7. juli: Et godt lille stativ
Så er der nyt på foto-fronten. Per Meinertsen har skrevet et ekstra kapitel omkring fundfotos med smartphones, denne gang omkring fordelene ved et “gorilla-stativ”. Klik her for at læse artiklen.
Måske det i det hele taget var en god ide for nogle af os, at læse hele artikelserien igen, inden detektorsæsonen starter efter høst?
Når vi nu bruger så meget tid på at finde de fine gamle metalgenstande, så er det da synd ikke at bruge de få minutter det tager at fotografere dem som de fortjener. Det giver stor værdi for de som senere skal behandle fundene samt ikke mindst de mange detektorfolk og forskere som i årene der kommer fremsøger fundene på DIME. Og dig selv, naturligvis!
NB! I disse tider, hvor der er fokus på ligestilling, racisme og køn skal man ikke glemme, at alle detektorfund er vigtige. Der er al mulig grund til at være ydmyg over for sine fund og derfor at tage lige så fine fotos af et korroderet fibelfragment eller en bøjet borgerkrigsmønt som af en intakt trefliget fibel i sølv.
12. maj: Farer på Facebook
Jeg har i flere år tænkt på at skrive en lille artikel om adfærd på Facebook. Der sker jo af og til det, at bølgerne kommer til at gå lidt højt i diverse grupper og indimellem er der nye detektorfolk, der får ørerne i maskinen. Det er specielt dem jeg har tænkt lidt på.
30. april til 8. maj: 8 marker uden fund
De “gode” marker er ved at være utilgængelige på grund af afgrøder, men der er dog stadig masser af marker man kan gå på. Har derfor i de seneste dage været ude og teste nogle af de marker, der ellers bliver forsømt. Faktisk ganske mange marker. Måske man kunne finde et lille hotspot et eller andet sted…
Kanske det er med god grund at jeg forsømmer disse marker. I hvert fald har jeg mest fundet 1-ører, 2-ører og 5- ører. En “degnelus” fra 1812 føltes pludselig som et strålende fund. Ak ja.
Hvad gør man så? Jo, man bliver ved! Og nyder det dejlige vejr 🙂
29. april: Radio 4: Den danske model
Gårsdagens artikel i Politiken affødte i dag et interview på 8 minutter, hvor jeg fik lejlighed til at tale ganske passioneret for “den danske model” i forhold til samarbejde mellem arkæologerne og detektorfolket.
Hør selv interviewet her:
28. april: Politiken: Den danske model
I dag var jeg pludselig en del af en helsides artikel i Politiken. Forsiden af Kultursektionen, såmænd – og med et fint foto på forsiden af avisen. Jow, jow. Jeg nåede lige at have besøg af Anne fra Politiken, inden Mette F. lukkede Danmark ned, og så røg artiklen bag i køen.
Artiklen var foranlediget af, at en række fremsynede, internationale arkæologer, herunder vores egen Andres Dobat, slår et kraftigt slag for, at flere lande med fordel kunne udnytte amatørarkæologerne i deres daglige arbejde. Ikke mindst detektorfolket, naturligvis.
Danmark er jo desværre ikke et typisk land, hvad dette angår. Mange arkæologer verden over ser med den allerstørste mistro på detektorfolket, og er meget utrygge ved tanken om at tillade at private søger efter oldsager. En holdning som virker dybt antikveret for de der kender det danske system. Hvert et fejltrin begået af en minoritet af uærlige detektorbrugere bruges mere end villigt som ammunition imod den mangefold større skare af dygtige og retskafne amatørarkæologer.
Det må føles trist, hvis man som skatteyderbetalt arkæolog i Sverige eller Frankrig ikke føler, at man kan stole på de medborgere der betaler ens egen løn. Det er endnu mere trist at tænke på alle de kulturhistoriske gevinster man dermed går glip af i forhold til bred folkelig interesse for og inddragelse i arkæologien. Og det er ikke mindst trist at tænke på de utallige, skrøbelige fund der ødelægges af tidens tand og tunge landbrugsmaskiner samt den urgamle kilde af viden der alt for hurtigt tørrer ud, imens vi venter på at selvgode kulturhistoriske dinosaurer erstattes af fremsynede arkæologer som er i daglig dialog med deres medborgere.
Det ironiske er, at når man ikke tillader lovlig søgning med metaldetektor, under ordnede forhold, så overlader man jo banen fuldstændig til et mindretal af ”nighthawks”, som uforstyrret kan søge i smug, uden sund konkurrence og overvågning fra et fintmasket miljø af lovlydige og kulturinteresserede medborgere.
Ak ja.
26. april: Celt III
Denne weekend skulle vise sig at blive en god weekend, ikke mindst fundmæssigt. Men det tog lidt tid, før der kom hul på bylden. Beruset af gårsdagens succes fik vi det indtryk, at man kan gøre fund alle steder. Det kunne vi så ikke, men på dagens sidste mark dukkede fundene op.
