8. december: De gode gamle dage
Så er forkølelsen totalt overstået og jeg er mere end klar til at drøne rundt ude på markerne igen. Blot trist at der var storm og regn i dag, man skulle jo nødig udfordre skæbnen….
I de seneste uger har jeg set et par pip fra folk, der sukker over problemer i detektorverdenen. Inden jeg lader mig rive med, vil jeg stilfærdigt glæde mig over, at der også sker mange positive ting.
Fx. har vi nu fået sat DIME i søen. Nogle mener at dette giver mere registreringsarbejde. For mig er det til gengæld en kæmpe lettelse, da systemet forærer mig en fin fundrapport og i det hele taget letter processen med at dokumentere fundene betydeligt. Og så er det jo en vidunderlig database, som vi alle nu bidrager til.
Andre gode ting er, at museerne er mere positive over for detektorfolket end nogensinde. At detektorforeningerne bliver mere og mere velorganiserede og dygtige. At der kommer flere og flere kvinder i vores hobby. What´s not to like?
Og allerede om et par uger begynder dagene at blive længere!
23. november: Gode nyheder er der nok af
Hold kæft, hvor er jeg forkølet. Det blev nok ikke bedre af at være 2½ time på marken i blæsevejr, men sikke en dejlig dag, det alligevel var i dag. Otte grader i november, det kunne være værre, det er helt sikkert!
Var på ”min” bedste mark, men fandt absolut ingenting. Men pyt. Havde for en gangs skyld ikke så mange at tage hensyn til – Frue og Datter er på ferie i Portugal, Søn-på-sytten sov rusen ud efter gårsdagens bytur, og jeg var så på ”fri fod”. Men altså uden fund af nogen art. Og dog – et smelteklump af tin blev målt ind og en musketkugle blev det da også til. Men alligevel, søde drømme har man jo altid!
Jeg så i øvrigt i ugen der gik, at Nationalmuseets udbetaling af danefægodtgørelser for fund behandlet i 2018 susede pænt forbi de 7 millioner, hvilket er ny rekord. Det bliver spændende at høre nærmere om tallene og hvad de fortæller. Man får nemt det indtryk, at der er flere og flere, der indleverer fund, men så vidt jeg kan læse er det store tal snarere udtryk for, at Nationalmuseet er godt i gang med at kæmpe sig igennem den pukkel, der har oparbejdet sig gennem de seneste år, hvilket understøttes af, at der blev udsendt mere end 4 gange så mange danefæbreve i 2018 som året før. Læs og se mere i denne fine artikel fra TV2 Fyn.
Hvad angår antallet af detektorfolk, så der det mit personlige indtryk er, at der er lige så mange detektorfolk der stopper, som der starter. Og hvad angår de nye der løbende kommer til, så skal vi huske, at vi selv var nye engang. Lad os alle hjælpe de nye så godt vi kan, så de får en god oplevelse og ikke jokker for meget i spinaten i forhold til de mange ting man skal være opmærksomme på i vores herlige hobby. Det har vi alle fordel af.
16. november: En våd fibel
I dag var det tid til en tur til Djursland, hvor Asger Lysholm havde arrangeret et lille træf, med fin support fra Midtdetekt. Tidligt op (gaab), men hvad gør det, når dejligt selskab og gode fundmuligheder ventede.
Vi var en 15-20 stykker, som gik i krig med enorme marker i let støvregn. En regn der med tiden udviklede sig til alt andet end pjatregn – altså set gennem mine duggede briller. De som havde deltaget i Endelave-træffet i oktober, lo dog hånligt, imens de med vidtåbne pupiller fortalte grumme historier om støvler fyldt til randen, sovesale der drev af vand, floder der gik over deres bredder og sengetøj der kunne vrides om morgenen. Man måtte forstå, at Djursland ville være det nye Atlantis, hvis regnen havde nået Endelave-standard.
Nå, men på Djursland måtte jeg indledningsvis selv stå for fundene. Det blev til en fin bøjlefibel af en type med ombukket fod, som jeg ikke tidligere har fundet. Også Sidse kom dog på banen med nakken af en randlisteøkse fra tidlig bronzealder.
Meget andet blev der ikke fundet om formiddagen, til gengæld dukkede der lidt flere fund op i løbet af eftermiddagen. Michael Rønde fandt en solid skivefibel, Erik Olsen fandt et par borgerkrigsmønter og der blev desuden fundet en lidt mørbanket sølvsterling.
Måske var det Michaels Røndes fund af en regnepenning (!) der fik det hele til at gå i stå, for herefter tog regnen i hvert fald til i en sådan grad, så selv regnspecialisterne fra Endelave søgte mod bilerne.
Tak til Asger og gutterne og tøserne fra Midtdetekt for endnu et godt initiativ, ikke mindst morgenbrødet og de ristede (bøvs) hotdogs!
15. november: Hvad skoven gemte
Beruset af søndagens succes besluttede jeg i dag at tage en lille chance. Jeg havde spottet en lille mark på et kort, som jeg ikke tidligere har besøgt, beliggende nær en sø. Men ak, luftfotoet snød, marken var ikke dyrket, men i stedet en hestefold. Formentlig lejet ud af lodsejer til manden-med-huset-ved-siden-af-marken. Ham havde jeg ikke tid til at rende på dørene, men til gengæld lå der en græsmark tæt på, midt i et stykke skov, så jeg kastede mig i stedet over denne.
Fordelen ved en mark i en skov er, at man ikke mærker den kolde vind. Da marken desuden havde sandbund var det nemt at grave, hvilket også er en god ting, især på græsmark. Der viste sig da også enkelte metalfragmenter, der kunne være gamle, men desværre ingen specifikke fund eller smelteklumper. Altså ingen stor dag, rent fundmæssigt!
10. november: 6 fine middelalderfund
Ah! En herlig søndag eftermiddag på våd sandmark i totalt vindstille vejr. Faktisk så lunt at jeg kunne smide jakken. Gik i gang med stor middelaldermark, fra en ende af. Efter 15 minutter stod jeg med 3 fund til indlevering og efter 4 timer var jeg oppe på 6 fund.
Det blev til 5 mønter og en klædeplombe, hvilket er et fantastisk fint resultat for 4 timers søgning. Desuden kom jeg godt i gang med marken, som jeg tidligere har afsøgt i sin helhed. Dengang stod dele af marken dog i stub, så jeg er spændt på, hvor meget der ligger til runde 2. Det ser ud til at være ganske meget.
Blandt dagens fund var en Klipping, mit 6. eksemplar, heraf den 4. på denne mark! Samt en fin Dreiling, slået i Lübeck (tak til Steen Agersø for det præcise ID). Og så også lige 2 x Hvid, den ene påført et brutalt hul engang i middelalderen.
Der er vist fint grundlag for at fortsætte afsøgningen, hen over vinteren! Næste gang må jeg huske at medbringe en rygsæk med lidt proviant, så sulten ikke igen skal drive mig hjem. Der kan jo også ligge et kamera i en rygsæk. Motiver er der jo nok af!
1. november: Det sidste spor
Så ramte vi november og vintertiden. Nøjjj, hvor bliver det tidligt mørkt. Det kan vi ikke li´!
Men i dag blev jeg dog færdig med afsøgning af den lille middelaldermark, afslutningen blev beskeden, men det blev dog til et malmgrydeskår og en fin, gammel fingerbøl.
Nu ser jeg frem til næste hul i kalenderen, hvor det er min agt at afsøge en lille græsparkeringsplads ved siden af marken, som jeg aldrig før har afsøgt. Jeg tænker at her er meget affald, men den ligger jo lige ved siden af en givende mark, faktisk på samme matrikel, så det er vel bare at få brugt noget knofedt i efterårskulden!
