Menu Luk

Seneste nyt

15. marts: Et par heldige fibelfindere

Fredag er søgedag, det er så sikkert, som det er vist. Jeg er jo altid tilbøjelig til at gå direkte efter den mest lovende mark, og det gælder også Lone. Så vi endte tilfældigvis på den samme, sædvanlige mark, hvor særligt lokkende områder blev afsøgt lidt metodisk.

Der skal efterhånden en større indsats til, for at lokke nye fund ud af denne mark, men det skulle jo prøves. Jeg fik i den forbindelse ram på en nydelig, nyere klædeplombe og et meget stort randskår fra en malmgryde. Efterfulgt af en croissant med nutellafyld, medbragt af Lone.

Klædeplombens pæneste side
Det store randskår

Som en pludselig indskydelse slog vi derefter et slag ud over en nærtliggende mark, som også er ganske afsøgt, og det viste sig at være en fin idé. Først var det mig, der var heldig, da jeg ramlede ind i en fin og intakt fibel.

Fibel på bund af randskår

Senere fik Lone samme gode indfald og nappede 2/3 af en ligearmet bøjlefibel, en fundtype der efterhånden er blevet hendes speciale. Og det endda på trods af at denne type af fibler åbenbart ikke vokser i nævneværdigt omfang på de sjællandske marker.

12. marts: Den mulige tenvægt

Så blev det tirsdag og igen tid til lidt uskyldig jagt på oldtidsmetaller. Målet var at komme væsentligt længere tilbage i tiden end gårsdagens 10-krone fra 2008. Et mere end rimeligt mål, skulle jeg mene!

Og det lykkedes. Et enkelt fund blev det til, i form af en mulig tenvægt, alternativt er der tale om en musketkugle med hul igennem. Jeg hælder optimistisk mod tenvægten.

Tenvægt eller musketkugle?

Et lidt magert resultat af 2½ times søgning på en mark, der har været ganske gavmild de seneste 3-4 uger. Det ser ud til, at vi skal til at vænne os til mere almindelige fundmængder.

Ak ja.

9. marts: VETEKTOR Buddy træf i Illerup Ådal

Var dag inviteret på et spændende træf i Illerup Ådal, som jo nærmest ligger i min egen baghave – mest som fotograf, men med søgetilladelse. Træffet var arrangeret af ”Veteraner i Arkæologien”, formålet var dels det sociale, dels at aflure, om der kunne være fund at gøre på skrænterne ned mod Illerup Ådal.

Der blev fundet masser af metal, desværre ikke med den ønskede jern-alder, men ingen fund er jo også et resultat. Personligt var mit bedste fund en 10-krone, 2008, Margrethe II. Og så selvfølgelig en stak skønne fotos, som er videregivet til arrangørerne.

Veteraner i Arkæologien er en mentorordning, der introducerer veteraner med PTSD eller andre mén efter udsendelse til metaldetektorarkæologi. Læs meget mere om programmet her – der er altid plads til flere veteraner og mentorer!

Det var rigtig sjovt at møde både Veteraner og Buddies fra hele Danmark. Nogle havde kørt i 3-4 timer fra Frederikshavn eller København for at nå frem, andre havde overnattet i et shelter 500 fra Illerup Ådal, i den bidende vind fra nord.

Jeg var lidt imponeret af ham med alt det pinligt rene detektorudstyr – det tager ham pt. 29 minutter at gennemgå sit renselsesprogram efter hver detektortur og processen er under stadig udvikling og effektivisering! Respekt!

Historiens vingesus blæste os intensivt om ørerne i Illerup Ådal!

8. marts: Middelalderfund

Endelig fredag, som man siger. Og hvad kan man så finde på 3 ½ time på en god mark?

Jo, det blev middelaldertema i dag, for mit vedkommende. En blandet landhandel. Lidt godt fra brokkassen. En klassisk rodebutik.

Vi taler her om en mølædt malmgrydefod, et par mønter og 3 dele af knive.

