Gode søgesteder

Gode detektor søgesteder

Jeg fik en dag dette forslag fra en gæst på hjemmesiden:

Kan du ikke skrive på din side, hvad du ser efter når du søger nye marker? Altså hvad der får dig til lige at vælge den mark, det sted eller det område?”

Jo, det var da en glimrende idé. Jeg har angivet nogle punkter herunder. Jeg har ikke testet dem alle af endnu, men har efterhånden fået nogle aftaler eller planer om aftaler, der dækker de fleste af dem af. Nu mangler jeg bare at komme ud og prøve teorierne af.

Ammunition

Diverse blykugler fra diverse marker

 

Gamle kort er god inspiration

Inden jeg besøger en mark kigger jeg altid på gamle kort over området. De høje og lave målebordsblade giver som regel et godt indtryk af, hvordan veje og bygninger har været placeret for godt 150 år siden og dermed et hint om, hvor der har været meget trafik. Hvis du kigger efter en ekstra gang, vil du tit finde noget på kortet, som du har overset i første omgang. Det kan fx. være en mølle (en cirkel med et kryds i) eller et vadested. Eller det kan være en gravhøj, der er pløjet ned.

Det er også en god ide at skrive det gamle kort ud, sammen med et nyt, således at du rent faktisk kan finde de steder du havde planlagt at søge på, når du kommer ud i terrænet. Eller du kan markere stedet i din GPS, inden du tager hjemmefra. Det kan jo være svært at finde det præcise sted, hvor møllen stod, hvis ikke du har hjælp fra GPS eller kort.

En hel anden ting er, at et udskrevet kort giver dig et bedre grundlag for en dialog med lodsejeren. Det viser større interesse fra din side, hvis du har forberedt dig, inden du besøger lodsejeren og dermed har du større chance for at få lov til at lede på marken. Og bedre mulighed for at lodsejeren kan give dig tips til, hvor du også kan lede.

Hestesko

4 hestesko fra fugtige områder, hvor de nok er blevet “suget” af hesten for mange år siden 

 

Forhøjninger er altid gode

Enhver forhøjning i landskabet er interessant for mig.

Der kan jo tænkes at have ligget en overpløjet gravhøj, selv om det ikke behøver at betyde, at der er noget at finde.  Det er jo langt fra alle gravhøje der har indeholdt gravgaver af metal. Men der er altid en chance for at der har været metal i graven eller et der har været et depot i kanten af højen. Og det var jo netop det, der lykkedes på Bifrost 2010, netop ved en lejlighed, hvor det var rigtig sjovt. Det behøver dog ikke at være markante fund, der gemmer sig. En lille bronzegenstad eller måske en lille guldring ville jo også være fantastisk.

Hvis ikke der har ligget en gravhøj, så ligger der ofte en spændende trøstepræmie eller to. Det kan være en skillingsmønt eller et smykke, der er tabt af en besøgende. Det har jeg selv oplevet flere gange. Før i tiden har der jo været langt flere folk på markerne end der er i dag. Når Sophiendal Gods høstede for 100 år siden var der 70 mennesker i sving med leer og binding af neg på en gang, på samme mark. Når de holdt frokostpause, har de vel sat sig dér, hvor der var bedst udsigt. Altså på den side af det højeste punkt på marken der vender ud mod bugten, søen, mosen eller hvor der var bedst læ, mest frisk luft eller den dejligste skygge. Og så har de spist deres mad, drukket en øl, fjollet med pigerne og sikkert udfoldet alle mulige andre, spændende fysiske aktiviteter, som kunne ryste en mønt eller 2 ud af lommen, uden at det nødvendigvis blev opdaget.

Det er jo også på toppen af de højeste bakker, at der har ligget møller. Møllerne har genereret en masse trafik, som igen øger chancen for at der er noget at finde. Både på mølletomten og på den vej der førte dertil. Ofte er en møllevej nedlagt i dag, for det var jo bare en markvej, som der pludselig ikke var brug for længere, da møllen blev raget ned. Men vejene kan jo genfindes på de gamle kort.

