13. juni: Den kurvede pløjemark
Surprise! Lars havde i dag fundet frem til en gangbar mark, midt i sommerpausen og så var det jo bare med at få lettet anker.
Marken var pløjet for nogen tid siden, så dagens pensum var det helt tunge stof. Vi var 4 veltrænede mandfolk på opgaven, hvilket bestemt ikke var for mange på den kurvede mark.
Dagens fund blev en tenvægt af donut-typen, fundet af værten. Mit bedste fund blev en fin 16-skilling i sølv fra 1856. Sådan en finder jeg ikke hver dag, så den var meget velkommen i fundposen. I alt var der 3 mønter til mig i dag, hvilket vel er OK en mandag efter arbejdstid i juni!
1. juni: Bornholmsk sommerinspiration
Jeg er altid bagud i forhold til at komme igennem alt det herlige læsestof jeg har investeret i. Derfor har jeg en særlig hylde til ulæste bøger og blade, hvor jeg jævnligt henter – og henstiller – nyt læsestof.
For nogen tid siden vandt jeg et gavekort til Detektorshop i en quiz hos Midtdetekt. Pengene brugte jeg på en spændende bog: ”De første og de største fund” – en bog om De Bornholmske Amatørarkæologers historie. Denne fine bog er jeg nu gået i krig med (efter at den har stået et års tid på hylden) og den er fremragende læsning.
Jeg regner med at få bogen læst i løbet af de kommende sommeruger og dermed holde kog i den detektormæssige gryde, men kan allerede nu afsløre, at den indeholder masser af inspiration i forhold til amatørarkæologisk samarbejde, metodikker og skønne fundhistorier. Man skal bare sørge for at nyde den i passende bidder og sørge for selv at samle guldkornene op i de mange forskelligartede fortællinger.
Bogen indeholder historier fra alle slags amatører, professionelle og sågar en lun tandlæge. Den afkræfter til dels myten om, at Bornholm er en ø baseret på klippegrund, med et muldlag der består af 25% oldtidsmetal. Også på Bornholm skal der arbejdes for fundene og dette sker med mange forskellige tilgange, lige fra detektorafsøgning til overfladerekognoscering, dronefoto og organiseret jagt efter helleristninger.
Måske er denne solide sag også kandidat til at blive din foretrukne sommerferielitteratur?
20. maj: Metal i tør jord
I dag gik jeg løs på 2 små jordlodder. – den ene står nysået med solsikker, den anden med majs. Den første mark var en ”våd” drøm for enhver støvsuger da jorden var tør som mel, men placeringen nær et byskilt fik mig til at give marken en chance. I øvrigt har en driftig detektormand ikke mange nysåede marker at vælge imellem, sidst i maj.
Indsatsen var heldigvis ikke forgæves. I første bane lå der et fint korsformet beslag med en del år på dagen, forsynet med en fin, grøn patina.
I den sidste bane, små 3 timer senere, lå der en borgerkrigsmønt. Faktisk min 22. borgerkrigsmønt i år, hvilket er langt over normalen – mit gennemsnit ligger på 9 om året, målt over 14 år, og da vi kun er i maj, må jeg konstatere, at jeg er i rigtig fornuftig gænge i år, i hvert fald hvad borgerkrigsmønter angår. Min tidligere personlige rekord i fund af borgerkrigsmønter stammer fra 2016, hvor jeg fandt 20. Uden de 11 fra Samsøtræffet ville jeg endda stadig ligge på 11 i første halvår.
De 22 borgere er fundet på 9 forskellige marker, så måske har jeg i Deus II fået mig en lækker dirk, der for alvor kan låse den borgerkrigsmæssige lås op, hvem ved?
17. maj: Emils pil
En af sønnens kammerater skyder med bue og pil. Sådan en pil bliver nemt væk i græsset, men spidsen er af metal, så måske kunne en detektor finde den?
Jo, det kunne den. Jeg fik den lokale Robin Hood til at medbringe en pil, hvilket var klogt, for en test viste at spidsen er af jern, så det var nødvendigt at skrue ned for diskriminationen. Robin havde heldigvis været tæt på målet, så pilen blev hurtigt fundet. Den lå så godt skjult i græsset, som ellers var nyslået, at jeg rent faktisk stod oven på pilen, da jeg fik signalet.
15. maj: Viggas sølvring
Da jeg var ved at pakke bilen ud efter hjemkomst fra Samsø blev jeg hidkaldt af min nabo, som havde en lille specialopgave. Hendes lille barnebarn havde tabt sin sølvring et eller andet sted i haven og den var meget savnet.
Jeg greb straks fat i detektoren, startede søgningen under gyngen i æbletræet og efter få sekunder var sølvringen fundet. Så er det bare at heppe på, at tøsens finger må vokse hurtigt i omfang, så ringen kan sidde bedre fast!
13-15. maj: Samsø forår 2022
Så blev det tid til et sidste træf inden sommerpausen. Denne gang gik turen 3 dage til Samsø, hvor det blev tid til en lille fund-rus for mange af de deltagende detektorfolk.
Klik her for at læse en lille beretning om turen til Samsø
8. maj: Ørkenvandring
I dag var vi 6 assorterede detektorfolk på marken. Solen fossede ned i lårkorte stråler imens de nysåede, sandede marker – og detektorteamet – gispede efter vand.
Dagen startede med en 2-skilling fra 1677 til Lars Thygesen, efterfulgt af et fibelfragment til Peter Dybdahl. Herefter var der en 2 skilling 1780 til mig, og 10 patronhylstre pr. mand, hvorefter det var tid til frokost og lidt væske.
Vi startede dagen med at gå side om side på nogle små marker, men det opgav vi, da vi ramte et par større marker. Nu var det bare med at komme ud over sletterne. Der var lange stræk helt uden fund, men til sidst ramte jeg sørme en borger, hvorefter Niels Sejersen gjorde det samme. Det var da ikke så dårligt.
I alt fik jeg ram på 7 mønter denne søndag: 1 borgerkrigsmønt, 2 skilling norsk, 1780, 2 x gule enkroner 1952+ 1956, 2 øre og 1 øre.
Hertil en lille hammer som har fungeret som piberenser, et hundetegn fra 50´erne og et par musketkugler. Alt i alt en fin dag med passende mængder metal under søgehovedet. Lars Thygesen fandt også 7 mønter i ørkensandet, så Deus II virker tilsyneladende også på månen.
7. maj: Børnestrikkepinde
Var i dag i Jem & Fix efter rød spraymaling til mine markeringspinde. De kan godt være lidt svære at få øje på, på en mark hvor der også er stubbe og sådan, så nu har de fået en rød top, så de er til at finde igen, når et felt er søgt til ende.
På vej til Jem & Fix var jeg i Brugsen efter mine foretrukne energibarer med kokossmag (til flamingokassen med detektorproviant som altid står klar i bilen) og da køen i Brugsen var lang endte jeg i afdelingen, hvor der sælges strikkepinde. Her fik jeg øje på nogle fine børnestrikkepinde i plastic, som i hvert fald burde være til at få øje på, på en mark. De er nu indkøbt, så nu har jeg flere bolde at spille med, på den søgeområdeafmærkningsmæssige front.
