Seneste nyt

7. april: Hilsen fra Hitler Jugend

Detektorture er overraskelsernes holdeplads. I dag havde jeg René Hansen med på jagt efter oldtidsgenstande, hvilket ikke kom til at lykkes, men til gengæld fandt René en meget overraskende genstand, nemlig et bæltespænde med påskriften “Blut und Ehre”.

Nazi-bæltespænde

Guderne må vide, hvad det laver på den pågældende mark, måske Museum Skanderborg kan hjælpe med at kaste lys over dette.

En hurtig googling antyder, at dette bæltespænde har været båret af et medlem at Hitler Jugend, så måske har en stakkels knægt på et tidspunkt været forbi Skanderborg i en af Hitlers uniformer. 

Vejret var i øvrigt aldeles fremragende, nærmest for varmt, men det er jo et positivt problem. Til gengæld betyder det, at afgrøderne vokser med rekortfart, så nye marker er på vej i spil!

Nazi-jæger René Hansen skuer ud over terrænet

6. april: Fibelforedrag

I dag var vejret egentlig perfekt til en lille detektortur, men det kom ikke til at ske. I stedet drog jeg til Viborg, sammen med 65 andre detektorfolk, for at opleve Glenn Abramssons og Mogens Bo Henriksens fantastiske Fibelforedrag, arrangeret af Midtdetekt.

Mogens Bo og Glenn svarer på spørgsmål om medbragte fibler

Det var præcis så godt og grundigt og spændende, som jeg havde forventet. Kan klart anbefales, hvis du skulle få mulighed for at høre det på et eller andet tidspunkt. Fire timer flyver afsted i et dejligt flow med passende mængder af indlagt pauser, masser af fotos og Glenn og Mogens Bo lægger lige et spadestik ekstra oven i den viden vi alle sammen i større eller mindre grad har samlet op fra diverse kilder gennem årene.

Til fibelforedrag i Viborg
Klik her for at se flere fotos fra Fibelforedraget

5. april: Nogle bygger læhegn…

…andre bygger vindmøller. I dag var jeg på besøg hos den første kategori, idet der var ønske om, at området med et kommende, nyt læhegn blev afsøgt med detektor inden museets forundersøgelse. 

Min lille 2-timers afsøgning afslørede en håndfuld bronzeslagger i et lille område i læhegnets nærhed, så måske har der været smedjeaktivitet i området i gammel tid. Der er i hvert fald gjort bronzealderfund i området, så hvem ved?

24. marts: Signetringen i guld II

I dag tikkede en SMS ind fra manden med den tabte signetring. Den er nu fundet i en pose med garn, hjemme hos en bekendt, som han havde foræret garnet. Når enden er god!

Det forklarer jo ganske godt, hvorfor vi ikke kunne finde den på golfbanen 🙂

22. marts: Den glemte spade

En halv aftale med en søgekammerat gik i dag i vasken , men jeg drog da bare selv afsted, for at finde flere fibler på min “fibelmark”.  Planen var at droppe søgningen på vejen ned til mit “hot-spot” og på den måde spare tid. Desværre gav den taktik det sædvanlige resultat – jeg glemte noget, men fandt først ud af det, da jeg skulle bruge det. 

I dag var det spaden, som jo dårligt kan undværes på en detektortur. Så jeg måtte traske tilbage til bilen og valgte i stedet at køre ned til søgeområdet, da jeg kunne se at markvejen var Quashqai-venlig i dag. 

Søgt blev der, men fund blev der ikke gjort. Sådan går det tit, men motion fik jeg og det har jeg rigtigt godt af, har jeg!

Nå jo, jeg fandt da forresten en 1-øre, så helt galt gik det ikke!

21. marts: Signetringen i guld 

Var i dag på specialopgave på golfbanen i Skanderborg. En mand havde tabt en signetring af betydelig værdi og jeg rykkede ud for at forsøge at finde den. 

Der var mistanke om, at ringen kunne være tabt på golfbanen i forbindelse med aftagning af en handske. Dette mentes at være sket på hul 11, 12, 13, 14 eller 15. Det havde været en kold morgen, men i dagens løb var det blevet for varmt med handsker, lød forklaringen.

Jeg søgte sammen med signetringeejeren i et par timer, desværre uden held. Jeg lod spaden ligge i bilen, da bestyrere af golfbaner ikke er glade for folk, der graver huller. Selv når jeg pillede lidt i jorden med min pegefingernegl var der nervøse trækninger at spore i golfspillerens øjenkroge. 

