Midgaardstræf 2021

 Så blev det tid til det årlige Midgårdstræf med deltagelse af op mod 100 detektorfolk fra Midtjysk Detektorforening samt diverse venskabsklubber. Der var igen i år mange nye ansigter, men også masser af gamle kendinge, så der var bestemt lagt op til fundmæssigt lir i absolut topklasse!

24. september, dag 1: Bronzealderdag

Søgningen starter fredag ved frokosttid, hvor folk får tildelt marker ved lodtrækning og straks ræser ud for at  få muld under søgehovederne. Jeg ender på samme mark som Rasmus Nielsen, hvilket, set i et detektormæssige bakspejl, sikrer at jeg får maksimal mulighed for at fotografere dagens fineste fund. 

Rasmus Nielsen slår omgående til!

Rasmus holder sig nemlig ikke tilbage. Han søger mod den største, lokale bakketop og løber ganske hurtigt ind i en bronze-perle / bronze-tenvægt. Vi andre når dårligt at få et glimt af den fine perle, før Rasmus sår til igen. Som en høg. Denne gang med fundet af noget der minder om et bronze-hestehoved. Begge genstande ligner grangiveligt bronzealderfund. Spændingen stiger!

Vi var MEGET tæt på Tirstrup Lufthavn – ingen dronefotos i dag!

Jeg havde egentlig planlagt at tage et par dronefotos af detektorfolket, når lejligheden bød sig, men det måtte aflyses, da marken lå for tæt på en lufthavn. Som det fremgår af ovenstående foto måtte vi indimellem næsten bukke os, for ikke at få et landingsstel i nakken og vi kunne rent faktisk se flyene trille rundt på startbanerne, ikke langt fra søgemarkerne. Men intet, absolut intet, kan som bekendt holde en detektormand hjemme fra en god søgemark!

Rasmus finder en Celt

De fine bronzegenstande trak flere fok til bakken, men uden at det gav yderligere fund af betydning. Der var tale om meget store marker, så vi blev efterhånden mere eller mindre spredt for alle vinde i løbet af de næste timer.

Nogle søgte helt ind til Tirstrup, hvor der lå en lille grillbar, så der kom lidt gang i salget af hotdogs på den konto. Selv slog jeg nogle store slag ud over markerne som sluttede med at jeg igen krydsede Rasmus Nielsens spor. Denne gang i bunden af en lavning, hvor Rasmus pludselig slog ud med armene i triumf. Endnu et fund var dumpet ned i hans bronzealder-turban, denne gang i form af en fin, lille celt. 

Bronzealderjægeren og hans bytte

Celte hænger som bekendt ikke på træerne, så stort tillykke til Rasmus med hans første af slagsen. 

Allerede fra dagens start var den lokale landmand gået i gang med at harve de marker, vi gik på. Det gav en effekt svarende til når måger søger orm, hvor detektorfolk trak ind i det nyharvede spor efter traktoren. Især da den trak hen over den bakketop, hvor Rasmus fandt  “perlen” og “hestehovedet”.  En bakke, hvor der iflg. landmanden har stået 3 tyske kanoner under 2. verdenskrig. Kanonerne er i dag fjernet, men landmandens far og bedstefar har begravet fundamenterne 2 ½ meter under bakketoppen. 

Som en måge der øjner orm!

I “Rasmus-fandt-en-celt-området” dukkede nu endnu en Rasmus op. Rasmus B. samlede et stort stykke flint op og sagde at han var lige ved at tro, at det var et stykke af en flintøkse. Han var lige ved at smide det fra sig, men flere omkringstående kunne hurtigt bekræfte, at det var tale om et stykke af en meget stor flintøkse, som tydeligt var slebet på sider og flader. Tillykke til Rasmus B. med den gamle økse!

Rasmus B. finder et stort fragment af en flintøkse

Også Amund havde øjnene med sig. En fin lillebitte blå glasperle blev spottet af hans vakse øjne, på trods af at Amund normalt skyder hen over marken med en kadence der mere end antyder, at han faldt i gryden med Duracell-batterier som barn. 

Amund spotter en fin lille glasperle

Det  var ikke en af de dage, hvor der blev gjort rigtig mange fund, men indimellem var der nye lyspunkter. Endnu engang slog Rasmus Nielsen til, denne gang med en kuglefibel, altså en af de tidlige fibleltyper fra ældre romersk jernalder. 

Rasmus Nielsen i S/H

Derfor var det måske også logisk, at der blev fundet endnu en kuglefibel, den anden fundet af Lars Thygesen i samme område som Rasmus fandt sin. 

Nå ja, Rasmus finder da også lige en kuglefibel…

Alt i alt en dag præget af fund af ældre dato, dvs. bronzealder og ældre romersk jernalder. I hvert fald på de marker som jeg selv befandt mig på. 

25. september, dag 2: Nye, lovende marker

Denne lørdag morgen startede meget lovende. Solen strømmede ned i lårkorte stråler, da dagens lodtrækning fandt sted og snart var detektordrengene og detektorpigerne fordelt på 3 lokationer. 