6. maj: Deus II rydder op i bronzealderen
I dag var der lagt op til en amatørarkæologisk forestilling i 3 akter. Tre forskellige marker á 2 timer, for at være mere præcis.
Første mark er en ”fibelmark”, hvor afsøgningsområdet blev udvidet markant med masser af spor. Ingen fibler, men en enkelt borgerkrigsmønt, som har fået en på hatten. Måske af min spade. Utroligt mange sten på marken! Fik mig til at tænke på den største af alle skiløbere gennem tiderne.
Herefter gik turen til en potentiel fibelmark – en spot hvor jeg tidligere har fundet en enkelt næbfibel og et fibelfragment. Håbet var, at der kunne være flere. Det var der ikke. To timers anstrengelser på bakkerne gav desværre absolut 0 fibler og andre fund tilsammen.
Slutteligt gik turen videre til mark 3, en mark hvor jeg i 2018 har fundet 5 dele af en bronzealderkniv på kanten af en overpløjet høj og 2 år senere en enkelt fibel på den nærliggende mark. Håbet var at der kunne være flere bronze-dele, måske endda flere fibler. Med hjælp fra Dime udstak jeg et overkommeligt søgeområde som blev markeret med 4 sushi-pinde.
Da jeg var cirka halvvejs i søgningen var der signal og sørme om ikke der var tale om et lille bitte, undseeligt stykke af bronzealderkniven. Ikke længe efter var der et svagt, svagt, kælent signal fra stor dybde, som krævede en del gravearbejde, før der var gevinst. Denne gang var gevinsten et fint, stort stykke af kniven.
Jeg har været over den gravhøj flere gange siden 2018, men i dag var altså dagen, hvor kniven blev længere. Jeg takker Deus II for en stor praktisk og psykologisk håndsretning!
I solnedgangens skær løb jeg endda over en lille sølvskilling fra 1722 på vej tilbage til bilen. Men nu var der heller ikke mere juice i benene efter 6 timer på kuperede marker!
4. maj: Næbfibel no. 17
Det er tydeligvis sæson for næbfibler. Endnu et eksemplar sprællede i min fundpose efter 3 timers søgning på tør, stenet mark. Endda et fint eksemplar. Hertil kom 7 mønter, hvilket ikke er dårligt på 3 timer på en mark der minder om månens overflade.
Et opslag i statistikkerne viser, at der er tale om min 17. næbfibel (inkl. fragmenter) fundet på 14 år. I de seneste 3 år har jeg oppet mig og ligger nu på en runrate på 3 næbfibler pr. år. Og med gode chancer for at sætte ny rekord i år, blot mangler jeg én – eller bare et fragment, for at kunne hakke løs i sengestolpen igen!
På vej til månebasen fandt jeg tid til at køre forbi posthuset (Brugsen i Stjær) for at hente en ny, lækker værktøjsvest til sommerbrug. Denne minder meget om min dejlige Helly Hansen vest, men den er lettere og mere luftig – masser af dejlige huller, som jeg forventer mig meget af, når sommerens hede forhåbentlig søger min vej.
2. maj: Næbfibel
Efter 3 ret fundfattige besøg på den mark jeg nu engang har prioriteret højest i foråret var der endelig gevinst. Oven i købet var jeg i selskab med min gode ex-kollega Henrik, som var aktiv med sit førsteklasses videoudstyr. Således opmuntret gik der kun få minutter, før jeg stod med en næbfibel i hånden.
Klik her for at se Henrik Dreyers video
Lidt senere var der gevinst igen, i form af en større tenvægt af donut-typen.
Dagen sluttede med fundet af et lille tabletformet vægtlod i bly. Skønt at få et par hak i sengestolpen igen efter mange ugers tørke, heraf 3 ugers fundtørke.
26. april: Musketkuglen
Jeg har søgeretten på en mark, hvor jeg er i gang med en systematisk afsøgning. Det har udviklet sig til et flerårsprojekt, da den pågældende mark giver fund med større interval end andre gode marker og dermed ofte bliver nedprioriteret. Ved mit seneste besøg var der dog gevinst i form af en smuk bøjlefibel, så jeg har i nogen tid glædet mig til et gensyn med de stenede, nysåede agre.
I dag tog jeg så et felt mere på marken, faktisk et pænt stort felt, men fundene udeblev. Og dog, jeg fandt da en enkelt musketkugle.
24. april – II: Morgenstund har guld i mund
Så blev det Michael Røndes store dag. Helt vanvittigt havde han inviteret til søgning fra kl. 06.00, hvilket kun Lars Thygesen kunne leve op til. Sejersen dukkede op ved 7-tiden, men da var det allerede for sent. Allerede 6.19 tikkede en besked ind i vores messenger-gruppe med et foto af et jernalder guldsmykke, som Michael havde fundet. Det så jeg så 11 minutter senere, da vækkeuret ringede….
Inden jeg ankom til gerningsstedet kl. 8.30 (og havde glemt mit headset, briller og højre sko i skyndingen) havde Michael fundet yderligere en sølvbarre, mulig vikingetid og en nål, mulig bronzealder. Men så var det da heldigvis også slut.
Lars og Niels høvlede mønter op, men ellers var der ikke flere fund i dag. Vi sluttede tidligt, da Michael var under tøflen, men pyt med det, der var jo også Formel 1 i dag.
24. april: Spisepinde
Har lidt fundtørke i disse dage, men der tikker da jævnligt nogle mønter ind, så helt elendigt er det jo ikke.
Til gengæld optimerer jeg til stadighed på udstyret. Seneste påhit er at bruge sushi-spisepinde som markeringspinde. Fordelen er dels at de kan være i en lomme, uden at være i vejen. Dermed kan jeg have dem med overalt. Og dels at de i nødsfald kan efterlades på marken, uden at gøre skade.
Så næste gang vi bestiller sushi take-away og ekspedienten spørger, hvor mange personer vi er, så er svaret ”8” 🙂
22. april: Sejersens lækre skede
Havde i dag besøg af Niels, som var på ”fri fod” i 4 dage og som har benyttet lejligheden til at slide sin arm op på forskellige marker.
I dag hjalp han mig med at afsøge en ”kirkemark” og gjorde et par spændende fund. Dels en ornamenteret tenvægt, dels en pænt stor knivskede i bronze og med forgyldning. Næppe et oldtidsfund, men mon ikke den har en vis alder, det er jo ved at være nogle år siden, man sådan gik med knive og den slags. Og forresten fandt han også en dubsko – i jern.
Jeg selv holder åbenbart fundpause og fandt ikke andet end nyere mønter og knapper.
18. april: Højt at flyve
Så kom der varme på, derude. Afsted med mig, den sidste dag i påsken. Fire timer på marken, først et par felter på kendte marker, så et par timer på nye marker. En enkelt skillingsmønt fra 1842 var dagens fund, ellers intet. Man er ved at komme lidt ned på jorden igen efter forårets hidtidige overflod af fund, er man!