Vi havde efter gårsdagens søgning konstateret, at der var fundet 2 Valdemar Sejr mønter ganske tæt på hinanden, så vi sluttede af med at dobbelttjekke fundstedet, for at se om der skulle ligge flere. Det gjorde der desværre ikke.
Men når vi nu var der, så kunne vi jo lige så godt se, om der skulle ligge andre gode sager på marken. Og efterhånden dukkede der da også en borgerkrigsmønt op hist og en borgerkrigsmønt pist, så det var jo ikke så ringe endda. Selv fandt jeg ingen middelaldermønter, men midt på marken kunne jeg til gengæld fryde mig over fundet af et smukt vendisk knivskedebeslag. Som også er middelalder.
Ikke så snart havde jeg noteret dette fund, før der igen var signal på Deus´en. Et stykke glas på jorden gav mindelser om en lighter, men da jeg havde fjernet glasset – som ikke var en lighter – var der stadig signal. Og minsandten om der ikke lå en vaskeægte, lille grøn celt til lille mig. Endda synligt på overfladen.
Sådan en filur er nok mindre end man lige forestiller sig. Men det er alligevel et stort fund. Det er min 3. celt og vi skal næsten 10 år tilbage for at ramme fundtidspunktet for de 2 første, som blev funder på samme dag, i september 2010.
Efter fundet af celten var dagens højdepunkt nået. Alle var lidt trætte og nu var der sådan set ingen grund til at forsøge at overgå dagens fund.
25. april: Præsten fra Vedbys segl
I dag gik det løs for fuld skrue, på tur med Bjørn og Co. Vejret viste sig fra sin smukkeste side, fundene ligeså. Der blev fundet ganske mange mønter, særligt borgerkrigsmønter. Selv fandt jeg 4 borgerkrigsmønter, 1 kobbersterling, en sød lille Christian IV skilling fra 1621 og en 2-skilling slået af hans søn, Frederik III i 1649.
Ud over borgerkrigsmønter og ”nyere” mønter blev det til 3 fine fund til lille mig. Først en dejlig Valdemar Sejr mønt, Hauberg 42b.
Dernæst et fragment af en fibel, der er tale om en slangeformet fibel fra ca. år 550.
Og sidst men ikke mindst halvdelen af et smukt, spidsovalt seglstampe fra ca. 1300-tallet. Lisbeth Imer skriver på facebook: ”Allans seglstampe er enten en abbed eller en biskop (det kan jeg nok først se, når jeg får stampen i hånden), og han har en bispe- eller abbedstav i den ene hånd… … Jeg skal nok forske lidt videre i det, når museet åbner igen, og vi får stampen ind til danefæbedømmelse, men man kunne måske med bedre held søge efter hvad WITHBY kunne være på dansk. Vedby måske?”
Indskriften lyder noget i retning af DEWITHBY S. Det er fundet ikke voldsomt langt fra en kirke, der hedder Nr. Vedby Kirke på Falster, så der er nok noget om snakken. Meget spændende. Også spændende at seglet er brudt, hvilket må være sket med vilje, da det er solidt kram, der ikke sådan lige knækker. Og brudfladen er ikke ny, så det er meget tænkeligt at det er sket i forbindelse med ejerens færd til det hinsides.
24. april: Nøglen der blev væk
Havde i dag en vigtig aftale med et par gode detektorkolleger, men da en lokal landmand ringede for at få hjælp til at finde en tabt nøgle, var der naturligvis ikke andet at gøre end straks at rykke til undsætning.
Efter 3 sekunder var nøglen fundet. Jeg nåede end ikke at folde detektoren ud, før jeg så nøglen på jorden. Landmanden havde ellers ledt på stedet i 45 minutter, uden at finde den, men måske har vi detektorfolk bedre øje for metalgenstande på jorden end den gennemsnitlige dansker?
Jeg blev dog nødt til at tænde detektoren bagefter, så landmanden og hans hjælper kunne se, at den gav signal på nøglen. Der skal være orden i tingene!
19. april: Den hollandske forbindelse
Efter et par testsøgninger på min terrasse drog jeg i dag igen ud på kirkemarken for at afprøve nye indstillinger. Med fin succes, skulle jeg mene. Jeg fandt i hvert fald en utroligt fin lille sølvmønt, af en type som er mig helt ukendt. Den er dog i fin, læsbar stand og viste sig at være en hollandsk penning fra 1190-1203, altså en temmelig gammel sag. Og meget lille, blot 0,665 gram.