28. oktober: Et internationalt team
I dag havde jeg selskab på marken af hele 3 unge kvinder, Anne, Caroline, og Carina fra hhv. Finland, Norge og Jelling. Anna er arkæolog fra Finland og arbejder på at udvikle et finsk fundregistreringssystem, Caroline er PhD-studerende med speciale i metaldetektorarkæologi – og Carina kender vi jo alle.
Begge de nordiske piger er udstationeret på Moesgaard i en periode og ville gerne se, hvordan vi i Danmark anvender DIME i praksis og det skal jeg love for, at de fik lejlighed til. Først på marken, senere foran PC´en. Herefter fulgte nogle timers hyggelig udveksling af informationer og erfaringer omkring brugen af detektorer i de nordiske lande som efterhånden slog over i snak med hele familien Faurskov om tørfisk, strikkeopskrifter, norske folkedragter, vejskatter, Danmark som Shrangri-La for finske detektorfolk og meget, meget mere, med tungerne godt hjulpet på gled af rigelige mængder pizza, rødvin, kaffe og chokolade.
Dagens fund blev en klokke, fundet af Carina, en 10-øre i sølv fra 1897, et hundetegn med navnet ”Daisy” og en lommeursnøgle. Klokken røg direkte i DIME.
PS: I dag fik jeg i øvrigt et sjovt lille danefæ-brev på en regnepenning fundet på Tunø i 2014. En regnepenning kan altså godt blive erklæret som danefæ, hvis den er tilstrækkeligt sjælden!
I skal naturligvis ikke snydes for et foto af den pågældende regnepenning, fundet i september 2014 på Tunø, på en tur med Moesgaard Museum.
25. oktober: Fire flotte mønter
Endelig fredag, tid til en fredfuld tur på marken. Jeg skal da love for, at det bliver tidligt mørkt, nu om dage, men det bliver jo blot værre i de kommende uger.
Hvorom alting er, så havde jeg i dag den store fornøjelse at finde hele fire flotte mønter. Tre af disse var borgerkrigsmønter i den fornemme ende. Store mønter og den ene endda i fin sølvkvalitet. Den fjerde mønt var en sølvmønt fra sidst i 1700-tallet, slået i Preussen.
Jeg havde regnet med at søge den lille middelaldermark færdig i dag, men det lykkedes ikke, takket være de mange signaler som måske er hjulpet på vej af den sandede marks våde tilstand. Men så er der jo et par spor til en anden god dag. Man skal aldrig forhaste sig, når man er i gang med at afdække noget så smukt.
Klik her for at læse mereom MB 463 på Dansk Mønt
Klik her for at læse mere om Hauberg 42b på Dansk Mønt
24. oktober: Perleuglen
På turen til Norge fandt jeg en fuglering, som blev afleveret til lodsejeren. Det opdagede altid vågne Iohannes, som opfordrede mig til i stedet at indlevere den til de norske fuglemyndigheder, hvilket nu er sket. Det var såmænd blot at udfylde en blanket på Stavanger Museums hjemmeside.
I dag fik jeg så besked om at den formodet afdøde fugl var en perleugle, som er ringmærket i Trysil, dvs. ganske langt borte.
23. oktober: Afveksling
Man skal jo ikke satse alt på kun een hest, så i dag tog jeg en lille afstikker til en anden mark i området. Her har jeg stort set ikke fundet andet end blyruller gennem tiderne, men det er en stor mark, så måske har jeg bare ikke ramt den rigtige plet.
Det blev heller ikke i dag at det kom til at ske. En 1-øre og endnu en blyrulle var dagens høst. Håbet lever dog endnu.
22. oktober: Møntskatten vokser
Sådan en almindelig arbejdstirsdag er det ikke nemt at nå ret meget detektering, men en enkelt time kunne jeg dog finde. Det blev til et par baner ekstra på ”møntskattemarken”, uden fund, efterfulgt af en ”grand finale”, hvor jeg i skumringen besøgte den plet, hvor møntskatten er fundet for hhv. små 5 år siden og 3 dage siden.
Bum! I første sving var der gevinst i form af endnu en mønt til skatten, som dermed er oppe på cirka 8 mønter. Livet er skønt.
PS: Må huske at besøge pletten igen med det store søgehoved. Størrelsen betyder som bekendt noget!
19. oktober: En lille møntskat
Ah! Nærmer mig 50% afsøgning af lille mark. I dag var der hele 2 fine fund, dels en kobbersterling og dels en lille møntskat (jubii) bestående af 2 x witten fra 1400-tallet der var irret sammen. Jeg har tidligere fundet en lille møntskat med 4+5 sammenirrede mønter på samme mark, heriblandt en witten, og ved hjemkomsten her til aften kunne jeg på Google Earth se, at det første fund i sin tid blev gjort utroligt tæt på dagens fund.
Der er på tidsmæssigt 1749 dage mellem de 2 fund, men geografisk sølle 2 meter. Tænker at jeg ved næste besøg vil kropsvisitere det hotspot grundigt. Særdeles grundigt!
16. oktober: Systematisk middelalder
“Min” bedste mark har efterhånden været besøgt en hel del gange, den er ikke stor, men der har været ganske mange fund. Alle middelalder eller nyere. Således også i dag, hvor jeg med fryd gik i gang fra en ende af, på den nysåede mark. Nogle gange er man bare i humør til at være grundig og nyde hver eneste kurve på den smukke, jomfruelige overflade. Det kommer til at tage mig yderligere 6-8 timer at blive færdig, men det er blot en særlig fryd, når det gælder denne mark.
I dag tog jeg strækket tættest på det generende el-hegn, hvilket kastede en enkelt borgerkrigsmønt af sig. Ud over det var der 4 nyere mønter til mig, herunder en 25-øre i sølv fra 1916 og en i kobbernikkel fra 1920, med ens motiv. Sølvmønten var utroligt meget bedre bevaret end kobbernikkel-mønten. Kvalitet betaler sig!
15. oktober: Stub uden fund
Vel hjemkommet fra Norge var det en fryd at sætte spaden i ganske almindelig dansk muld. Her i landet kan man sætte spaden i jorden ganske mange gange, før man statistisk set rammer en sten. Det er en god ting.
Der var bestemt fund at gøre på marken, desværre var alle dog i form af affald, men om ikke andet viser det, at der stadig kan være flotte fund at gøre på denne mark, som tidligere har kastet mange jernalderfund af sig. Den er endda ikke engang pløjet endnu efter høst og står i mellemhøj stub.
Hvad kan det dog ikke blive til, når den har fået en ordentlig rusketur af ploven og harven. Det tør jeg slet ikke tænke på!
3-6. oktober: Norge 2019
Så var vi en flok heldige asener der fik mulighed for at deltage i “Rygene-undersøkelsen 2019” på udvalgte lokaliteter omkring Mjøsa, Norges største sø. Det blev som ventet en kæmpe oplevelse for os alle med flotte fund, smuk natur, gensyn med gamle venner og nye venskaber.
Klik her for at læse meget mere om turen til Norge
27. september: Middelaldersager
Mellem alle efterårstræffene var der i dag tid til en lille tur på en middelalder-mark. Man skulle jo nødig komme ud af træning. Det blev til 2-3 timers søgning på sandet mark, kun afbrudt af en heftig byge og 17 minutters lydbog i bilen. Dejligt vejr, stille og nærmere for varmt end for koldt.
Marken er egentlig 100% afsøgt én gang, men der er helt sikkert masser af fund at gøre endnu. I dag flakkede jeg blot rundt, i virkeligheden burde jeg vel starte fra en ende af igen, men det må blive næste gang. Resultatet blev ganske fint, i form af 2 borgerkrigsmønter, en remende og en knivplade, alt i fineste stand, alt middelader. Åh hvor jeg dog elsker sandede marker!
