21. januar: Stivheden er tilbage
Var i dag på loftet for at hente den heldragt jeg for nogle år siden købte i Harald Nyborg. Så koldt er det!
Første mark viste sig at være hård som granit. Forskød derefter detektor-karavanen til en alternativ mark med håb om tyndere frostskorpe i sandede lækroge. Uden succes. Den kolde vind rammer overalt.
Dermed er det i den nærmeste fremtid både umuligt og uansvarligt at hakke med sin kostbare spade i den frosne jord. Der er ikke andet at gøre, end at afvente et par dage med tøvejr. Samt at slå over på fuglefotografering eller at hænge ud på gadehjørner.
Dagens fund fra et af testhullerne blev et lille remspænde af nydelig kvalitet.
18. januar: Fragmenter af fortiden
Først 1½ time på stubmark som hostede op med et enkelt fragment af en bøjlefibel.
Stubbene var lidt høje, så Lone og jeg trak herefter over på sået mark, hvor forholdene var helt perfekte. Kompakt muld, meget lave vækster, næsten ingen jordklæbeeffekt (jord der suger sig til søgehovedet og gør det tungere), altså virkeligt gode forhold.
Endnu et fibel-fragment til Deres Udsendte efter det som Lone på stedet døbte ”mit sædvanlige Lading-held”. Og ja, det virker som om, at det netop på denne lokation er mig der pt. har overhånden. Men det gælder om at holde sig skarp, situationen kan hurtigt ændre sig! Pludselig finder Lone guld, det plejer hun.
De 2 fragmenter var da også lidt en trøst efter at jeg startede med at kvase min iPhone da jeg (2 gange) lukkede bagklappen på min bil. Havde lagt den på taget, for at sikre at den kom til at ligge i den yderste lomme, i de flere lag tøj jeg havde på i den kolde vind.
Ikke så heldigt.
16. januar: Tøvejr
Er jorden stiv? Er den for våd? Kan man søge?
Det måtte afprøves. Afsted det gik til mark med sandet plet med en stubmark som Plan B. Pandelampen blev glemt derhjemme, så max to timer var til rådighed. Pæn, kølig vind, så på med regnbukserne.
Derefter måtte jeg gå en lang tur i græsset i skellet mellem 2 marker, for at nå frem til den planlagte, sandede plet. Ønsker ikke at efterlade dybe spor i marken. Heldigvis var forholdene fine på sandmarken, ingen spor, ingen frost.
Et pænt felt blev afsøgt indtil mørket blev for uigennemtrængeligt. Et enkelt fund blev noteret, en sølvskilling fra 1600-tallet. Svært at se årstallet i skumringen – og også da jeg kom hjem. En slidt lille fyr.
De sidste par fund blev noteret uden at jeg kunne se, hvad det var, da telefonen befandt sig dybt inde i en utilgængelig lomme. Jeg måtte nødtvungent stoppe søgningen. Den dumme, glemte pandelampe!
Stor var overraskelsen og glæden, da jeg efter aftensmaden kiggede nærmere på mørkefundene. Et af dem viste sig ikke at være en stump af en knivende, men faktisk et fragment af en bøjlefibel.
Så var der alligevel gevinst i dag!
1. januar: Frosten truer
Vejrudsigten lover hård frost om natten i de kommende mange dage. Det betyder, at detektorvirksomheden snart må indstilles på ubestemt tid, forhåbentlig blot en uges tid.
På trods af frisk vind og kolde byger måtte jeg derfor afsted et par timer i dag. Et par felter nær en skovkant blev udvalgt, da træerne giver læ og da der er chancer for en borger eller to.
Og ganske rigtigt. Først en ynkelig, lille borger, lidt af en skrælling, faktisk. Men en borger er en borger!
I det næste felt var der en lidt mere imponerende borger, så nu er sæson 2026 for alvor skudt i gang.
På vej tilbage til bilen i halvmørke opnåede jeg sandelig et hattrick. En god start på dagen og ufatteligt, at der kan blive ved med at dukke borgere op så tæt ved parkeringspladsen. Måske jeg skulle duske det område lidt grundigere af, når frosten forsvinder igen.
Meget grundig afsøgning af ganske små ”erogene zoner” på fx, 10×10 meter kunne måske give noget?
Det må prøves!