Så er det bare at håbe at ringen dukker op et eller andet sted.

15. marts: Smed mens jernet er varmt

Har de seneste 2 dage været på seminar i Nordjylland med mit firma på en større gård med tilhørende jorder. Efter seminaret fik jeg tiltusket mig lov til at gå en tur på gårdens marker, som virkede lovende.

Det øsede ned i de 3 timer jeg søgte og anstrengelserne gav ingen fund, ud over en enkelt musketkugle, men det var dejligt at få lov til at søge på stedet og på den måde få afløb for de mange fantasier som var sat i sving i løbet af seminaret. 

12. marts: Jernalderkunst

I dag havde jeg den glæde at se et af mine facebook-fotos omsat til en smuk tegning af Betina Lock Sørensen. 

Tegning af fibel udført af Betina Lock Sørensen

Det drejer sig om en smuk grøn fibel, en del af en lille samling fibler fundet over de seneste par uger, som i weekenden blev fotograferet i en tallerken med vildtfugle-foder og lagt på Detektor Danmark.

Er det ikke en smuk tegning? Originalen kan ses herunder.

I får også lige originalmotivet….

8. marts: Fragment af forgyldt pragtfibel

I dag var det igen tid til lidt indledende oprydning. Egentlig var det stormvejr, så jeg ville slet ikke på marken, men pludselig skinnede solen…..

Planen var at finde fragmenter af en itubrudt reliefplade, mulig romersk jernalder, som jeg tidligere har fundet 2 stykker af. De lå tæt på hinanden og da marken siden fundet er pløjet kunne der med lidt held måske findes et stykke eller to mere. En fornuftig opgave at udfylde timen inden solnedgang med.

Fragment at stor, solid, forgyldt fibula

Der var ikke nogen plade-fragmenter at finde, på trods af at jeg forsøgte mig med både 9″ HF-søgehovedet og det gode gamle 13″-søgehoved. Jeg besluttede derfor at afsøge en lille stribe af marken, som jeg ikke nåede sidste år (tak til sporloggen på GPS´en) og det gav straks pote i form af et flot, forgyldt fragment af en fibel. Herover ser man halen til venstre og det markante brud til højre. Det er altså tale om et fragment af en solid fætter af en fibel (beklager manglen på målestok). 

Her har den flotte fibel vendt sig på ryggen i kornet….

Der er for mig ingen tvivl om, at den våde jord efter stormen er godt for signalerne. Det er bare med at komme på marken, hvis man da ellers kan finde steder, hvor man ikke synker ned i mulden. En god tid at søge på sandede og stende marker!

4. marts: Nyt om seglstampet 

I dag var der nyt fra Museum Skanderborg, som har arbejdet videre med at tyde det seglstampe som jeg fandt tilbage i januar. Seglstampet er nu blever røntgenfotograferet på Moesgaard samt afrenset af en konservator og der har givet bemærkelsesværdige resultater! 

Det afrensede seglstampe (foto: Moesgaard)

Udover afrensningen har man været så snedige at lave et aftryk seglet, med et meget smukt resultat!

Aftryk af seglstampet (foto: Moesgaard)

Som man kan se forestiller seglet en præst, der står ved et alter, hvorpå der står en kalk. Øverst i aftrykket ses Guds hånd, der kommer ind fra venstre. Øverst et kors, fulgt af teksten “SECRET PALNORIS SACERDOTIS” (præsten Palnes segl).

Hvis man googler “Palne Præst” vil man opdage at en præst med dette navn blev slået ihjel af selveste Niels Brock ca. år 1300, men om der er tale om den samme præst er jo ikke nemt at sige. De relevante myndigheder forsker videre i sagen, så måske kommer der endnu en vinkel på sagen på et eller andet tidspunkt, hvem ved 🙂

Læs mere om Niels Brock og Palne Præst her.

Læs desuden mere om hele historien om seglet på Museum Skanderborgs hjemmeside.

Læs evt. også historien om fundet tilbage fra januar. 

Og historien fra lokalavisen….

1. marts: Forår og fibel

Jeg er i de seneste pr uger løbet ind i en for mig sjælden stime af jernalder fibler. 

Igen i dag måtte jeg dog starte med at genskabe et spor som min GPS havde ædt. Heldigvis sker dette meget sjældent, men nu er jeg begyndt at gemme sporene ved afslutning af en søgning, i stedet for at lade GPS´en arkivere dem selv. Det håber jeg løser problemet.

