Ah! Fantastisk efterårsvejr til detektorfolket. Faktisk næsten for godt. Det skulle vise sig, at halvdelen af de marker vi skulle afsøge, var meget hårde at grave i. Mere herom senere.
2. september, dag 1: Vikingemønten
Fredag på Samsø betyder en halv dag på markerne. Vi startede blødt ud med nogle græsmarker og rykkede ellers lystigt rundt på den centrale del af øen for at afprøve forskellige lokationer og hjørner af marker, som vi ikke tidligere har afsøgt med tilstrækkelig grundighed.

Vi savnede hurtigt fugt. Alle marker var tørre som støv og selv harvede marker var som hovedregel hårde som sten. Det virkede som om at harverne blot havde kradset jorden og rykket lidt i stubbene, men uden at være i stand til at gnave sig ned gennem ørkenpanseret.
Af samme grund, måske, var det lidt tyndt med fund. Bevares, jeg havde da 6 golfkugler i lommerne efter den første mark, for slet ikke at tale om en af de sjældne fugleringe med bevaret skinnebensknogle. Tilsyneladende har der været tale om en fugl af en vis kaliber, som i sin tid er styrtet ned i et sandet område, syd for Kanhave-kanalen. Og så var der jo Odd-fra-Norge, som fandt en kanonkugle. Tanken melder sig, om fuglen mon blev ramt af en golfbold eller en kanonkugle? Benet er i hvert fald næppe amputeret af de dygtige læger på Viborg Sygehus. Og hvis der er tale om en golfbold, er der måske tale om en såkaldt “Birdie”. Eller måske endda en “Eagle”. Hvem ved?

Da dagen gik på hæld, var det Deres Udsendte, der blev tildelt dagens førstepræmie for fundet af en mønt fra vikingetiden, nærmere betegnet en denar, slået i perioden 1039-56 i Xanten i Tyskland af Ærkebiskop Hermann II. Der var tale om ca. 1/3 af den originale mønt og den var i så skrøbelig stand, at den var i 3 små dele, da den nåede frem til den medbragte arkæolog. I øvrigt skal der lyde stor tak til Brian Hansen og Tobias fra Detektormønten for ID.

Fik jeg nævnt, at sådan en vikingetidsmønt slog ud med signal 34 på XP Deus II? Endnu en grund til at grave på de lave tal, ikke mindst i tør, tør jord!

3. september, dag 2: Fibler
Da det blev lørdag, var der en hel dag til rådighed i efterårsvarmen. Vi startede på heftigt store marker, som langt hen ad vejen var bløde og grave-duelige. Jeg fik ret hurtigt ram på en kobbersterling og begyndte straks at drømme søde drømme om borgerkrigsmønter.

Sådanne skulle jeg ikke finde, men ligeledes på første spor, løb jeg til gengæld ind i en nydelig lille skivefibel. Hurtigt blev jeg kopieret af Claus Jørgensen som fandt en lidt grimmere skivefibel i tilsvarende mangel på størrelse. Og Nicolai Madsen nappede en lille urnesfibel i samme, stenede område. Tæt ved en gammel fjordarm. Say no more!


Hurtigt blev det frokost og rastløst drog vi videre til næste lokation. Her var det åbenbart urnesfiblerne, der var trukket op i solen. Både hr. og fru Bregnholm tog grundigt for sig af urnes-retterne imens norske Odd nappede et vikingetids vægtlod.


Dagens sidste mark var en sløv omgang. Folk var trætte og marken var nærig. På den måde kan en lørdag hurtigt nå til vejs ende, i dette tilfælde i form af et veldækket bord med nygrillede mørbradsbøffer ad libitum.


4. september, dag 3: Tre fine fund
Søndag søgte vi til kl. 14.00, først på en cement-hård mark, hvor det lykkedes Karin-fra-Sønderjylland at opsnuse en guldring, som senere viste sig at være lavet af en guldsmed i Stockholm i 1880. Tak til Christian Adamsen for hurtigt og effektivt detektivarbejde.

Efter denne oplevelse gik turen til en kirkemark, som sidste år gav en del borgerkrigsmønter. Nu lå den nyharvet med masser af halm, men selv om den ikke var pløjet og endda var både tør og meget varm, gik vi til den med krum, og snart tør, hals.

Der gik da heller ikke mere end et par minutter før Anders Ross havde fundet en lækker engelsk longcross sølvmønt fra 1300-tallet.


Hvorefter Carina slog til med en velbevaret seglstampe. Og hun fandt da vist også en borgerkrigsmønt.

Og Nicolai slog til med en velbevaret romersk sølvmønt, en såkaldt siliqua. Jeg citerer nu Christian Adamsen, som fulgte op på mønten: “Den er præget af kejser Constantius II (337-361) og bærer indskriften VOTIS XXX MVLTIS XXXX, hvilket skulle betyde noget med bønner ved 30-års dagen, og endnu mere for (håbet om) 40-års dagen. Ifølge Nationalmuseets møntekspert Helle Horsnæs er denne mønt præget i Lugdunum, vore dages Lyon i det centrale Frankrig”.
Nicolai fandt da vist også et par borgerkrigsmønter. Men lad os endelig ikke dvæle ved dette hér!

På den måde sluttede alt på bedste måde, endnu engang.
Arrangementet
Det er jo efterhånden 15-20 gang dette team er afsted på tur, så alt er efterhånden ved at være rutine. Tingene kører bare efter en snor, enkelte kunne ikke komme, et par nye var med. Tandhjulene drejer en lille smule hvert år, men da de er smurt med godt med olie, animalsk fedt og dåseøl går de aldrig i stå. Ikke før det sidste stykke danefæ er vredet ud af den samsiske muld!

Lærestreger
Når jorden er stenhård: Hvis fundet kan markeres med pinpointer, så grav. Ellers lad fundet ligge, da det tager for lang tid at grave det ud, du risikerer skader på spade, knogler og led, og ikke mindst er der alt for stor risiko for at beskadige fundet.

Mine fund
Mønter
- Denar, 1039-56, Xanten, Ærkebiskop Hermann II, sølv (fragment), Dannenberg 308
- Kobbersterling, ca. 1420
- 2 skilling, ca. 1680, Christian V, sølv
- 1 skilling 1751-64, Frederik V, sølv
- 1 skilling 1808-12, Frederik VI, sølv
- 1 øre 1874-1904, Christian IX, bronze
- 1 øre 1909, Frederik VIII, bronze
- 10 øre 1948-60, Frederik IX, kobbernikkel
- 25 øre 1961, Frederik IX, bronze
- 25 øre 1989, Margrethe II, kobbernikkel
- 20 kroner 2014, Margrethe II, kobbernikkel
Øvrige fund:
- Skivefibel
- Fuglering på knogle
- 5 golfkugler (øjefund)