25. september: Nul vikingemønter i dag
Drog i dag på specifik jagt efter vikingemønter, men kom skuffet hjem med en 2-øre og nogle knapper.
Marken var jomfrueligt nysået og lækker som en ungpigenumse, så det var sådan set fint. Desværre blev jeg kort efter ankomsten på det nærmeste jagtet rundt på marken af en stor traktor med en slem, slem giftsprøjte, som jeg konstant måtte indrette mit søgefokus efter. Jeg valgte dog at sætte livet på spil, på både kort og lang sigt, og fortsatte søgningen i det omfang min umiddelbare sikkerhed tillod det.
Jeg har tidligere fundet en håndfuld vikingemønter på et område af marken men det blev ikke til yderligere fund af denne kaliber i dag. Ak nej.
20-22. september: Thy Rally 2019
Sørme om ikke jeg har været på træf endnu en weekend. Det er ved at være hårdt at være en af kulturhistoriens aktive venner, men man må jo ofre sig! Heldigvis var der andre end mig tilstede, for jeg brugte for meget tid på at hoste, imens andre førte sig frem med flotte fund fra alle hylder.
Klik her for at læse mere om årets Thy Rally
13-15. september: Midgaardstræf 2019
Så gik turen for 3. år i træk til Låstrup med Midtdetekt. Rigtig mange detektorfolk lagde vejen forbi i løbet af weekenden og vi blev alle beværtet fyrsteligt af den lokale forening Fjordklyngen. Der blev gjort rigtigt, rigtigt mange fund, som alle lægger ny viden oven i den bunke, der allerede er samlet de foregående år. Det er utroligt at så mange detektorfolk kan forsvinde så fuldstændigt på de store arealer, for så at dukke op igen med smukke oldtidsgenstande.
Klik her for at læse en rask lille beretning om turen til Låstrup
6. september: Næbfibel fragment
Så blev der tid til en tur på et smukt, bakket landskab nær mit hjem. Jeg besøger det et par gange hvert år, når det er helt mørk og jomfrueligt. Der er blødt og lækkert i den ene ende, lidt mere fast i den anden. De bedste sager dukker op i den bløde ende. Jeg vil ikke sige at stedet er voldsomt gavmildt uden at man gør en indsats, men af og til kommer der en meget fin overraskelse, blot jeg er lidt ivrig, så jeg arbejder troligt videre med sagen hvert eneste år. Tålmodighed betaler sig som bekendt.
Således også i dag, hvor et fragment af en næbfibel uforsigtigt havde vovet sig op, nær overfladen. Senere blev det endda også til et fragment af en lille malm-potte. Ikke så ringe endda!
1. september: Samsø 2019
Så gik turen 3 dage til Samsø i gode venners selskab. I år var vejret absolut sommerligt, så vi lignede vist et kompagni ørkentropper, men hvad gør det, når bare oplevelserne og fundene dukker op i rigelige mængder. Hvilket de naturligvis gjorde. Igen.
Klik her for at læse en rask lille beretning om turen til Samsø.
23. august: Klipping no. 5
Det blev så i dag, at min efterårssæson blev trillet i gang. Der var kun tid til 1½ times søgning, før andre pligter kaldte, men de blev brugt med omhu. En sandet mark med lav stub blev prioriteret, da den tidligere har givet gode middelalderfund – og efter den megen regn den seneste tid kunne der, med lidt held, være gevinst.
Jeg har faktisk allerede afsøgt hele marken systematisk, og det gav mig i dag mulighed for at fokusere på det mest givende område af den store mark. Det gik ganske som jeg havde håbet – faktisk lidt over forventning.
Første fund blev en Christian II Klipping fra 1518-22.
Det er 5. gang jeg finder en Klipping, heraf en enkelt 4-skilling Klipping fra 1535, så det var jeg meget glad for. Jeg synes Christian II Klippingen er en utroligt spændende mønt som altid er meget velbevaret.
Lidt senere fandt jeg endnu en mønt, denne gang en Hvid og dagens sidste fornuftige fund blev et lille bogspænde, måske fra en salmebog. En smuk start på efterårssæsonen.
22. august: Horsens Radioamatører
Det sker en sjælden gang imellem, at jeg tager på foredragsturné, med lidt fotos og lommefilosofiske betragtninger om erfaringerne med at gå med metaldetektor. Således også i dag, hvor turen gik til Horsens Radioamatørers lokaler i Gedved, denne gang med lidt mere fokus på teknikken end sædvanligt.
Jeg slap fra oplevelsen i god behold, endda med et par flasker vin i favnen. Der var stor interesse og spørgelyst, hvilket altid er rart, når man kun er på denne form for udebane 1-2 gange om året. Det ser oven i købet ud til at radioamatører er akkurat lige så entusiastiske, ihærdige og nørdede som alle os andre.
22. august: En sjælden mønt
I dag tikkede årets 5. danefæbrev ind i min e-Boks, lige midt i min frokostpause. Jeg kunne ikke vente med at tjekke og fik et mindre chok, da jeg kunne konstatere at de 6 fund i brevet havde udløst en usædvanligt høj danefægodtgørelse. Det viser sig, at de såkaldte Hedeby / Ribe-mønter er lidt mere sjældne end jeg havde forestillet mig.
16. august: Strandløverne
I dag var det tid til den traditionsrige, årlige detektortur på stranden med Christian Hougaard. Vi er i tvivl om, hvor mange år det har stået på, men det er vist cirka 6-8 stykker.
Vi startede med burgere, derefter søgning, derefter softice og kaffe og så lidt mere søgning. I år havde vi selskab af en kammerat til Christian, der gerne ville se, hvordan det gik for sig med det søgeri. Samt af selveste Special Guest Star Jesper Janke Hansen, som også fik søgt en lille smule, men desværre ikke nåede frem til burgerne.
Dagens fund fordelte sig efter det velkendte mønster. Christian tog sig af kapslerne og dåse-strippene og jeg snuppede mønterne. Dagens høst blev 64 kroner og 1 eurocent, samt en meget fin systemnøgle af mærket Ruko. Jesper fandt såmænd også en fin, norsk 1-krone ude i vandet.
10. august: Mere makrofotografering
Per Meinertsen har igen været flittig. Per har skrevet et kapitel til serien om fundfotos med smartphone, denne gang om makrofotografering med makro forsats. Altså ved at du monterer et lille ekstra objektiv på dit kamera, som gør det muligt at tage super skarpe nærbilleder af dine fund – til glæde for dig selv og – ikke mindst – alle andre, der skal se de fotos du lægger op på DIME, Facebook eller andre gode steder. Læs og lær! 🙂
Klik her for at læse den nye artikel
Klik her for at læse hele serien fra begyndelsen
9. august: Søgning med forsigtighed
Så blev det tid til en tur på marken. For alvor. Har ellers skånet albuen siden 19. maj, for at få bugt med lidt småskavanker, inden de blev for store. Nu har den dumme albue fået 2½ måneds detektorpause, nogle behandlinger hos en kiropraktor og en RollerMouse Pro3, så mon ikke der er basis for en bedre balance i dens tilværelse.
Dagens mark blev oven i købet valgt fordi den var uden stub – jeg har jo hørt diverse detektorkolleger med skavanker jamre over, at stubbe nærmest er invaliderende for dem, så jeg gik direkte efter lækre, stubløse marker.
Til gengæld var der så ingen fund i dag. Nada. Men pyt med det, nu gælder det om at komme i topform til de mange spændende søgedage i de kommende måneder. De gode marker bliver jo også harvet med tiden!
