Mere makrofotografering

Mere makrofotografering

Denne artikel er skrevet af Per Meinertsen

Den færdige forsats

For de som gerne vil kunne tage gode, tydelige nærbilleder med mobilkameraet også af de små fund, og som ikke har lyst til at bakse med linser og klistertape som lige beskrevet, kan løsningen være at bruge en færdig makro forsats.
Dem findes der efterhånden et stort udvalg af, og mange af disse koster ikke ret meget – en del faktisk helt ned til under en hundredekroneseddel. De sælges typisk i sæt med flere forskellige forsatser, som fx kan indeholde en vidvinkel og et fiskeøjeobjektiv samt evt. en tele, ting som man måske kan få fornøjelse af i andre sammenhænge.

Den generelle kvalitet af disse kender jeg ikke, men enkelte af de lidt dyrere fabrikater har jeg set testet i faglige fora, hvor de har fået pæne anmeldelser.
Selv har jeg afprøvet enkelte af de billigere fabrikater, og de viser sig faktisk at være overraskende gode i forhold til prisen. Jeg er i hvert fald ganske godt tilfreds med dem jeg har prøvet, og jeg fatter ikke, at de kan fabrikeres og sælges så billigt.

Her er opstillingen med en iPad, påmonteret en af de forsatser jeg afprøvede:

Til vores formål er det kun makro objektivet som er aktuelt, og da dette kun består af én enkelt  linse, er det ikke det mest kritiske element. Og da det igen til vores formål ikke behøver at leve op til strenge fotografiske krav, vil selv de her afprøvede, mere ydmyge fabrikater kunne gøre underværker, set i forhold til hvad vi lidt for ofte præsenteres for af uldne eller fjerne billeder af fund.

Hvem har fx glæde af billeder som dette?:

Det er der med garanti ingen som har, hvilket faktisk er temmelig meningsløst, da det er så lidt der skal til for at få et ordentligt billede. Det er synd og ærgerligt, både for finderen, for fundene og for de som skal kigge på dem.
Nu havde brug af makro linse nok ikke alene hjulpet på det her billede – også en smule basal viden om det at stille skarpt, ville have gavnet. 

Her er så et bedre billede af en mønt, også set på DIME, og her ville en makroforsats helt klart have hjulpet. Billedet er nogenlunde skarpt, men mønten er alt for fjern i billedet, hvorfor det er svært at aflæse detaljer:

Og hvis man prøver at forstørre den, bliver prægningen ikke meget tydeligere, fordi mønten grundlæggende er meget utydelig pga. de få pixels, som udnyttes til at afbilde den:

Her er en mindre mønt, som motivmæssigt måske kunne minde om ovenstående. Den er også bøjet, og er her fotograferet med en 10X makroforsats:

Forskellen skulle være til at få øje på, og forhåbentligt er vi enige om, hvilket foto som bedst beskriver mønten.

Den her benyttede forsats hedder AUKEY Ora 2-in-1 Lens Set, og om den er dårligere eller bedre end tilsvarende andre ved jeg ikke. Mekanisk er der ikke noget at klage på, og den har store coatede (antirefleks behandlede) linser. Jeg er selv meget tilfreds med den, og det er den man ser monteret på en iPad på det første billede i dette afsnit. Den er angivet til at forstørre 10X, og den koster 20 dollar, som med told og forsendelse blev til 275 kr. Den er købt hos Amazon
Her på Amazon kan man også se, hvilket enormt udvalg der er at vælge imellem, og der er givetvis andre lige så gode til en billigere penge.

Her er en skarphedstest af en avisside, fotograferet på 2 cm. afstand med AUKEY. Man kan se, at den er fint skarp i midterområdet, og først ud mod kanterne afsløres det på fortegningen og uskarpheden, at det ikke er et objektiv til flere tusinde kroner:

Men da alle vore fundbilleder jo sjældent har vigtige informationer ude mod kanterne, betyder dette ikke noget. Og hvis det måtte være et problem, kan man trække kameraet en smule tilbage, sådan at fundet rummes indenfor det skarpe område.

Fordelen

ved at kunne gå tættere på med en makroforsats er, at man så ikke behøver at bruge den digitale zoom, der som beskrevet i afsnittet om kameraets digitale opløsning, forringer billedet.
Dvs. at man med en forsats har mulighed for at bibeholde den optimale billedopløsning, som ens Smartphone nu er i stand til at præstere.
For rigtigt at kunne se forskellene i opløsning på de næste billeder, skal de klikkes op i stor størrelse.