Faktisk tog jeg udgangspunkt i, at jeg for et par dage siden havde fundet et lille fragment af en bøjlefibel, men jernalder var der intet af til mig i dag. Første fund var til gengæld en vaskeægte borgerkrigsmønt, min første på denne lokation, så det var en overraskelse.

Dagens “borger”

Der gik så et par timer med at afsøge området mellem fibelfragmentet og borgeren. Næste fund blev en halv hulpenning, tror jeg da. Den er godt nok flad, af en hulpenning at være. Lå kun en meter fra borgeren.

Hulpenning?

Dernæst i rap 2 knivplader fra de såkaldte nyredolke, så vidt jeg kan forstå. Næsten ens, faktisk.

Nyredolkedele? Ja, det er 2 forskellige plader!

Og til sidst enden af en kniv, med fin ornamentering, der på en god dag faktisk ligner runer, i hvert fald på den ene side.

Knivende – med runelignende tegne

Lone var også i sving, hun huserede med vanlig intensitet på den anden side af en stor bakke og kom selvfølgelig vadende efter et par timer med det meste af en bøjlefibel og et par andre fine ting, ikke mindst et stykke bronze, der grangiveligt ligner æggen fra en celt.

Så der var ikke kun middelalder til de midaldrende i dag.

6. marts: Tusmørkebeslaget

Nu trænger detektorarmen vist snart til en pause, jeg tror efterhånden også at vi er ved at have fået taget pynten af den mark, som vi har finkæmmet i et par uger. Men kunne der ligge mere i dag?

Endnu en kølig dag med masser af lag tøj, cykelbriller, stort headset og et lommetørklæde til bekæmpe floden af tårer fra den bidende vind. Et nyt felt blev udstukket og afsøgt i to timer uden succes.

Men heldigvis er der jo altid turen tilbage til bilen at satse på…..

Der blev fyret op under pandelampen og afsøgt et meget zigzaggende returspor. Med en vis succes, faktisk. Først i form af en middelalder bjælde, dernæste et lille fragment af en ligearmet fibel. OK uden at være prangende.

Imponerende solidt klokkeværk!

Men så, 25 meter fra bilen, man tror det er løgn, i mørket ½ time efter solnedgang – tænk at der kan være flere signaler i det område! Og sørme om ikke det var et fint, lille beslag, måske fra en sværdhjalte, det ved man ikke, men med fin vikingetidsornamentik, lidt forgyldning og det hele.

Beslag til hjalte?

Optimisme, stædighed og held, det skal der til!

5. marts: Den trefligede fibel, som kom op fra dybet

På det seneste har vi på skift afsøgt vores fine mark efter arbejdstid. Hver gang Lone er på marken er det solskin og forår, når jeg er på marken er det kuling, kulde og dis. Det er snyd, men det får vel en ende en dag.

Så var det jo godt, at jeg i dag ret hurtigt kunne varme mig med et rigtigt klassefund i form af en vaskeægte trefliget fibel, op mod 95% intakt! Den gav det svageste signal i mands minde, men heldigvis havde jeg det store søgehoved på og havde lige bundet en slurp cola, ellers havde jeg næppe fået noget signal eller fattet at det var der.

Trefliget fibel!

Herefter var der stilstand i et par timer, før turen gik tilbage mod bilen. Og som det sig hør og bør ramlede jeg ind i en fin næbfibel, eller hovedparten heraf, på returbanen. Et held kommer sjældent alene, som man siger.

Herefter var der ikke meget andet at gøre end at køre hjem og gøre Lone opmærksom på, at nu ligger bolden vist på hendes banehalvdel 😊

3. marts: Den arabiske skønhed

Når man finder et lille stykke guld får man jo lyst til at se, om der skulle ligge flere. Så selv om det var tæt tåge og frisk vind fra øst fik Deus II en chance med det lille søgehoved, og det var ikke helt forgæves.

Lidt systematisk afsøgning i nærheden af fundstedet for det lille guldstykke kastede en næbfibel af sig, i 2 dele. Så var det jo allerede en god dag og jeg kunne slappe lidt mere af.