2. august: Havesøgning
En syddansk detektorven fik tilbudt at søge i en lille have som ligger ganske nær en gammel kirke i Aarhus, da haven stod over for en gennemgribende opdatering. Ikke at lidt detektorsøgning vil ødelægge en have, men på den anden side var det et godt tidspunkt at forsøge sig, uden at kunne forvolde skade på hverken planter eller græsplæne. Haven ligger i en gammel gårdsplads til en nedlagt gård, der er fundet potteskår og flinteredskaber i de nærmeste omgivelser. Det skulle prøves.
Der er langt fra Syddanmark til Aarhus, når arealet blot er 20 x 20 meter, så min syddanske ven, hvis bror sågar er museumsinspektør i Skanderborg, overlod entreprisen til mig og jeg fik en times tid til at gå med projektet.
Der var sådan set mange signaler, men det lykkedes ikke at føre havens historie længere tilbage end 1969, dokumenteret af en 2-øre. Der var dog også en 5-krone at finde, samt et bæltespænde, en patron og lidt fniller-fnaller af forskellig slags. Men ingen oldtidsfund.
Men hvis ikke man søger, så finder man jo ikke noget.
13. juli: Stubmark og hukommelseskort
Michael Rønde spottede en høstet mark og fandt ud af, at jeg må søge på marken. Han var ivrig efter at tjekke den af, så vi drog en tur derud, med Michael som søger og mig som talende assistent uden detektor, da jeg ville skåne min albue. Desværre var der ingen fund i dag, men det var godt at komme lidt ud alligevel.
Efter stubmarken havde jeg en “speed-date” med en gut, der havde tabt et vigtigt hukommelseskort til sit lækre Canon full-frame-kamera. Han havde selv fældet en masse græs og kravlet rundt i området i nogen tid, men havde ikke fundet kortet. Det var et af de store CF-kort, så der var basis for at finde det med en detektor.
Der gik vel et par minutter, højst, så var kortet fundet. Slet ikke dårligt. Manden var glad, jeg var glad – kort sagt (ha, ha…) var alle glade!
12. juli: Sommerstatus
Hvordan går det egentlig på detektorfronten?
For mit vedkommende holder jeg lav profil. Der har været andre prioriteter, heldigvis mest positive. Datteren er blevet student og sønnike er kommet hjem fra efterskole, så nu tilbringer jeg de fleste nætter med at (gaab) hente dem fra diverse fester.
Heldigvis har jeg ferie, men det får til gengæld Fruen til at komme med udtalelser som ”skal vi ikke vende alle vores fliser, så de bliver pæne” (don´t think so) eller ”lad os tømme alle kasserne på loftet og sortere det hele”. Vi taler om mindst 5.000 herregårds-sten og 20 års kasser på loftet. Uha.
Og så er der lidt bøvl med albuen. Er det en museskade? Er det detektoren? Er det støvsugeren? Man ved det ikke, men nu kan jeg da holde pause med de 2 første. Godt at have ferie.
Til gengæld klippede hækken ikke sig selv og støv suger desværre heller ikke sig selv. Fliserne bliver ikke vendt, i hvert fald ikke af mig. Men det kunne godt give mening at få kasserne ned fra loftet en dag når sønnike kan hjælpe med at få dem ned. Men lige nu er han til havnefest i Juelsminde i 4 dage.
Men nok om mig! I forgårs blev der høstet flere store marker nær Nørre Vissing. Nu må den albue se at komme i topform. Måske det dog vil være klogt at springe over stubmarkerne, indtil alle kroppens lemmer igen er ved deres fulde styrke.
Åhada…
4. juli: Ramasjang
I mine yngre dage (altså sidste år) var jeg med i op til flere detektorudsendelser for voksne. Det var tider.
Heldigvis kan jeg da, trods min høje alder, stadig få lov at få et par sekunder på skærmen i ny og næ, fx i dag, hvor jeg deltog i ”Sommer i Ramasjang” sammen med 2 yngre detektorførere. Du kan se udsendelsen hvis du klikker her!
Detektorindslagene findes efter ca. 2, 33 og 48 minutter!
12. juni: Rundt er godt
Kornet står højt, det er ikke muligt at gå med detektor, så jeg benyttede i dag lejligheden til at fylde 50 år.
Dejligt at have en så flot alder og samtidig føle sig i fin form, have en dejlig familie masser af passioner.
Tak til alle for de mange hilsener 🙂
25. maj: Kongernes Jelling
I dag gik turen til Kongernes Jelling med Midtdetekt, for at gense danefæudstillingen og få en rask, lille rundvisning i monumentområdet. Der var også kaffe og kage. Det var hyggeligt og der var lidt bedre tid til at se udstillingen end ved åbningen, tilbage i januar.
Klik her for at se flere fotos fra dagen
19. maj: Summer is coming…
Det blev i dag til hele 3 timer på marken, uden at dette dog gav sig udslag i fund af betydning. Bedste fund i dag var en 1771´er, en dejlig mønt, men ikke et fund der sådan rigtigt får mine klokker til at ringe.
De gode marker lukker én for én, det er vist tid til at koncentrere sig om nogen af de andre fornøjelser der trods alt findes her i livet! Måske man skulle gå i krig med sæson 8 af Game of Thrones?
16. maj: Det søde liv på landet
Der findes i Østjylland en tør og stenet majs-mark, som Michael Rønde inviterer mig ud på hvert år. Ofte dukker der fine ting op, der er fundet ting fra bronzealder, jernalder, vikingetid og frem til i dag. Ikke masser af ting, mere i små doser. Men fine sager!
I dag var der ingen fund, ud over en bøjet delfin-2-øre. Det skulle da lige være en halv snes Hermesetas-dåser, fra dengang de blev lavet i aluminium. Altså dåser, der har indeholdt sødetabletter. Vi må formode, at der på et tidspunkt har boet en Hermesetas-misbruger på gården, som har levet det søde liv og som har haft den uvane at smide dåserne ud på møddingen og at de derefter er røget ud på marken, til gene for nuværende og kommende generationer af detektorfolk.
Jeg forestiller mig at landmanden har været single eller alternativt, at han har fået mange børn, for der ligger ikke nogen Regard kondomdåser på marken. En anden mulighed er naturligvis, at det er en enlig, kysk kvinde, med en sød tand og vægtmæssige udfordringer, der har boet på stedet. Man kan nå at tænke mange søde tanker i løbet af et par timer på Hermesetas-kirkegården!
15. maj: Tabletlod?
Hovsa! Lige ved kirken (jeg siger ikke hvilken) ligger en mark, hvor jeg har fundet fine ting fra vikingetid / middelalder. Marken er forholdsvis nysået, og i dag opdagede jeg, at en stor stribe af marken står med majs. Det betyder så, at jeg kan søge på den i et par uger, før majsen bliver for høj.
Det blev udnyttet i dag, efter 10 minutter var der gevinst, i form af et tabletformet vægtlod. Eller var der? Der er en spændende rille rundt om loddet, det er jeg ikke vant til, så måske er det slet ikke et vægtlod. Det må vist undersøges nærmere.
Update: Efter få sekunder på Facebook er dimsen identificeret som en del af en en særlig patron som danske soldater brugte på vagttjeneste i 1848. Læs mere her 🙂
14. maj: Mønter fra fortiden
I dag drog jeg på marken iført sexede shorts, men det viste sig snart at være køligere end ventet, så jeg burde nok have taget meget mere tøj på. Men når man først er ude på marken for at redde kulturhistorien, så spilder man jo ikke tid på at gå 200 meter tilbage til bilen, blot for at minimere risikoen for at fryse ihjel.
Det blev til to fund i dag. Det første var en 1771´er, dem kan vi godt li´. Det andet var en borgerkrigsmønt, den fjerde fra denne lokation, den tredje blev fundet for et par uger siden. Heldigvis mangler jeg stadig at afsøge store dele af marken, så der er bestemt håb om, at der kan ligge flere!