Ligearmet fibel, yngre germansk jernalder

Som det fremgår herover, var det endnu engang en intakt jernalder-fibel, der dukkede op, denne fredag eftermiddag. Jeg planlægger derfor at udvide søgeområdet yderligere ved først givne lejlighed!

Se hvor fiblen ruller sig glad rundt i kornet 🙂

26. februar: Regnepenning

For et års tid siden gik jeg i gang med at afsøge en ny mark. Jeg startede med at afsøge en bred stribe midt på marken i løbet af 3 besøg og planen var at jeg derfra kunne brede mig i begge retninger i de kommende søgninger.

Desværre åd min GPS det ene spor, men i dag tog jeg mig sammen og gik over det manglende område igen, så sporet kan komme med på mit afsøgningskort. Det føles godt at få det på plads. Da jeg fortsatte søgningen på et nyt felt var der oven i købet et enkelt lille fund til mig i form af en tynd, slidt regnepenning med hul i.

24. februar: Hattrick

I dag fandt jeg tid til et par timer på en mark, hvor jeg tidligere har fundet et enkelt fibelfragment og en lille guldring, ganske tæt på hinanden. Måske der kunne ligge mere, tænkte jeg. Om ikke andet var der i hvert fald basis for at nyde det gode forårsvejr.

Slangefibel, yngre germansk jernalder, ca. år 600

Dagen startede smukt. Først fandt jeg en 1771´er og kort efter dansede 6 rådyr gennem hegnet, lige foran mig, og da jeg stod ganske stille fik jeg god tid til at nyde synet af de flotte dyr.

Efter et velment forsøg på at åbne en anden front nåede jeg frem til det hjørne af marken, hvor de 2 fund var gjort. Efter lidt tilfældig søgning i området dukkede pludselig en fin, fortinnet slangefibel op af mulden. Så kan det ellers være, at farmand vågnede op!

Jeg havde heldigvis sporloggen fra tidligere på GPS´en og kunne se, at det nye fund var gjort lige uden for det område, jeg afsøgte i efteråret. Og så var det jo bare at tage arbejdshandskerne på og gå i gang med at udvide søgefeltet.

Snart efter stod jeg med fibel nummer 2 i hånden, endnu engang et intakt eksemplar, denne gang en ligearmet med fine ornamenteringer i den smukke, grønne bronze.

Ligearmet fibel, yngre germans jernalder, ca. år 600

Dagen sluttede med endnu et flot fund, i form af endnu en ligearmet fibel, denne gang i en lidt anden form og med en anden ornamentik. 

Ligearmet fibel, yngre germansk jernalder, ca. år 600

Denne fibel har en lille fordybning på toppen, som jeg ikke har set før, men det ser ud til at den er “født” med den. Lige som de 2 andre er den komplet, så det blev i dag at jeg for første gang oplevede at finde 3 hele fibler på en og samme dag. 

22. februar: Helt færdig

I dag blev så dagen, hvor jeg blev færdig med systematisk at afsøge en stor matrikel på 13 hektar, hvilket har taget mig flere år. Markerne stod med majs de første år, hvilket gav et reduceret søgevindue, typisk fra marts til maj, da markerne ellers stod med majs eller majsstubbe. 

Der har været usædvanligt mange fund på denne matrikel, så det har bestemt været anstrengelserne værd. Samtlige fund er middelalderfund eller nyere.

I dag var der ingen fund, der var generelt ikke mange i den yderste del af marken, men det er en tilfredsstillelse i sig selv at gøre arbejdet 100% færdigt.

Hurra! 

20. februar: Kig altid efter gode skår

Var her til aften til foredrag på Silkeborg Museum, hvor emnet var potteskår fra alle tider. Sådan nogle ligger der efter sigende mange af på markerne, og vi var en snes stykker, der fik en fornem indføring i, hvordan man, i grove træk, kender forskel på skår fra stenalder, bronzealder, jernalder og middelalder. 

Silkeborg Museum vil meget gerne have koordinater på områder med potteskår, og det tænker jeg at der sikkert er mange andre museer, der også gerne vil.

Så det gælder bare om at komme i gang med GPS´en!

Der er flere gange spottet gode skår ved Firgårde!

