærksom på ved brug af sådanne lyskilder, især ved fotografering af flerfarvede genstande. Gammeldags glødelamper og halogenlamper er her det sikreste at bruge, da de giver et ensartet farvespekter.

Det samme gør dagslys, som selvfølgelig også her skal omtales, og som måske er den nemmeste måde at fotografere sine fund på. Med dette opnås et blødt jævnt lys, forudsat man ikke er i direkte sollys, hvilket man bør undgå. Sørg også her for, at lyset falder på motivet i en flad vinkel, så de derved fremkomne skygger fremhæver konturerne i motivet.
En yderligere fordel ved dagslyset er, at der er rigeligt af det. Det betyder dels hurtigere lukkertider, hvorved risikoen for rystede billeder formindskes, og dels et lavt ISO tal, som sikrer en måske lidt bedre billedkvalitet i form af mindre grynede billeder.

Afslutningsvis er her den anden side af medaljen fra tidligere, optaget med Smartphonen, og belysningen er her igen blot én arkitektlampe. Det betyder enormt meget, hvordan lysets retning og vinkling er i forhold til motiv og kamera, så dette må man eksperimentere med, medens man nøje iagttager resultatet på skærmen eller i søgeren. Ganske få graders ændringer kan betyde store forskelle.
Jeg har på dette billede tilføjet en smule digital forbedring af skarpheden:20160301_221215

Tvunget linjeskift

Læs videre i næste artikel: Lyssætning med kun én lampe

Metaldetektor oplevelser og erfaringer