Efter endnu en time gik jeg i slow-mo hen over den lille mindesten som markerede guldfundet. Gravede på alle ikke-jern signaler. Et usselt signal kastede et lidt spændende fund af sig, som godt kunne lige noget sølv/guld/smykke. Måske til dekoration af et sværd. Vurder selv. Ret spændende. Lå 1-2 meter fra guldstykket.

Pynt til sværd?

Endnu et lortesignal blev forvandlet til et fint signal, da spaden havde givet slip på mulden. Sørme om ikke det var et lækkert stykke af en dirhem! Endnu engang var jeg inden for 2 meters afstand af guldstykket fra i fredags. Tankevækkende!

Forførende arabisk skønhed, veldrejet og med et skær af mystik. Ikke helt ung, men ganske uimodståelig!

Det var så også dagens fund. Jeg forsøgte mig på en helt anden del af marken sidst på dagen, desværre helt uden succes.

Regntøj tog vinden, kan anbefales!

1. marts: forår på markerne

Så blev det fredag og forår på marken. Lone tyvstartede et par timer før mig, så jeg frygtede at skulle tilbringe det første kvarter med at se en bunke fund fra hendes hånd.

”Heldigvis” havde hun ”kun” fundet en borger, sådan er det jo at gå med detektor eller være lystfisker – man ved aldrig, hvornår fiblerne hugger.

Et nyt felt blev forsøgt. Der burde ligge masser af fund, det tænkte jeg i hvert fald, men det gjorde der ikke. Efter en times tid løb jeg ind i en 2-skilling, norsk, 1716. Et yderst hæderligt møntfund. Så var der da lidt at glæde sig over.

2 skilling 1716, norsk

Efter 2 timer bød Lone på spandauere og tænkepause. Vi besluttede at gå i krig med hvert vores lovende felt i håb om at løbe ind i bare en enkelt fibel. Det skulle ikke lykkes, men til gengæld var der et par andre fund i vente.

Igen var klokken tæt på 18.00 og solen var gået ned, da jeg fik et svagt signal af dem man ikke altid gider grave på. Dette lå så højt, at jeg kunne skubbe det op med pinpointeren – og sørme om ikke der var tale om noget gult!

Man når jo lige at se et stykke guldpapir for sig, men sørme om ikke det var den ægte vare! Et lille stykke betalingsguld, det første jeg nogensinde har fundet (når man ser bort fra en guldmønt).

Klipguld!

Man bliver jo helt glad af den slags fund. Desværre var det ved at være lysmæssig lukketid, så jeg søgte tilbage mod bilerne. Lone dukkede op i skumringen og fik dermed lov til at opleve dagens sidste fund, som blev en kæmpe dupsko.

Dupsko, XL

Det går jo godt.

29. februar: Sene fibelfragmenter

Er ret ofte på marken i disse dage, så jeg bruger konsekvent det lille søgehoved, for at skåne tennisalbuen mest muligt. Desuden laver jeg øvelser 3 gange om ugen, hvilket har hjulpet gevaldigt.

I dag var der ingen fund at rapportere, før klokken ramte 17:57 – dvs. i det svindende lys og den stille regn lige efter solnedgang. Og bum, så lå der et lille stykke af en pladefibel på ca. 1×1 cm. Med forgyldning og ornamentik og det hele. Meget tiltrængt, faktisk.

Fragment af pladefibel

Takket være den genopladelige pandelampe kunne jeg tage 10 minutter mere og gøre grovafsøgningen af mit udstukne felt færdigt, før hjemturen. Og sørme om ikke der var endnu et fibelfragment, af en noget anden karakter. Det ligner grangiveligt et stykke af en fibel fra ældre romersk jernalder, som er brudt i stykke i fordums tid.

Fibelfragment

Det er gode tider.