18-19. februar: En enkelt mønt

Vejret skifter sørme hurtigt. Mandag var det nærmest forår og tirsdag var det koldt og blæsende. 

Jeg arbejder med at gøre en meget stor mark færdig, forstået som afsøgt én gang. En time efter arbejdstid, 2 dage i træk, har givet fine fremskridt, rent arealmæssigt, men kun få fund. Det bedste fund har været en 1-skilling 1764. Hvis du gerne vil se, hvordan sådan en ser ud, så rul ned til 10. februar og udskift 1763 med 1764. 

15. februar: Solskin og vindstille

Da jeg var knægt, var jeg en meget ivrig lystfisker, hvilket holdt ved i mange år. Den dag i dag har jeg en lille jolle liggende i Ravnsø, som jeg alt for sjældent bruger. Jeg husker stadig, hvordan jeg som 18-årig kunne sidde på Handelsskolen i Hobro og kigge længselsfuldt ud af vinduet, når vejret var smukt og vindstille, kun med tanke for at komme på Glenstrup Sø og fange en gedde eller to. Især når vejret var stille og solen skinnede, var det slet ikke til at holde ud.

Tidlig selfie, Glenstrup Sø 1987 – dengang briller var briller!

Ved siden af Handelsskolen havde jeg job som ”kassedame” i et nærliggende supermarked. Det var godt at tjene godt med gysser, men jeg døjede med et par problemer i den anledning. Det ene var, at viceinspektøren på Handelsskolen havde trukket mig ind til et lille møde, i øvrigt sammen med Ulrik, som senere har drevet det til en fornem stilling som præst i Glud, nær Horsens, hvor vi to ungersvende venligt blev belært om, at vi nok kunne forbedre vores karakterer, hvis vi arbejdede mindre og lavede mere skolearbejde. Ulrik arbejdede dengang i Hobros førende herretøjsforretning.

Det andet, som trak i den modsatte retning, var at Dorthe, min chef i supermarkedet, konstant manglede arbejdskraft, og derfor ofte ringede hjem til mig, for at spørge om jeg mon kunne tage en ekstra tjans ved kasseapparatet.

Mere om denne mønt senere!

Derfor var det en ren lise, når det en sjælden gang lykkedes at slippe afsted på fisketur en dejlig sommerdag. Mobiltelefonen var heldigvis ikke opfundet, så min mor fik af og til besked om, at hvis chefen ringede, så var jeg stået til søs på ubestemt tid. Pyt med arbejde, pyt med skole. Nogle gange har man bare brug for fred og ro. Nogle gange helt alene.

Sådan en dag var det i dag. En del år er gået, men princippet er det samme. Efter en lang arbejdsuge nåede jeg frem til en dejlig fredag, med sol og vindstille. Åh hvilken lise. Ud på en fugtig, sandet mark, hvor fundene lod vente på sig, men alligevel til sidst begyndte at dukke op. Tålmodighed betaler sig i sandhed!

Dagens fineste fund blev en 2-skilling fra 1690, slået i Kongsberg, Norge af Christian V, samt en lidt mølædt Hvid. Så der var både lidt til møntkassen og lidt til de skønne sjæle på Museum Skanderborg.

2 skilling 1690, Christian V, slået i Kongsberg, Norge

10. februar: Små mønter i våd sandjord

Det har regnet og regnet i flere dage. Der står vand på mange marker og det har ikke været et vejr at jage en detektormand ud i. Men nu er der tegn på, at foråret forsøgsvis stikker næsen lidt frem. Ja, ja, det er kun første halvdel af februar, men derfor kan man jo godt få forårsfornemmelser.

Endnu engang fik jeg tid til en tur på marken en højhellig søndag eftermiddag. Det kan jeg godt lide. Når jorden er fugtig, så gælder det som bekendt om at prioritere marker med sandet jord og det var netop, hvad jeg gjorde.

Og ganske rigtigt, masser af signaler. Desværre i form af diverse stykker affald, men alligevel. Især tæt ved vejen, hvor jeg tog en solid tørn. Og et par enkelte fund blev det da også til i form af en delfin 1-øre og en kær lille skilling fra 1763.  Og nå ja, en formodet klædeplombe var såmænd også til lille mig i dag.

1 skilling 1763, Frederik V, sølv
Skjold, krone og slyngede bånd

2. februar: Hård kost og smukke tanker

Forsøgte mig i dag med detektoren. Det har været koldt i nogle uger, så jeg har holdt mig i skindet, det er jo ikke meningen, at man skal sætte sit helbred i fare, ude på markerne.