15. april: Besøg fra sydhavsøerne
I dag var der fornemt besøg fra Fyn og Ærø, som oven i købet havde medbragt lækkert, lækkert, friskt bagværk til morgenkaffen. Jeg havde i dagens anledning fundet en mark, som virkede ret lovende. Pløjet, harvet, sået, tromlet og endda vandet af moder natur. En mark udvalgt med omhu. Den er på 15 hektar, hvoraf jeg systematisk har afsøgt de 3,5 og herfra indleveret 47 fund fra jernalder til middelalder. Det har ved stikprøver på marken vist sig at resten af matriklen også er meget lovende og det var udgangspunktet.
Vejret var koldt, overskyet, endda tåget. Det var dagen før foråret startede.
Hvis vi starter med mig selv, så var dagens fund et lille quint-lod og en 10-øre i sølv fra 1874. Fornuftige fund, bevares, men ikke i superligaen, som sådan.
Vi fortsatte i fællesskab den systematiske afsøgning af marken, forsøgte endda at flytte lidt rundt, men lige lidt hjalp det. Dagens fund bestod primært af hønseringe i fin kvalitet.
Og dog. Glenn fandt nemlig ret hurtigt et formodet bly-vægtlod i den tunge ende – hele 102 gram.
Og undervejs fandt han desuden et fornuftigt remendebeslag. Sådan et skal man ikke kimse af.
Og til allersidst fandt Jan en del af et seletøjsbeslag fra vikingetiden, som vist var dagens fund.
Heldigvis var det en fantastisk hyggelig dag som desværre gik alt for hurtigt.
13. april: Spændende fibelfragment
På denne tid af året er der fine muligheder for at drage nytte af vinterens erfaringer. Hotspots der er dukket op i årets løb kan nu afsøges systematisk på fast, flad grund, og dermed kan det på optimal vis afsløres om der er tale om enlige svaler eller sort sol.
I dag gik det løs i fire stive klokketimer. Vejret var fantastisk, jeg endte med at søge i t-shirt og stråhat på samme mark, som for 5 dage siden var plaget af stormvind og sne. Fundene var ikke mange, men omtrent halvvejs var der alligevel bonus i form af et fibelfragment. I første omgang tænkte jeg blot “pladefibel, fragment” – se selv her:
Da jeg kom hjem og kiggede lidt nærmere på det blev jeg hurtigt klar over, at der måtte være tale om et fragment af en trefliget fibel. Et opslag i Harjas Fibeltabel viste, at en næsten tilsvarende er fundet på Fyn i forbindelse med træffet “Bifrost 2013”. Her deltog jeg selv og sørme om ikke jeg havde et foto af den pågældende fibel i eget arkiv – se blot her og bemærk lighederne:
Efter fire timers systematik slog jeg et anarkistisk, ja nærmest fornuftsstridigt slag ud over en nærliggende mark, og sørme om ikke der uventet dukkede en borgerkrigsmønt op i kanten af marken. Fem timers søgning, to stykker formodet danefæ – det er da godkendt!
8. april: Solidt arbejde giver resultater
Fire timer i stiv kuling, systematisk afsøgning, tålmodighed, heftige snebyger. Håb om flere fibler på “ny” fibelmark.
Ingen fibler, men 2 trøstepræmier af fin karat. Den første var en 2 skilling klipping, Christian II, 1518-22. Mit 6. eksemplar af slagsen. Tænk engang, at man stoppede produktionen af disse for præcis 500 år siden!
Det andet fund var en regnepenning, nr. 7 på 14 år. To af disse har i øvrigt udløst danefædusør, 3 har ikke og 2 er stadig udestående.
3. april: Da tungerne blev luftet
En hård dag på marken. Vi var 5 på togt og havde 100 hektar at boltre os på, herunder en del stejle bakker og store skråninger nær en stor sø i Skanderborg Kommune.
Efter de indledende manøvrer med morgenbrød og fejring af fund gjort siden sidst, var det tid til at vakle ud på markerne. Der skulle kun gå 5 minutter, før dagens første fibel var i hus, en lækker tungeformet pladefibel, formentlig vikingetid. Sådanne fibler er ikke helt almindelige og det var da også min første af sin slags.
Herefter trak vi rundt på marken så godt vi kunne, med henblik på at afsløre yderligere hotspots. Det lykkedes Lars T. at vride et tabletformet vægtlod i bronze ud af den nysåede mark, før vi holdt frokost med lækre pølser, brød og Mikkels medbragte klosterbryg.
Herefter fokuserede vi på at se, om der skulle være flere fibler i området, hvor vikingetidsfiblen blev fundet og det skulle der vise sig at være.
Først var det Mikkel, der slog til med en super velbevaret pladefibel med lækker ornamentik.
Herefter var jeg selv heldig igen, denne gang var der tale om et fragment af en større næbfibel.
Dagens sidste fibel fik jeg også lov at finde, denne gang et fragment af en kort, ligearmet bøjlefibel.
Dagen sluttede med et hyggeligt besøg af ejeren af nabomarkerne, som fremviste fine flintefund mm. og sågar gav tilladelse til at vi også afsøger hans marker. Hvad mere kan man ønske sig?
Efter en lang dag på kurvede marker, flere gange med tungerne hængende ud af halsene, gik turen hjemad. For mit vedkommende til en hurtig udpakning af bilen, efterfulgt af 11 timers søvn. Det kræver god form at være detektormand!
1. april: Sangen fra dybet
Efter succesen med siliquaen og de øvrige fund gav jeg den i dag hele armen i en hel stribe af sammenhængende søgefelter. Uanset mine anstrengelser blev det ikke til fund af skæbneforandrende betydning – dagens bedste blev en klinkeprop i bly af pæn størrelse, som dukkede op i det allerførste søgefelt på ca. 25×30 meter.
Herefter blev det blot til et fragment af en norsk 2-skilling fra starten af 1700-tallet. Og nå ja, i enden af et søgefelt sang Deus II pludselig en smuk, klar melodi fra selve dybet af den tromlede mark. Det viste sig at være en sky 1771´er, der med sin oxiderede krop af det pureste kobber lod sig lokke af mit multifrekvente vidunder.
29. marts: Tromlet mark med stor overraskelse
Forårsvarmen er endnu ikke dukket op, til gengæld er der sket det, at en af de marker jeg har tænkt mig at afsøge systematisk i den kommende tid nu er nysået og tromlet. Det vil sige, at den er flad som en pandekage og kompakt som en kiksekage. Vi taler her om en mark, hvor der reelt er mulighed for vikingetidsgenstande, hvilket ikke er så udbredt på ”mine” marker.
I dag havde jeg mulighed for 3 timers søgning – tak til Sommertiden – og det gav fine resultater, heriblandt endda faktisk et exceptionelt fint fund. Dagens første fund var dog mere genkendeligt, nemlig et tabletformet vægtlod i bly. Slet ikke nogen dårlig start.
Herefter gik turen tilbage til bilen for at hente en ekstra jakke, tykkere handsker, en varmere hue og tætsiddende sportsbriller der kunne reducerer den tårestrøm den kolde vind ellers fremkaldte. Jeg skiftede dog ikke til varmere bukser, da der var reel fare for at fryse røven af under en sådan manøvre.