Men kornet vokser og vokser, så den fortsatte eftersøgning på denne lokation må vente til efter høst.
30. april – 9. maj: Forårsfornemmelser
Det er skønt at gå på markerne med sin detektor og tænke på smukke ting. Dette har jeg haft rig lejlighed til at gøre på de seneste par ture, for det har i sandhed været småt med fund.
Tiden gik med at afsøge min nye, lille vikingefibelmark, som det lykkedes mig at søge færdig, forstået på den måde, at hele marken nu er afsøgt én gang. Status efter cirka otte timers søgning blev, at den fibel jeg fandt efter 10 minutter var den eneste, der dukkede op.
Så jeg bringer i stedet et foto af en smuk fugl fra min have. Dem skal der jo også være tid til at kigge på.
Derudover gav marken en tenvægt, en halv mønt og en 16-skilling 1856. Ellers ikke det store. Vejret startede smukt men sluttede meget, meget truende den sidste dag, men jeg nåede da heldigvis næsten at blive færdig, før regnen fossede ned. De sidste par minutter blev afsøgt i øsregnvejr. Ak ja.
28. april: Borgerkrigsmønten
Det er ikke hver dag, at man finder en borgerkrigsmønt. Sådan nogle færdes ofte i flok og i dag fandt jeg da også nummer tre på en god lokation, hvor jeg har fundet en mængde middelaldermetal, men ikke mange mønter.
De første to borgerkrigsmønter lå hele 575 meter fra hinanden og denne tredje ligger næsten midt imellem de to første. Det er gået 25 måneder siden fundet af den første. Jeg har i mellemtiden afsøgt halvdelen af arealet imellem de to første, et meget stort areal med mange fine jernalderfund, og det var som en del af denne proces, at denne tredje borgerkrigsmønt i dag dukkede op.
Der er ikke noget, der tyder på, at der ligger store flokke af middelaldermønter, desværre. Men velkommen, det er den. Og jorden er sandet og tør som mel, måske skulle jeg prøve at tage derud en dag, hvor regnen øser ned?
26. april: Ornamenteret tenvægt
Jeg benyttede denne dag til at afholde ferieårets sidste feriedag. Der var 3 opgaver i kalenderen: Den første var at køre sønnike til tandlæge, hvilket var afsluttet kl. 11:00. Den anden at deltage i den årlige generalforsamling i Nørre Vissing Flæskelaug for Mænd fra kl. 19:00. Al tid derimellem blev afsat til detektoren.
Men uha, hvor tiden går hurtigt, når man er i godt selskab (jeg var i al beskedenhed alene…). Jeg fik afsøgt en fjerdedel af marken-med-skivefiblen, og det gav et fornuftigt resultat, i form af en ornamenteret tenvægt. Marken var igen alt for tør, men hvad kan man gøre?
Herefter var der pause i en times tid, idet det begyndte at regne kraftigt. Jeg smuttede op i et nærliggende supermarked efter en lille bakke sushi, en æblejuice, en kop kaffe, en lille grovbolle og et marcipanbrød med whisky-smag – slet ikke en dårlig cocktail – og morede mig over vejrudsigten som lovede 100% sol, imens jeg sad i øsregnvejr min bil og hørte en god lydbog.
Resten af dagen gik på en nærliggende mark, hvor der var resultat i form af en håndfuld mønter fra 1800-tallet, men ikke noget ”gammelt”. Rom blev jo ikke drukket på én dag, så jeg syntes at jeg ville gemme lidt af den lille skivefibel/tenvægte-mark til et par kommende besøg. Jeg tænker at det vil tage cirka 6 timer at afsøge resten, så det skal jo bare nås inden der kommer nyt, højt græs på marken, eller hvad man nu kan forestille sig.
24. april: Vikingesmykket
Det var i dag tid til endnu et forsøg på den mark som jeg omtalte d. 8. april. Nu har den fået lov at ligge lidt og i dag var der tid til at snuppe en lille etape mere på marken.
Det gik ikke som forventet. Da jeg ankom til stedet kunne jeg konstatere, at der var ryddet et stykke mark, som plejer at stå med græs, ned til en nærliggende å. Ikke et stort stykke, men alligevel. Det skulle da afprøves, selv om det var lidt belastet med knastørre græstotter og halvstore sten.
Og minsandten om ikke der var bingo! Et halvkvalt signal af den type som man får i tør jord viste sig at være en skivefibel, som jeg tænker er vikingetid. Troede først, at det var en mønt, men da de flotte ornamenteringer viste sig var dagen reddet.
Ud over fiblen var der et par ekstra små bonusser i form af en ”halv mønt” som jeg har svært ved at identificere, samt en 16 skilling i sølv fra 1856. Skillingsmønten var en brandmønt, dvs. en mønt, der har været i forbindelse med ild i et bål eller under en brand.
22. april: Vægtlod
Påsken blev for mit vedkommende tilbragt i en by i Tyskland, der hedder Berlin, samt i familiens skød. Kun den sidste dag blev tilbragt delvist på marken, hvor jeg ivrigt turnerede rundt til forskellige lovende og nysåede steder.
På dagens sidste mark, 2 meter fra bilen, gjorde jeg dagens eneste fund. Det var til gengæld et særdeles værdigt fund, nemlig et tabletformet vægtlod i bly, formentlig vikingetid eller tidlig middelalder.
9. april: Ved åen
Der findes et sted, hvor en sø løber ud i en å. Der har været et vadested og der ligger en lille gård, ned til åen. Jeg har fundet fibler på den anden side af skellet, så der kunne være chancer for, at der også kunne være guf på denne side.
Jeg havde igen i dag allieret mig med René Hansen og vi gik til den med krum hals. Forholdene var de samme som i går, dvs. nysåede marker, men også i dag ret tørre. Det blev dog til enkelte fund, men ingen oldtidsfund. De ældste metalgenstande blev en musketkugle og en 1771´er, samt en 4 skilling i sølv fra 1856.
Disse fund blev doneret til lodsejeren og vi aftalte at besøge stedet igen snarligt. Først er der dog lige en påske der skal håndteres…
8. april: Jomfruelige arealer
Der er nu ikke noget som en 100% nysået mark. Det er som at være på date. Der er lagt op til det helt store, forholdene er optimale, udstyret er fuldstændig klar og det er med stor spænding at man kaster sig ud i fornøjelserne.
I dag besøgte jeg en sådan mark, jeg har besøgt den før, med skiftende held, og i dag var en af knapt så givtige. En time går jo hurtigt. Der var ingen fund i dag, jeg tænker at marken lige skal have tid til at falde lidt til, og den må også gerne få en byge eller to. Lidt mere fugtighed vil sandsynligvis være godt for resultaterne.
7. april: Hilsen fra Hitler Jugend
Detektorture er overraskelsernes holdeplads. I dag havde jeg René Hansen med på jagt efter oldtidsgenstande, hvilket ikke kom til at lykkes, men til gengæld fandt René en meget overraskende genstand, nemlig et bæltespænde med påskriften “Blut und Ehre”.
Guderne må vide, hvad det laver på den pågældende mark, måske Museum Skanderborg kan hjælpe med at kaste lys over dette.
En hurtig googling antyder, at dette bæltespænde har været båret af et medlem at Hitler Jugend, så måske har en stakkels knægt på et tidspunkt været forbi Skanderborg i en af Hitlers uniformer.
Vejret var i øvrigt aldeles fremragende, nærmest for varmt, men det er jo et positivt problem. Til gengæld betyder det, at afgrøderne vokser med rekortfart, så nye marker er på vej i spil!