En time på kirkemarken, blev det til. Derefter en times søgning på en nærliggende mark, som aldrig rigtigt giver noget, men som alligevel skulle prøves, nu den var nysået. Her var endnu en ganske lille sølvmønt til mig. Viste sig at være en norsk 10-øre fra 1897 i sølv. Endnu en cadeau til det nye søgehoved.
Marken er stor og desværre manglede min GPS, da jeg kom tilbage til bilen. Så jeg måtte gå den sure gang tilbage i mine fodspor, indtil jeg ½ time senere fandt GPS´en. Jeg må se at få sat en snor i banditten, så jeg kan holde styr på den!
17. april: To hvide kugler
Endelig fredag. I dag i selskab med selveste Jesper Janke på en smuk, nysået mark, tæt ved en ensomt beliggende kirke. Der burde være mulighed for fund.
Ud over Jesper var jeg i selskab med mit nye ovale HF søgehoved (HF = højfrekvent), som jeg længe har haft lyst til at indkøbe. Det er lidt smallere end det runde 9” ”White Lady” HF-søgehoved, og en smule længere, hvilket burde betyde at det bliver nemmere at søge på områder med mange signaler.
Første indtryk er, at det ovale søgehoved er super nemt at pinpointe sine fund (uden brug af pinpoint-funktionen i Deus). Og naturligvis ingen problemer med at finde de helt små metalstykker.
Efter et par timer uden fund, kun afbrudt af kaffe, marcipan, en rulle Pringles og et par uskyldige energibarer, rykkede vi videre til et par andre lokationer, hvor der blev fundet lidt småmønt af nyere dato. Derefter måtte Jesper hjem til Fruen og nogle gæster (naturligvis inden for Covid-19 lovgivningens rammer), imens jeg forsøgte mig på endnu en mark. Heller ingen større fund her.
Og dog! 3 golfkugler – eller hedder det bolde – lå på marken, heraf 2 hvide og en gul. Så var der da lidt til min ven Jeppe, som spiller golf.
6-11. april: Påskeoplevelser
Det er blot blevet til enkelte ”småture” på hver 1-3 timer hen over påsken, men lidt har jo også ret.
Først gik jagten ind på mønter fra ca. 1625. Jeg har nemlig tilbage i 2012 fundet en ”rytter” og en lybsk skilling tæt ved hinanden og nu faldt det mig (igen) ind at tjekke, om der skulle ligge flere. Det gjorde der ikke. Tæt derpå har jeg desuden fundet 2 vikingemønter med et par meters afstand, så det spot blev også lige finkæmmet. Heller intet resultat, men det er så vist også mindst 10. gang jeg laver den manøvre. Begge spots ligger jo også kun 100 meter fra mit hus…
Dagen efter var det tid at prøve en helt ny mark, nysået og tromlet. Den var så lille på kortet, men så enorm i virkeligheden, så det blev blot en stikprøve. Dagens bedste fund blev en stor, flot 4-skilling fra 1729, en prægtig mønt!
Efter et par dages pause var jeg atter en tur på marken, denne gang med en vaks fyr fra Polen, som for nylig spottede mit detektorklistermærke bag på bilen og spurgte om vi ikke skulle gå en tur sammen en dag.
Vi fandt hver sin 1771´er og lidt anden småmønt, heriblandt en fin 10-øre i sølv til polakken. Jeg fik aldrig helt styr på hans navn, eller om han er fra Nordpolen eller Sydpolen, men han arbejder på 3. år på AVK i Låsby, og taler fint dansk, så han er sikkert god nok!
Et par dage efter, og en oprydning i redskabsskuret senere, lå endnu en nysået og tromlet mark klar. Tanken var at eksperimentere lidt med nogle detektorindstillinger, men det var lidt koldt for de små fingre, så det blev ikke til så meget. Efter en enkelt ændring af indstillingerne fandt jeg dog straks et fint lille vægtlod i bly, så trangen til eksperimenter er absolut ikke tøjlet!
4. april: Fantastisk slutspurt
I dag var heldige mig på metaljagt sammen med selveste Brian-fra-Glud. Vi startede på ”min” nysåede ”romer-mark”, hvor jeg satte pæne røde pinde i jorden på de koordinater, hvor der tidligere er fundet romere, 8 i alt. Derefter søgte vi energisk i området i timevis, uden at finde meget andet end knapper og et par nyere mønter.
Efter at vi hver hurtigt havde fortæret en sandwich, en kage, et marcipanbrød, en cola og en øl skiftede vi derfor lokation og slog over i at jagte middelalder. Det lykkedes ikke i særligt høj grad, men op dukkede til gengæld en stor, spændende sølvmønt fra 1799.
Slet ikke dårligt! Vi gik til den med krum hals på middelalderspottet, før vi søgte ned mod et andet hotspot, hvor jeg for et års tid siden fandt en håndfuld fibler og for nylig sågar et dobbeltkonisk vægtlod i bly. Måske der kunne være mere jernalderguf – og måske endda vikingetid? Også her blev et par pinde sat i jorden, for at markeret et allerede afsøgt område.