Næste fund var unikt – en lillebitte sølvmønt, senere identificeret som en siliqua, dvs. en lille romersk/byzantinsk sølvmønt fra jernalderen, muligvis kommet til Danmark via England engang i vikingetiden. Lidt af et scoop, den slags ser man ikke så mange af som detektorfund, her i landet.
Dagens sidste fine fund var en noget omskåret cirkulær pladefibel. En fin afslutning på et fint hattrick!
27. marts: Vægtloddet
Så blev det tid til en lille hyggetur, hvor jeg var underviser for en bekendt, som gerne ville prøve at gå med detektor. Dog blev turen reduceret til et par timers søgning, da den stakkels mand var blevet ramt af corona, netop på den dag, som vi så længe havde haft i kalenderen.
Dagens fund blev et lille vægtlod, så lidt fik vi da ud af anstrengelserne!
Manden var heldigvis ikke mere syg, end at han selvsamme eftermiddag købte en brugt Deus med pinpointer og det hele.
25. marts: 14 år måtte jeg vente
Skæbnen tog mig i dag i hånden, førte mig ud til Niels Sejersen og skænkede mig det fineste fund i mands minde. Jeg har flere gange oplevet at min sidemand har fundet en komplet, trefliget fibel, også på egne marker, og selv har jeg fundet flere fragmenter, men i dag kom forløsningen i form af et fint ornamenteret, intakt eksemplar i fineste stand.
Stor tak til Niels for at udholde mit selvtilfredse smil hele resten af denne fredag og tak til Niels og Mikkel for at lukke mig ind på denne prægtige mark. Jeg ser frem til at betale tilbage!
22. marts: Deus II slår til igen
Jeg har en mark, hvor fiblerne gror langsomt. Den er stor, rektangulær og lækker, sine steder lidt stenet. Gennem årene har jeg fundet 3 jernalderfibler på marken, en longcross plus det løse. Hvert forår får den af samme grund en ny chance og kvadrat efter kvadrat bliver dækket af på Google Earth.
I dag var det igen forår på den store, dejlige mark, hvor der er så langt mellem fundene. Vejret var perfekt forår, marken nysået og Deus II proppet med strøm. Jeg begyndt straks at tælle knapper, nåede i dagens løb til 5, men der var også andre fund i dag.
Først en utroligt velbevaret ligearmet bøjlefibel som gav dagen mening.
Derefter en lille skilling fra1763.
Begge dele fundet i knastør, stenet jord i et lille 2-timers slot efter arbejdstid.
22. marts: Amatørnissen og tenvægten
Deus II beviste igen i dag sin evne til at finde små tenvægte. En lille sølvmønt lod sig også finde, så langt, så godt. Men efter en times søgning, halvdelen af den planlagte session, sagde Deus II godnat og lukkede ned.
Det viste sig, at amatørnisse A. Faurskov har glemt at holde øje med søgehovedets batteristatus. Ak ja. Dermed var der ikke meget andet at gøre, end at køre hjem. Ingen oplader medbragt, ingen reservedetektor medbragt.
Må se om jeg kan få råd til et supplerende søgehoved, er altid godt med lidt redundans!
20. marts: Gudslammet fra Hammel
I ugens løb havde jeg en rask lille messenger-snak med Martin fra nær Hammel og det udmøntede sig i, at vi i dag mødtes for at lege lidt med droner. Efterfølgende tog vi en tur på marken for at se om der skulle være noget godt at finde på sådan en fin, lidt kølig søndag.
Det var der da. Selv løb jeg ind i en lille, fin donut-formet tenvægt og en 1771´er. Dagens bedste fund blev dog et gudslam, som fandt Martin.
18. marts: Dronning Christinas Öre
Endnu en fyraftenstur på marken, denne gang på jagt efter middelaldermetal. Det lykkedes ikke helt, men det var tæt på. Og nærheden til middelalder bestod i en for mig ny mønttype, nemlig en 1-øre fra 1633, slået i Sverige af Dronning Christina.
Mønten er i fin stand og endda udstyret med en gennemboring, så måske har den været båret som smykke – eller måske er den på denne måde blevet markeret som en falsk mønt. Man ved det ikke!
16. marts: Stormandsgården der blev væk
De er sgu´ dejlige på Skanderborg Museum. I går meldte de ud, at de gerne ville bede om hjælp til at afsøge et par marker, i jagten på en gammel stormandsgård. Først i dag havde jeg tid til at reagere – 1½ time havde jeg til rådighed før mørkefald.
Det var sådan set en ganske fin mark. Altså slet ikke en fundtom mark, man følte sig underholdt. Relativt få stykker affald i forhold til fundmængden. Hvilket bringer mig videre til dagens fund:
- 2 mønter (1 skilling 1863, 1 skilling 1771)
- 6 knapper
- 2 musketkugler
- 2 formodede sakse
- 1 fingerbøl
- 1 lommeursnøgle
- 2 firkantede små stykker bly fra Aarhus
- 1 patineret metalstykke
- + lidt affald.
Det er kun når der ikke er nogen ”fede” fund, at jeg tæller knapper. I dag talte jeg så knapper! Stormandsgården fandt jeg ikke. Ikke i dag.
14. marts: Dørhammer som danefæ
Så fik man prøvet det med! Fik i dag et danefæbrev med en fin dusør for en del af en formodet dørhammer. Et uventet hak i den gamle sengestolpe, må jeg nok sige.
Selv havde jeg troet, at der var tale om en bundprop fra en gammel lysekrone, men man har jo lov at lære.
Jeg siger tak for både brevet og dusøren!
13. marts: Stalingrad, Skalk og jomfrumarker
I dag havde Michel Rønde inviteret på ”jomfrumarker” med videre. Første mark, kodenavn ”Stalingrad”, lå med udsigt til en kendt fibellokation, men viste sig desværre ikke at rumme alverdens fund.
Vi rykkede snart videre til en anden lovende jomfrumark, kodenavn ”Skalk”. På denne mark, som lå med dejligt, blødt græs, var der desværre heller ikke den store gevinst, når man da ser bort fra en ”sidegevinst”, som såede tvivl om, hvorvidt der rent faktisk var tale om en jomfrumark i ordets bogstaveligste forstand.
Let distraherede rykkede vi videre til ”kendte” marker. På den første er der tidligere fundet en korsfibel og her lykkedes det Deres udsendte at udvide fundmængden med et smukt stykke metal med ukendt funktion og alder. Gammelt ser det ud og det kunne godt ligne et beslag af en slags, i fragmenteret tilstand.
Efter en af Mikkel, fra bunden lavet, lækker, svampebaseret forret, rykkede vi videre til dagens sidste marker, hvor der tidligere er gjort fund af en håndfuld fibler på et par træf. Her startede vi med den rutinemæssige omgang ristede pølser med brød, hvorefter jagten gik ind.
Det blev Michael Rønde selv der snuppede dagens bedste fund i form af en flot korsfibel. Virkelig et klassefund. Selv måtte jeg nøjes med en moderne 5-krone, 25 øre 1874 i sølv samt 11 defekte knapper, men sådan kan det jo gå.
11. marts: Læhegn og vindmøller
Nogle bygger læhegn, andre bygger vindmøller, siger man. I dag lå min sympati så afgjort hos de der bygger læhegn, det er helt sikkert! Efter en time i iskold kuling, uden fund, var det en fornøjelse da jeg kunne søge (!) i sikkerhed nær et læhegn, hvor også mønterne skulle vise sig at have fundet ro.
I disse kølige, men dæmpede vindstrømme fandt jeg omgående en lækker lille 2-skilling fra 1716, slået i Glückstadt. Så begyndte det jo at ligne noget, så jeg målte endnu et mindre felt ud og i dette kunne jeg hurtigt føje en lille borgerkrigsmønt til samlingen.
Der er nu ikke noget så skønt, som en veludført, systematisk afsøgning. Følelsen af ikke at spilde tiden, følelsen af taktisk overlegenhed, følelsen af den totale tilfredsstillelse. Livet er skønt!
8. marts: Der er så fuld af sjov, inde i en skov
I dag var vi en halv snes stykker, der var lokket en tur i skoven af Museum Skanderborg i jagten på en forsvunden lokation. Det er altid udfordrende at søge i en skov og det var det da også i dag med forcering af fugtige lavninger, markante bakker osv., men hvad gør det, når der er chance for spændende fund.
Mine bedste fund i dag blev 2 musketkugler, 1 hestesko og 2 blåbær-muffins. Det kunne have været bedre, men det kunne så sandelig også have været værre! Motionen skal man jo heller ikke kimse af, vel?
6. marts: Den tyske vikingetidsmønt
Havde en håndfuld hjælpere med på marken for et par måneder siden og det var en god ide, for det har nu inspireret mig til at udvide min afsøgning af en jernalderlokalitet.
Jeg kastede 4 timer i at afsøge et antal kvadrater på hver 25 x 35 meter, indtil jeg var ved at segne af træthed – og var ret sulten. Dagens hit var så ubetinget en fin, let bøjet, sølvmønt, en denar slået i Køln i år 1027-36 af Kejser Konrad II, i samarbejde med en biskop Pilgrim, så vidt jeg kan læse mig til. Læs mere her: https://www.kuenker.de/en/archiv/stueck/244330 (Dannenberg 381)
Mønten har tilsyneladende haft et lille hul, så måske den har været båret som smykke af en vikingekriger eller hans yndige frue tilbage i sin tid. Hvad ved man?
Ud over mønten fandt jeg også et lille stykke af en ornamenteret fibel samt en lille 1-skilling fra 1779, slået i Norge og en svensk 5-øre.
4. marts: 30 x 100 meter jernalderjagt
Jeg fandt i oktober sidste år en romer og en korsfibel på en mark i Nørre Vissing. Siden har jeg afsøgt et pænt område rundt om fundstedet, helt uden yderligere fund. I dag tog jeg så en ordentlig bid mere, i form af et område på 30 x 100 meter, som blev afsøgt nidkært, tungt bevæbnet med masser af optimisme og den mytiske Deus II.
Desværre fandt jeg ikke en skrue, selv om jeg kastede 3 kornfede timer i projektet, men sådan er detektormandens lod. Nogle gange i hvert fald.
25. februar: Den lille borger
Endnu engang havde jeg fået sparet helbred nok sammen til et par timers frisk luft på marken. Sådan en corona-hoste hænger godt ved, skulle jeg hilse og sige! Igen på sandet jord, med håb om middelalder-fund.
Og ja, efter 30 centimeters søgning var der gevinst i form af en borgerkrigsmønt, endda i det seneste spor jeg mente at have afsøgt for 5 dage siden, i nedkølet, feberforvildet tilstand.
Herefter ikke flere mønter, men til gengæld en lille malmgrydefod og en større bronzenitte. Tre fundposer er da ikke så ringe en høst, for et midaldrende corona-vrag!
20. februar: Søgning i silende regn
Første tur på parken post-corona foregik (host, host) på en råkold, sandet mark i tiltagende regnvejr. En glimrende anledning til at teste det spitzen-klasse regntøj jeg fik i julegave, udvalgt efter rådslagning med regnvante normænd af fineste karat.
Regntøjet holdt fint vandet ude, ligeså handskerne. Til gengæld tog min Helly Hansen arbejdsvest vand ind i stride strømme, så det kommer til at tage et par dage at få den tør igen. Godt at Deus II kan holde til masser af vand!
To timers søgning i februar-regnen gav begrænset med fund, men dog blev det til et par fine remspænder fra nyere tid. Det mest positive er, at når der kan ligge remspænder af denne størrelse på marken, så kan der også sagtens gemme sig flere middelaldermønter, på trods af at jeg faktisk har afsøgt marken systematisk 2 gange!
13. februar: Så gik den ikke længere
Puha, efter fredagens kolde tyrker gik der mere end et døgn før jeg fik varmen igen. Det havde sin årsag – en PCR-test viser nemlig at jeg har fået corona og dermed må indstille mig på at holde mig lidt i ro.
En stor skam, havde ellers regnet med en god dag på marken denne søndag, men må nu nøjes med lidt FailArmy på YouTube og vidunderlige Seinfeld på Netflix, imens jeg får en kop kaffe, spiser fastelavnsboller og på en kontrolleret måde svæver mellem liv og død.
11. februar: 3 kolde marker og 1 borger
Var i dag tilbage på marken med den lækre muld, som skulle have en chance mere. Det lykkedes ikke at gøre nævneværdige fund på denne mark, eller dens nabomark, så jeg besluttede at ræse ud til en middelalder mark, som jeg er i gang med at afsøge systematisk, for anden gang.
Det er et kæmpe projekt, som strækker sig over flere sæsoner. I dag fik jeg gjort en fin lille etape færdig og da solen var gået godt og grundigt ned over den med isnende kulde forblæste mark, stod jeg med min første Deus II-borger i hånden. Lidt af en milepæl for mig.
Faktisk var jeg i tvivl om jeg havde afsøgt det pågældende spor ved mit seneste besøg, så jeg tog det bagfra, for en sikkerheds skyld. Klogt, skulle det vise sig, da den fine borger gav et skønt signal og på alle måder reddede en iskold, blæsende dag for mig.
Herefter var det blot at hente sushi og køre hjem i varmen.
8. februar : Den lange march
Fik pludselig trang til en tur efter arbejde, nu hvor dagene bliver længere. Men sjovt som en mark kan se lille og overskuelig ud på et kort og så være utroligt lang i virkeligheden.
Det endte i hvert fald med at jeg kl. 18.00 stod på en mark i buldermørke, 1,5 kilometer fra min bil. Til gengæld var den sidste mark “in the middle of nowhere” af udsøgt kvalitet, med lækker, lækker muld. En skam at jeg ikke fik tid til at søge dér i mere end 10 minutter. Nu bliver jeg jo nødt til at besøge den igen!
7. februar: Fundaflevering
Så var jeg på metal-date på Museum Skanderborg og fik afleveret 90 fund fra før-corona og frem til nu. Det har jeg godt nok glædet mig til længe.
Jeg fik ikke taget nogen fotos, selv om motiverne bestemt var der, så her er i stedet et par arkiv-fotos:
6. februar: De Dryppende Næsers Dirhemmark
I dag gik turen til Hjortshøj, hvor Mikkel havde inviteret os ud på en mark, hvor han og Niels for få år siden har fundet en lille dirhem-skat. Håbet var at finde flere og det kom rent faktisk til at ske!
Det var en kold dag, med hagl, sne og regn i bygevis, så det var bestemt ikke en dag for tøse-detektor-drenge. Jorden var ret leret, så vi var enige om, at de muldvarpe der alligevel huserede på markerne måtte være de sejeste af de seje. Lissom os!
Inden vi kunne gå i gang var det dog tid til en lille forret, kreeret af Niels. Der skal ikke mangle noget, når vi er på tur, det er helt sikkert!
Herefter kunne søgningen begynde og det korte af det lange var, at Lars Thygesen slog til med en ½ dirhem.
Herefter kom en haglbyge så kraftig, at muldvarpene trak dybt ned i mulden lerjorden og vi andre trak i læ i laden, som vi generøst havde fået stillet til rådighed. Her blev Michael Røndes lille grill sat i gang (Michael havde meldt afbud pga. noget emhætte-montering) med at varme pølser og brød. Først var det dog tid til en lækker forret, lavet af Mikkel – en hjemmelavet rejecocktail med ægte hjemmelavet Thousand Island dressing!
Så var det tid til mere metaljagt, denne gang med en runde på marken, efterfulgt af udvidet dirhem-jagt. Her måtte jeg selv træde til og snuppe et lille klip med fine arabiske skrifttegn.
Endnu en god dag på marken – god mad, godt selskab, fine fund!
5. februar: 2021 – statistisk set
Jeg blev ved indgangen til 2021 af Midtjysk Detektorforening bedt om at holde styr på, hvor mange km jeg gik i årets løb, så de kunne bruge det i en quiz. Skønt for klubben, et stort arbejde for mig!
Nå, hvad gør man ikke for sin klub. Jeg har trofast holdt styr på sagerne i årets løb og her er så resultatet, til glæde for de tapre og udholdende læsere på dette site:
- I 2021 har jeg været på marken i 54 forskellige dage. Dvs. godt en dag om ugen (1,04 ture pr. uge).
- Korteste dagstur var på 500 meter, længste var på 9,41 km. Gennemsnitligt går jeg 3,96 km på en detektortur og i alt i årets løb er det blevet til 214,04 km på marken.
- Hvis vi regner med at jeg går ca. 1,5 km i timen i gennemsnit har jeg dermed tilbragt 321,07 timer på marken, ekskl. pauser og kørsel til og fra markerne. Dvs. 6,16 timer pr. uge.
I øvrigt fandt jeg 30 genstande som jeg regner med er danefæ i årets løb, hvilket faktisk er det laveste antal siden 2014, men til gengæld ligger ret præcist på gennemsnittet siden 2009, hvor jeg indleverede min første 2 danefæ-genstande. De 30 genstande er dog ekskl. de tilfælde, hvor jeg har hjulpet med at udgrave skattefund og i 2021 fandt jeg en del borgerkrigsmønter på den konto 🙂
Fordelingen over sæsonens detektorvandring kan ses i grafikken herunder (1 er januar osv.):
31. januar: Intet at rapportere
Det er ikke hver gang man er på marken, at der er fund. Dagens tur var godt nok en ret spontan tur, men derfor kunne man jo godt være heldig. Men det var jeg så ikke.
Det er dog min erfaring, at jo mere jeg øver mig, jo heldigere bliver jeg.
30. januar: Danefædagen er tilbage!
Efter sidste års aflysning af danefædagen og 3 år i Jelling var vi i år tilbage på Nationalmuseet i København efter 5 års fravær. Sidst vi var der, var Dronningen tilstede, denne gang var dagen lidt mere afdæmpet, sikkert også fordi det har været svært at planlægge i disse corona-tider.
Dagens program bestod af flere indlæg, herunder et fint indlæg om de seneste danefæ-nyheder ved Anne-Kathrine Kjerulff samt en masse ny viden om Franz Fugls fine smykke fra Bøvling ved Peter Pentz. Vi hørte også om tekstilforskning ved Ulla Mannering, om den aktuelle vikingeudstilling, igen fremført af Peter Pentz, samt om konservering ved Jan Bruun Jensen.
Som det fremgår af et af de fotos jeg herunder linker til, har der de seneste år været store udsving i antallet af indkomne genstande til danefæbehandling. Dette skyldes naturligvis dels corona, men også sådan noget som at en enkelt mønskat indeholdt små 7.000 mønter.
Klik her for at se flere fotos fra dagen.
Da foto-forholdene ikke var specielt fantastiske i foredragssalen har jeg valgt at gengive en del fotos i sort/hvid og dermed skåne jer for nogle ret mislykkede farver på de pågældende fotos.
Jeg havde fornøjelsen af at følges med Michael Rønde og Lars Thygesen til København tur/retur. Ud over den spændende udstilling fik vi den ekstra oplevelse at køre på tværs af Danmark gennem den heftige storm Malik, med begge hænder solidt plantet på rattet. Vi valgte at tage aftensmaden i Nyborg, for at være sikre på at komme over broen, før den eventuelt lukkede, hvilket den da også gjorde kl. 21.15 denne aften.
27. januar: Møntskatten
I perioden 14. august 2012 og frem til 8. januar i år har jeg fundet 3 små sølvmønter fra 1600-tallet indenfor et område på 15×2 meter. Altså er der tale om en ægte møntskat, selv om mønterne hver især er yngre end 1536.
Jeg har siden fundet af de 2 første mønter i 2012 afsøgt området flere gange, i håb om at finde flere af disse fine, små sølvmønter, men først da jeg var på tur med den spritnye Deus II var der held med det.
Det særlige ved disse mønter fra Christian IVs tid er, at de er i fantastisk fin kvalitet og alle stammer fra områder der i dag er tyske.
Jeg burde egentlig for længe siden have indleveret de 2 første som et skattefund, men nu er den 3. mønt dukket op og de er alle lagt i DIME, klar til den videre færd på den elektroniske danefæ-motorvej.
Tænker at jeg skal over området igen med Deus II, bare for en sikkerheds skyld. Faktisk dukkede de første 2 små mønter op efter at jeg 15 meter derfra havde fundet to sølvmønter fra vikingetiden og derefter afsøgte området grundigt. Så måske ligger der også en vikingemønt eller to mere og venter på mig!
Der har tilsyneladende været adgang til godt sølv, da disse mønter blev slået. Mønterne er tydeligvis meget velbevarede efter små 500 år i jorden så de må være lavet i god kvalitet.
22. januar: Et vindue til fortiden
I en lille familie er tidsplaner en by i Rusland, så derfor endte jeg pludselig på marken et par timer før forventet og med en såkaldt “skarp bagkant”. Tre timer var der at rutte med, så det var bare med at få ploven i furen, næsen i jorden eller fut i fejemøget, som man siger. Jeg lagde derfor ud med 1½ times systematisk afsøgning, efterfulgt af 1½ times fri leg.
Den systematiske afsøgning gav 20 stykker smeltet bronze, 3 stykker smeltet tin, 1 musketkugle og en 1-øre 1883. Hertil kommer en mængde affald, så der var godt gang i graveredskaberne, selv om jeg faktisk for år tilbage har afsøgt området systematisk en enkelt gang. Hovedpræmien var dog en flot hvid, slået i Malmø, 1440-1448 af Christopher af Bajern, skulle jeg mene.
Den frie leg gav et fund i en helt anden ende af spektret. Knap så mange tin- og bronzestykker, men til gengæld en nyhed for mig i form af et stykke bly med indsat glas. Altså et stykket af sprossen fra et vindue, inkl. glas. Stykket er fundet på en lokation med mange middelalderfund, så måske er det et stykke af et vinduesparti fra middelalderen, hvor der lå et kloster i nærheden af fundstedet.
18. januar: En lille sølvmønt
Var i dag på fri fod i en times tid, dog uden adgang til et køretøj med mere end 2 hjul. Det blev derfor til en rask lille tur på den lokale mark, hvilket kastede en 1-øre fra 1894 af sig, efterfulgt at en fin sølvmønt, en 4-skilling 1854. Det var da OK, når nu vikingemønterne ikke rørte på sig.
15. januar: En halv fibel og et fladt dæk
Endnu en dag på marken med Deus II, efter en lang uges ventetid i vintermørket. Dagens mission var at hjælpe Rasmus Søndergaard og Claus Ehrenreich med at afsøge store, nye marker, i håb om at finde områder med gamle metalgenstande. Også Christian Børsting var tilkaldt og således var der på denne dag 2 x Deus II og 2 x Minelab E800 på markerne nær Viborg.
Vi fik alle noget ud af det. Rasmus og jeg kunne udveksle erfaringer med Deus II. Rasmus og Claus fik hjælp til at prøve markerne af. Claus fandt en borger og Christian og jeg fandt hver sin halvdel af en pladefibel (jeps, forrige weekends historie gentog sig). Oven i købet fik vi alle morgenbrød og lækre træstammer af Rasmus, samt dejlig kaffe. Og Christian fik til sidst hjælp til at skifte hjul på sin bil, som holdt punkteret i rabatten efter første mark. Alt var godt! Dog var der den lille komplikation, at det tog 45 minutter at få reservehjulet vristet fri af bilen, før vi på 5 minutter kunne skifte det….
I øvrigt fandt jeg efter 3 timer på marken ud af, at jeg i går havde fumlet, da jeg opgraderede Deus II til ver. 0.6. Jeg havde nemlig derefter tilrettet mit hjemmelavede program 15, AF1, men åbenbart ikke fået gemt det ordentligt, for indstillingerne var blot dem fra program 2. Så måske var træerne groet ind i himlen i går, hvis jeg havde været mere vågen. Hvem ved?
14. januar: En time på marken
Var i dag på marken for at tjekke om træerne gror ind i himlen.
Det gjorde de ikke…
9. januar: Romersk jernalder
Var i dag på en kold, kold, snehvid mark i små 6 timer, så det var noget af en test af Deus II. Værten for dagens søgning var Rasmus Nielsen og forventningerne til marken var, som altid, i top.
Det blev dog ikke til en decideret rus af fund i dag, men dog alligevel et par spændende fibler sidst på dagen. Først var det Lars Birch der var den dygtige finder af en fin romersk jernalderfibel og lidt senere, efter en lang ilmarch hen over marken, kunne jeg supplere med endnu en usædvanlig fibel af fra samme tidsperiode.
Dermed fik jeg ret hurtigt fundet min første Deus II-fibel, oven i købet en type jeg ikke før har fundet, fra Almgrens gruppe II, år 1-50. Tak til Mathias Holch Kaas og Mads Leen Jensen for ID i Detektor Danmark.
Ud over denne var det småt med fund, men et par mønter blev det da til (5 øre delfin og en kobber skillingsmønt fra ca. 1812) samt nogle knapper, bæltespænder og to stopfyldte lommer med dåser og sølvpapir.
Vi fik alle testet vore støvler, handsker, regntøj og huer ganske grundigt, både i forhold til vand, sne og kulde, så det var en fin dag på marken. Stor tak til Rasmus og Co. for nygrillede hotdogs, kaffe og morgenbrød!
Deus II vs. 6 x Deus I, så vidt jeg talte op:
- Mønter: 2-5
- Fibler: 1-1
Lidt en tynd statistik. Igen. Men sjovt 🙂
8. januar: Deus II imponerer igen
I tirsdags fik jeg fingrene i mit helt eget eksemplar af Deus II (jubel) men først i dag fik jeg mulighed for en lille søgetur på markerne omkring Nørre Vissing.
Jeg har i mellemtiden lavet mit eget lille program, baseret på program 2, Sensitive, hvor jeg har skruet lidt op for sensitivity mv. baseret på Deus I erfaringer og lidt sund fornuft. Har glædet mig som et lille barn til at få det prøvet af ude i virkeligheden!
Der er søgt en del på de pågældende marker gennem årene, men det lykkedes alligevel ret hurtigt at finde 6 knapper, en 10-øre og nogle blysegl fra kornsække mv. Meget stabile signaler igen i dag, på våd jord med frossen skorpe og 2 cm sne.
Jeg krydsede lidt rundt på må og få, havde egentlig skiftet til X/Y-skærmen, men skiftede tilbage til ”hesteskoen”, da jeg havde problemer med at se Target ID med mine halvduggede vinterbriller på X/Y-skærmen. Target ID-tallet er større på hesteskoen, så det var bedre for mig.
På vej hjem til Fruens nybagte pæretærte krydsede jeg på hukommelsen hen over et område, hvor jeg tidligere har fundet en lybsk skilling og en rytterskilling tæt på hinanden. Og selv om jeg i de mellemliggende 10 år flere gange har finkæmmet området minutiøst for at se om der skulle ligge flere lykkedes det minsandten at finde en rytterskilling mere i dag. Fuldstændig fantastisk! Den lå 14 meter fra det tidligere fundsted, så det var vist fint at jeg ikke havde taget koordinaterne med på marken i dag.
Jeg er meget imponeret over dette fund. Det er blot min tredje rytterskilling på 13 år og det er 3.434 dage siden jeg fandt det forrige eksemplar på samme mark. Deus II imponerer igen!
4. januar: Egen Deus II i hus
For første gang i 11 år har jeg anskaffet en ny detektor. Deus I har gjort det så godt, at jeg i november bestilte den nye Deus II helt ubeset og i dag var jeg så på besøg i Detektorshop, for at få fingre i vidunderet. Nu må det gerne snart blive weekend!
1. januar: Deus II – første erfaringer og fund
Lige før jul fik jeg lov at prøve at holde den sagnomspundne Deus II i hånden for første gang. Jeg fik endda lov at låne Detektorshops test-eksemplar med hjem hen over julen, så det var ren lykke. Hvis man da ser bort fra at frosten pludselig satte ind med fuld styrke og dermed ændrede lykkefølelsen til en tilstand af nær desperation.
