Seneste nyt

18. marts: Klippingedag

Man ved aldrig, hvad dagen bringer, før solen går ned. I dag var der fra morgenstunden søgning ved Fregerslev. Dette nåede jeg ikke at deltage i. I stedet tog jeg en eftermiddagstur til en middelalderlokalitet, som jeg har meget glæde af. En stor mark blev afsøgt 75% sidste år, nu er den harvet og jeg er gået i krig med de sidste 25%.

Det gik lidt trægt de første par timer, men pludselig stod jeg med en underlig, firkantet “mønt” i hånden. Ikke noget der ringede en klokke, men jeg var dog ret sikker på, at det var en mønt. Det skulle senere vise sig at være rigtigt, da jeg fik slået op under Christian III i møntbogen. Det var nemlig en 4 skilling Klipping fra 1535. Årstallet havde jeg gættet, ud fra møntens præg. Mønten er slået i Aarhus.

4 skilling Klipping 1535, Christian III
Slået i Aarhus

Beruset af denne succes fortsatte jeg min søgning og stod snart med endnu en firkantet mønt i hånden, denne gang en velkendt Christian II Klipping. Sådan én har jeg fundet enkelt gang før, for 3,5 år siden, endda på samme lokation, men det var meget tilfredsstillende med en gentagelse. 

Klipping 1518-22, Christian II, Malmö
Klipping

Det blev også til en enkelt Christian IV-mønt, en 2-skilling fra 1625. men den lille fyr blev næsten glemt, da de fine klippinge dukkede op.

Hvad den nye pinpointer fra XP angår, så fungerede den aldeles glimrende. Lyden gik trådløst til hovedtelefonerne som den skulle og alt var fryd og gammen. Den skal jeg hurtigt få vænnet mig til. Følsomheden på XP MI-6 er  som udgangspunkt indstillet til styrke 30. Det er ikke særligt kraftigt, men gør det til gengæld nemmere at finde metalgenstandene i den løse jord, som jeg gravede i, i dag. Efter hjemkomst har jeg skruet følsomheden op til 40 – dette gøres via XP Deus kontrolenheden, når pinpointeren er tændt. Snedigt.

16. marts: Årbogen

I dag var der lancering af Skanderborg Museums årbog. Lanceringen skete ved museets årlige generalforsamling, hvor der bla. var indlæg af nogle af forfatterne. Idet jeg selv havde bidraget til en af artiklerne fik jeg æren af at fremlægge artiklens hovedpunkter for ca. 80 gæster. Jow jow. Og der var kaffe og kage til de fremmødte.

Årbogen kan forresten købes for 125 kroner på Skanderborg Museum. 

15. marts: XP MI-6 pinpointer ankommet

Så kom den store dag, hvor jeg modtog en pakke fra Frankrig, indeholdende den XP MI-6 pinpointer som jeg vandt i England tilbage i september 2016.

Min XP MI-6 pinpointer 🙂 – klik på pinpointer for større foto!

Den er nu pakket ud og koblet sammen med min XP Deus. Det var så nemt som at klø sig i nakken. Dog kræves det, at XP Deus er opgraderet til version 4.0.

Nogle af den nye pinpointers features er:

  • Har 7 forskellige programmer, herunder et, hvor den er forbundet trådløst til XP Deus.
  • Har automatisk system til at undgå at gå i XP Deus´ signaler (når MI-6 tændes slukker XP Deus og omvendt).
  • Mulighed for at justere tonerne.
  • Lyd overføres trådløst til din Deus, herunder til dine WS4 og WS5 hovedtelefoner, således at du klart (og diskret) kan høre, om du er ved at nærme dig dit fund.
  • MI-6 oplades via USB og holder strøm i 90 timer på en opladning, hvis den er koblet til den XP Deus.
  • Den kan bruges under vand, op til 6 meter (faktisk dybere, men ved 14 meter tændes den af vandtrykket på tænd-knappen).
  • Hvis den mistes på marken kan den via Deus kontrolboks genoplives i 3 uger fra 15 meters afstand, hvorefter den afgiver en kraftig bip lyd – vi testede det i England og den kan i virkeligheden genoplives fra væsentlig større afstand, hvis du er i åbent tærræn.
  • Er angiveligt mindst lige så kraftig som en Garrett pinpointer (hvilket vi også fik demonstreret i England).
  • Har rige muligheder for indstilling af følsomhed (50 niveauer), toner, programmer mv.
  • Er i flotte rød-sorte farver, så den er nem at få øje på.
  • Roterende hylster medfølger med “klik-rotation” og “stort næb” som sidder godt fast på dit bælte eller dine bukser.
  • Desuden medfølger en elastisk line som kan monteres på pinpointer og hylster, så pinpointeren ikke kan blive væk.

Nu ser jeg blot frem til at afprøve version 4.0 og ny pinpointer ude i den virkelige verden. Det sker dog først om 2-3 dage, er jeg bange for. Andre forpligtelser kalder indtil da.