Bronzecelte

 2 celte fra Sydvestfyn – den nederste har jeg fundet, 4 september 2010, lige før middag, den øverste blev fundet af en detektorkammerat en times tid senere

 

Stier er et sikkert hit

Stier er lig med trafik. Der findes stier overalt i landskabet og der er mange stier der er blevet nedlagt. Ved Nr. Vissing, hvor jeg bor, er der stier rundt om søen, i skoven og gamle kirkestier, hvoraf nogle er nedlagt i dag. Jeg har prøvet at gå på nogle af disse stier og det giver tit en mønt.

Man skal naturligvis ikke gå og grave huller i alle mulige stier. Og jeg har fået lov, dér hvor jeg alligevel har gjort det. De stier jeg har søgt på har typisk været stier som jeg skønnede var egnede til detektorbrug. Her tænker jeg på stier langs en sø, som jo ofte ligger i en skovbund eller sandbund. Sådanne stier tager ikke skade af et lille, kirurgisk gravet hul som dækkes pænt til igen. Ofte kommer de gode signaler i øvrigt fra kanten af stien, som er nemmere at grave i.

Jeg gik for nylig en tur med detektoren, på en lille mark i udkanten af landsbyen, en mark hvor der har gået en kirkesti. Her fandt jeg en fin 2-øre fra 1881 og et gammelt emblem til en hue. Da jeg kom hjem og plottede fundstederne ind på kortet fra min GPS, kunne jeg konstatere at de 2 ting begge var fundet lige præcis på den linie, hvor stien i sin tid havde gået. Næste gang jeg besøger stedet har jeg nok plottet stien ind på min GPS, så jeg kan følge dens forløb med detektoren :-). Ja, jeg har så.

5-øre 1899 delfin

 5-øre 1899, fundet på sti ved Ravnsø

 

Områder omkring vandløb har givet pote hos mig

For 100 år siden var der mindst 50 gange så mange vådområder i Danmark som der er i dag. Bække, enge, moser, vandhuller. De er i dag drænet væk de fleste steder. Men dengang de var der, var de med til at bestemme, hvor trafikken i landskabet gik. Man blev jo nødt til at gå uden om søer og vandløb. Måske har man sat sig på bredden, spist sin mad og drukket af vandet fra bækken. Måske har man smidt en mønt i åen for at formilde en gud. Det har nok været sådan dengang, at vand har virket dragende på voksne og børn, ligesom det gør i dag.

På marken ved siden af mit hus har der engang løbet en bæk. Den er i dag rørlagt. I efteråret 2010 gik jeg på skråningen, lige oven for det sted, hvor bækken løb og der lå der 2 mønter fra vikingetiden. De lå få meter fra hinanden og jeg fandt dem med et par minutters mellemrum, sammen med min søn. Det var en stor oplevelse. Jeg har ikke fundet andet fra vikingetiden i området (endnu) så måske er de tabt netop dér, fordi der løb en bæk, hvor en mand i vikingetiden har taget sig et hvil.

Vikingemønter forside

 2 vikingemønter, fundet nær rørlagt bæk ved Nr. Vissing

 

Hulveje bør udforskes

Jeg har noteret mig nogle steder, hvor der ligger gamle hulveje. Jeg har ikke udforsket dem endnu, men jeg har da en tro på, at de kan kaste noget af sig. Jeg tror at der ligger flere hulveje i terrænnet end man lige går og opdager. Prøv at kigge efter dem. De mest interessante er nok dem, hvor der ikke er så meget trafik i dag og hvor der ikke er hældt en masse grus på. De er nemlig ikke til at grave i.

Hulveje ligger altid i kuperet terræn. De skabes jo af regnen, der skyller den åbne jord og sand væk, når trafikken på vejen har gnavet hul i græsset. På de steder, hvor der er hulveje er trafikken blevet tvunget igennem hulvejen, der har ikke været andre muligheder. Og det har sikkert ofte været hårdt at få en hestetrukket vogn op igennem en stejl hulvej med blød, mudret bund. Der er blevet aset og maset. Mon ikke der af og til er faldet lidt metal af karavanen og ned i det våde mudder i den forbindelse. Til glæde for senere generationer.

Jeg går efter dem der er blevet “glemt”, og hvor det i dag kun er den lokale landmand der kører. Dér har jo været masser af trafik før i tiden, det er jo den måde de er blevet skabt. Spørgsmålet er så bare, hvor fundene er. Om de er sunket ned i bunden af hulvejen eller skyllet videre ned til bunden af bakken. Jeg vil nok lede der hvor andre tunge ting som sten og grus har lejret sig.

skillinger

Skillingsmønter fra markerne omkring Nr. Vissing 

 

Prøv at besøge tidligere fundsteder

Jeg tænker her på 2 former for tidligere fundsteder.