Det viste sig at der rent faktisk var spændende fund at gøre, men først da solen var ved at krybe ned under horisonten. Sørme om ikke et smukt lille fibelfragment vovede sig op til overfladen, med smuk, vikingelignende ornamentering og et enkelt nålefæste.
Beruset af denne sene succes fortsatte vi søgningen og nu gik det hurtigt. Først fandt vi en smuk sølvmønt, som umiddelbart kunne ligne en karolingisk tempeldinar, men det var dog ”kun” en Otto Adelheid penning fra ca. år 1000, til gengæld i utroligt fin stand. Faktisk har jeg tidligere fundet et slidt eksemplar af en sådan mønt, helt tilbage i august 2012, men huskede den alligevel ikke i gerningsøjeblikket. Tænk engang!
Da mønten var noteret var næste tanke hos os begge, at der måske kunne ligge flere og jeg fik da også straks et godt signal, og det var rent faktisk en sølvmønt! Desværre ikke en vikingesølvmønt, men blot en 4 skilling 1856. Ak ja, man bliver hurtigt forvænt.
Der var stadig en smule lys, mest fra månen, og næste signal var sørme også et fibelfragment, denne gang et stykke, der først efter lidt nærmere granskning, viste sig at være et stykke af en ravnefibel.
Så skulle man vel tro, at den ged var glatbarberet, men da jeg gik rundt for at samle markeringspindene sammen var der pludselig endnu et lovende stykke metal under søgehovedet og som rosinen i pølseenden blev der sørme serveret en flot ligearmet fibel til mig. Ornamenteret med fine streger og prikker. Se selv herunder:
Hvorfor er netop jeg så heldig?
Klokken 21.20 landede jeg i Nørre Vissing, efter en fantastisk dag med Brian på marken. Skridttælleren i uret viste små 25.000 skridt. Pyha, så sover man godt i sin lille seng!
1. april: Mit livs fund
Dejligt endelig at få lov at offentliggøre dette vidunderlige fund, særligt i disse tider, hvor vi alle vel sukker efter gode nyheder. Historien rammer snart aviserne men I bliver de første, der får et smugkik. Det har været hårdt at skulle holde det hemmeligt så længe, men udgravningen af fund-området trak desværre lidt ud, da vi skulle være sikre på, at der ikke lå flere.
Jeg synes at jeg vil lade det fine danefæbrev tale for sig selv. Fundet fik helt undtagelsesvis lov til at suse uden om køen på Nationalmuseet!
27. marts: Høje forventninger
I dag gik turen til min bedste middelalder-mark. Der var hele 4 timer til rådighed til at søge på den mest lovende spot på marken, så jeg havde taget en pæn stak fundposer med i lommen. Høje forhåbninger, perfekt vejr, ingen virus i kilometers omkreds.
Men jeg fandt intet.
Sådan kan det gå. Og dog, en rigsbankskilling fra 1812 lod sig finde, men alligevel…
25. marts: Uventede fundsteder
Pudsigt. Havde tid til 1½ time på marken før aftensmaden. Jeg nåede 6 spor på marken á 15 minutter, frem og tilbage 3 gange, ingen fund. Men på vej hen til søgeområdet fandt jeg en fin lille malmgrydefod – og på vej tilbage til bilen en fin borgerkrigsmønt.
Jeg tror at jeg bare starter med at søge på ruten mellem bilen og søgeområdet næste gang. Der ligger vist et hotspot og kalder på mig. Eller også er det bare tilfældigheder. Det må tiden vise!
24. marts: Svær søgning efter sværd
Blev pludselig grebet af en trang til at følge op på et Facebook-opslag fra René Hansen. René havde netop fundet yderligere 2 dele af et sværd fra bronzealderen og bad nu om hjælp til at finde de sidste, manglende par stykker, før Museum Skanderborg går i gang med en udgravning i forbindelse med en udstykning.
I al hast pakkede jeg:
- XP Deus i sædvanlig konfiguration (9” HF Coil)
- 11” søgehoved til XP Deus
- 13” søgehoved til XP Deus, så jeg kunne søge dybt
- Minelab X-Terra 705 med stort DD søgehoved, taget ned fra loftet, for at ”prøve noget andet”
- Whites Dual Field PI detector for at “prøve noget tredje”
- Masser af batterier osv.