6. april: Fibelforedrag
I dag var vejret egentlig perfekt til en lille detektortur, men det kom ikke til at ske. I stedet drog jeg til Viborg, sammen med 65 andre detektorfolk, for at opleve Glenn Abramssons og Mogens Bo Henriksens fantastiske Fibelforedrag, arrangeret af Midtdetekt.
Det var præcis så godt og grundigt og spændende, som jeg havde forventet. Kan klart anbefales, hvis du skulle få mulighed for at høre det på et eller andet tidspunkt. Fire timer flyver afsted i et dejligt flow med passende mængder af indlagt pauser, masser af fotos og Glenn og Mogens Bo lægger lige et spadestik ekstra oven i den viden vi alle sammen i større eller mindre grad har samlet op fra diverse kilder gennem årene.
Klik her for at se flere fotos fra Fibelforedraget
5. april: Nogle bygger læhegn…
…andre bygger vindmøller. I dag var jeg på besøg hos den første kategori, idet der var ønske om, at området med et kommende, nyt læhegn blev afsøgt med detektor inden museets forundersøgelse.
Min lille 2-timers afsøgning afslørede en håndfuld bronzeslagger i et lille område i læhegnets nærhed, så måske har der været smedjeaktivitet i området i gammel tid. Der er i hvert fald gjort bronzealderfund i området, så hvem ved?
24. marts: Signetringen i guld II
I dag tikkede en SMS ind fra manden med den tabte signetring. Den er nu fundet i en pose med garn, hjemme hos en bekendt, som han havde foræret garnet. Når enden er god!
Det forklarer jo ganske godt, hvorfor vi ikke kunne finde den på golfbanen 🙂
22. marts: Den glemte spade
En halv aftale med en søgekammerat gik i dag i vasken , men jeg drog da bare selv afsted, for at finde flere fibler på min “fibelmark”. Planen var at droppe søgningen på vejen ned til mit “hot-spot” og på den måde spare tid. Desværre gav den taktik det sædvanlige resultat – jeg glemte noget, men fandt først ud af det, da jeg skulle bruge det.
I dag var det spaden, som jo dårligt kan undværes på en detektortur. Så jeg måtte traske tilbage til bilen og valgte i stedet at køre ned til søgeområdet, da jeg kunne se at markvejen var Quashqai-venlig i dag.
Søgt blev der, men fund blev der ikke gjort. Sådan går det tit, men motion fik jeg og det har jeg rigtigt godt af, har jeg!
Nå jo, jeg fandt da forresten en 1-øre, så helt galt gik det ikke!
21. marts: Signetringen i guld
Var i dag på specialopgave på golfbanen i Skanderborg. En mand havde tabt en signetring af betydelig værdi og jeg rykkede ud for at forsøge at finde den.
Der var mistanke om, at ringen kunne være tabt på golfbanen i forbindelse med aftagning af en handske. Dette mentes at være sket på hul 11, 12, 13, 14 eller 15. Det havde været en kold morgen, men i dagens løb var det blevet for varmt med handsker, lød forklaringen.
Jeg søgte sammen med signetringeejeren i et par timer, desværre uden held. Jeg lod spaden ligge i bilen, da bestyrere af golfbaner ikke er glade for folk, der graver huller. Selv når jeg pillede lidt i jorden med min pegefingernegl var der nervøse trækninger at spore i golfspillerens øjenkroge.
Så er det bare at håbe at ringen dukker op et eller andet sted.
15. marts: Smed mens jernet er varmt
Har de seneste 2 dage været på seminar i Nordjylland med mit firma på en større gård med tilhørende jorder. Efter seminaret fik jeg tiltusket mig lov til at gå en tur på gårdens marker, som virkede lovende.
Det øsede ned i de 3 timer jeg søgte og anstrengelserne gav ingen fund, ud over en enkelt musketkugle, men det var dejligt at få lov til at søge på stedet og på den måde få afløb for de mange fantasier som var sat i sving i løbet af seminaret.
12. marts: Jernalderkunst
I dag havde jeg den glæde at se et af mine facebook-fotos omsat til en smuk tegning af Betina Lock Sørensen.
Det drejer sig om en smuk grøn fibel, en del af en lille samling fibler fundet over de seneste par uger, som i weekenden blev fotograferet i en tallerken med vildtfugle-foder og lagt på Detektor Danmark.
Er det ikke en smuk tegning? Originalen kan ses herunder.
8. marts: Fragment af forgyldt pragtfibel
I dag var det igen tid til lidt indledende oprydning. Egentlig var det stormvejr, så jeg ville slet ikke på marken, men pludselig skinnede solen…..
Planen var at finde fragmenter af en itubrudt reliefplade, mulig romersk jernalder, som jeg tidligere har fundet 2 stykker af. De lå tæt på hinanden og da marken siden fundet er pløjet kunne der med lidt held måske findes et stykke eller to mere. En fornuftig opgave at udfylde timen inden solnedgang med.
Der var ikke nogen plade-fragmenter at finde, på trods af at jeg forsøgte mig med både 9″ HF-søgehovedet og det gode gamle 13″-søgehoved. Jeg besluttede derfor at afsøge en lille stribe af marken, som jeg ikke nåede sidste år (tak til sporloggen på GPS´en) og det gav straks pote i form af et flot, forgyldt fragment af en fibel. Herover ser man halen til venstre og det markante brud til højre. Det er altså tale om et fragment af en solid fætter af en fibel (beklager manglen på målestok).
Der er for mig ingen tvivl om, at den våde jord efter stormen er godt for signalerne. Det er bare med at komme på marken, hvis man da ellers kan finde steder, hvor man ikke synker ned i mulden. En god tid at søge på sandede og stende marker!
4. marts: Nyt om seglstampet
I dag var der nyt fra Museum Skanderborg, som har arbejdet videre med at tyde det seglstampe som jeg fandt tilbage i januar. Seglstampet er nu blever røntgenfotograferet på Moesgaard samt afrenset af en konservator og der har givet bemærkelsesværdige resultater!
Udover afrensningen har man været så snedige at lave et aftryk seglet, med et meget smukt resultat!
Som man kan se forestiller seglet en præst, der står ved et alter, hvorpå der står en kalk. Øverst i aftrykket ses Guds hånd, der kommer ind fra venstre. Øverst et kors, fulgt af teksten “SECRET PALNORIS SACERDOTIS” (præsten Palnes segl).
Hvis man googler “Palne Præst” vil man opdage at en præst med dette navn blev slået ihjel af selveste Niels Brock ca. år 1300, men om der er tale om den samme præst er jo ikke nemt at sige. De relevante myndigheder forsker videre i sagen, så måske kommer der endnu en vinkel på sagen på et eller andet tidspunkt, hvem ved 🙂
Læs mere om Niels Brock og Palne Præst her.
Læs desuden mere om hele historien om seglet på Museum Skanderborgs hjemmeside.
Læs evt. også historien om fundet tilbage fra januar.
Og historien fra lokalavisen….
1. marts: Forår og fibel
Jeg er i de seneste pr uger løbet ind i en for mig sjælden stime af jernalder fibler.
Igen i dag måtte jeg dog starte med at genskabe et spor som min GPS havde ædt. Heldigvis sker dette meget sjældent, men nu er jeg begyndt at gemme sporene ved afslutning af en søgning, i stedet for at lade GPS´en arkivere dem selv. Det håber jeg løser problemet.
Som det fremgår herover, var det endnu engang en intakt jernalder-fibel, der dukkede op, denne fredag eftermiddag. Jeg planlægger derfor at udvide søgeområdet yderligere ved først givne lejlighed!
26. februar: Regnepenning
For et års tid siden gik jeg i gang med at afsøge en ny mark. Jeg startede med at afsøge en bred stribe midt på marken i løbet af 3 besøg og planen var at jeg derfra kunne brede mig i begge retninger i de kommende søgninger.