Hjemme i Nørre Vissing viste en stikprøve, at både græsplæne og sort bed var til at grave i, så jeg drog glad ud på en ”ny” græsmark et kvarters tid hjemmefra, mest for at få lidt motion. Desværre viste det sig, at den pågældende græsmark var mere modtagelig for frost end det var tilfældet for både græsplæne og bed derhjemme, så det fik jeg ikke meget ud af. På nær motionen, naturligvis.

Jeg fik noteret en række signaler på min GPS, dem må jeg så grave på en anden god dag. I noget skovkant var der frostfrit og her fandt jeg trods alt 4 mønter, alle fra 1900-tallet, så det fundmæssige var ikke værd at skrive hjem om.

Heldigvis viste naturen sig fra sin fineste side, så om ikke andet kunne jeg gå og hygge mig i et par timer med smukke tanker. Det kan anbefales.

30. januar: Muldens Mysterier – stenalderen

I dag ruller 2. afsnit af Muldens Mysterier over skærmen. I forhold til forrige sæson er der sket en række ændringer, som jeg synes er rigtigt positive:

  • Titlen er ændret fra Guldgraverne til Muldens Mysterier
  • Der er mindre fokus på danefæ, mere fokus på historien
  • Afsnittene er blevet længere, så der er mere tid til at gå i dybden
  • Flere lokale arkæologer er involveret

I dette afsnit deltager Team Danefæ, dvs. Jesper Janke, Carina og jeg samt Team Viking (Ricky, Flemming og Louise). Vi leder efter flint, hvilket er nyt for os alle sammen (på nær Flemming) og det er virkeligt spændende at prøve i en hel dag.  Især med lidt kyndig vejledning fra den lokale stenalderekspert.

Carina og Louise folder sig ud før optagelserne 🙂

26. januar: Danefædagen i Jelling

I dag gik turen til Jelling, hvor den årlige Danefædag fandt sted for andet år i træk.  

I år var temaet “Skat eller skrot”, et tema der i høj grad matcher temaet på denne hjemmeside. Dagen bød på en perlerække af spændende indlæg fra Nationalmuseets tilrejsende notabiliteter, samt fra rosinen i pølseenden, TV-stjernen og årets arkæolog 2018, Frantz Howitz. 

Personligt havde jeg i år den fornøjelse at være inviteret til arrangementet, idet jeg havde en genstand udstillet, nemlig en fuglefibel fundet i 2012, som har vist sig at være en sjælden variant, idet den har slange i munden eller om halsen, hvilket jo ellers ikke lyder rart.

Min sjældne fuglefibel – øverst

Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ville tage nogle få fotos, men det løb som vanligt lidt af med mig. Jeg har delt fotografierne op i 2 dele, dels fotos af slides og foredragsholdere, dels fotos af nogle af fundene.

Inden du kaster dig over gallerierne vil jeg nævne, at jeg har fokuseret på at gøre de fremviste slides læsbare, hvilket til en vis grad har gået ud over foredragsholdernes teint. Samt at det er hulens svært at fotografere fund i et mørkt lokale, gennem glas, med håndholdt kamera. Men øvelse gør vel mester, engang…

Klik her for at se fotos af slides og foredragsholdere

Klik her for at se fotos af nogle af fundene

22. januar: Lokalavisen 

Uge-Bladet Skanderborg har fået et tip fra Museum Skanderborg om, at jeg har fundet et fint seglstampe, hvilket udløste en fin artikel for en ugens tid siden. 

I dag var det så tid til endnu en artikel i Uge-Bladet, denne gang et portræt af Deres udsendte. Det er en fin lille artikel som du finder, hvis du klikker her 🙂

21. januar: Fotokvalitet

Trofaste læsere på dette site har sikkert med fryd læst Per Meinertsens artikler om kunsten at tage fundfotos med mobiltelefon eller tablet. Disse artikler kan nu også læses på DIME og de er desuden opdateret her på bondejern.dk. 

Med introduktionen af DIME er behovet for en god fotokvalitet blevet endnu mere aktuel. Det kræver ikke nogen stor indsats at optimere kvaliteten af fundfotos taget med mobil og jeg vil gerne benytte lejligheden til at opfordre alle til at gøre netop dette.