Christian H. B. J set lidt fra oven

På de marker jeg fik lov at søge på i dag var der fuldstændig optimale forhold. Helt flade, nysåede marker så langt øjet rakte. Oven i købet var det helt lovligt her at flyve lidt med dronen, så det var jo fint.

Hovsa – et fragment af en urnesfibel

Det blev fra morgenstunden meddelt, at vi havde en stor mark i “reserve”, hvis ikke der skulle være gevinst på de første marker, så det var jo rart at vide. 

Især var det rart at vide, efterhånden som fundene lod vente på sig. Jeg benyttede en gunstig lejlighed til at tage et par dronefotos og på vej tilbage på de nysåede arealer løb jeg ind i mit bedste fund på træffet i form af et fragment af en urnesfibel. Som det fremgår af ovenstående foto er der tale om et klassisk dragehoved, så det var rent faktisk slet ikke dårligt.

Sidses rhombeformede fibel

Efter veloverstået frokost besluttede vi at prøve reserve-marken af. Netop som vi forlod formiddagens mark dukkede Sidse og Karin op med hver deres fine fund. Sidse havde fundet en fantastisk rhombeformet fibel og Karin kunne diske op med en flot Witten fra Rostock (en mønt). 

Ketley-ringen

Men nu var bilen startet op, så vi drønede til reserve-marken og gik på jagt efter metaller. 

Det viste sig primært at være middelaldergenstande, der dukkede op på de nye marker. Der blev nemlig fundet enkelte borgerkrigsmønter, kobbersterlinge og så en lidt speciel ring, som ses herover.

Det var Jan Ketley – “Der Alte” – som fandt den fine ring og derefter fik sønnike til at passe godt på den. Ringen er på ydersiden forsynet med specielle tegn, som mest af alt ligner romertal. På indersiden er ringen lidt grov i det, som om at den har haft en inderbeklædning, som nu er væk, fx. i form af jern eller træ (blot et gæt fra min side).

Anja og Christian Helt udveksler pralerier

Reserve-marken var meget lang, og den harvede, tørre jord var bestemt ikke bleg for at suge godt med kræfter ud af selv de hårdeste og mest veltrænede benmuskler, måtte jeg sande.

Heldigvis kom den lokale landmand også her til undsætning, idet han pløjede, harvede og tromlede løs på de dele af marken, der stod i stub og dermed frigav nye metalstykker til detektorfolkets mågesjov. 

En urnesfibel og dens finder

Ved tilbagekomsten løb jeg ind i Poul Hounsvad som havde søgt på andre marker end jeg selv. Han havde fundet en fin urnesfibel, som i intakt stand var cirka på størrelse med mit dragehovedfragment. Men en hel urnesfibel med intakt jernnål er nu altid lidt sjovere at finde end et fragment. 

Arrangementet

Igen i år var der lodtrækning om markerne, da det skønnes at vi med så mange deltagere ikke kan være alle på samme mark. Heldigvis var alle markerne cirka lige fundrige, så der var vist ingen grund til panik hos hverken rød, gul eller grøn mark. 

Svinet

Bestyrelsen var i år gode til at dele opgaver ud til medlemmerne, hvilket var en stor succes. Selv røg jeg i præmieuddelingskomiteen (men måtte desværre smutte, før præmieudddelingen da jeg skulle til barnedåb i København næste formiddag).

Michael Rønde stod for en hel stribe vellykkede Kahooter (hører jeg – deltog kun i den første, da jeg jo…..).

Andre bød sig til med salg af bøger, røget dyrekød samt en decideret nyskabelse i form af en surströmnings-challenge. Deltagelse i en sådan er ikke godt for sexlivet kunne jeg umiddelbart forstå på en deltager, som formentlig ønsker at være anonym. 

Deres udsendte får opnår en hæderlig placering i fredagens Kahoot!

Lærestreger

Det er ikke altid, det kan betale sig at forlade en mark til fordel for en anden. Der blev i hvert fald ved med at dukke fibler og andet godt op på lørdagens første mark, efter at de fleste forlod den.

Men det er nu altid lokkende at få lov at prøve en lovende, ny mark. Og er nye marker ikke altid lovende?

Mine fund

Jeg kunne ikke deltage søndag, da jeg skulle til barnedåb helt ovre i Kjøwenhawn, men på trods af dette kom der da lidt fund i fundtasken, selv om det på ingen måde blev et rekordtræf for mig, rent fundmæssigt.

Mønter
  1. 10 øre 1874, Christian IX, sølv
  2. 1 øre 1915, Christian X, bronze
  3. 2 øre 1931, Christian X, bronze
  4. 2 øre 1964, Frederik IX, zink
Jesper Janke fandt søndag en lækker Christian IV 8-skilling (foto: J. J. Hansen)
Øvrige fund:
  • Urnesfibel, fragment
  • 4 x musketkugler

Klik her for at se flere fotos fra turen

Metaldetektor oplevelser og erfaringer