Desværre åd min GPS det ene spor, men i dag tog jeg mig sammen og gik over det manglende område igen, så sporet kan komme med på mit afsøgningskort. Det føles godt at få det på plads. Da jeg fortsatte søgningen på et nyt felt var der oven i købet et enkelt lille fund til mig i form af en tynd, slidt regnepenning med hul i.
24. februar: Hattrick
I dag fandt jeg tid til et par timer på en mark, hvor jeg tidligere har fundet et enkelt fibelfragment og en lille guldring, ganske tæt på hinanden. Måske der kunne ligge mere, tænkte jeg. Om ikke andet var der i hvert fald basis for at nyde det gode forårsvejr.
Dagen startede smukt. Først fandt jeg en 1771´er og kort efter dansede 6 rådyr gennem hegnet, lige foran mig, og da jeg stod ganske stille fik jeg god tid til at nyde synet af de flotte dyr.
Efter et velment forsøg på at åbne en anden front nåede jeg frem til det hjørne af marken, hvor de 2 fund var gjort. Efter lidt tilfældig søgning i området dukkede pludselig en fin, fortinnet slangefibel op af mulden. Så kan det ellers være, at farmand vågnede op!
Jeg havde heldigvis sporloggen fra tidligere på GPS´en og kunne se, at det nye fund var gjort lige uden for det område, jeg afsøgte i efteråret. Og så var det jo bare at tage arbejdshandskerne på og gå i gang med at udvide søgefeltet.
Snart efter stod jeg med fibel nummer 2 i hånden, endnu engang et intakt eksemplar, denne gang en ligearmet med fine ornamenteringer i den smukke, grønne bronze.
Dagen sluttede med endnu et flot fund, i form af endnu en ligearmet fibel, denne gang i en lidt anden form og med en anden ornamentik.
Denne fibel har en lille fordybning på toppen, som jeg ikke har set før, men det ser ud til at den er “født” med den. Lige som de 2 andre er den komplet, så det blev i dag at jeg for første gang oplevede at finde 3 hele fibler på en og samme dag.
22. februar: Helt færdig
I dag blev så dagen, hvor jeg blev færdig med systematisk at afsøge en stor matrikel på 13 hektar, hvilket har taget mig flere år. Markerne stod med majs de første år, hvilket gav et reduceret søgevindue, typisk fra marts til maj, da markerne ellers stod med majs eller majsstubbe.
Der har været usædvanligt mange fund på denne matrikel, så det har bestemt været anstrengelserne værd. Samtlige fund er middelalderfund eller nyere.
I dag var der ingen fund, der var generelt ikke mange i den yderste del af marken, men det er en tilfredsstillelse i sig selv at gøre arbejdet 100% færdigt.
Hurra!
20. februar: Kig altid efter gode skår
Var her til aften til foredrag på Silkeborg Museum, hvor emnet var potteskår fra alle tider. Sådan nogle ligger der efter sigende mange af på markerne, og vi var en snes stykker, der fik en fornem indføring i, hvordan man, i grove træk, kender forskel på skår fra stenalder, bronzealder, jernalder og middelalder.
Silkeborg Museum vil meget gerne have koordinater på områder med potteskår, og det tænker jeg at der sikkert er mange andre museer, der også gerne vil.
Så det gælder bare om at komme i gang med GPS´en!
18-19. februar: En enkelt mønt
Vejret skifter sørme hurtigt. Mandag var det nærmest forår og tirsdag var det koldt og blæsende.
Jeg arbejder med at gøre en meget stor mark færdig, forstået som afsøgt én gang. En time efter arbejdstid, 2 dage i træk, har givet fine fremskridt, rent arealmæssigt, men kun få fund. Det bedste fund har været en 1-skilling 1764. Hvis du gerne vil se, hvordan sådan en ser ud, så rul ned til 10. februar og udskift 1763 med 1764.
15. februar: Solskin og vindstille
Da jeg var knægt, var jeg en meget ivrig lystfisker, hvilket holdt ved i mange år. Den dag i dag har jeg en lille jolle liggende i Ravnsø, som jeg alt for sjældent bruger. Jeg husker stadig, hvordan jeg som 18-årig kunne sidde på Handelsskolen i Hobro og kigge længselsfuldt ud af vinduet, når vejret var smukt og vindstille, kun med tanke for at komme på Glenstrup Sø og fange en gedde eller to. Især når vejret var stille og solen skinnede, var det slet ikke til at holde ud.
Ved siden af Handelsskolen havde jeg job som ”kassedame” i et nærliggende supermarked. Det var godt at tjene godt med gysser, men jeg døjede med et par problemer i den anledning. Det ene var, at viceinspektøren på Handelsskolen havde trukket mig ind til et lille møde, i øvrigt sammen med Ulrik, som senere har drevet det til en fornem stilling som præst i Glud, nær Horsens, hvor vi to ungersvende venligt blev belært om, at vi nok kunne forbedre vores karakterer, hvis vi arbejdede mindre og lavede mere skolearbejde. Ulrik arbejdede dengang i Hobros førende herretøjsforretning.
Det andet, som trak i den modsatte retning, var at Dorthe, min chef i supermarkedet, konstant manglede arbejdskraft, og derfor ofte ringede hjem til mig, for at spørge om jeg mon kunne tage en ekstra tjans ved kasseapparatet.
Derfor var det en ren lise, når det en sjælden gang lykkedes at slippe afsted på fisketur en dejlig sommerdag. Mobiltelefonen var heldigvis ikke opfundet, så min mor fik af og til besked om, at hvis chefen ringede, så var jeg stået til søs på ubestemt tid. Pyt med arbejde, pyt med skole. Nogle gange har man bare brug for fred og ro. Nogle gange helt alene.
Sådan en dag var det i dag. En del år er gået, men princippet er det samme. Efter en lang arbejdsuge nåede jeg frem til en dejlig fredag, med sol og vindstille. Åh hvilken lise. Ud på en fugtig, sandet mark, hvor fundene lod vente på sig, men alligevel til sidst begyndte at dukke op. Tålmodighed betaler sig i sandhed!
Dagens fineste fund blev en 2-skilling fra 1690, slået i Kongsberg, Norge af Christian V, samt en lidt mølædt Hvid. Så der var både lidt til møntkassen og lidt til de skønne sjæle på Museum Skanderborg.
10. februar: Små mønter i våd sandjord
Det har regnet og regnet i flere dage. Der står vand på mange marker og det har ikke været et vejr at jage en detektormand ud i. Men nu er der tegn på, at foråret forsøgsvis stikker næsen lidt frem. Ja, ja, det er kun første halvdel af februar, men derfor kan man jo godt få forårsfornemmelser.
Endnu engang fik jeg tid til en tur på marken en højhellig søndag eftermiddag. Det kan jeg godt lide. Når jorden er fugtig, så gælder det som bekendt om at prioritere marker med sandet jord og det var netop, hvad jeg gjorde.
Og ganske rigtigt, masser af signaler. Desværre i form af diverse stykker affald, men alligevel. Især tæt ved vejen, hvor jeg tog en solid tørn. Og et par enkelte fund blev det da også til i form af en delfin 1-øre og en kær lille skilling fra 1763. Og nå ja, en formodet klædeplombe var såmænd også til lille mig i dag.
2. februar: Hård kost og smukke tanker
Forsøgte mig i dag med detektoren. Det har været koldt i nogle uger, så jeg har holdt mig i skindet, det er jo ikke meningen, at man skal sætte sit helbred i fare, ude på markerne.