Vi er mange, der jævnligt fryder os over de flotte fund på DIME og ofte vil en lille smule ekstra umage med fotograferingen kunne gøre dit fund meget mere interessant for os andre. Efter den store indsats der er gjort i forbindelse med kortlæsning, transport, søgning, lodsejerkontakt og håndtering af de fine fund er det næsten synd ikke at gøre den sidste lille indsats, der sætter kronen på værket!

Du kan som bekendt (gen)læse artiklerne her:  
https://www.bondejern.dk/foto/ 

20. januar: DIME

For 12 dage siden havde jeg besøg af et TV-hold fra TV2 Østjylland (det lyder så flot, dvs. en journalist og en fotograf), hvor vi lavede et indslag om brugen af DIME, til senere visning på TV2 Østjylland. 

Det var så i dag, det blev vist. Først var der et indslag med Andres Dobat, så et med Deres udsendte, og slutteligt et flot indslag med Rane Willerslev. 

Jeg gjorde hvad jeg kunne for at fremhæve de mange kvaliteter ved DIME og håber at det kan bidrage til at fremme brugen af systemet, både hos detektorfolket og hos museerne. 

Du kan se den omtalte udsendelse, hvis du klikker her

8. januar: Dragehovedet fra Hedeby

Jeg var jo forbi Moesgaard med nogle fine sager d. 27. november og blandt de afleverede fund var der blandt andet et smukt dragehoved. I dag modtog jeg besked om dragehovedet fra Jens Jeppesen:

Nu har jeg kigget lidt på dine fund, og det fine dragehoved ser ud til at have en nær parallel i et fund fra Hedeby. Det drejer sig om en 16 cm lang bronzenål prydet med et dragehoved. Så vidt jeg kan se, er dit fund hovedet fra en tilsvarende nål”.

Den slags beskeder er jo fantastiske at få. Der fulgte desuden et foto med fra bogen ”Et portræt af en tidlig by” af Hildegard Elsner, hvor et foto af dragehovedet pryder forsiden – bemærk ligheden.

Dragehovedet fra Østjylland
Dragehovedet fra Hedeby, Fra “Et portræt af en tidlig by”, af Hildegard Elsner

6. januar: Seglstampet

Det blev en god start på detektorsæsonen. En meget god start! Vel nok den bedste nogensinde, må jeg sige!

Pludselig var der et par timer til overs til lidt sjov i gaden. Huset var klinisk renset for støv, der var gået tur med Fruen, juletræet var sat ud. Så var det med at komme en tur på marken, var det. Det var vindstille med lidt støvregn, så det kunne næsten ikke blive bedre. 

Efter 5 minutter på marken stod jeg så med årets første fund, et spidsovalt seglstampe fra middelalderen. Jeg har før fundet spændende seglstamper, men dette er klart det flotteste og mest interessante til dato!

Spidsovalt seglstampe

Som den opmærksomme læser vil se, aner man en person, måske en gejstlig, som står foran et bord med 2 kalke. Øverst anes en hulning, som kunne være Guds hånd. Der er randskrift med gotiske bogstaver hele vejen rundt. 

Jacob Øehenslager fra Randers skriver på DD: “Første ord i indskriften er “secretum”, hvilket betyder at der er tale om et privatsegl (for en person) og ikke knyttet til personens embede. Af det næste ord kan jeg kun med rimelig sikkerhed læse de to første bogstaver som “pa”. Umiddelbart er det ikke et segl, der er kendt fra aftryk, men det er også sjældent, man er så heldig. Uanset hvad et ualmindeligt flot segl.”

Jeg kan tilføje, at seglet har vakt interesse hos Museum Skanderborg, som arbejdet på at få det identificeret og på at få skriften tydet. De har booket en røntgenundersøgelse hos Moesgaard og så må vi se, om vi kan få de resterende bogstaver tydet. 

Seglet spejvendt og “nedlagt”

I øvrigt fandt jeg lidt senere en middelaldermønt i form af en Hvid, men jeg må indrømme, at den ikke fyldte så meget i min bevidsthed efter fundet af seglstampen 🙂

Den nære fortid

Mere interesseret i fortiden? Så kan du læse meget mere her:

Dagbogen fra 2018

Dagbogen fra 2017

Dagbogen fra 2016

Dagbogen fra 2015

Dagbogen fra 2014

Dagbogen fra 2013

Dagbogen fra 2012

Dagbogen fra 2011

Dagbogen fra 2010

Metaldetektor oplevelser og erfaringer