Her er et billede af ringen fra tidligere, optaget så tæt på jeg kunne komme med iPad:1-2

Da ringen her fylder alt for lidt til at se detaljer, har jeg i næste billede zoomet 2,5 X ind, sådan at ringen for sammenligningens skyld bliver lige så stor i billedet, som når jeg bruger 10X makroforsatsen. Man kan se, at billedet nu virker en smule diffust – det er ikke super skarpt nogen steder:2-2

Herunder er ringen så optaget med AUKEY 10X makroforsatsen. Billedet er nu klarere i “skarphedsområdet” og virker mere nærværende, fordi detaljerne i dette område står skarpere. Til gengæld er den mere uskarp udenfor skarphedsområdet. Men bemærk hvordan ridserne i stenen nu fremstår meget tydeligere – før kunne man kun lige ane, at der var nogle ridser:3-2

Til næste billede har jeg brugt en forsats som forstørrer 15X, hvilket gør at ringen nu faktisk fylder billedet perfekt ud. Man bemærker også, at skarphedsområdet er blevet endnu mindre.
Denne forsats hedder noget så fint som “High Definition Clip Lens JH-01” og koster 69 kr. og er købt her.

Det sidste billede er uden makroforsats, men jeg har nu i stedet zoomet maksimalt ind, hvilket på iPad er 5 X. Nu ses problemet med den dårlige opløsning meget tydeligt – intet er skarpt, og helt tydeligt ses det på ridserne, som er meget udviskede:

Denne form for uskarphed ses ofte på fundbilleder og skyldes formentlig, at der ligesom her er zoomet digitalt ind for at få motivet til at fylde tilpas i billedet.
Men hvis nu man i stedet havde benyttet en makroforsats, kunne denne uldenhed være undgået, sådan at man bedre kunne fornemme fundets materialestrukturer.
For at tydeliggøre forskellen har jeg på collagen herunder beskåret billederne så udsnittet er ens, hvorved de er lettere sammenlignelige:

 

Vedr. skarphedsområde skal bemærkes, at en bagdel ved brug af forsatslinse er, at dybdeskarpheden bliver mindre – og jo tættere på man kommer, desto mindre bliver skarphedsområdet.
Dermed bliver også tolerancerne for skarphedsindstillingen mere og mere kritisk, hvorfor det i disse situationer vil være en overordentlig god ide at bruge en eller anden form for stativ eller anden fast støtte, samt at benytte sig af fastlåsning af fokus (manuel fokus) for bedre at kunne styre, hvor skarpheden præcist skal ligge – se afsnittet om skarphedsindstilling.

Dette mindre skarphedsområde behøver dog ikke nødvendigvis at være noget stort problem, det er blot vigtigt at sørge for, at et væsentligt område af motivet fremtræder med optimal skarphed. Og ved flade emner som fx mønter, er det selvfølgelig slet ikke noget problem, såfremt altså de fotograferes lige forfra.

Hvis man til en opgave gerne vil have større dybdeskarphed, må man vurdere om det måske så er bedre alligevel at bruge den digitale zoom, eller måske en kombination, og så acceptere den dårligere opløsning.
Eller man kan benytte sig af Focus Stacking, som er meget effektivt, men nok mest er for entusiasterne.
Eller hvis man har mulighed derfor, at bruge et rigtigt fotoapparat med mulighed for tætte makrooptagelser, hvor man jo så har mulighed for at vælge en lille blændeåbning, for derved måske at opnå lidt større dybdeskarphed.

Er det nødvendigt med en makro-forsats?

Strengt nødvendigt kan man vel ikke påstå det er, men da det må konstateres, at alt for mange af de fundbilleder vi ser ikke tydeligt nok beskriver fundet, er der et problem man bør tage alvorligt. Og løsningen kan i mange tilfælde være en makro-forsats.

Såfremt man har en nyere og dyrere Smartphone, er gevinsten ved en makroforsats nok mindre, fordi en sådan kan have så stor digital opløsning, at man bedre kan tillade sig at bruge den digitale zoom uden at få tydeligt grynede billeder, fordi der som udgangspunkt er flere pixels at rutte med.
Og hvis telefonen tilmed kan fokusere ned til afstande på under 5 cm. er en forsats næppe heller så nødvendig.

Men hvis man nu gerne vil ofre de måske et par hundrede kroner et linsesæt kan fås for, skal man være opmærksom på at vælge et, hvor makrolinsen ikke forstørrer mere end 10 X, eller måske 15 X hvis man har fx iPhone eller iPad. Dette fordi disse apparater som udgangspunkt ikke kan fokusere lige så tæt på som visse andre fabrikater, og derfor har brug for en lidt stærkere makro linse for at kunne komme tæt nok på.
Men jeg vil mene, at 10X vil være et godt allround kompromis mellem den forbedrede opløsning man opnår og den mistede dybdeskarphed. Og hvis man ikke kan komme helt så tæt på som man ønsker, kan man jo så lige zoome bare en lille smule det sidste stykke.

De fleste makroforsatser forstørrer 15 eller 20 X eller mere, og en stor forstørrelse kan være for meget til vores brug, idet et typisk mindre detektor fund på omkring 15 – 20 mm. så vil være for stort, til at kunne rummes i billedet. Og dybdeskarpheden bliver meget lille ved højere forstørrelses grader, fordi man er helt nede på afstande på måske under 1 cm.