For det første er der de steder, hvor der tidligere er gjort spændende fund af museer og andre amatører. Her kan du få hjælp af Fund og Fortidsminder, som giver spændende oplysninger om tidligere fund på dine marker. Jeg har via F&F fundet angivelse af en gammel kirketomt fra middelalderen i indkørslen til en villa. Jeg har fået lov til at lede på villaejerens mark, der ligger ved siden af og det skal da blive spændende om der er noget at finde hér. Jeg har desuden læst en masse om etvoldstedet Sandgravvold på F&F, blandt andet at der var fundet en enkelt mønt fra 1300-tallet på stedet. Og derefter har jeg så besøgt stedet og fundet 3 tilsvarende mønter. Det er noget der føles godt!

For det andet er der de steder, hvor du selv har gjort fund gennem tiderne. Her er det en fordel at have noteret det mest spændende fund på Google Maps, så du kan få et overblik over, hvor fx. fund fra bestemte tidsperioder samler sig på marken, hvor du går. Og så er det naturligvis godt at have fundene med på GPS´en, når du er på marken. Så kan du hurtigt finde frem til præcis det sted, hvor du fandt den romerske mønt eller de 3 skillingsmønter, der lå samlet. Når så ploven har vendt det hele på hovedet kan det være rigtig godt at gå derhen, hvor du tidligere har fundet noget spændende. Måske lå der noget mere, som var uden for detektorens rækkevidde dengang, mens som nu er kommet nærmere overfladen. Jo mere spændende fund der er gjort på positionen, jo mere motiveret er man jo for at gå tilbage dertil.

Garmin eTrex Venture HC

Garmin E-Trex HC GPS – sådan een som jeg selv bruger 

 

Kirker anbefales af alle

Et godt tip jeg har fået fra inkarnerede detektorfolk er, at lede i nærheden af kirker. Hvor der ligger en gammel kirke har der typisk været trafik i mindst 1.000 år. Og dengang man byggede kirken var det sikkert på et sted, hvor der i forvejen var en eller anden form for knudepunkt for området. Måske har der været rettersted, en større landsby en hovedgård eller et religiøst sted lige i nærheden. Eller en markedsplads.

Kirker er der masser af i Danmark og selv den mindste landsbykirke er spændende. De små landsbykirker er måske endda de mest spændende, for her er der stadig  marker helt op til kirkediget. Husk dog at tjekke om der er fredning i området.

Det er meget sandsynligt, at der har været en masse trafik i området omkring kirken. Der har måske været et årligt marked i 100 år på marken ved siden af. Hvis der bare har været en eller anden form for marked, fest eller anden forsamling hvert 10. år betyder det, at der har været 100 eller flere større forsamlinger omkring kirken siden den blev bygget og måske endnu flere før den blev bygget. Det er jo noget der giver grobund for, at der er blevet tabt mønter, smykker, vægtlodder, nøgler og alle mulige andre genstande, som er forsvundet ned i kornstubbene eller græsset, for derefter at forsvinde for altid. Eller næsten altid 🙂

Middelalder nøgle

Nøgle fra 1300-tallet, fundet på Sandgravvold nær Søballe

 

Flere gode tips

Jeg kan anbefale at du kigger i den bog der hedder “Handbook for Detectorists”, som e skrevet af en hollænder, der hedder Gert Gesink. Den indeholder (blandt andet) et meget langt kapitel med inspiration til, hvor man kan søge krydret med spændende anekdoter. Vær dog opmærksom på, at den er på engelsk, men idet den er skrevet af en hollænder, er det engelske relativt nemt at forstå for en dansker. Du kan købe den hos Detektorshop for kr. 350.

skanderborg museum

Louise Søndergaard, fundet på Skanderborg Museum, her afbildet i Nr. Vissing (med mit hus i baggrunden)

En tanke om "Gode søgesteder"

  1. Pingback: Metaldetektor

Der er lukket for kommentarer.

Metaldetektor oplevelser og erfaringer