Som sædvanlig viste hastværk sig at være lastværk:
- 13” søgehoved til XP Deus var løbet tør for strøm
- X-Terra 705 DD søgehoved knækkede i monteringsbeslaget, da jeg ville stramme skruen
- Headset på Dual Field detektoren viste sig at være gået i stykker i beslaget, enten mørnet eller ved at det er væltet på loftet
Det blev dermed en lidt amputeret søgning. Først med 705´eren, som stadig hang delvist sammen. Den var dog godt nok ufatteligt tung efter flere år med XP Deus. Pyha! Derefter med 11” på XP Deus og så til sidst med 9” HF på XP Deus. Med sidstnævnte søgehoved fandt jeg en enkelt knap, lidt væk fra søgefeltet.
Naturligvis fandt jeg ikke noget sværdfragment, det var jo René Hansen, der havde afsøgt området. Ingen elsker har nogensinde studeret enhver flig af sin elskerindes krop så grundigt, som René Hansen afsøger et område med potentiale for bronzealderfund. Som man siger.
22. marts: Mere middelalder
Solen skinnede så fint her til morgen at jeg bevilgede mig selv et par timer i stensikker karantæne på en god, gammel middelalder-lokation. Her skulle der rigtignok være god chance for at gøre et fund eller to, på en sikker måde.
Og ganske rigtigt blev der da også fundet en smule metal i dag. En enkelt middelalder-mønt, faktisk halvanden, blev lokket ud af den fugtige jord. Jeg vil gætte på, at der er tale om en hvid samt en halv borgerkrigsmønt.
Også i dag havde jeg husket at medbringe en brikjuice og et lille stykke marcipanbrød, så selv om jeg var mutters alene i hele verden var livet slet ikke så ringe endda.
20. marts: Middelalder-fund
Var i dag på tur med den berømte skattefinder, Michael Rønde. På behørig afstand naturligvis, som altid.
Dagens mål var fibler fra yngre germansk jernalder, men sådan nogle kan man jo ikke som sådan bestille og derfor startede vi beskedent med at krydse over de store marker, på jagt efter strejfende danefæ, før vi som den store finale sneg os ind på det spot, hvor små stimer af fibler tidligere har vist sig.
Faktisk med en vis succes. I hvert fald fandt Michael en ornamenteret tenvægt og jeg en middelalder knivende, før vi drog videre til jernalderområdet. Der var ikke nogen fibler ved overfladen i dag, men til gengæld fik jeg et vægtlod i fangstposen, bipolært i bly. Dagens gevinst må bestemt siges at være, at vi fik identificeret et område med middelalderfund. Her kunne godt være mere at hente!
13. marts: Politiken
I dag var det så Anne-fra-Politiken som gjorde mig selskab på marken. Anne fik lov at opleve mig finde mange forskellige typer af affald, samt en vielsesring, som hun selv havde skjult på marken. Vi havde selskab af selveste den prisvindende fotograf Tor Birk Trads, som tog en stribe fotos med sit lækre Canon 5D Mark IV-kamera, en top-model som jeg længe har drømt om at eje et eksemplar af. De fotos glæder jeg mig til at se. Sjovt nok viser det sig, at Tor bor blot 1 kilometer væk fra den mark jeg havde valgt til dagens søgning.
Det blev slet ikke til nogen fine fund i dag. Da journalist og fotograf efter en times tid var forduftet fokuserede jeg stædigt på grundigt at kropsvisitere tidligere fund-spots, men det gav intet, ud over en vis mental tilfredsstillelse. Jeg må ganske enkelt konstatere at afgrøderne på disse marker er for høje, så nu er det slut med den slags pjat. Nu skal der prioriteres. Nu går jeg efter de lækre, nysåede, gerne jomfruelige marker. Nu skal der snart tankes lidt god moral, skal der.
12. marts: Moesgaard
Havde her til aften besøg af Mette-fra-Moesgaard, som er arkæologistuderende og som skriver speciale omkring danske detektorbrugere.
Mette havde spået, at det ville tage ½ – 1 time at komme igennem hendes spørgsmål, men det må været gået rigtigt godt, for der gik mindst 2 timer med de spændende spørgsmål. Og så havde Mette endda vin og chokolade med til mig. Nogle gange er det ganske enkelt skønt at være mig.
10. marts: Pensionistforeningen
Holdt i dag foredrag i Veng Pensionistforening – 2 x 45 minutter. Heldigvis dukkede der under 1.000 pensionister op. Jeg vil skyde på at vi var omkring 20, men hvem tæller? Og kagen i pausen var fantastisk!
Det var aftalen at jeg skulle fortælle om at lave TV samt omkring fund fra de senere år. For jeg har jo tidligere holdt foredrag samme sted, for små 5 år siden, som alle sikkert husker udenad. Og man skal jo ikke gentage sig selv for meget!
7. marts: Tung gylle på gyngende grund
Lille tur på de lokale marker ved Nørre Vissing, intet at bemærke, ud over en tung, tung gyllevogn, der havde sat sig fast og måtte trækkes fri af Falck.
Ak ja, den slags kan jo ske for selv den bedste!