27. februar: Der er dage, hvor alting lykkes

Hende Lone L. holder mig på stikkerne, det må man sige. Endnu en tur efter arbejde på en god mark. Men da jeg ankom til marken kunne Lone allerede fremvise hele 3 fine fund – et dirhemklip, en bøjlefibel og et ramponeret stykke af en afbrændt korsfibel. Ret flotte fund.

Nå, så måtte jeg jo se at komme i sving, som man siger. To timer var der jo at gøre med, før mørkefald, og de skulle udbyttes godt. Der var lækkerier i farvandet, kunne jeg forstå.

Efter en times tid, netop som lodsejerparret kiggede forbi på deres aftentur, var heldet med mig. En næbfibel, såmænd. Så var jeg da også lidt med.

Næbet!

Lone fortsatte sit orgie af fund med et stykke af en apostel-ske, et fibelfragment for til sidst at slutte af med en slangefibel. Lidt hårdt for min selvtillid, men jeg kunne jo kun fortsætte min desperate søgning i den råkolde skumring.

Og med en vis succes, faktisk. Pludselig stod jeg med et lækkert ”dobbeltansigt” med masser af forgyldning.

Dobbeltansigt, 31,2 mm lang, ikke en kæmpe!

Det er ikke så tit jeg løber ind i sådan nogle ansigter, så det var en god ting. Jeg blev faktisk lidt glad.

Faktisk ret glad.

26. februar: Ornamenteret nål

Dejligt, at man sådan en mandag efter arbejde, kan nå et par timer på marken. Farvel f0r evigt, sne og frost!

En skam blot, at det var lidt tyndt med fundene – men helt forgæves var turen ikke. Dagens fund blev en lille, ornamenteret nål, formentlig middelalderlig. Har tidligere fundet lignende nåle nær et nedlagt middelalderkloster.

24. februar: Musketkuglen

Så var det tid til et par timer på marken med Rønde, Dybdahl og Thygesen. Dagens fund var nok de kager, som Michael havde medbragt – personligt kunne jeg toppe op med et par musketkugler, men det var også alt. Michael fandt et sørgeligt fibelfragment.

Alt i alt var vi ikke i stand til at genoplive et hotspot, der mest af alt trænger til en solid dybdepløjning!

Men foråret er på vej, selv om jeg lige er blevet ringe op af min tennisalbue, der har bedt om et par dages våbenhvile 🙂

23. februar: Kors!

I dag var der 3 timer til rådighed efter arbejdstid – i stormen Rolfs kølvand. Det blev en kølig dag på marken på den evige jagt efter oldtidsmetaller.

Først en tur på “den nye mark”, som heller ikke i dag var gavmild, hvis man da ser bort fra en muligvis stadig fungerende Stanley-kniv.

Herefter en strejfetur ud over “den store mark” på jagt efter nye hotspots – og med en vis succes. Først i form af en 2-skilling, norsk, slået i 1660 og fundet i kølvandet på en 1771´er. Et absolut respektabelt fund!

2 skilling 1660, norsk

Så var det tid til dagens højdepunkt i form af et lækkert fragment af en korsfibel, fundet på markens højeste punkt.

Sådan en fin korsfibel har jeg ikke fundet før!

Det tog en times tid eller to, før jeg havde varmen igen, efter denne tur. Uha for en kold og våd vind!

22. februar: Dominoeffekten

Blev i dag ringet op på arbejde af lodsejeren med visitkortet – se opdateringen fra i forgårs. Det gav naturligvis anledning til et lynbesøg på den nye mark. Desværre var der ingen fund, ud over de sædvanlige, nyre 1- og 2-ører. Men det skal nok komme!

Sjovt som vi hopper fra mark til mark dette forår. Altid en god ide at tage en snak med dem, der kommer forbi!

20. februar: Udgravningen

Var i dag forbi en større udgravning og fik taget et par fotos – mere herom senere. Efter museets fyraften fik jeg tid til en lille tur på marken, hvilket ikke var helt forgæves.

Første fund var en nydelig 2-skilling, slået af Frederik IV i Glücksborg i Det Herrens År 1716.