Hjemme i Nørre Vissing viste en stikprøve, at både græsplæne og sort bed var til at grave i, så jeg drog glad ud på en ”ny” græsmark et kvarters tid hjemmefra, mest for at få lidt motion. Desværre viste det sig, at den pågældende græsmark var mere modtagelig for frost end det var tilfældet for både græsplæne og bed derhjemme, så det fik jeg ikke meget ud af. På nær motionen, naturligvis.
Jeg fik noteret en række signaler på min GPS, dem må jeg så grave på en anden god dag. I noget skovkant var der frostfrit og her fandt jeg trods alt 4 mønter, alle fra 1900-tallet, så det fundmæssige var ikke værd at skrive hjem om.
Heldigvis viste naturen sig fra sin fineste side, så om ikke andet kunne jeg gå og hygge mig i et par timer med smukke tanker. Det kan anbefales.
30. januar: Muldens Mysterier – stenalderen
I dag ruller 2. afsnit af Muldens Mysterier over skærmen. I forhold til forrige sæson er der sket en række ændringer, som jeg synes er rigtigt positive:
- Titlen er ændret fra Guldgraverne til Muldens Mysterier
- Der er mindre fokus på danefæ, mere fokus på historien
- Afsnittene er blevet længere, så der er mere tid til at gå i dybden
- Flere lokale arkæologer er involveret
I dette afsnit deltager Team Danefæ, dvs. Jesper Janke, Carina og jeg samt Team Viking (Ricky, Flemming og Louise). Vi leder efter flint, hvilket er nyt for os alle sammen (på nær Flemming) og det er virkeligt spændende at prøve i en hel dag. Især med lidt kyndig vejledning fra den lokale stenalderekspert.
26. januar: Danefædagen i Jelling
I dag gik turen til Jelling, hvor den årlige Danefædag fandt sted for andet år i træk.
I år var temaet “Skat eller skrot”, et tema der i høj grad matcher temaet på denne hjemmeside. Dagen bød på en perlerække af spændende indlæg fra Nationalmuseets tilrejsende notabiliteter, samt fra rosinen i pølseenden, TV-stjernen og årets arkæolog 2018, Frantz Howitz.
Personligt havde jeg i år den fornøjelse at være inviteret til arrangementet, idet jeg havde en genstand udstillet, nemlig en fuglefibel fundet i 2012, som har vist sig at være en sjælden variant, idet den har slange i munden eller om halsen, hvilket jo ellers ikke lyder rart.
Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ville tage nogle få fotos, men det løb som vanligt lidt af med mig. Jeg har delt fotografierne op i 2 dele, dels fotos af slides og foredragsholdere, dels fotos af nogle af fundene.
Inden du kaster dig over gallerierne vil jeg nævne, at jeg har fokuseret på at gøre de fremviste slides læsbare, hvilket til en vis grad har gået ud over foredragsholdernes teint. Samt at det er hulens svært at fotografere fund i et mørkt lokale, gennem glas, med håndholdt kamera. Men øvelse gør vel mester, engang…
Klik her for at se fotos af slides og foredragsholdere
Klik her for at se fotos af nogle af fundene
22. januar: Lokalavisen
Uge-Bladet Skanderborg har fået et tip fra Museum Skanderborg om, at jeg har fundet et fint seglstampe, hvilket udløste en fin artikel for en ugens tid siden.
I dag var det så tid til endnu en artikel i Uge-Bladet, denne gang et portræt af Deres udsendte. Det er en fin lille artikel som du finder, hvis du klikker her 🙂
21. januar: Fotokvalitet
Trofaste læsere på dette site har sikkert med fryd læst Per Meinertsens artikler om kunsten at tage fundfotos med mobiltelefon eller tablet. Disse artikler kan nu også læses på DIME og de er desuden opdateret her på bondejern.dk.
Med introduktionen af DIME er behovet for en god fotokvalitet blevet endnu mere aktuel. Det kræver ikke nogen stor indsats at optimere kvaliteten af fundfotos taget med mobil og jeg vil gerne benytte lejligheden til at opfordre alle til at gøre netop dette.
Vi er mange, der jævnligt fryder os over de flotte fund på DIME og ofte vil en lille smule ekstra umage med fotograferingen kunne gøre dit fund meget mere interessant for os andre. Efter den store indsats der er gjort i forbindelse med kortlæsning, transport, søgning, lodsejerkontakt og håndtering af de fine fund er det næsten synd ikke at gøre den sidste lille indsats, der sætter kronen på værket!
Du kan som bekendt (gen)læse artiklerne her:
https://www.bondejern.dk/foto/
20. januar: DIME
For 12 dage siden havde jeg besøg af et TV-hold fra TV2 Østjylland (det lyder så flot, dvs. en journalist og en fotograf), hvor vi lavede et indslag om brugen af DIME, til senere visning på TV2 Østjylland.
Det var så i dag, det blev vist. Først var der et indslag med Andres Dobat, så et med Deres udsendte, og slutteligt et flot indslag med Rane Willerslev.
Jeg gjorde hvad jeg kunne for at fremhæve de mange kvaliteter ved DIME og håber at det kan bidrage til at fremme brugen af systemet, både hos detektorfolket og hos museerne.
Du kan se den omtalte udsendelse, hvis du klikker her!
8. januar: Dragehovedet fra Hedeby
Jeg var jo forbi Moesgaard med nogle fine sager d. 27. november og blandt de afleverede fund var der blandt andet et smukt dragehoved. I dag modtog jeg besked om dragehovedet fra Jens Jeppesen:
”Nu har jeg kigget lidt på dine fund, og det fine dragehoved ser ud til at have en nær parallel i et fund fra Hedeby. Det drejer sig om en 16 cm lang bronzenål prydet med et dragehoved. Så vidt jeg kan se, er dit fund hovedet fra en tilsvarende nål”.
Den slags beskeder er jo fantastiske at få. Der fulgte desuden et foto med fra bogen ”Et portræt af en tidlig by” af Hildegard Elsner, hvor et foto af dragehovedet pryder forsiden – bemærk ligheden.
6. januar: Seglstampet
Det blev en god start på detektorsæsonen. En meget god start! Vel nok den bedste nogensinde, må jeg sige!
Pludselig var der et par timer til overs til lidt sjov i gaden. Huset var klinisk renset for støv, der var gået tur med Fruen, juletræet var sat ud. Så var det med at komme en tur på marken, var det. Det var vindstille med lidt støvregn, så det kunne næsten ikke blive bedre.
Efter 5 minutter på marken stod jeg så med årets første fund, et spidsovalt seglstampe fra middelalderen. Jeg har før fundet spændende seglstamper, men dette er klart det flotteste og mest interessante til dato!
Som den opmærksomme læser vil se, aner man en person, måske en gejstlig, som står foran et bord med 2 kalke. Øverst anes en hulning, som kunne være Guds hånd. Der er randskrift med gotiske bogstaver hele vejen rundt.
Jacob Øehenslager fra Randers skriver på DD: “Første ord i indskriften er “secretum”, hvilket betyder at der er tale om et privatsegl (for en person) og ikke knyttet til personens embede. Af det næste ord kan jeg kun med rimelig sikkerhed læse de to første bogstaver som “pa”. Umiddelbart er det ikke et segl, der er kendt fra aftryk, men det er også sjældent, man er så heldig. Uanset hvad et ualmindeligt flot segl.”
Jeg kan tilføje, at seglet har vakt interesse hos Museum Skanderborg, som arbejdet på at få det identificeret og på at få skriften tydet. De har booket en røntgenundersøgelse hos Moesgaard og så må vi se, om vi kan få de resterende bogstaver tydet.
I øvrigt fandt jeg lidt senere en middelaldermønt i form af en Hvid, men jeg må indrømme, at den ikke fyldte så meget i min bevidsthed efter fundet af seglstampen 🙂
Den nære fortid
Mere interesseret i fortiden? Så kan du læse meget mere her: