19. september: Svar fra lodsejer

Så kom der svar på den besked som jeg omtalte d. 15. september. 

Hej Allan

Nu har vi kigget på dine link og du har helt ret, der er ikke noget at være betænkelig over. Men jeg må desværre skuffe dig, da min mand oplyser mig om at vi har en bekendt der gerne vil have lov til at gå på vores marker med metaldetektor. Så bliver vi enige om at nogen skal have liv, bliver det ham. 

Håber du har forståelse derfor. 

Med venlig hilsen
xx

Mit svar (se herunder) var forhåbentlig præget af min glæde over, at folk er åbne over for gode argumenter. Jeg håber at kammeraten sætter pris på den indsats jeg nu har gjort for hans skyld 🙂

Hej xx

I dag kontaktede jeg en lodsejer, med henblik på at opnå tilladelse til at gå på hendes marker. Det var lodsejeren tøvende overfor, da hun var nervøs for at skulle betale, hvis museet så kom og gravede på marken.  Det er så vidt jeg husker første gang at jeg møder den indvending, men jeg har tit stødt på den i diverse fora. 

Jeg aftalte med lodsejeren, at jeg ville sende et link til museumsloven, så hun selv, sammen med sin mand, kunne læse reglerne. Her er den besked jeg sendte:

Hej xx

Tak for snakken – her er linket til den lov jeg talte om:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162504

Jeg har kommenteret loven på min egen hjemmeside, som findes her:
https://www.bondejern.dk/detektor-tips/museumsloven/ 

12. september: Foredrag i Skanderborg

I dag holdt jeg et foredrag om detektoroplevelser og -fund for en forening i Skanderborg. I den forbindelse lavede vi en lille afsøgning af en sti ved siden af den gård, hvor foredraget blev holdt. Det gav nogle stykker sølvpapir, nogle skruer og en 1-krone fra 1984. Dvs. samme mængde mønter som 3 dages søgning på Samsø for mit vedkommende.

Jeg skreg af grin! 🙂

8-10. september: Træf på Samsø

Denne weekend foregik på Samsø, hvor vi havde vores årlige træf, i samarbejde med Moesgaard Museum. Det blev endnu en oplevelsesrig tur med fine fund.

Du kan læse meget mere om turen og se en masse fotos, hvis du klikker her. Husk at der er link til fotos i fuld opløsning nederst i artiklen.

4. september: Første danefæ på ny mark

En dejlig dag på marken. Stille vejr, lunt og flad, sandet mark. Benyttede lejligheden til at brodere videre på en meget smuk sporlog. Det er ret nemt, når man kan se sine spor. Og så er marken endda dejligt rektangulær.

Eneste hår i suppen er, at der er sået raps på marken, en afgrøde der synes at gro ganske hurtigt.

Dagens fund blev en borgerkrigsmønt, mit første danefæ-fund på denne mark. En stor dag, da jeg har brugt 10-20 timer på marken de sidste 2 år. Sammen med Michaels gudslam tyder det godt for fremtiden. Og fremtiden er jo først lige begyndt.

Desuden dukkede der 2 sølvmønter op – 4 skilling 1856 og 10 øre 1906.

1. september: 4 timer og en musketkugle

Fredag er jo min store dag på marken. I dag i ensom majestæt med planer om at besøge 2 marker. Først matrikel 1a tæt på en landsbykirke. Dernæst en nysået mark.

Kirkemarken står med stub, hvilket ikke er optimalt, men dog brugbart. Jeg har aldrig gået på marken før og måtte ansøge hos det lokale menighedsråd, for at få lov til at søge på marken. Og hos forpagteren. Det lykkedes og jeg må nu søge på marken, også når den er sået.

Jeg kunne naturligvis ikke vente på at marken blev sået, så jeg investerede et par timer i en første afsøgning. Dagens besøg gav dog ikke nogen ældre fund, så gejsten faldt gradvist og den nysåede mark kaldte mere og mere insisterende på mig.

Den nysåede mark var skønt at gå på. Jeg fik sat gang i en systematisk afsøgning, som med årene nok skal blive gjort færdig. Desværre udmøntede det sig ikke i fund, men vejret var skønt, så det var måske årets bedste detektortur i den henseende. En enkelt musketkugle blev det dog til, men mon ikke der kommer mere?

Marken virker lovende og Michael Rønde fandt jo et gudslam på denne mark. Så ligger der sikkert også andet middelalder metal på marken, måske borgerkrigsmønter, engelske long cross mønter eller måske endda et flot bogspænde. Tålmodighed, tålmodighed…

29. august: Dejlig mark uden fund

Har jeg før nævnt, at jeg elsker sandet jord? Måske! I dag fandt jeg en mark, som rummer en pæn flade med en sådan jordbund. Desværre var der ingen fund, trods 1½ times anstrengelser, men marken er nu langt fra opgivet.

Den besøger jeg igen, når den er harvet, tromlet og nysået. Så bør der være en chance for fine sager. Med lidt held!

27. august: Højfrekvent borgerkrigsmønt 

I dag udfordrede jeg det højfrekvente 9” søgehoved med en søgning på en krasbørstig stubmark, som jeg tidligere har afsøgt 100%. Der er nemlig mange signaler fra jern og andet i denne jord, og måske kunne 50 kHz hjælpe med at finde rundt i dem.

Jeg synes egentlig, at det gik ganske godt. Første fund var en lille skilling i sølv fra 1764, en meget lille mønt, som man nemt kan ramme forbi. Dernæst en nagle i jern. Dagens fund blev dog en flot borgerkrigsmønt, som for alvor sikrede at det blev en god dag på den stive stubmark.

23. august: På hjemmebane

Det er snart længe siden, jeg har gået en tur på marken ved siden af, hvor jeg bor, men nu er den høstet, så hvorfor egentlig ikke. Det kunne jo være sjovt at se, om der stadig skulle være signaler i det område, hvor jeg har efterhånden har fundet en håndfuld vikingemønter.

Det var der, men ikke i form af sølvmønter. Det var faktisk mest affald, men også et par knapper. Men hvis der ligger knapper, så kan der jo også ligge flere mønter, det er klart! Jeg tror dog at jeg venter med søgning på denne mark, til efter at den er harvet, de dumme stubbe bider lidt i fingrene og koster søgedybde.

Dagens fund blev en fin, grøn skilling fra 1860 og en musketkugle.

21. august: GPS og gudslam

Så blev det mandag aften. Hele søndag havde jeg ligget brak, efter den megen vandring i lørdags. Nu skulle GPS´en genfindes. Jeg allierede mig med Michael Rønde og vi gjorde en detektortur ud af det. To timer havde vi at gøre med. Hvis ikke GPS´en ville findes, kunne vi måske finde noget andet spændende i processen.

I dag tog det kun 15 minutter at genfinde det hul, hvor jeg sidst havde haft GPS´en. På dette sted havde jeg fundet noget, der minder om et malmgrydeben. Så gjaldt det bare om at forsøge at huske ruten fra i lørdags.

Og vupti, på den anden side af halmstriben var der signal. Det var affald, men imens jeg gravede dukkede GPS´en op i stubbene 5 meter væk. Så var de 1.220 kroner sparet!

Således beriget besluttede vi straks, at vi havde fået nok af stubbe. Vi drog i stedet op til den sandmark, hvor Rick og jeg havde huseret for et par dage siden. Her lå den helt store gevinst til Michael i form af et smukt, komplet gudslam. Himlen belønner gode mennesker!

Undervejs på turen viste Michael mig en hjemmeside til mobilen, som jeg ikke kendte – den hedder ”Spatial Suite” (søg i Google eller klik på dette link), og når man har lavet en genvej til denne hjemmeside på sin telefon, så har man pludselig mulighed for at se de høje og lave målebordsblade og meget, meget mere, imens man står på marken. Samt at se, hvor på de gamle kort man selv befinder sig! Dermed slipper man for at downloade disse kort til sin GPS, hvilket jeg personligt aldrig har kunnet finde ud af.

Bemærk, det er en hjemmeside, ikke en app! 🙂

Husk at vælge ”Min position” og derefter ””Historiske baggrundskort”, og så er den hjemme. På min telefon skal jeg zoome lidt ud, før det gamle kort dukker op, men det er også alt. Også ”Skyggekort” kan lægges ind over, så man får bakkerne vist med laserpræcision – endda sammen med de historiske baggrundskort.

19. august: Besøg fra Staterne

I dag havde jeg besøg af gode, gamle Rick fra Phoenix, Arizona, som jeg traf engang på et Tellus træf på Tunø. Rick var på gennemrejse i Danmark, med sin norskfødte kone, og trængte til at søge lidt med detektoren i et land, hvor der rent faktisk kan findes oldsager. Vidste du, at Phoenix er grundlagt i 1867!

Vi besøgte i løbet af dagen 3 marker og fik gået nogle kilometer i den friske sommerluft. Første mark var harvet og lækker, har tidligere givet fibler, men kastede ikke alverden af sig i dag. Vi rykkede derfor snart videre til mark 2, en nyhøstet mark, nær en kirke, hvor jeg aldrig har søgt før. Det blev ikke til bedre fund end en 1-øre fra 1894. Til gengæld tabte jeg min GPS som ikke blev genfundet, trods en halv times intens søgning.

Pyt, den måtte findes senere! Vi rykkede videre til mark 3, som viste sig at være både pløjet, harvet og nysået. Og tilmed på dejligt sandet jord, nær en sø. Her gik det lidt bedre, der dukkede en mængde knapper op, samt nogle mønter. Bedste mønt blev en 4 rigsbankskilling 1842, ganske slidt.

Rick søgte hele dagen med en Whites detektor fra 1992, en ren museumsgenstand, skulle man mene. Men den fandt masser af metal, så den skal man ikke kimse af. Rick har ejet et utal af detektorer, heriblandt en Deus, så han ved, hvad han har med at gøre. Spørg ham ikke, hvordan en detektor er opbygget, medmindre du har god tid!

Om aftenen, efter Ricks afgang, tog jeg ud på stubmarken, for at finde min GPS. Det lykkedes ikke, men jeg fandt dog det hul, hvor jeg sidst havde haft den – efter 2½ times vandring op og ned mellem halmrækkerne.

Min telefon viste, at jeg havde gået 29.600 skridt denne dag, svarende til 19,6 kilometer. Pyha.

18. august: Højfrekvent strandtur

I dag stod den på den årlige strandtur med Christian Hougaard. Der var bølger på vandet, så vi blev i land. Jeg benyttede lejligheden til at afprøve det højfrekvente 9” søgehoved på stranden, hvilket gav nogle nyttige erfaringer med på vejen. Mere herom senere!

Dagens fund blev pænt fordelt mellem os. Christian var den heldigste med 2 fine sølvringe og godt 30 kroner. Selv fandt jeg 49,05 kroner og 2 eurocent, fordelt på 19 mønter, samt en pæn bunke pulltabs mv. Da det var min tur til at betale burgere, kaffe og softice var der et ganske pænt underskud på turen 🙂

Det højfrekvente 11″ søgehoved var ganske eminent til at finde rundt mellem de mange signaler. Blandt andet var det tilsyneladende i stand til stort set at eliminere kapsler, hvilket er en stor lettelse. Det skal her tilføjes, at jeg kørte i 54 kHz, den højeste frekvens på dette søgehoved.

En anden vigtig lærestreg var, at når jeg bruger det højfrekvente søgehoved, så kan man ikke bruge den funktion der ensretter ID. Den forsvinder simpelthen fra menuen. Det er også sådan, at med det højfrekvente søgehoved giver metalgenstande andre fund ID på skærmen end på de andre søgehoveder. Eksempelvis giver en 1-krone ID 58 på 11” søgehovedet, men ID 81 på 9” – 54 kHz. Jeg har derfor lavet en hurtig lille tabel over ID på typiske strandfund mv.

På 54 kHz på HF-søgehovedet havde jeg den oplevelse, at en 1171´er og en delfin 1-krone i sølv gav et gustent jernsignal, hvis jeg kom for tæt på. Så hvis du søger på marken og et signal bliver bedre, hvis du hæver søgehovedet lidt, så er det måske et meget fint fund, du er ved at gøre!

Mit test-sølvpapir giver et klart signal på 9” – 54 kHz. På 11” – 18 kHz er signalet langt mere svingende. På 9” – 54 kHz er det mit indtryk, at næsten alle signaler under 70 er sølvpapir eller andet tyndt affald. Måske kan der ligge en lille genstand i guld, fx en ørenring eller en guldgubbe. Jeg ligger desværre ikke inde med en guldgubbe, som jeg kan teste på…

Generelt er det min erfaring fra stranden og en stubmark, at næsten alle signaler i 70´erne er sølvpapir eller andet tyndt affald i diverse varianter.

14. august: Tilbage på sporet

I dag fortsatte jeg, hvor jeg slap sidste år, på en mark nær landsbyen Søballe. Jeg er simpelthen gået videre med at afsøge marken systematisk, men den er stor, så det kommer til at tage flere sæsoner.

Derfor havde jeg lagt sporene fra sidste år ind på min GPS og så var det blot at gå i gang. Starten var OK – dagens fineste fund blev en klædeplombe samt en massakreret sølvmønt fra 1700-tallet.

11. august: Flintesønnerne

Tilbage på Højmarken, denne gang med forstærkning, i form af Michael Rønde. Michael har fri lidt tidligere end mig, hver fredag, så han benytter lejligheden til at skaffe kaffe og kage til ekspeditionerne. En fin vane.

I dag stod den på chokoladekage, både før og under operationen. Vi startede med en laaaang tur, ud til enden af en mark, hvor der tidligere er fundet et smukt stykke flint. Og ganske rigtigt, Michael fandt straks et meget smukt tilhugget stykke flint, sikkert spidsen af en dolk. Waooow!

Det blev dagens fund. Metalmæssigt måtte vi nøjes med et par 1800-tals skillingsmønter i sølv og en pæn bunke affald. Dagens lektion var vist, at det kan betale sig, at kigge sig for!

Ifølge min telefon har jeg denne dag gået 11,2 kilometer eller 20.116 skridt. De fleste har nok været på marken, efter arbejdstid. Det er sundt at gå med detektor!

9. august: Højmarken

Gården hedder Højlund, marken hedder Højmarken. Der har ligget en pæn håndfuld gravhøje på marken i gammel tid samt mange flere i skovene i omegnen. Der er både oldtidsmarksystemer og høje i skovene omkring marken. Man bliver faktisk selv lidt høj af at studere Fund og Fortid for området.

Jeg havde lige et par timer på kontoen, en konto som endte med at blive overtrukket med en ekstra time. Vinden var heftig, så de store WS5 hørebøffer gjorde endnu engang stor nytte som kombinerede lyddæmpere og varmepuder for ørebasserne.

Terrænet var som jeg foretrækker det – sandet muld, en stor sø i nærheden og pænt, flad mark. Desværre kunne fundene ikke helt følge med, dagens fund blev en 4-skilling fra 1854. Men jeg har før gået på en mark i længere tid end 3 timer, uden at finde noget, samtidig med at folkene omkring mig hev den ene fibel op af jorden efter den anden, så denne mark er langt fra afskrevet endnu. Næste gang må jeg blot medbringe forstærkninger! 

5. august: Detektorfri dag

I dag er det vores 17 års bryllupsdag og dermed er alle detektoraktiviteter naturligvis stillet i bero 🙂

4. august: Vandringsmanden

I dag cirklede jeg en tid rundt i lokalområdet, i forsøget på at finde en mark, der kunne være interessant at gå på. Det lykkedes, da jeg kom i tanke om at besøge en mark, som jeg havde fået lov at gå på, efter at have hjulpet ejeren med at GPS-notere en stribe drænrør.

Marken var længere, end man skulle tro efter et blik på et kort. Faktisk var den næsten 1,5 kilometer lang og den var meget behagelig at gå på. Dejlig sandet jord, og så stødte marken oven i købet op til en nu drænet sø.

350 meter ude af marken dukkede en ældre mønt op af den sandede muld. Det viste sig at være en søsling, antageligt Christian V, Slesvig, ca. 1682. Et par opslag på nettet identificerede mønten, som jeg ikke kunne finde i Siegs, hvor jeg først søgte, men det er nok fordi den er slået i Slesvig.

Til gengæld blev jeg via Siegs lidt klogere på mønters værdi på Christian V´s tid, efter at have bladet bogen igennem et par gange. Prøv blot at se her, hvad Siegs skriver:

• Krone = 4 mark (stor sølvmønt, slået fra Christian IV til 1771) – i nogle tilfælde kaldet sletdaler
• Mark = 16 skilling
• Skilling = 12 penning
• Søsling = ½ skilling eller 6 penning (tysk: sechsling)
• Hvid = 1/3 skilling eller 4 penning (tysk = witten)
• Dreiling = ¼ skilling eller 3 penning
• Penning = lille skillemønt, der går 12 på en skilling
• Skærv = ½ penning

Marken var som sagt lang, så det tog mig mere end 3 timer at gå én gang frem og tilbage i mægtige zigzag. Vinden var frisk, især når heftige regnskyl passerede foran eller bag mig, på tværs af marken. Som hovedregel undgik jeg bygerne, et par gange lykkedes det mig i sidste øjeblik at søge læ under et træ.

Der var 500 meter mellem træklyngerne, så det var mere held end forstand, at jeg ikke blev gennemblødt. Undervejs følte jeg stor interesse fra de stedlige kreaturer, som næppe oplever mange turister. Først 100 meter fra bilen blev jeg snydt af pludselig styrtregn, så jeg måtte haste ind i bilen, halvvejs gennemblødt. Så meget desto bedre smagte kaffen, da jeg kom hjem. Og chokoladen.

2. august: Bæltespændet

Du kender det sikkert godt – de gode marker er dækket af majs, kartofler eller stride stubbe i lange baner. Men det ændrer jo desværre ikke på, at min toptunede organisme har brug for motion, specielt i disse kritiske uger, efter 14 dage med all inklusive i Spanien.

Her til aften var vejret mildt og stille, så hvorfor ikke genbesøge en mark, der tidligere har kastet en enkelt fibel af sig (sammen med et par kilo dåser), måske kunne der være godt fund at gøre?

Det var der så ikke. Et bæltespænde er naturligvis altid bedre end en kapsel, men ingen mønter lod sig finde, ej heller oldsager af nogen art. Til gengæld fik jeg brændt 67 gram fedt af.

Dagens højdepunkt var nok det flotte rådyr, der forsigtigt listede omkring på marken ved siden af.

31. juli: Sand

Måske har jeg nævnt det før – jeg har et kærligt øje til marker med sandet jord. Mon ikke vore forfædre har foretrukket at føre deres primitive plov igennem medgørlig, sandet jord, frem for at arbejde i tung, leret jord? Det tror jeg. Mon ikke de har valgt at bo på jord, hvor vandet er løbet hurtigt bort, når der har været regn og slud, frem for at bo på jord der er blevet pløret og våd? Det tror jeg også.

I årtusinderne der gik, imens man ventede på at nogen opfandt drænrøret, har man derfor i høj grad boet på sandet jord eller på jord, der er skrånet nok til, at vandet har kunnet løbe bort i en fart. Der har naturligvis været undtagelser dengang, som der også er i dag – oldtidens svar på Roskilde Festival mv.

I dag gik jeg derfor en tur på en mark nær mit hjem, hvor jorden er sandet. Desværre er den også ret skrånende, nok også for skrånende, skulle det vise sig. Jeg fandt i hvert fald ikke noget at skrive hjem om. Denne gang.

29. juli: Nazi pløk?

Det viser sig, at en af mine lodsejere har en mark over for en gammel tysk radarstation fra 2. verdenskrig. Selve lejren, hvor tyskerne har boet, har jeg tidligere besøgt et par gange og det har da også givet et par hagekorsprydede objekter – samt et fragment af en ragekniv fra bronzealderen.

Specielt bronzealderfundet har jeg aldrig kunnet glemme, så jeg tænkte, at der var god grund til også at besøge den ”nye” mark, nu hvor den var høstet, harvet og alting.

Jeg fik selskab af blomsterhandler Jens Thor og vi hjalp hinanden med at finde en hel masse ingenting. Og dog. En ”pløk” som jeg fandt i en lavning havde påskriften ”NOWA 1939”, så den kunne nemt være en efterladenskab fra en af de store radarer som stod på denne mark under 2. verdenskrig.

En kort research antyder, at Nowa er navnet på en by i det nuværende Polen, som har været tysk før krigen.

7. juli: Husk stråhatten

I dag var jeg på marken med Tonny Laursen i et par timer efter arbejde. Lidt overmodig efterlod jeg stråhatten i bilen, hvilket var nær ved at hævne sig. Heldigvis var vi sidst på eftermiddagen, så jeg slap med en mindre advarsel fra juli-solen.

Fundmæssigt var der umiddelbart intet at rapportere. 

6. juli 2017: Tomme græsmarker

En lille tur efter fyraften. I disse tider sætter man pris på alle muligheder for at søge. Da så Niels Sejersen bød op til dans var der ikke noget at betænke sig på. 

Et par fine græsmarker, som lå midt mellem 2 landsbyer, med et “gadekær” tæt ved gav tro på, at der var noget at finde. Men det var der så ikke. Jeg gav den hele armen med det lille hvide 9″ søgehoved på 50 kHz, man kan jo lige så godt teste igennem. Det var ikke fordi, der ikke var noget at grave efter, men det var desværre mest kapsler og sølvpapir. 

16. juni: Gamle mønter og nye pilespidser

Majsen gror som var den betalt for det, og som om at det ikke er galt nok, så holder græsset sig heller ikke tilbage. Endnu kan der søges på den græsmark jeg frekventerer, men det varer vist ikke længe.

Dagen bød fundmæssigt på en ramponeret 2-skilling fra 1662 og en kobbersterling. Et hæderligt resultat, skulle jeg mene.

Hertil kommer dog et par nyere genstande i den mere kuriøse ende af skalaen. En af naboerne til marken, som jeg bla. kender fra min søns skydeklub, har nemlig en ekstra hobby, der går ud på at skyde med bue og pil. Til tider mister han en pil og det samme gør hans venner. Sådanne pile har det nemlig med at bore sig ned i græsset og gøre sig usynlige. Bueskytterne bruger en gang imellem græsmarken som jeg søger på som skydebane til deres bueskydning, hvilket han kom ud og fortalte mig, allerede da jeg søgte på marken første gang for år tilbage, og igen i dag, hvor jeg jo er i gang med en langt mere systematisk afsøgning af marken.

Og ganske rigtigt – sidst på dagen dukkede 2 af pilene op af overflademulden, da jeg nåede ud i nærheden af midten af marken. Selve træet var der ikke meget tilbage af, men spidserne er intakte og vil snares blive leveret tilbage til min ven, bueskytten. Og der ligger helt sikkert flere, som dog nok først bliver fundet, når græsset bliver slået igen, en skønne dag.

13. juni: Bronzeslagger

Endnu en tur til græsmarken. Denne gang dog uden fund. Selv et hvidt søgehoved kan åbenbart have dage uden fund. Og dog – et par af de sædvanlige bronzeslagger blev dog fundet, gravet op og målt ind.

12. juni: Helligdag

Så blev man 48 år, ingen søgning i dag. Fruen troede godt nok, at jeg blev 49, men hvad betyder et år fra eller til i historisk sammenhæng.

11. juni: Potente fund

I dag gik turen til bredden af en lille ny sø, som var gravet ud af en gammel mose af Naturstyrelsen, med henblik på at forbedre vandmiljøet i området. Jeg var inviteret af Morten Viborg, som sågar havde medbragt sin kæreste, og håbet var at finde et eller andet spændende, som kunne være gravet op af mosen i processen. Faktisk har Mortens bedstefar for nylig fundet en meget flot ceremoniøkse i sten på stedet, en økse som nu er behørigt registreret hos Silkeborg Museum.

Det blev desværre ikke til nogen offerfund i dag. Til gengæld fandt jeg min første dildo, et overfladefund af nyere dato. En vis fnisen hørtes fra mine unge søgemakkere, selv tog jeg situationen i stiv arm.

Hvis du kender en der mangler den pågældende genstand kan den afhentes diskret på min adresse. Der forventes ingen dusør.

Senere på dagen kom jeg forbi ”min” græsmark, og besluttede at gøre et lille forsøg på at ryste et stykke danefæ ud af den. Det gik faktisk ganske godt, på trods af at jeg ikke var der særligt længe. Hele tre fine fund blev det til – først en fin Hvid fra 1440-48, slået af Christoffer af Bajern, Malmø (så vidt jeg selv kan vurdere, alle tænkelige forbehold tages), derefter et lidt krøllet bogbeslag og slutteligt et meget smukt bogbeslag af typen hulhægte.

Der var der grund til at fejre og det blev gjort med en pose høj-kvalitets take-away sushi til familien og morgendagens fødselar (mig).

2. juni: Kobbersterlingen og de 50 kHz

I dag blev det lille hvide søgehoved så skruet helt op på 50 kHz. Ikke fordi jeg havde en forventning om, at der skulle ligge ekstra mange små genstande på denne mark, men jeg tænkte at det kunne være en sjov sidegevinst, hvis det skulle være tilfældet.

Det var det ikke. Men også på 50 kHz var der masser af andre signaler. En pæn bunke bronzeslagger til samlingen samt hele fire mønter. Desværre var der tale om 3 nyere mønter (1+2+20 kroner), men heldigvis suppleret af en enkelt kobbersterling.

Så faktisk har der været 100% danefæsucces på de første 2 ture med den lille ny. Lad os nu se, om det varer evigt…

31. maj: Borgerkrigsmønten og de 28 kHz

I dag modtog jeg mit nyeste legetøj: XP Deus højfrekvent 9” søgehoved. Pænt indpakket i en IKEA kasse, inkl. samlevejledning til et skab på hele 4 forskellige sprog.

Yes! Så skal der leges 🙂

Men hvad kan man egentlig bruge det højfrekvente 9” søgehoved til under danske forhold? Jeg tænker, at det med fordel kan bruges på flg. lokaliteter:

• Områder med mange signaler / meget mineralisering, fx ved nedbrudte middelalderbygninger
• Områder med mulighed for at finde meget små ting, fx middelalder lokaliteter, hvor der kan findes halve og kvarte hulpenninge eller vikingelokaliteter med mulighed for dirhemklip
• Alle steder, hvor der kan findes mønter – nu stiger muligheden for at finde dem, der står på højkant
• Steder, hvor der kan ligge små ørenringe, armbånd mv. fx strande

Tiden må vise, om teorierne holder. En ekstra fordel ved søgehovedet er, at det ikke vejer meget og ikke har et særligt stort fodaftryk, så det kan relativt nemt bruges, hvor der er forhindringer i form af græstotter mv. Og det vejer af samme grund ikke meget, så det er godt for folk med truende tennisalbuer.

Første brug af søgehovedet skete på en nyslået græsmark, da majsen nu er for høj. Var i første omgang lidt forsigtig og nøjedes med at køre i 28 khz, for at se om jeg kunne finde noget i dette svingningslag. Og så fandt jeg sørme en borgerkrigsmønt, som jeg endda først tog anden gang jeg ramte den, på vej tilbage i et spor. Signalet var lidt shaky, men pyt. Desuden fandt jeg en moderne spillemønt og en moderne, hollandsk mønt. På en time.

Så er vi i gang, søgehovedet og jeg.

26. maj: Spændende fragmenter

Mit blik er begyndt at flakke fra majsmarkerne til de nyslåede græsmarker, men endnu er der mulighed for at svinge over majsen, uden at den kommer til skade.

I dag blev det majsmarken. Stråhatten var fundet frem og marken var smuk med de små majs og kirken i baggrunden. Jeg går normalt altid med briller, men i dag forsøgte jeg mig med kontaktlinser, for at give plads til WS4 headsettet, som godt kan gnave lidt i ørerne, når de anvendes sammen med briller. Det gik OK, selv om de stadig kunne mærkes efter et par timer. Men da skulle jeg jo hjem til grillen, så mere blev det ikke til.

Dagens fund var lidt spændende, da der godt kunne være tale om forskellige fibelfragmenter. På marken var metalstykkerne svære at vurdere, men en nærmere granskning ved køkkenbordet antyder at der, på en god dag, kan være tale om et fragment af hhv. en urnesfibel, en fuglefibel og en skålfibel. Bedøm selv ud fra nedenstående fotos.  Kun “skålfiblen” har synligt spor af nålefæste på bagsiden.

23. maj: Alle tenvægtes moder

Det er min erfaring, at en tenvægt i bly normalt vejer mellem 2 og 15 gram. I dag fandt jeg et eksemplar, som faldt noget uden for denne skala, dagens eksemplar vejede ikke mindre end 74 gram, dog inkl. jorden i hullet. Men en tenvægt på 70 gram er sørme da også noget af en krabat, skulle jeg mene.

Der er ingen tvivl om, at størrelsen betyder noget, heller ikke for tenvægte.

21. maj: Enden er nær!

Når jeg afsøger en mark systematisk, foregår det ofte på den måde, at jeg ”angriber” marken fra flere fronter. Nogle gange starter jeg i et hjørne, andre gange midt på marken osv. osv. Hvis et hjørne er fundtomt, er det jo fristende at forsøge sig i et andet hjørne

Den fremgangsmåde giver dog lidt ekstra udfordringer med at føre spor tilbage til GPS´en, da jeg jo altid gerne vil have styr på, hvilke områder af marken, der er afsøgt. I dag anvendte jeg en anden fremgangsmåde, som er mere enkelt at holde styr på. Jeg afsøgte simpelthen marken i sin fulde længde. Dette er nemmest, når man kan se sine spor, da et fejltrin til den ene eller den anden side ellers er kostbart, rent afsøgningsmæssigt. Når jeg afsøger marken i sin fulde længde, behøver jeg blot at gemme det seneste spor på GPS´en, for at kunne se hvor langt jeg er kommet.

På den pågældende mark gror majsen nu med Kipketer-fart. Det bliver muligvis mit sidste besøg her, før næste pløjning, dvs. i foråret 2018. Ak ja. I afskedsgave gav marken en skilling fra 1720. Ikke meget, efter 6 lange baner á 25 minutter, men dog et fund. Plus en håndfuld usexede, men store, smelteklumper i bronze.

19. maj: Damen med kagerullen

I dag havde Michael Rønde arrangeret en lille tur til en nysået majsmark, hvor vi tidligere har fundet lidt bronzealder, lidt jernalder og lidt vikingetid. Dagens fund blev dog meget mere nutidig, nemlig en flot oplukker, fundet af Niels Sejersen. Oplukkeren er formet som en frodig frue, der holder en kagerulle over hovedet. Det er der helt sikkert masser af symbolik i.

Selv løb jeg ind i en lille håndfuld musketkugler og en ”billig” fingerring i bronze, med en lille sten i.

PS – Stor ros til Michael for at skaffe interessant og velsmagende proviant, i form at alt fra is-the til små napoleonshatte.

13. maj: Den fine mønt fra Slesvig-Holsten

I dag fik den hele armen på den mark jeg ynder at kalde ”vikingemarken”. Heller ikke i dag var der dog nogen vikingefund, men jeg fik til gengæld afsøgt et pænt stort stykke af marken, hvilket i sig selv føles tilfredsstillende. Marken er jo nysået med majs, og jeg vil gerne have mest muligt af den malet med søgespor, før det bliver for sent.

En rigtig fin trøstepræmie i dag var en flot 1/16 Thaler slået i 1647 af Frederik III i Slesvig-Holsten. Lidt hakket i kanten måske, men det er disse mønter vist ofte, så vidt jeg da kan vurdere på fotos af lignende mønter på nettet. Se fx denne mønt.

11. maj: Ulovligheder

Jeg blev for nogen tid siden anmodet om at afsøge en ikke-fredet, stærkt omrodet gravhøj i en skovbevoksning. Denne opgave blev udført i dag. Jeg havde afsat en times tid til projektet, men det skulle vise sig at være lidt for optimistisk.

Efter halvanden times gravearbejde i grenfyldt skovbund stod jeg med 4 presenningshuller, en nyere 1-krone og 110 patronhylstre. Jeg mistænker hjemmeværnet for at have glemt at samle hylstre op efter en heftig øvelse i skoven. Fem af hylstrene var i rød plastic og via Detektor Danmark fik jeg opklaret, at sådanne patroner blev anvendt i firserne, men at de var slemme til at smelte fast i M75´geværerne, hvorfor de blev opgivet. Det skulle efter sigende være en træls opgave at skrabe smeltet, rød plastic ud af geværløbet…

En alternativ teori går ud på, at museet har gravet 100 patronhylstre ned, for at tjekke, hvor grundigt gravhøjen blev afsøgt. At der så lå yderligere 10 hylstre i forvejen hævede så afsøgningseffektiviteten til 110% 🙂

Efterfølgende har Mogens Bo fra Odense Bys Museer gjort mig opmærksom på, at det er ulovligt at afsøge en synlig gravhøj i en skovbund, også selv om den ikke er fredet. Og det er i den forbindelse ingen undskyldning, at det er et lokalmuseum, der har anmodet om afsøgningen. Læs mere om reglerne her. Jeg havde ikke opfanget denne regel, selv om jeg faktisk har læst loven inkl. bilag, men nu gør jeg og det gør du, der læser dette, så også….

Heldigvis havde mit lokale museum styr på tingene, alle tilladelser var på plads, således at jeg kan forblive på fri fod i denne omgang. Afsøgningen foregik nemlig som en del af projektet ”Vikingen fra Fregerslev”, hvilket jeg til gengæld godt vidste.

9. maj: Lille sølvmønt

Nær kartoffelmarken ligger en anden spændende mark, som er nysået med korn. Den har været besøgt et par gange, uden oldstidsfund, men dog med fund af en 1771´er, og det er en meget lang mark, som strækker sig op mod den nærliggende by. Måske en tur på langs af denne kunne give noget, nu hvor andre gode marker efterhånden gror til.

Faktisk gik der ikke længe, så stod jeg med en lille skilling fra ca. 1720 (det sidste ciffer er svært at se). Desværre kom der ikke flere fund, men et større, sandet område har vakt min fremtidige interesse. Jeg har nemlig haft ganske meget held med sandede områder i den seneste tid.

7. maj: Kartoffelmarken

Troede at min snart-2-ugers-forkølelse var ovre, hvilket desværre ikke var tilfældet. Vovede mig derfor ud på en for mig ny type mark, nemlig en kartoffelmark. Sådan en mark er godt nok kuperet!

På dele af marken var der lagt kartofler. Denne del opgav jeg straks. Resten af marken var forberedt til kartoffelrækker med meterbrede toppe, flankeret af hjulspor. Her blev indsatsen lagt, dog uden resultater – hvis man da ser bort fra 2 x 2 øre fundet på den del af marken, der stadig ligger i stub. Jeg har ellers set frem til at kunne gå på denne mark, men det bliver vist først efter kartoffelhøsten i september.

Andre marker er nu rykket op i top 3. Situationen udvikler sig løbende!

5. maj: Dubsko

Når Niels Sejersen inviterer på besøg, så gælder det om at dukke op, for så er der nemlig gode chancer for fund, også selv om der måske er lidt forkølelse i kroppen og hovedet værker en smule. I dag havde vi igen selskab af Niels´ faste makker, Mikkel Edelmann, så søgekapaciteten var ganske solid, da vi drog ud på marken for at løfte en flig af fortidens sexede natkjole.

Vi fik udvekslet lidt erfaringer og pralerier, før vi gik i gang med hver vores firkant af marken. Et nyt søgehold ville komme forbi 2 dage senere, så det var, også derfor, en god ide at holde styr på, hvor der var søgt og hvor der ikke var søgt. Da det var aftalt tøffede vi afsted i hver vores baner, imens vi drømte om fine fund, portvin og sexede natkjoler.

Der er tidligere gjort meget fine fund på marken, og i dag blev ingen undtagelse. Jeg var selv så ubeskeden at finde dagens flotteste genstand i form af en utroligt fin dubsko, som virkelig fik fortidens sexede natkjole til at smyge sig kælent i solnedgangen!

4. maj: Småmønt

To øre her og to øre dér, det bliver hurtigt til fire øre! Det måtte jeg sande i dag, da 1½ times søgning ikke gav oldtidsfund. Til gengæld var vejret for en gangs skyld nogenlunde lunt. På den ene side går man som detektormand og venter på dejligt lunt vejr. På den anden side er det godt med kulden, som holder markerne fri for de sidste afgrøder. Der er en forside og en bagside på enhver medalje…

1. maj: Vikingen fra Fregerslev II

Fik igen lejlighed til en lille morgensøgning i vikingeudgravningen ved Fregerslev. Der var 1.200 besøgende ved udgravningen i går, helt vildt!

Her til morgen var der 2 besøgende, lidt mere normalt, så der var god plads til det lille XP Deus søgehoved. Siden sidst havde man desuden skåret ned på antallet af syvtommersøm i udgravningen, hvilket var godt for mine manøvremuligheder. Til gengæld havde man sat et telt op, som skærmer mod hagl og sol. Og som har store ben af metal…

Desværre var der ikke mange signaler i udgravningen her til morgen.

30. april: Host, host

Ingen fund til mig i dag. Startede med at køre ud til en lokation, som jeg forventede var pløjet sandmark, men det viste sig, at man var gået i gang med at sætte kartofler. Ny plan = vikingemarken!

Efter en halv times unødvendig kørsel nåede jeg dermed blot at søge i en time sidst på dagen, hvor der til gengæld blev blæst godt med kulde langt ind under mit tynde fedtlag. Og så fik jeg oven i købet en smule ”tennisalbue”, sikkert pga. for hårdt havearbejde tidligere på dagen….

28. april: Systematisk mangel på fund

Måske var det udsigten til deltagelse i den årlige generalforsamling i Nørre Vissing Flæskelaug for Mænd der gav mentale forstyrrelser, faktum er dog, at to timer på ”Vikingemarken” ikke gav nogen resultater i dag. Jeg noterede nogle stykker bly og fandt en 2-øre, ellers var der ikke noget at skrive hjem om. Men det er jo så også et resultat…

Til gengæld fik jeg afsøgt et par pæne firkanter på marken, det pynter jo altid lidt i Google Earth.

Tidligere på dagen fik jeg min X-Terra 705 tilbage (se 24. april). Det er lykkedes min kollega at finde 46 syvtommersøm med detektor og pinpointer. Desværre var der så mange signaler bag huset, at resten ikke kunne findes. Status er dermed at 62 søm er fundet, 18 søm er missing in action. Heldigvis søger søm nedad, så nu satser min kollega på igen at kunne låne sin svigermors plæneklipper.

27. april: Sølvfuglen

En god time på ”Vikingemarken” gav et meget fint resultat i dag. Først blev en firkant af marken systematisk afsøgt, men så blev jeg pludselig enormt træt af systematik og tøffede glad en tur ud mod horisonten. Efter blot 30 meters horisont-tøfning var der et dejligt signal, som viste sig at være et af de helt fine fund, nemlig den fineste fuglefibel i sølv. Så var dagen ligesom reddet!

26. april: Blyterning

Endelig blev ”vikingemajsmarken” sået – eller i hvert fald tromlet, jeg så faktisk ikke et eneste rødt frø. Flad er den i hvert fald, det er hovedsagen.

En time til halvanden blev afsat til en lille aftentur. Efter 20 minutter blev jeg angrebet af en meget vred haglbyge, så det næste kvarters tid blev tilbragt i sikkerhed i C1´eren.

I første sving efter bilopholdet dukkede en lille terning i bly frem af mulden. Faktisk meget lille. Ved nærmere eftersyn havde den forskellige antal prikker på de 6 flader, så det er helt sikkert en spilleterning. Dateringen er jeg mere usikker på, men den kan vel godt være vikingetid, på en god dag. Meget tilfredsstillende. Noterede desuden et par smelteklumper i bly, dem er der mange af på denne lokation, så jeg noterer dem alle, da det giver et interessant overblik over aktiviteten i området.

24. april: Søm i græsplænen

I dag havde jeg fornøjelsen af at udlåne min X-Terra 705 + min reserve-pinpointer til en kær kollega, som netop har anlagt græsplæne. For at holde græstørvene på plads på en skråning har hun banket præcis 80 syvtommersøm fast i græsplænen, hvoraf hun indtil nu har fundet de 16 ved at kravle rundt på alle fire. Spændende at se, om detektoren kan finde flere søm 🙂

Problemet er, at min kollega ikke må låne sin svigermors plæneklipper, før græsplænen er klinisk renset for højtsiddende syvtommersøm!

22. april: Et lille skridt for menneskeheden…

…men et stort skridt for mig! I dag blev jeg færdig med systematisk afsøgning af min hidtil største mark. Marken er godt 13 hektar, hvoraf jeg faktisk kun har afsøgt cirka halvdelen, da resten af matriklen (2 marker) ligger på den anden side af en sti og står med andre afgrøder. Men alligevel….

Bemærk at et par afstikkere til resten af marken afslører yderligere bronzeslagger og dermed antyder flere fund!

21. april: Enden er nær

Arbejder med at gøre afsøgningen af en mark færdig, enden på marken er ved at være inden for rækkevidde. Tøf, tøf, tøf. Kunne snart godt bruge lidt bedre vejr, men på den anden side forhindrer kulden, at der bliver sået majs på marken. Der er en forside af enhver medalje.

Dagens høst blev en borgerkrigsmønt, den hidtil nordligste på denne mark. Måske er der flere? Fronten rykker støt mod den nordlige grænse!

20. april: Fregerslev-udgravningen

I dag var det en særlig fornøjelse, at få lov til at afsøge området, hvor Vikingen fra Fregerslev udgraves i disse dage. Det blev gjort fra morgenstunden, jeg stillede klokken 7.00, hvorefter udgravningen blev afsøgt med alle 3 søgehoveder. Det gav ikke voldsomt mange signaler, men et par enkelte spisepinde fik jeg dog placeret.

Formålet med afsøgningen var at sikre, at museets egne arkæologer ikke havde overset noget med deres eget udstyr. Det er min erfaring, at det lille 9” søgehoved fungerer bedst i en udgravning, som er fyldt med plasticpinde, søm og snore. Det gælder om at få søgehovedet helt ned til jordoverfladen, selv den sidste centimeters luft koster signaler blandt de stærkt korroderede metaller.

19. april: Vikingetiden omringet i Fregerslev

I vores (Skanderborg Museums Detektorgruppe) ihærdige søgen efter Vikingen fra Fregerslevs rige bolig afsøgte jeg her til aften en græsmark ved Fregerslev i godt en times tid – ”søn-til-badminton-søgning”, kan man vel kalde det. Fandt næsten intet.

Det gjorde til gengæld René Hansen, som førte sig frem med en flot jernalder fibel tidligere på dagen, fra samme mark. Og René dukkede da også op på marken, lige før jeg måtte køre hjem igen, og jeg ser nu på Facebook, at han fandt endnu en flot jernalder fibel på græsmarken.

Dermed har vi i Skanderborg Museums Detektorgruppe nu fundet områder med middelalder og områder med jernalder omkring Fregerslev. Så er det vel blot et spørgsmål om tid, før vikingetiden for alvor dukker op, et sted i nærheden. Stay tuned.

18. april: Skarpere fotos med smartphone

Det sker alt for sjældent, at jeg opdaterer gamle artikler på dette site, det kunne mange af dem ellers godt trænge til. Måske en regnfuld vinterdag….

Til gengæld har Per Meinertsen været aktiv og tilføjet et kapitel til en af sine artikler om fotografering med smartphones. Måske kan du også have glæde af beskrivelsen af en enkel måde hvorpå man kan få skarpere billeder, blot man kan finde en lille stak bøger i sine gemmer – læs mere i denne artikel.

 

17. april: Sejersens lækre sandmark

I dag var jeg inviteret på tur med Niels Sejersen og Mikkel Edelmann, med den erklærede hensigt at finde ud af, om Niels´ nye mark var værd at gå på. Det skulle vise sig, at det var den!

Vi søgte i ca. 5 timer (med en del pausetid) og dagens samlede høst bestod blandt andet af 2 jernalder fibler, en flot, ornamenteret tenvægt i bronze, en ornamenteret tenvægt i bly, et middelalder ”skehåndtag” med tekst samt 4 dejlige skillingsmønter fra 16-1700 tallet.

Den fineste sølvmønt var en flot 4-skilling fra Christian IV´s tid, fundet af Niels selv. Niels var i det hele taget dagens storfinder med 1 fibel og 3 flotte sølvmønter.

Det viste sig alt i alt, at marken var en perle. Dejlig sandet jord, nem at grave i og med fund helt tilbage til jernalderen. Det er blot et spørgsmål om tid, før der dukker vikingetid op på den mark, det er jeg sikker på. Og alle fund på marken var meget velbevarede, som de ofte er i sandet jord.

Jeg havde desværre glemt kameraet, men her er et par hjemmefotos af mine egne bedste fund fra dagen.

14. april: For drivanker

Efter 5 dage i ferielejlighed var det igen tid til lidt metalsøgning., desværre uden den store succes. Den vikingemark jeg troede/håbede var harvet, var desværre kun pløjet, og det var noget der for alvor sugede energi ud af mine små ben. 

Efter en times tid i plovfurerne fortsatte jeg lidt systematisk afsøgning af en nabomark, som desværre var ganske uden fund, når man da ser bort fra en håndfuld smelteklumper i bly. Flere gange blev jeg udsat for heftige byger i stiv kuling som bevirkede at jeg dårligt kunne gå mod vinden. Da jeg kom hjem måtte jeg da også konstatere, at jeg flere steder var våd til skindet. Uha da da. 

8. april: Bronzeslagger

Arbejder stadig på at færdiggøre ”Mark 2” på en større middelalder lokation. Mit hidtil største projekt i forhold til systematisk afsøgning af en mark.

I dag postede jeg 3 timer af min tid i projektet, uden at finde spor middelalder metal. Og dog, bunken med bronzeslagger voksede med cirka 1 kilo. Og ja, der er taget koordinater på slaggerne, som desværre ikke er fra bronzealderen…

Eneste lyspunkt (ud over slaggerne) var en skilling fra 1751-64, som var lidt bøjet og svært læselig på den ene side. Og så motionen, naturligvis!

For resten er det jo også et ganske vigtigt resultat ikke at finde noget 🙂

7. april: Påskelam og møntskat

Aaah – påskeferie! Og den starter med endnu en fredag på markerne, denne gang i selskab med Niels Sejersen og Michael Rønde, på jagt efter oldsager ved en meget gammel gård, med et nærliggende voldsted.

Det var 3. fredag i træk på denne lokation og det bliver den sidste i denne omgang, da afgrøderne vokser med raketfart og allerede begynder at besværliggøre søgning, så det gjaldt om at få det bedste ud af det. Og det gjorde vi så.

Efter 10 minutter stod jeg med et intakt gudslam i hænderne. Kun nålen manglede. Ret utroligt, idet det er mit 3. gudslam i 2017, fundet på 3 forskellige lokationer. Og det efter ikke at have fundet et eneste siden jeg startede i denne hobby i august 2008.

Michael og Niels holdt sig beskedent tilbage, både ved gården og da vi genbesøgte voldstedet. Selv var jeg heldig at finde en lille stabel hulpenninge i søen ved voldstedet, som var pumpet delvist tør for vand. De er ikke i god stand, de mønter, for at sige det mildt, men en møntskat er vel en møntskat?

Som det fremgår af nedenstående foto er der end ikke grundlag for forsigtigt at skylle mønterne, da de krakelerer ved selv den mindste berøring.

6. april: Ornamenteret sølvskive

En nypløjet, sandet mark er ganske OK at gå på. Hvis jorden er fed, er det ret anstrengende at gå på en pløjet mark, men når den er sandet bliver den hurtigt ganske flad og detektorvenlig.

Et par timer på en sådan mark gav en håndfuld middelalder fund, nærmere betegnet en borgerkrigsmønt, et bæltespænde, et muligt vægtlod, en knivende og et fragment af en ornamenteret sølvskive. Desværre er fragmentet for lille til at jeg kan afgøre, hvad motivet på skiven er. Men måske er jeg heldig at finde resten af skiven en anden dag.

5. april: Stiv kuling

I dag kunne badmintonchaufføren tilkendes en time på marken mellem ud- og hjemtur. Det gav mulighed for at afsøge et Skanderborg Museum-område, hvor der sidste år blev fundet en håndfuld romere og et par fibler. Desværre uden resultat. Den stive kuling fik mine vindfølsomme øjne til at løbe som små vandfald.

Jeg fik hilst på Rene Hansen på marken, hvilket var dagens højdepunkt. Ikke dårligt, men en romer havde været velkommen.

2. april: En forårsdag i himlen

I dag, på H. C. Andersens fødselsdag (212 år), fik jeg mulighed for at gå en tur sammen med Brian Kristensen, hvilket man jo ikke siger nej til, hvis man da ellers er ved sine fulde fem. Turen gik til en smukt beliggende lokation nær Glud, hvor Brian tidligere har gjort en mængde fund fra flere tidsaldre, fordelt på et ret stort område.

Vi kom tidligt afsted (dvs. kl. 12.15) og blev ved til kl. 19.55, så der blev virkelig kørt nogle kubikmeter under søgehovederne. Det var ikke fordi at fundene væltede frem, men  enkelte godbidder blev det til og jeg tror da også at jeg tabte mig flere hundrede gram i dag, hvilket næppe er nogen skade til.

Brian fandt bla. en kobbersterling på et uventet sted, men det var nu engang dér, den havde valgt at lade sig finde. Selv fandt jeg et ornamenteret bogbeslag, en kobbersterling og et ældre spænde fra et bælte. Der er tidligere fundet et par stykker guld i området, så mit hjerte sprang et slag over, da en forgyldt knap fra en af etaterne lod sig åbenbare i en klump muld, men fundets virkelige karakter gik dog hurtigt op for mig, så jeg igen kunne tage luft ind.

31. marts: Middelalder ting og sager

Endnu en fredagstur til gården med voldstedet. Denne gang i selskab med Michael Rønde. Michael bringer åbenbart held, for straks han ankom fandt jeg en stor, fin borgerkrigsmønt ved den nærliggende gård. Det er faktisk første middelalderfund som er gjort ved selve gården, men det skyldes åbenbart, at vi ikke har søgt deroppe. Søg og du skal finde, som man siger.

Michael har ikke besøgt voldstedet før, så det måtte vi naturligvis også runde sidst på dagen. Gud ske lov for sommertid! Michael benyttede lejligheden til at finde en flot, rusten jernøkse ved den nærliggende søbred. Bortset fra, at den var tung at slæbe på og lugtede intensivt af søens livsfarlige gasser, så var det en flot økse. Meget middelalderagtig i formen, skulle jeg mene.

Selv nøjedes jeg med at finde min første short cross fra år ca. 1200. Jan Rytter Egeberg skriver på Facebook/Detektormønten om den let mørnede mønt (som kommentar til at jeg gætter på at den er slået under Kong John):

”Tillykke med en mønt, sandsynligvis fra “Plantagenet” kongerne Henry, Richard eller John. Alle disse 3 har omskriften ”Henricvs” på deres advers. Det er ikke muligt for mig at se denne omskrift – men sandsynligheden er der selvfølgelig. Når NM får kigget på din mønt vil de kunne afgøre hvor den skal tidsfæstes. Typen for de 3 konger adskilles normalt også ved antal af perler i kronen og det kan desværre heller ikke ses af os på denne mønt. Men det vil helt sikkert åbenbares under NM’s lup eller røntgen”.

29. marts: Skanderborg Museum kalder

Der er efterhånden mange detektorfolk i Skanderborg området. I dag var vi samlet i Fregerslev, ca. 20 mand, for at finde ud af, hvor Vikingen fra Fregerslev har boet. Det lykkedes desværre ikke helt, faktisk dukkede der ikke meget op i dag. Men det er jo også en slags resultat.

Heldigvis er der mange andre marker i området, som vi kan give os i kast med, efterhånden som vi nærmer os fremtiden.

27. marts: Gudslam

I dag havde Sven-Erik May lokket mig en tur til Fregerslev, for at se om der skulle være noget tilbage, før træffet om 2 dage. Jeg havde godt en time til rådighed, hvilket ikke burde kunne tømme så store arealer.

Efter 10 minutter stod jeg så med mit hidtil fineste fund fra Fregerslev i hånden, nemlig et fint gudslam. Det er sket for mig 2 gange, at jeg har fundet et gudslam, begge gange i 2017. Skæbnens veje er uransagelige.

Det skulle Sven-Erik naturligvis duperes med, hvilket dog ikke lykkedes, idet han samtidig havde fundet en flot, let bøjet long cross. Så stod der 1-1 og vi kunne begge drage tilfredse hjem. En god dag i Fregerslev!

26. marts: Elefanter skal spises i små bidder

En tur på min gode sandmark med middelalder fund gav ikke det vilde, trods adskillige spor. En enkelt, beskeden remende blev det dog til. Alligevel besluttede jeg i et anfald af forårskådhed at starte op på en ny mark, for at få lidt luftforandring. Marken har tidligere givet 4 mønter i en sort plet, men der kunne godt ligge mere.

Det fortrød jeg. OK – jeg kom i gang i et par hjørner, men den mark er godt nok stoooor, og der var ikke noget der mindede om middelalder på den. Pyha, gad vide om det lykkes at få den mark afsøgt. Den elefant skal i hvert fald spises i små bidder, det er helt sikkert. Det står nemlig i Elefantspisningslovens §7!

24. marts: Flere lærestreger – og et segl

For første gang i lang tid havde jeg mulighed for at søge på et nærliggende voldsted, idet de træer, der står på stedet, i et vist omfang er gået ud. Jeg havde fornøjelsen af at have selskab af Niels Sejersen og vi fik da fundet et par fine ting, selv om jorden ikke er blevet vendt på stedet siden 2012.

Niels fandt bla. en fin lille drage-figur og selv fandt jeg bla. et formodet seglstampe, hvilket faktisk er ret interessant på et 1200-tals voldsted. Desværre ser det ud til at korrosionen har gnavet al læselighed ud af bogstaverne, men måske kan konservatorerne alligevel trylle et eller andet frem.

Dagen sluttede i halvmørke, hvor en velskabt skilling fra 1695 fandt vej ind under mit søgehoved, på en sandet bakke, tæt ved gården. Et dejligt fund, idet jeg har en plan om at finde ud af, hvor folk har boet og dyrket jorden i tiden mellem 1200-tallets voldsted og nutidens gård på stedet.

PS – Endnu et strømproblem ramte mig og gav mig en lille lærestreg eller to. Min GPS (som jeg først tabte mellem nogle træer og fandt igen) løb tør for strøm. Normalt ikke et problem, idet jeg altid har reservebatterier i lommen, men i dette tilfælde alligevel, da reservebatterierne forbløffende hurtigt løb tør for strøm. De har nok ligget i buksernes lomme en nat eller to i frostvejr og er på den måde blevet afladet. Der var langt op til bilens batterireserver, så løsningen blev at droppe sporloggen og så at tænde GPS´en, når der skulle markeres et waypoint. Batterierne blev i mellemtiden varmet i min lomme, så de fik lidt at arbejde med.

23. marts: Lærestreger

En af de dage, hvor der pludselig var et par timer til overs til lidt søgning. Dette kom desværre ikke til at foregå uden problemer!

Alt startede dog godt. Ud til marken, det gik. Frem med kalorius og så en halv kilometers march ud over marken, hvor spaden blev plantet i jorden. Herefter gik der 15 minutter med hurtigt at gå forrige besøgs spor igennem, da GPS´en havde slugt dette spor ved seneste aflæsning. Lidt irriterende, men godt at få sporene med på kortet.

Pyha, det gav varmen. Så var det blot at tænde detektoren og gå i gang. Men hov, søgehovedet var ladet cirka 0% op! Dermed virker hverken søgehoved eller pinpointer, da de 2 jo taler sammen nu om dage. Grrr!

Nå, tilbage til bilen, efter først at have slukket GPS´en, for ikke at lave endnu et vildspor. Dvs. 500 meters vandring, hvorefter jeg kunne skifte til det store 13” søgehoved, som var fint opladet, samt returnere til spaden, hvor søgningen endelig kunne begynde. Pyha! Efter dog først at have tømt skoene for jord, jeg skal da love for at foråret er kommet til de sandede marker!

Af sted det gik og efter 4 baner var der endda et fund, der skulle registreres. Men hov, havde jeg lige glemt at starte GPS´en, da jeg kom tilbage fra bilen? Arghh. Så måtte jeg slaveagtigt vade igennem de 4 spor fra i dag. Hvor amatøragtigt. Mere støv i strømperne.

Pyha… Men så kom de nye spor da i hus.

Dagens kulturhistoriske gevinst blev en enkelt borgerkrigsmønt og en ubestemmelig skillingsmønt. Plus altså et par af de dér lærestreger…

18. marts: Klippingedag

Man ved aldrig, hvad dagen bringer, før solen går ned. I dag var der fra morgenstunden søgning ved Fregerslev. Dette nåede jeg ikke at deltage i. I stedet tog jeg en eftermiddagstur til en middelalderlokalitet, som jeg har meget glæde af. En stor mark blev afsøgt 75% sidste år, nu er den harvet og jeg er gået i krig med de sidste 25%.

Det gik lidt trægt de første par timer, men pludselig stod jeg med en underlig, firkantet “mønt” i hånden. Ikke noget der ringede en klokke, men jeg var dog ret sikker på, at det var en mønt. Det skulle senere vise sig at være rigtigt, da jeg fik slået op under Christian III i møntbogen. Det var nemlig en 4 skilling Klipping fra 1535. Årstallet havde jeg gættet, ud fra møntens præg. Mønten er slået i Aarhus.

Beruset af denne succes fortsatte jeg min søgning og stod snart med endnu en firkantet mønt i hånden, denne gang en velkendt Christian II Klipping. Sådan én har jeg fundet enkelt gang før, for 3,5 år siden, endda på samme lokation, men det var meget tilfredsstillende med en gentagelse. 

Det blev også til en enkelt Christian IV-mønt, en 2-skilling fra 1625. men den lille fyr blev næsten glemt, da de fine klippinge dukkede op.

Hvad den nye pinpointer fra XP angår, så fungerede den aldeles glimrende. Lyden gik trådløst til hovedtelefonerne som den skulle og alt var fryd og gammen. Den skal jeg hurtigt få vænnet mig til. Følsomheden på XP MI-6 er  som udgangspunkt indstillet til styrke 30. Det er ikke særligt kraftigt, men gør det til gengæld nemmere at finde metalgenstandene i den løse jord, som jeg gravede i, i dag. Efter hjemkomst har jeg skruet følsomheden op til 40 – dette gøres via XP Deus kontrolenheden, når pinpointeren er tændt. Snedigt.

16. marts: Årbogen

I dag var der lancering af Skanderborg Museums årbog. Lanceringen skete ved museets årlige generalforsamling, hvor der bla. var indlæg af nogle af forfatterne. Idet jeg selv havde bidraget til en af artiklerne fik jeg æren af at fremlægge artiklens hovedpunkter for ca. 80 gæster. Jow jow. Og der var kaffe og kage til de fremmødte.

Årbogen kan forresten købes for 125 kroner på Skanderborg Museum. 

15. marts: XP MI-6 pinpointer ankommet

Så kom den store dag, hvor jeg modtog en pakke fra Frankrig, indeholdende den XP MI-6 pinpointer som jeg vandt i England tilbage i september 2016.

Den er nu pakket ud og koblet sammen med min XP Deus. Det var så nemt som at klø sig i nakken. Dog kræves det, at XP Deus er opgraderet til version 4.0.

Nogle af den nye pinpointers features er:

• Har 7 forskellige programmer, herunder et, hvor den er forbundet trådløst til XP Deus.
• Har automatisk system til at undgå at gå i XP Deus´ signaler (når MI-6 tændes slukker XP Deus og omvendt).
• Mulighed for at justere tonerne.
• Lyd overføres trådløst til din Deus, herunder til dine WS4 og WS5 hovedtelefoner, således at du klart (og diskret) kan høre, om du er ved at nærme dig dit fund.
• MI-6 oplades via USB og holder strøm i 90 timer på en opladning, hvis den er koblet til den XP Deus.
• Den kan bruges under vand, op til 6 meter (faktisk dybere, men ved 14 meter tændes den af vandtrykket på tænd-knappen).
• Hvis den mistes på marken kan den via Deus kontrolboks genoplives i 3 uger fra 15 meters afstand, hvorefter den afgiver en kraftig bip lyd – vi testede det i England og den kan i virkeligheden genoplives fra væsentlig større afstand, hvis du er i åbent tærræn.
• Er angiveligt mindst lige så kraftig som en Garrett pinpointer (hvilket vi også fik demonstreret i England).
• Har rige muligheder for indstilling af følsomhed (50 niveauer), toner, programmer mv.
• Er i flotte rød-sorte farver, så den er nem at få øje på.
• Roterende hylster medfølger med “klik-rotation” og “stort næb” som sidder godt fast på dit bælte eller dine bukser.
• Desuden medfølger en elastisk line som kan monteres på pinpointer og hylster, så pinpointeren ikke kan blive væk.

Nu ser jeg blot frem til at afprøve version 4.0 og ny pinpointer ude i den virkelige verden. Det sker dog først om 2-3 dage, er jeg bange for. Andre forpligtelser kalder indtil da.

Lige da jeg første gang koblede XP Deus og den nye pinpointer sammen oplevede jeg en forsinkelse i skiftet mellem Deus og pinpointer på nogle sekunder. Men efter et par minutter skete skiftet omgående, så måske skulle de lige i sync. Det kan også skyldes, at jeg måske har slukket og tændt pinpointeren ret hurtigt efter hinanden, hvilket man normalt ikke vil gøre. 

Pinpointeren er meget god til at balancere sig  efter et emne, hvis man tænder den tæt på et metalobjekt. Dermed har man mulighed for at øge præcisionen i sin pinpointerbrug ved at slukke pinpointeren og tænde den igen tæt på det metalobjekt man leder efter / er tæt på at finde.

Klik her for at læse mere om den nye pinpointer!

14. marts: XP Deus version 4.0

Så fik jeg opgraderet XP Deus til  version 4.0. Det var så nemt som at klø sig i nakken. Man skal blot downloade version 4.0 fra XP, installere det og derefter følge instruktionerne. 

Du kan downloade version 4.0 hvis du klikker her, samt læse om de nye funktioner, herunder den nye “XY-profil” – læs mere herunder.

• Når opgraderingen er færdig skal du selv genoprette de programmer du selv har lavet. Så det er en god ide at skrive dem ned, før du går i gang, hvis du har sådan nogen.
• Først opgraderes søgehovederne, et ad gangen. Programmet finder dem selv, men sørg for, at de er inden for rækkevidde.
• Derefter opgraderes dine headsets, et ad gangen. Sørg for, at de er fuldt opladede, inden du går i gang. 

En spændende ny feature er, at du under Profiler kan vælge “XY” i stedet for den sædvanlige “hestesko” eller “bjergtop”. Med XY-grafikken får du en vandret og en lodret linje, som fortæller om, hvilket fund du er ved at gøre. Jeg har ikke afprøvet denne menu endnu, men glæder mig til at se, hvad den kan tilbyde. 

Det er min klare fornemmelse, at XP Deus kontrolenheden reagerer meget hurtigere med den nye software. Det føles næsten som at have fået en kontrolenhed med en kraftigere CPU.

13. marts: På tur med P4 Østjylland

Interessen fra medierne (i mit tilfælde radioen) vil ingen ende tage. I dag blev jeg interviewet live i 5 minutter på en mark ved Fregerslev, i andledning af, at en knægt havde fundet en nedstyrtet tysk Messerschmidt. 

Min gevinst blev en knap med en stjerne, måske en knap fra en amerikansk pilot, som i smug er styrtet ned ved Fregerslev. 

Du kan høre indslaget her, hvis du spoler frem til kl. 07.45 (efter nummeret “Dancer”).

12. marts: En formiddag på marken

I dag var der søgning fra morgenstunden (læs: hen ad formiddagen). Dagens fineste fund var en 2-skilling fra 1676 samt en halv Witten, Rostock. Tak til Steen Agersøe for endelig identifikation. 

10. marts: Silkeborg Museum kalder

Var i dag på tur efter arbejde. Denne gang gik turen til en lokalitet nær Silkeborg, hvor vi var en håndfuld, der systematisk afsøgte en mark. Bent Rasmussen fandt en fuglefibel, før jeg kom, ellers var der ikke meget at skrive hjem om. Men det er jo også et resultat. 

Min største gevinst var, at jeg omsider fik afleveret en fibel til Kim Callesen, som havde ligget i min skuffe i lang tid (fiblen altså). Så kan Kim få lov til at aflevere den til det lokale museum ved Nørre Snede, hvor den hører til. 

9. marts: Danefæ behandlingstider

I dag modtog jeg mit danefæbrev nr. 17, heraf det 6. i år. Det ender jo med, at Fruen bliver helt glad for min hobby. Måske der kan blive råd til et af de nye spændende søgehoveder, der er på vej til XP Deus. 

Jeg har for sjov lavet en lille statistik over behandlingstiden for mine 17 danefæbreve:

Statistikken fortæller om behandlingstiden i dage, på de 17 danefæbreve jeg har modtaget. Søjlernes rækkefølge er i forhold til, hvornår de enkelte fund er gjort på markerne. 

Den røde del af søjlen er behandlingstiden på lokalmuseerne, den blå er behandlingstiden hos Nationalmuseet, talt fra den dag Nationalmuseet har modtaget fundene, som jo fremgår af brevene. På de 2 første  første breve har jeg måttet sjusse denne dato.

Den gennemsnitlige, samlede behandlingstid er 866 dage svarende til 2,4 år. Heraf ligger tingene gennemsnitligt hos lokalmuseerne i 213 dage (25% af tiden) og hos Nationalmuseet i 653 dage (75% af tiden).

Det fremgår, at behandlingstiden er faldet på det seneste, hvilket sikkert skyldes at de 2  seneste fund har været igennem Nationalmuseets nye “kvik-kø”.  Denne kvik-kø vil formentlig hjælpe med at holde den gennemsnitlige danefæ-brev-tid nede, til fordel for afleveringer med få genstande, men på bekostning af afleveringer med mange genstande.

De 4 breve jeg har modtaget de sidste 3 dage (søjle 12-15) har gennemsnitligt været 1.454 dage undervejs (4 år), heraf 1.300 dage hos Nationalmuseet (3,6 år). 

Naturligvis kan Nationalmuseet ikke følge med. Der indkom 5.556 genstande til danefævurdering i 2013, dette tal er steget til 17.055 i 2016, svarende til en stigning på 207% på 3 år!

Trendlinien for behandlingstiden hos Nationalmuseet taler sit tydelige sprog. Behandlingstiden er gået fra 200 dage til 1.200 dage på 5 år. Hvis den tendens fortsætter, og det ser det desværre ud til, så vil behandlingstiden for et danefæbrev ligge på 2.200 dage om 5 år, svarende til 6 års gennemsnitlig behandlingstid.  Med mindre vi er så “heldige” at antallet af fund begynder at falde igen, hvilket intet tyder på.

Vi er nok mange, der godt kan gennemskue, at det kræver noget af en lean-ekspert, at finde årlige effektiviseringsgevinster på små 70%.  Jeg vil derfor gerne stemme for, at Nationalmuseet får tilført de ekstra ressourcer man har behov for, med henblik på at kunne håndtere den store folkelige interesse der er for vores forhistorie i den danske befolkning og den store, (næsten) gratis arbejdsindsats der ydes af amatørarkæologerne.

Og hvorfor siger jeg gratis arbejdsindsats? Jo, den årlige danefæudbetaling fra Nationalmuseet ligger på ca. 3,5 millioner kroner, svarende til et gennemsnit på 1.750 kroner pr. aktiv detektormand i Danmark, baseret på at der er ca. 2.000 aktive detektorfolk i landet.

Til gengæld leverer detektorfolket årligt måske 150.000 timers søgning på markerne og andre steder (2.000 * 3 timer * 25 dage om året = 150.000 timer), svarende til en “timeløn” på 23 kroner. Hvilket vi gør med glæde, for det er vores hobby. Ellers ville vi jo heller ikke investere 10-20.000 kroner i forskelligt udstyr.

Jeg – og formentlig hele detektorfolket – følger udviklingen spændt.

7. marts: Tre danefæbreve på én dag!

I dag var jeg ved at tabe både næse og mund. Og hvorfor var jeg så det? Jo, det skal jeg sige jer! Der skete nemlig det, at jeg modtog et danefæbrev i min inbox.
Derefter et mere.
Og så et tredie!

Det er alligevel aldrig sket før. Jeg har hidtil modtaget 13 danefæbreve siden jeg startede med at gå med detektor for 8 ½ år siden, dvs. cirka 1 ½ om året. Og nu 3 på en dag.  Det svarer jo til 2 års forbrug af danefæbreve. 

Det kunne dermed godt tyde på, at Nationalmuseet er ved at få ganske godt styr på deres  processer. De 3 breve er nemlig fra 3 forskellige lokationer og de er helt sikkert blevet indleveret samlet fra mit lokale museum. 

5. marts: Efter mere regn

Der er gået kuk i mine detektorfredage for tiden, så for anden weekend i træk var jeg i stedet på marken på en søndag. Desværre tog det i dag lang tid, før regnen trak væk fra Østjylland, så jeg måtte væbne mig med tålmodighed.

Men afsted kom jeg. Først i regnvejr og “flyverdragt”, hvilket blev for varmt efter en time, herefter i noget, der mindede om mildt tørvejr. Ikke så mange fund til mig i dag, men det blev dog til 2/3 af en bøjlefibel fra jernalderen, så lidt godt kom der da ud af dagen. 

Jeg valgte at tilbringe dagen på en stubmark, hvilket sikrede at alt udstyr var pænt og rent, da jeg kom tilbage til min lille bil. 

26. februar: Efter regnen

Så begynder vi at kunne skimte foråret i horisonten. Dog ikke helt i dag, en højhellig søndag i februar.

Et par timer på en ny mark gav et interessant pyntebeslag, som jeg ikke helt har fået identificeret. De bedste bud er hhv. at det er rasleblik til noget hesteseletøj eller et låg til en plombe-boks. Eller måske låget til et udstødningsrør på en traktor. Bedøm selv, hvad du synes. Bemærk, at det ser ud til, at der har været noget “klistret på” den ene side.

24. februar: Nyere tid

I dag gik turen til en mark ved en sø. Denne mark ligger meget lavt, så den har nok i alt væsentlighed stået under vand i oldtiden, men måske kunne der alligevel være drysset noget metal af på marken i svundne tider. Den ligger i hvert fald nær en landingsplads for både fra 1800-tallet.

Jens Thor var igen lokket med og vi gik på med krum hals. Det blev aldrig til de helt gamle fund og der var oven i købet en hel del affald at døje med, men alligevel dukkede der lidt småting op til overfladen. Selv fandt jeg 4 mønter af forskellig årgang og kvalitet:

1. 25 øre 1969, Fredrik IX, kobbernikkel
2. 1 krone 1936, Christian X, aluminiumsbronze
3. 2-øre 1874-1906, Christian IX, bronze
4. 8  rigsbankskilling 1819, Frederik VI, sølv

Fire mønter på 2 ½ time er på ingen måde et urimeligt resultat. Jeg er ret glad for de fine, gule 1-kroner fra 30´erne med deres flotte monogram og kongekroner. Mit eksemplar trænger dog til at blive rengjort grundigt.

Af mønterne var jeg dog mest glad for 8 rigsbankskillings-mønten, som jeg ikke har fundet før.  Også selv om den er lidt mørk i det. Det er vist en såkaldt “brandmønt” eller også har den taget farve af den gamle søbund.

Et andet fint fund fra i dag var et remspænde med lidt krummelurer og pynt. Ikke så stort, men til gengæld med en umiskendelig charme, som jo skinner ekstra igennem, når der ikke gøres andre fantastiske fund.

21. februar: Øm Klosters Venner

I dag gik turen til det nærliggende Gammel Ry, hvor jeg holdt et lille foredrag på en times tid i forbindelse med Øm Klosters Venners årlige generalforsamling, med fokus på fund i lokalområdet og tolkning af disse.

Der var godt 40 deltagere til foredraget, heriblandt både arkæologer og detektorfolk og det var et meget interesseret publikum, hvilket altid varmer.

17. februar: Vikingetid

Man skal ikke spøge med majsstubbe, det ved enhver. Alligevel endte Jens Thor og jeg pludselig midt imellem en masse af disse krasbørstige filurer. Det skyldtes i bund og grund, at jeg i januar fik et danefæbrev på 3 ting, som jeg fandt på denne mark for 2 år siden. Det fremkaldte mange gode minder, og førte til tanken om snart at genbesøge den pågældende mark?

Som sagt, så gjort. Og det gik ganske godt, gjorde det. Først fandt jeg, hvad jeg vil kalde en ”koncentration af blyslagger”, faktisk 7 klumper inden for et mindre område. Dog var der ikke nogen fund, der kunne datere stedet, så det må vise sig i næste afsnit. Måske dukker der mere op, når stubbene kommer væk.

Lidt senere, netop da Jens ankom, løb jeg ind i mit livs første vikingenøgle. Det var naturligvis en rigtig god ting og dermed var vores fælles drøm om at finde noget vikingetid på stedet pludselig opfyldt. Tidligere havde vi fundet middelalder og germansk jernalder, så det lå lige til, at der også kunne være vikingetid på stedet.

Vi gav naturligvis den hele armen mellem stubbene og minsandten om ikke også Jens kom med på denne marks vikingeverdenskort, da han pludselig stod med et vaskeægte dirhemklip i hånden. Det er ikke hver dag, der bliver fundet dirhemklip i Skanderborg Kommune, så hip hurra for Jens!

Til sidst fandt jeg et lille vægtlod (på en god dag) på 12,2 gram. Så alt i alt var det en godkendt dag på marken! 

6. februar: På tur med DR P1

For et par dage siden var jeg på en lille tur med en journalist fra DRs P1. Det er der blevet 5 minutters radioudsendelse ud af, du kan høre klippet, hvis du klikker her.

6. februar: Mere om CPR-numre

På venlig anmodning skærer jeg lige det med CPR-numre og kontooplysninger ud i pap:

• CPR-nummer oplyses til museet første gang man afleverer et fund til et museum.
• Kontooplysninger skal man aldrig oplyse til et museum. Hvis du er så heldig at få en danefægodtgørelse udbetales denne nemlig til din NemKonto. Og den kender Nationalmuseet jo, når de har fået dit CPR-nummer.

3. februar: Remendebeslag

Ikke meget at sige. Tåget eftermiddag på affaldsmarken. Dagens scoop var et remendebeslag. Nå ja, og så det faktum, at jeg nu er færdig med denne mark. Det er en stor ting. Det er meget tilfredsstillende at have afsøgt en mark 100%. Selv om der selvfølgelig er meget mere (affald) at finde på marken, hvis man går den over igen.

Men det gør man ikke. Næste mark lokker!

1. februar 2017: CPR-numre mv.

Var i dag på besøg på Moesgaard, som som afholdt den årlige julefrokost for detektorfolk og andre gode samarbejdspartnere.

Det var naturligvis hyggeligt at møde mange af de andre detektorgutter og gutinder. En ting jeg hæftede mig ved i en af takketalerne var, at man gerne vil opfordre til, at vi ikke skriver vore CPR-numre og kontooplysninger på fundrapporterne.

CPR-nummer oplyses første gang man afleverer et fund.

Kontooplysninger skal man aldrig oplyse da danefægodtgørelser udbetales nemlig til din NemKonto – og den kender Nationalmuseet jo når de har fået dit CPR-nummer.

Jeg har derfor opdateret mine skabeloner til fundrapporter, fundsedler mv. Disse kan som bekendt ses og downloades, hvis du klikker her.

28. januar: Danefædag på Nationalmuseet

I dag gik turen til Nationalmuseet, for at deltage i årets Danefædag. Det var som sædvanligt en super hyggelig dag i utallige gode venners selskab. Der var heller ikke i år tid til at hilse ordentligt på alle, men det er jo et positivt problem. 

En særlig spændende detalje var, at Dronning Margrethe II i år deltog i den første halvdel af dagen. Det tror jeg vi alle syntes var noget særligt. Jeg er sikker på, at hun skal være velkommen igen næste år, hvis hun har lyst. 

Klik her for at se flere snapshots fra dagen

25. januar: Fra muld til museum

Jeg laver altid en fundrapport pr. lokation, før jeg afleverer danefæ. Det er en disciplin, som jeg hele tiden forsøger at forbedre.

Hvis du er interesseret i at se lidt inspiration til arbejdet med at lave fundrapporter, så vil du måske have glæde af at læse disse 7 dugfriske artikler:

1. Fundregistrering – hvordan holder man styr på sine fund?

2. Sortering af fund – sortering i fundkasser giver overblik

3. Funddatabase i Microsoft Excel

4. Garmin BaseCamp – Kopiering af data til og fra din GPS

5. Google Earth – sortering af GPS data 

6. Fotografering af fund til fundrapport

7. Udarbejdelse af fundrapporten

23. januar: Danefæbrev igen!

Så dukkede endnu et danefæbrev op i postkassen, denne gang oven i købet med en dusør. Og det er vist første gang, jeg får dusør for en tenvægt. Eller rettere, 2 tenvægte. Faktisk afleverede jeg 3 fra den pågældende lokation, men den ene blev fundet på en anden mark, så måske kommer der senere et brev på også denne.

22. januar: Vandlåsen under fliserne

Når der går 15 år kan man godt glemme, hvor det var vandlåsen var gemt under fliserne i indkørslen. Det måtte en af mine venner sande, da han fik brug for at lukke for hovedhanen i forbindelse med installation af en varmepumpe. 

Det endte så med, at jeg måtte bruge 2 minutter af min kostbare fritid på at finde den pågældende metalgenstand. Men de 2 minutter var nu ganske godt givet ud, i betragtning af, at jeg nu er en flaske rødvin rigere 🙂

20. januar: 1 skilling 1722

Kæmpede mig i dag igennem yderligere 6 spor på min affaldsmark. Det tog længere tid end ønsket, da der dukkede endnu flere stykker makreldåse og sølvpapir op, end selv mine mest pessimistiske prognoser havde forudset.

Jeg gik så glip af Trumps indsættelsestale, men til gengæld fik jeg en lille hilsen fra fortiden, i form af en smuk 1-skilling fra 1722, Frederik IV. En ganske lille mønt, som jeg med stolthed reddede fra den totale glemsel. Desuden blev det til en lille malmgrydefod.

Og hvad der er endnu vigtigere – blot en tur mere til denne mark, så er jeg færdig med den og klar til nye jagtmarker. Det bliver skønt!

11. januar: Danefæbrev, tenvægt

Så prøvede man at få et danefæbrev på en genstand, som ikke blev erklæret danefæ. Jeg afleverer altid tenvægte til danefæbehandling, da de jo uomtvisteligt er meget gamle og dermed siger noget om lokationen, hvor de er fundet. 

8. januar: Lommeur i sølv

Dagens tur var sponsoreret af Michael Rønde, som har fundet endnu en spændende lokation med potentiale for lidt af hvert. Michael formåede da også selv at finde en meget, meget fin nøgle fra vikingetiden. Det var for koldt og dunkelt til at tage et ordentligt foto, så det må vi undvære.

Mit bedste fund i dag var et lommeur i sølv, som er ca. 100 år gammelt samt en 12 skilling fra 1812 i det pureste kobber. Lommeuret har serienummer 69402, er af mærket L. U. C. som tilsyneladende står for ”Louis Ulysses Chopard”. Klik her for at se et link til et tilsvarende ur fra 1920 med serienummer 98929. 

Frosten er tilsyneladende ved at få tag i jorden, så måske er vi ved at ramme en lille vinterpause, hvem ved?

5. januar: Guds lam

I dag var jeg var jeg i et par timer inviteret ud på en mark, hvor jeg aldrig har gået før. Det var en kold fornøjelse, i den friske januar frost, men det gav pote i form af mit første guds lam, som jeg er meget glad for.

Så må vi blot håbe, at frosten ikke varer ved, for ellers er det jo, at vi har balladen med knækkede spader og grædende detektorfolk!

Den nære fortid

Mere interesseret i fortiden? Så kan du læse meget mere her:

Dagbogen fra 2016

Dagbogen fra 2015

Dagbogen fra 2014

Dagbogen fra 2013

Dagbogen fra 2012

Dagbogen fra 2011

Dagbogen fra 2010