Det betød at min første tur med vidunderet foregik dagen efter juleaften, på en bundfrossen mark i Nørre Vissing. At grave var umuligt, så jeg kunne blot høre de forjættende signaler, imens min næse var ved at fryse af. Herefter var det tid til dagevis med familiehygge, kolde bade og diverse julefrokoster, imens vejrudsigterne blev gransket intensivt.
Dagen før nytårsaften var temperaturen pludselig steget dramatisk og isen i jorden var væk som med et trylleslag. Så gjaldt det bare om at udnytte situationen og få testet bæstet af.
Og hvad kom der så ud af det?
Well, første mark blev en nøje udvalgt, sandet mark, hvor der normalt er realistiske chancer for middelalderfund. Dog har jeg besøgt stedet tidligere i december, hvor 3 timers søgning ikke gav nogen møntfund, så garantier var der ingen af, men jeg har desværre ingen marker, hvor der er fundgaranti, så dette var mit bedste bud på en lovende mark.
Jeg havde hjemmefra parret den lånte Deus II med min egen MI-6 pinpointer og det var super nemt. Man skal blot gå i parringsmode (som man siger) og holde knappen inde på pinpointeren i 8 sekunder, så er den ged barberet. Det er iflg. manualen også ganske nemt at tilføje et nyt søgehoved, man skal blot sætte ladeclipsen på, tænde for strømmen og så vælge parringsmenuen på kontrolenheden. Ikke noget med at taste kedelige serienumre ind (kan dog vælges, hvis man er en nørd).
Hjemmefra havde jeg opladet detektoren, hvilket foregår på samme måde som med Deus I, dog med den lille forskel, at kontrolenheden har et andet stik end søgehovedet og headsettet. Dette skyldes at den nye kontrolenhed er helt vandtæt, så den kan naturligvis ikke leve med et utæt USB-stik. Til gengæld kan den tåle al den regn der findes i denne del af verden, samt at blive skyllet under vandhanen, når den er beskidt, hvilket er super nice.
Den første glæde man oplever, når man tænder sin (lånte) Deus II er, at når du tænder for kontrolenheden, så tænder headsettet af sig selv. Man skal blot vælge, hvilken lydudgang man vil bruge (fx det trådløse WS6-headset eller den indbyggede højttaler), så er man i gang. I øvrigt virker det ikke omvendt – hvis man tænder WS6-headsettet tænder kontrolenheden ikke. En anden god ting er, at Deus II starter meget hurtigere end Deus I.
Jeg valgte at tage udgangspunkt i program 2 ”Sensitive”, da jeg godt vil have noget power, gerne på bekostning af lidt flere forstyrrende signaler. Da menuen i Deus II minder meget om den i Deus I følte jeg mig hurtigt hjemme og skruede lidt op for Sensitivity og ned for Diskrimination. Den skruede jeg dog hurtigt op for igen, da tonerne på de ”dårlige” jernsignaler mindede meget om dem i intervallet fra 6,8 og opefter, så jeg måtte pludselig hele tiden kigge på displayet for at se om der var gode eller dårlige Target ID´er.
Her vil jeg personligt ændre lidt på tonerne, når jeg får tid til det, så alle signaler over fx 30 eller 40 får en mærkbart højere tone. Sådan har jeg også altid gjort på Deus I, så det er nok en vanesag. Og jeg vil nok også skrue lidt op for audio respons på ”Sensitive”-programmet, da signalerne godt kunne være lidt for lavmælte til min smag.
Til gengæld var signalerne – som håbet – super stabile på ”Sensitive” som er et af Multifrekvens-programmerne. Hvis du får et signal på 30, så bliver det ved med at være 30, når du får det gravet op. I hvert fald i højere grad end på Deus I, hvilket føles godt. Det bliver dermed nemmere at sortere kvalificeret i, hvilke signaler du vil prioritere at grave på.
Det var også min fornemmelse at jeg fik signaler dybere end på Deus I, hvilket jo i teorien er en af fordelene ved multifrekvens-programmerne, men det er jo lidt svært at måle på. Jeg ”pumpede” flere gange imens jeg holdt pinpoint-knappen på kontrolenheden inde, for at få den optimale jordbalance. Mit første fornuftige fund blev et halvstort remspænde, som lå ganske dybt. Derefter en håndfuld smelteklumper af bronze og tin. Faktisk de første 2 tin-klumper jeg har fundet på marken i lang, lang tid. Og et par små musketkugler blev der også plads til.
En mindre jubelscene fandt sted, da jeg fik et klart signal, som viste sig at være en maltrakteret søsling, dvs. mit første danefæ-fund med Deus II. I sandhed et historisk øjeblik. Og det skulle senere blive endnu bedre. Jeg besluttede nemlig at prøve et par andre marker af, nu hvor delmål 1 var opnået (at finde en mønt, endda en middelalder mønt). Men på vej til bilen løb jeg sørme ind i endnu en søsling, denne gang et meget velbevaret eksemplar, slået i Ribe, ca. 1524.
Et lille sjovt fun-fact er at jeg i de små 14 år jeg har gået med detektor, hidtil har fundet i alt 6 søslinge, heraf 4 på præcis denne mark, som jeg har afsøgt systematisk 1-2 gange. Det vil sige, at jeg tidligere har søgt i hundredvis af timer på denne mark og fundet 4 søslinge (og mange andre middelalder mønter) og nu finder jeg så 2 søslinge på én dag, faktisk i købet af 1½ times søgning. Det er da imponerende og meget lovende for Deus II´s evner!
En dejlig detalje ved Deus II er, at uret er kommet tilbage på skærmen, så man slipper for at finde sin telefon frem eller at rode med sit armbåndsur, som ofte ligger gemt under et eller flere ærmer. Der er også ur på Deus I, men hér skal man i de nyeste versioner trykke på sluk-knappen for at få det frem.
En anden dejlig ting, som ikke er en detalje, er at knapperne på Deus II er meget nemmere at betjene med handsker, da de er hævet fra kontrolenheden i stedet for at være nedsænket i den. Stor tak for det!
Nå, men jeg prøvede at søge ½ time på en lille mark, som er fuldstændig forpestet af signaler og det lykkede rent faktisk at finde en fin 2-øre fra 1919. Herefter hastede jeg videre til en jernalderplads, som jeg for nylig har afsøgt ret grundigt sammen med en flok andre detektorfolk, i håb om måske også at finde en fibel, nu det gik så godt. Det lykkedes dog ikke, men mon ikke jeg også får den skalp, når jeg engang i det nye år får min egen Deus II og får tid til lidt systematisk afsøgning? Det tror jeg!
Min konklusion efter 4 timer på marken med Deus er at jeg glæder mig mere end nogensinde til at prøve den af. Den første tur lover godt i forhold til både præcision i signalerne og øget søgedybde. Men også øget brugervenlighed i det daglige og større robusthed i forhold til vådt vejr.
Lad multifrekvens-festen begynde!