Nydelig 2-skilling

Herefter var der gevinst i form af de sørgelige rester af en fibel med ombukket fod. Lidt af et vrag af en fibel, men dog et fibelfragment af de større.

Vraget af en fibel

Sidst på dagen løb jeg ind i sønnen til den næste marks lodsejer. Jeg fremviste fund og han fik mit kort med hjem, så de kunne ringe, hvis vi en dag kunne få lov at søge på deres marker. Det kunne jo være at vi kunne fortsætte omringningen af landsbyen på et senere tidspunkt?

Der graves søgegrøfter!

17. februar: Solskin og lærkesang

Som sagt så gjort. jeg havde lige tjekket med forpagteren også, så nu var der for første gang i lange tider udsigt til en dag med fund på en ny mark på et godt sted.

Og sådan gik det da også. Efter 2 x 6 ½ times timers søgning på marken var status følgende:

  • 3 x bøjefibel + et par fragmenter
  • 1 lillebitte næbfibel-fragment
  • 1 x fuglefibel af den lange, tynde, lidt møre slags
  • 1 x romersk denar

Hertil et par følgefund i form af en formodet blikfibel, et remendebeslag, en regnepenning samt en halv snes mønter fra nyere tid.

Alt i alt en dag med usædvanligt fint vejr, dejligt selskab og fundmænger ud over det sædvanlige. Det er præcis den slags detektorfolk lever for!

Intakt ligearmet bøjlefibel
Faustina II den yngre, 154-157, tak til Samuel Flyger og Majbrit Thomsen på Detektormønten!

Lones fugleagtige bøjlefibel

Assorterede mønter
Blikfibel?
Remendebeslag?
God stemning på marken!

16. februar: Tåge, regn og dis

Hvad kan man nå en fredag efter arbejdstid? Well, først en tur på en mark, der viste sig fra sin allermest nærige side. Derefter en hurtig relokation til en anden mark, hvor der umuligt kunne ligge mindre. Fleksibilitet er et nøgleord i vores branche. Her nåede vi (Lone og jeg) ikke at søge ret længe, før vi blev kontaktet af en nysgerrig forbipasserende.

Vi fremviste lidt affald og det viste sig, at den flinke mand var selveste ejeren af nabomarken. Og gæt engang – ja, du gættede rigtigt – vi fik da lov til også at søge på hans marker.

Vi nåede ikke meget denne sene eftermiddag, men fik dog lavet en plan om et besøg mere ved først givne lejlighed. Jeg tror vi begge trænger til at finde en fibel eller to.

15. februar: En nitte

Besøgte i dag en lille mark, diskret mark, som jeg har flirtet lidt med i nogen tid. Desværre var den ikke så hot som jeg havde forestillet mig, faktisk så den langt bedre ud på et detektorkorts afstand end i virkeligheden, så jeg tror stille og roligt at vi går hver til sit.

Dagens fund blev en totalt nedslidt 1771´er.

11. februar: Jagten på den tørre sko

Status er, at de fleste af mine gode marker er dækket af efterafgrøder. I virkeligheden mangler jeg et sted at søge, hvor der reelt er noget at finde.

Nå, markerne er rigeligt våde uden mine tårer. I dag gik jeg derfor (igen) efter sandede marker, gerne med chancer for fund. Først en time på en stor middelalder mark. Masser af signaler, bedste fund var en musketkugle. Dernæst en time på en ganske lille middelalder mark. Masser af signaler, mest fra naboens elektriske hegn, men også et yderst hæderligt fund i form af en søsling, slået i København i det Herrens år 1524. Årets hidtil mest respektable fund!

Søsling 1524, København
Bagsiden

Slutteligt en time på en tyndt besat jernaldermark. Igen var vi tilbage på musketkugleniveau.

Er så småt klar til at prøve et par nye marker. Har flere i tankerne. Venter blot på at den sidste sne smelter, før jeg foretager mit næste, snedige træk!

Friskt blod skal der til!