6. marts: Systematisk fibeljagt
Endelig fredag, alene på marken. Søgte direkte hen til det spot, hvor jeg for en uge siden, tæt på solnedgang, fandt en næbfibel. Måske der kunne ligge flere? En pind blev sat i jorden på selve gerningsstedet og 2 yderligere pinde, 25 meter til hver side. Og så gik det stille og roligt derudaf med systematisk afsøgning. Ren terapi. 100% virus-frit område.
Det blev ikke til de store fund, ingen lækre fibler til mig i dag. Og dog! Et enkelt lille-bitte fragment af en fibel så dagens lys, så på den måde var dagen jo en fin succes. Og området er ingenlunde afsøgt, så vi får se!
3. marts: Storken er kommet
I dag var jeg så heldig at spotte en stork på vej hjem fra arbejde. Så var det jo bare at suse hjem efter det store objektiv, så jeg kunne gennemleve drømmen om at stalke en stork!
Som nogen måske ved, så elsker jeg at fotografere fugle, især de helt smukke, sjældne fugle!
28. februar: Fra bronzealder til jernalder
I dag kastede jeg mig ud i en lang march rundt på enorme marker. Det gik op og ned, frem og tilbage og jeg-skal-gi´-dig-ska´-jeg! Ganske mange kilometer blev tilbagelagt og jeg fik god gavn af træningen fra de mange daglige gåture gennem vinteren som mit nye ur har lokket mig ud i. Til sidst endte jeg i dag ved en gravhøj, hvor jeg forrige vinter fandt en halv pincet fra bronzealderen. Grøn. Lækker. Ornamenteret. Jagten gik herefter ind, for at finde den manglende halvdel, men heller ikke i dag dukkede den op.
Herefter var der tid til en lille tur på det store, højtbeliggende plateau, med fin sø-udsigt. Jeg tænkte, at her kunne man godt at finde en fibel. Det ville være en god ting, for så havde jeg fundet mig en ny, dejlig detektorlokation, langt fra alting, midt i ingenting. Og minsandten! Op af mulden dukkede en godbid i form af en del af en næbfibel. To minutter før solnedgang. Fantastisk!
Den næste halve time gik med hastigt, uden held, at følge op på det fine fund, før jeg måtte påbegynde den lange tur tilbage til bilen, som stod en kilometer væk, i luftlinje, men bag høje bakker og lave dale. Pyha!
22. februar: Røverborgen
I dag havde den kære Mette Bækgaard inviteret til dejligt træf i en smuk, våd, stormfuld skov. Tanken var, at vi skulle forsøge at finde en røverborg, som skulle have ligget på stedet, tæt ved vandet, i et område, der nu er tæt bevokset med forskellige typer af træer.
Det var jo svært at sige nej til, selv om dagen startede med stormvejr og tung regn. Måske lyder det ikke så smart at gå rundt i en skov i stormvejr, men det virkede sikkert nok så vi kastede os ud i det. Det varede da heller ikke længe, før vi alle havde lommerne fyldt med alle former for patronhylstre. Snart måtte de første detektorfolk desuden konstatere, at de var gennemblødte fra top til tå, på trods af regntøj, gummistøvler og det hele. Da regnen holdt inde, efter et par timer, var antallet af tilbageværende detektorfolk af samme grund reduceret betragteligt
Men vi var nogle stykker, der holdt ud og tappert manøvrerede rundt i det uvante terræn. Selv havde jeg medbragt 3 par støvler og 3 stykker tøj af hver slags. Samt et nyindkøbt skohorn i samme farve som min bil. Man har vel stil.
Nogle af de tilbageværende formåede at finde mønter, mest nyere mønter, dog fandt Mette en 1771´er. Men ingen fund syntes at være middelalder. Der var en del hestesko at finde i skoven, så måske har de mange jægere trods alt fået ram på et dyr eller to.
En hyggelig tur i skoven sluttede på behørig vis med, at vi hjalp hinanden med at drikke Mettes fine præmie, da der jo ikke var meget at præmiere.
Skål og tak!
14. februar: Bronzealderfund og lidt viking…
Denne fredags efter-fyraftens-tur gik til en ny mark, som ligger højt og flot. Jeg har søgt på 2 nabomarker, uden fund, men denne mark ligger bare så godt, synes jeg. I hvert fald med smuk udsigt.
Jeg håbede naturligvis at finde en fibel, gerne noget vikingetid, og eftermiddagen var på alle måder timet og tilrettelagt derefter. Desværre dummede jeg mig i sidste øjeblik en lille smule, hvilket kostede ca. ½ times søgetid, men til gengæld gav lidt vikingetid, om jeg så må sige. Mere herom senere!