Her er det for forståelsens skyld nok lige nødvendigt at forklare, at en makroforsats ikke virker ligesom en slags tele, som trækker tingene tættere på. Det den gør, er at den ændrer kameraets fokuseringsområde, sådan at man kan flytte kameraet tættere på motivet og derved få dette til at fylde mere i billedet. Til gengæld er der så en grænse for, hvor langt tilbage kameraet kan komme, før det ikke længere er i stand til at stille skarpt. Det er grunden til, at forsatsen ikke må forstørre mere end nødvendigt til en given opgave.

Min Samsung Smartphone kan fx fokusere fra uendeligt (som alle jo kan) og ned til en afstand på ca. 6 cm. Med den her afprøvede AUKEY makro (som er angivet til at forstørre 10X) monteret, ændres fokuserings området fra en længste afstand på godt 6 cm. ned til en afstand på ca. 2 cm. målt fra forkanten af forsatslinsen. Og dette er jo er en perfekt forlængelse af telefonens nærgrænse.
Hvis jeg har 15X makro på, indsnævres fokuserings området til kun at være fra ca. 3,5 cm til ca. 1,5 cm. Den største genstand jeg vil kunne fotografere i hel størrelse med denne forstørrelsesfaktor, kan så være knapt 2 cm. på den korteste led.

Desværre skal man være forberedt på, at man tilsyneladende ikke altid kan stole på, hvad der opgives af forstørrelses grad, hvis dette i det hele taget er oplyst.
Den første forsats jeg købte, var angivet til en forstørrelse på 4X, men var reelt snarere op imod 20X, hvilket gjorde den meget lidt brugbar til vores formål.

Den anden forsats jeg købte var angivet til at have 10X, men var også 20X eller mere. Her lå fokuseringsområdet nede under 1cm. +/- nogle få millimeter.
Her er fingerringen fotograferet med denne forsats, og man kan konstatere, at ringen nu ikke længere kan rummes i billedet, og at dybdeskarpheden er ekstrem lille. Men ridserne, som jeg har stillet skarpt på, er nu så tydelige, at de næsten fremtræder som set gennem et mikroskop:

Denne forsats hedder AMIR, og koster 12 euro hos Amazon, og 160 kr. m. forsendelse.

Efter disse to “fejlkøb” undersøgte jeg så markedet noget mere, og fandt frem til, at den i denne test afprøvede AUKEY ud fra beskrivelsen virkede tilforladelig med dens specifikationer, bl.a. fordi der var anført, hvilken afstande den var beregnet til. Dette passede så heller ikke helt, men den viste sig som nævnt at være perfekt til vores formål. Der er ikke et fiskeøje eller tele objektiv med, men et rimeligt udmærket 140 grader vidvinkel objektiv, som jo må siges at være det stik modsatte af makro.

Og jeg vil da lige vise, hvad denne vidvinkelforsats kan, med dette billede af de marker, hvor jeg har fundet mange knapper og mønter og hestesko og musketkugler. Og præcist midt i billedet, der hvor kornet er gult, er stedet, hvor de to flotte celtøkser lå, som er afbildet til allersidst i denne artikelserie:


Og så lige her til sidst

og selv om det heller ikke specielt har med makrooptagelser at gøre, vil jeg vise et nærbillede af objektivet på mit barnebarns iPhone. Billedet er taget med dette elastikdesign ved navn “Easy-Macro”, som er den forsats jeg nævnte, der fejlagtigt er angivet til 4X forstørrelse, men snarere er 20X:

og her er billedet jeg tog med den:

Det er svært at se, men det er faktisk objektivet vi ser, eller rettere frontglasset – selve linsen kan vi nemlig ikke se, fordi den er skjult bag et tæt dække af støv, som har lejret sig på indersiden af glasset.
Dette er jo ekstremt, og kameraet er da også komplet ubrugeligt.
De fæle ridser man også kan se, indikerer selvfølgelig en ikke særlig skånsom behandling, men selve telefonen fungerer, og ser i øvrigt ikke ud som om den har lidt speciel overlast.

Så hvis der kan komme så meget støv ind i denne telefon, hvordan så med alle de andre telefoner, folk går rundt med i lommen?
Det er jo en nærliggende tanke, at der nok vil være nogle af disse, hvor der også kan være trængt støv ind, men bare så lidt, at man måske ikke lige har lagt mærke til det, og som jo ikke forsvinder, når man renser linsen.
Indimellem ses fundfotos, som muligvis er rigtigt fokuserede og måske kunne være udmærkede, hvis altså ikke de var mere eller mindre tågede – sandsynligvis netop på grund af støv inden i, eller uden på, objektivet.

Men hvis optikken er ren, og med en makroforsats monteret, og med god støtte af kameraet til sikring af præcis fokusindstilling, så skulle forudsætningerne være til stede, for med selv en lidt ældre smartphone eller tablet at kunne tage fine, skarpe og stoflige nærbilleder af de små fund.
Og husk på at dine billeder måske skal ligge på nettet og ses og studeres af mange mennesker ud i al fremtid – så hvorfor ikke gøre sig en smule umage?

Læs videre i næste artikel: Det gode fundbillede

 

Metaldetektor oplevelser og erfaringer