5. februar: Ny artikel: 3 vidunderlige detektor-“apps”

Hvis du går med detektor kender du muligvis en eller flere af disse apps – ellers vil jeg da anbefale dig at kigge på dem alle 3 🙂

  • Find Ejeren
  • VisEjendom
  • Detektorkort

Klik her for at læse artiklen: 3 vidunderlige detektorapps

4. februar: Et par gode batterier

I dag var det tid til flere jomfrumarker. Først i et forsøg på at finde en forsvunden landsby, hvilket ikke lykkedes specielt godt.

Jeg havde hjemmefra skiftet batterier i min GPS, men alligevel gik den ud efter 10 sekunder på marken. Så måtte jeg tilbage til bilen for ikke straks at bruge mine reservebatterier. Meget uforståeligt, da de svigtende batterier var taget direkte ud af en kasse med nye Duracell batterier?

Nå, men jeg fik gået en lang march i den stive kuling, uden at finde hverken det ene eller det andet.

Herefter transmogriffede jeg mig videre til en anden uafsøgt mark, lige ned til en sø, der i dag er tørlagt. For 3-400 år siden blev der udvundet salpeter et sted i nærheden af søen, man ved ikke præcis hvor, men jeg håbede at være på sporet.

Det var jeg tilsyneladende ikke, i hvert fald var der ingen fund fra den periode. Til gengæld var der flere knapper og en del patronhylstre. Og lidt motion til mig.

Da jeg kom hjem tjekkede jeg alle batterierne i Duracell-kassen med knægtens multimeter. Kun 3 var OK. Mystisk. Det viser sig, at de slidte batterier har været en tur forbi juletræet i en måneds tid, hvorefter Fruen nydeligt har lagt dem tilbage i kassen. Desværre nu uden tilstrækkelig spænding til at kunne trække min GPS.

Ak ja 😊

2. februar: Våde marker og stiv kuling

Fik helt tilbage i 2017 lov at lå på en mark nær en fritliggende kirke – nåede dog kun en enkelt tur dengang. Har nu fornyet aftalen med lodsejeren, som selvfølgelig havde glemt alt om, at vi dengang havde talt sammen, og i dag var det tid til et nyt forsøg på marken.

Jeg havde medbragt forstærkning i form af rutinerede Lone L., som er flyttet hjem til Skanderborg fra det fjerne, fjerne Sjælland. Vi gjorde en ihærdig indsats for at finde et eller andet, først på den nye mark, som viste sig ret fugtig, derefter på de øvrige marker, rundt om kirken.

Det var lidt småt med fund, da vi kun havde 2 timer til rådighed denne fredag eftermiddag. Mine bedste fund blev en vejrbidt 25-øre i sølv fra 1874 og et muligt vægtlod / spillebrik i bly.

25 øre 1874

Heldigvis havde Lone medbragt lækre, hjemmelavede fastelavnskager, et lille højdepunkt på dagen.

Efter mørkefald besøgte jeg lodsejeren, for at finde en del af en plov, der var mistet sidste efterår. Vi gav den en lille times tid på marken og sørme om ikke dimsen dukkede op, netop som vi var på vej tilbage til gården.

Søgningen blev besværliggjort af en sød, lille killing, der gik lige foran os og hvert 10 sekund smed sig om på ryggen for at blive kælet. Det er ikke oplevelser, det skorter på, på de marker!

Spillebrik? Rund foroven, flad forneden

27. januar: På omgang

Sneen er væk. Isen er gået af jorden. Det er weekend.

Efter 29 dage uden søgning, var det som at være en ko der blev lukket på græs efter en lang vinter. Detektormandens værste fjende, frosten i jorden, er ude af spillet for denne omgang.

Opladning af detektor, pakning af tøj, støvsugning af hus. Fri bane!

Første mark var et gensyn med en kær gammel ven. For 3.227 dage siden var jeg senest på denne mark og fandt dengang 2 borgere. I dag var jeg inviteret derud igen af De Unge Løver, Jesper og Magnus, som nu har søgeretten på marken. Jeg kunne naturligvis fortælle anekdoter om gamle dage, men desværre var der ingen fund til nogen af os, så vi drog hver til sit efter et par hyggelige timer.