Der dukkede ingen fibler op, men på en skråning lå i stedet et stykke gammelt bronze, som grangiveligt kunne ligne noget fra en bronzealder-kniv. Problemet var bare, at det var krumt og desuden fladt på bagsiden. Hvorom alting var, blev der sat en pind i jorden og de nærmeste meter blev grundigt afsøgt med hele 2 søgehoveder. Endnu et stykke af genstanden blev da også fundet. Jeg begyndte at tro, at det kunne være en ragekniv, hvilket dog senere skulle vise sig ikke at være tilfældet.
Dagen gav ikke yderligere fund, men i et efterspil på Detektor Danmark på Facebook har Troels Angler Taylor m. fl. vurderet genstanden til at være et segl fra bronzealderen, hvilket da giver fin mening! Sådan et har jeg aldrig fundet før, så det er helt klart et uventet, men lækkert hak i den gode, gamle sengestolpe!
Og så var der det dér med vikingetiden. Jo, da jeg ankom til marken, i min fine røde bil, gik der kun ganske få sekunder, før jeg måtte konstatere, at jeg næsten var kørt fast i det våde græs og mudder, blot 20 centimeter fra vejen. Yderligere, snedige manøvrer med bilen øgede afstanden til vejen til 15 meter og nu var jeg ikke længere kun næsten kørt fast. Vejhjælp blev straks tilkaldt.
Viking Vejhjælp, såmænd.
12. februar: Gode reflekser er guld værd
Så ankom rullerne med reflekstape. Sådan noget tape er lidt stift, men med lidt hjælp fra nogle elastikker, lidt tape og en limpistol har jeg fået fremstillet nogle brugbare markeringspinde. Håber af få dem afprøvet på næste tur!
Ja, de er lidt hjemmefuskede, men de skal også kun bruges indtil jeg finder nogle velproducerede pinde med reflekser, gerne i fluorescerende farver (ja, jeg måtte slå ordet op, for at kunne stave det korrekt).
PS – Har siden opdaget at der findes noget, der hedder refleksspray, det er nok nemmere at arbejde med end lim, tape og elastikker….
7. februar: Ballonpinde
Så blev det fredag. Havde tjekket vejrudsigten og tog derfor på marken i dag, da vejret var mildt og vindstille – med trussel om storm senere i weekenden.
To timer blev tilbragt på et hotspot fundet sidste år. Dengang fandt jeg 6 fibler mv. som kunne dateres til yngre jernalder, så derfor havde jeg i dag medbragt 6 røde pinde, som er beregnet til at puste balloner op med, men som i dag blev transporteret til gerningsstedet, gemt i det hule skaft på XP Deus. Vel ankommet til det gamle hotspot blev de, med hjælp fra GPS´en, placeret på de tidligere fundsteder. Og så var det jo bare at komme i gang med en ny, systematisk afsøgning.
Det viste sig at jeg var rigtigt dygtig sidste år. Der var i hvert fald ikke flere jernalder-fund til mig i dag. Men jeg er langt fra færdig med at afsøge området og det viste sig da også i dag, at der var fine fund af affald, så området er ingenlunde afsøgt. Det viste sig desuden, at røde pinde er nemme at se i dagslys, men svære at finde, når mørket falder på. Med lidt hjælp fra lyset i min hue og min GPS, krydret med lidt tå-knofedt fandt jeg dog de 6 pinde igen, før jeg tog hjem.
Jeg har efterfølgende bestilt 2 ruller med rekfleks-tape til de røde pinde – gult og hvidt – det skal nok hjælpe, næste gang jeg bruger denne modus operandi!
1. februar: Ny mark besøgt
I dag var der pludselig tid til at bruge et par timer på en ny, stor mark, som jeg aldrig tidligere har besøgt. Jeg har haft adgang til marken i et stykke tid, men har ventet lidt, til jagtsæsonen var slut. Der er jo ikke noget der haster, som sådan.
Samtidig fik jeg lejlighed til at afprøve en simpel bæresele, som jeg på anbefaling har anskaffet mig. Trofaste læsere har måske noteret, at jeg ind imellem har nævnt en tennisalbue, som efterhånden har været der lidt for længe. Jeg har nu i et stykke tid sat hårdt ind, for at få denne skavank bekæmpet, med ganske god succes. Næste skridt var så denne bæresele, som jeg vil prøve at bruge i et stykke tid. Umiddelbart gik Test 1 fint. Når man da ser bort fra de manglende fund….
30. januar: Horsens Museum
Fik i dag en henvendelse fra TV2 Østjylland, som gerne ville have et kort interview med en rigtig detektormand, i forbindelse med et senere besøg på Horsens Museum, som netop i dag gjorde status over udgravninger og detektorfund i året 2019.
Jeg har ikke selv indleveret fund til Horsens Museum i 2019, så min kvalifikation til at deltage var vist primært, at jeg boede et strategisk godt sted, og dermed hurtigt kunne besøges.