Desperat efter et første 2024-fund tog jeg forbi en ”sikker” mark, hvor der straks var en form for gevinst. Jeg tænker, at der er tale om en middelalder mønt, som nogen har hamret et eller andet stort og spidst igennem. Jeg aner middelalder-bogstaver, prikker i randen og et kors øverst til højre.

Et hårdt møntliv!
Lidt at arbejde med for en numismatiker!

Dertil kom et senere fund af en borger, der vist hører hjemme i en respirator.

Formodet borger

Således tilfredsstillet zigzaggede jeg forbi en stribe marker på hjemturen og forsøgte mig på en enkelt af dem. Der lå et fint stykke gammelt bly, firkantet og det hele, men ellers intet i de forkølede efterafgrøder. Men det er sådan set også nok til, at marken skal genbesøges ved lejlighed.

Jeg er tilbage!

13. januar: Køligt

Imens vi venter på igen at kunne grave i jorden er her et foto af en blåmejse:

Blåmejse på kold istap

6, januar: Søgning umuligt

Det ser ud til, at det trækker ud med tøvejret. Ak ja.

Tålmodighed er en dyd

1. januar: Et nyt år lokker

Så er det tid at tage fat i et nyt år og hvorfor ikke starte med en lille statistik, over året der gik. Her er et par udvalgte nøgletal:

  • Ca. 4.500 fotos taget med drone og systemkamera (ikke alle detektorrelaterede)
  • 157 fund registreret i mit fundregneark (oldtidsgenstande + sølvmønter før 1800)
  • 126 af disse registreret i DIME
  • 65 af disse vurderer jeg er danefæ
  • 38 af disse var borgerkrigsmønter, ny personlig rekord, tidligere var 2022 med 31
  • Til sammenligning blot 2 kobbersterlinger
  • 35 sølvmønter fra før 1800 (excl. borgere), også ny personlig rekord, tidligere var 2023 med 32
  • 1 romersk denar, det er næsten standard pr. år
  • 17 fibler / fragmenter (stort fald fra 32 i 2023, gode marker er ved at være tømt / var utilgængelige i det meste af året)
  • 0 bronzealdergenstande (rekorden er 2018 med 8)

Altså stor succes på møntfronten, tilbagegang på fibelfronten. Til gengæld stabilt antal fotos og jeg er meget tilfreds med udviklingen i kvaliteten af disse. Har dog stadig ambitioner om at hæve kvaliteten af mine fotos. Vi får se om det lykkes.

Lidt mere statistik – jeg er i efteråret 2022 begyndt at notere, hvilket signal (tal) Deus II giver på de forskellige fund. Tallet kan variere meget inden for den samme fundgruppe, men der er alligevel nytte i at kende dem. Her er nogle udvalgte eksempler, baseret på 220 DIME-genstande samt 52 sidefund:

  • Borgere: Gennemsnitligt 62 i intervallet 48-83, baseret på 54 stk.
  • Fibler: Gennemsnitligt 61 i intervallet 41-83, baseret på 46 stk.
  • Næbfibler: Gennemsnitligt 76 i intervallet 71-83, baseret på 6 stk.
  • Pladefibler: Gennemsnitligt 58 i intervallet 41-71, baseret på 6 stk.
  • Bøjlefibler: Gennemsnitligt 60 i intervallet 42-79, baseret på 10 stk.
  • Blygenstande: Gennemsnitligt 73 i intervallet 52-88, baseret på 33 stk.
  • Danefæ sølvmønter excl. borgere: Gennemsnitligt 68 i intervallet 46-84, baseret på 19 stk.
  • Alle sølvmønter før 1800 excl. borgere: Gennemsnitligt 63 i intervallet 37-89, baseret på 63 stk.
  • Alle genstande: Gennemsnitligt 65 i intervallet 37-89, baseret på 272 stk.

Klik her for at se, hvordan 2023 sluttede