Klik her for at se indslaget – spol 13:30 minutter frem og vupti!
27. januar: Hestepigens ring
Den gode gamle historie. Teenagepige køber en smuk ring. Teenagepiges Fornuftige Mor siger ”tag den ikke med til ridning”. Teenagedatter glemmer alt om Fornuftige Mors råd, mister smuk ring og bliver ked af det.
Teenagepiges Fornuftige Mor kontakter Detektormand og beder ham finde ring. Detektormand afsøger mark og sti imens Teenagepiges Far skovler tonsvis af savsmuld og hestepærer ud af jerngulvsarmeret hesteboks og breder det ud på fliser foran stald.
Detektormand afsøger fliserne i 20 sekunder og smuk ring dukker op. Teenagepiges Fornuftige Mor er glad. Teenagepiges Far er glad. Teenagepige er meget, meget glad. Detektormand er meget, meget glad og stolt. Livet er skønt.
25. januar: Danefædag i Jelling
Ah, en hel dag i selskab med ligesindede i Kongernes Jelling. Med stribevis af førsteklasses indlæg fra Nationalmuseets skarpeste hjerner, suppleret med en hel eftermiddag spækket med interessante indlæg.
Sådan en dag suser bare afsted. Jeg kan varmt anbefale at du besøger årets danefæudstilling og lader dig blæse omkuld af de mange fine fund. Specielt Kallerupfundet, med dets unikke genstande fra bronzealderen, er helt uden for kategori.
Klik her for at se flere fotos fra dagen
24. januar: Ældre romersk jernalder
I dag var målet i bund og grund at finde flere dele af et bronzealder-kniv, som jeg fandt sidste år. Koordinaterne fra dengang var kopieret ned på GPS´en, hvide pinde var medbragt og det store søgehoved var slæbt med, for at give mulighed for at søge lidt dybere.
Desværre var der gået et eller andet galt med koordinaterne, så de viste sig ikke på rette sted på GPS´en, da jeg nåede hen til den overpløjede høj. Men jeg har jo en god hukommelse, så jeg valgte at søge i en times tid på den del af højen, hvor kniven – ifølge hukommelsen – havde ligget, desværre uden resultat.
I den sene fredagsskumring nåede jeg derefter en halv times strejfetur hen over marken, og det gav et fint resultat i form af et fragment af en fibel. Det tror jeg i hvert fald, faktisk en fibel fra ældre romersk jernalder. Se selv.
19. januar: Smukt detektorvejr
Men jeg kom ikke afsted i dag. Fik til gengæld ladet GPS´en op med fund fra forrige vinter – der er lige et par gode spots, der skal genbesøges, og så er det godt at have koordinaterne fra sidste år med. Blandt andet mangler jeg nogle dele af en kniv og halvdelen af en pincet fra bronzealderen – det ville være en lille triumf, hvis disse små stumper kunne findes. Og så er der jo den mark, hvor jeg fandt 5 fibler og en guldring, her kunne også nemt ligge mere (savle).
Det gælder blot om at finde tid i kalenderen, gør det. Imens vi venter på tid i kalenderen er her et nyt foto af en skivefibel fra sidste år:
12-18. januar: Lodsejerbesøg
Så lykkedes det, i løbet af en uges tid, at få besøgt de lodsejere, hvis marker jeg har belastet mest i den forgangne sæson. Jeg skal jo have afleveret fund om et par dage, så det kan ikke udsættes mere. til gengæld var alle meget interesserede i at se, hvad der er blevet fundet på deres marker, så på den måde er det jo en ren fornøjelse.
Jeg fik også udleveret fine fundrapporter (tak DIME!) og en lille kurv med godter, så stemningen var helt i top.
11. januar: Ny mark
I dag var i virkeligheden en test af, hvor længe jeg kan gå med detektor, uden at det kan mærkes i støsugeralbuen senere på ugen. Der var derfor afsat 1 time til at søge. Det blev så til 1 ½ time….
Et enkelt fund efter 2 minutter, i form af en støbekegle af bronze. Det var så det. Faktisk var jeg ude på en helt ny mark, faktisk flere, så det blev kun til en lille speed-date. Jeg kan bestemt ikke udelukke, at vi ses igen, mystiske mark ♥♥ 🙂
5. januar: Årets første tur
Har fået en fin Helly Hansen vest i julegave, så dagens tur gik mest ud på at få vidunderet testet. Det gik efter omstændighederne godt. Masser af lommer, næsten for mange, men det er vel et positivt problem.
Der var ingen fund i dag, men til gengæld fik jeg ved et lykketræf adgang til en masse nye marker. Ikke marker jeg selv havde fundet frem til, men nogle gange er det jo tilladt at lade skæbnen råde. Nu gælder det bare om at finde tid i kalenderen!