Lige da jeg første gang koblede XP Deus og den nye pinpointer sammen oplevede jeg en forsinkelse i skiftet mellem Deus og pinpointer på nogle sekunder. Men efter et par minutter skete skiftet omgående, så måske skulle de lige i sync. Det kan også skyldes, at jeg måske har slukket og tændt pinpointeren ret hurtigt efter hinanden, hvilket man normalt ikke vil gøre. 

Pinpointeren er meget god til at balancere sig  efter et emne, hvis man tænder den tæt på et metalobjekt. Dermed har man mulighed for at øge præcisionen i sin pinpointerbrug ved at slukke pinpointeren og tænde den igen tæt på det metalobjekt man leder efter / er tæt på at finde.

Klik her for at læse mere om den nye pinpointer!

14. marts: XP Deus version 4.0

Så fik jeg opgraderet XP Deus til  version 4.0. Det var så nemt som at klø sig i nakken. Man skal blot downloade version 4.0 fra XP, installere det og derefter følge instruktionerne. 

Du kan downloade version 4.0 hvis du klikker her, samt læse om de nye funktioner, herunder den nye “XY-profil” – læs mere herunder.

  • Når opgraderingen er færdig skal du selv genoprette de programmer du selv har lavet. Så det er en god ide at skrive dem ned, før du går i gang, hvis du har sådan nogen.
  • Først opgraderes søgehovederne, et ad gangen. Programmet finder dem selv, men sørg for, at de er inden for rækkevidde.
  • Derefter opgraderes dine headsets, et ad gangen. Sørg for, at de er fuldt opladede, inden du går i gang. 

En spændende ny feature er, at du under Profiler kan vælge “XY” i stedet for den sædvanlige “hestesko” eller “bjergtop”. Med XY-grafikken får du en vandret og en lodret linje, som fortæller om, hvilket fund du er ved at gøre. Jeg har ikke afprøvet denne menu endnu, men glæder mig til at se, hvad den kan tilbyde. 

Det er min klare fornemmelse, at XP Deus kontrolenheden reagerer meget hurtigere med den nye software. Det føles næsten som at have fået en kontrolenhed med en kraftigere CPU.

13. marts: På tur med P4 Østjylland

Interessen fra medierne (i mit tilfælde radioen) vil ingen ende tage. I dag blev jeg interviewet live i 5 minutter på en mark ved Fregerslev, i andledning af, at en knægt havde fundet en nedstyrtet tysk Messerschmidt. 

Min gevinst blev en knap med en stjerne, måske en knap fra en amerikansk pilot, som i smug er styrtet ned ved Fregerslev. 

Du kan høre indslaget her, hvis du spoler frem til kl. 07.45 (efter nummeret “Dancer”).

12. marts: En formiddag på marken

I dag var der søgning fra morgenstunden (læs: hen ad formiddagen). Dagens fineste fund var en 2-skilling fra 1676 samt en halv Witten, Rostock. Tak til Steen Agersøe for endelig identifikation. 

Witten, Rostock, ca. 1380
Witten, Rostock

10. marts: Silkeborg Museum kalder

Var i dag på tur efter arbejde. Denne gang gik turen til en lokalitet nær Silkeborg, hvor vi var en håndfuld, der systematisk afsøgte en mark. Bent Rasmussen fandt en fuglefibel, før jeg kom, ellers var der ikke meget at skrive hjem om. Men det er jo også et resultat. 

Min største gevinst var, at jeg omsider fik afleveret en fibel til Kim Callesen, som havde ligget i min skuffe i lang tid (fiblen altså). Så kan Kim få lov til at aflevere den til det lokale museum ved Nørre Snede, hvor den hører til. 

9. marts: Danefæ behandlingstider

I dag modtog jeg mit danefæbrev nr. 17, heraf det 6. i år. Det ender jo med, at Fruen bliver helt glad for min hobby. Måske der kan blive råd til et af de nye spændende søgehoveder, der er på vej til XP Deus. 

Jeg har for sjov lavet en lille statistik over behandlingstiden for mine 17 danefæbreve:

Statistik over danefæbreves behandlingstid

Statistikken fortæller om behandlingstiden i dage, på de 17 danefæbreve jeg har modtaget. Søjlernes rækkefølge er i forhold til, hvornår de enkelte fund er gjort på markerne. 

Den røde del af søjlen er behandlingstiden på lokalmuseerne, den blå er behandlingstiden hos Nationalmuseet, talt fra den dag Nationalmuseet har modtaget fundene, som jo fremgår af brevene. På de 2 første  første breve har jeg måttet sjusse denne dato.

Den gennemsnitlige, samlede behandlingstid er 866 dage svarende til 2,4 år. Heraf ligger tingene gennemsnitligt hos lokalmuseerne i 213 dage (25% af tiden) og hos Nationalmuseet i 653 dage (75% af tiden).

Det fremgår, at behandlingstiden er faldet på det seneste, hvilket sikkert skyldes at de 2  seneste fund har været igennem Nationalmuseets nye “kvik-kø”.  Denne kvik-kø vil formentlig hjælpe med at holde den gennemsnitlige danefæ-brev-tid nede, til fordel for afleveringer med få genstande, men på bekostning af afleveringer med mange genstande.

De 4 breve jeg har modtaget de sidste 3 dage (søjle 12-15) har gennemsnitligt været 1.454 dage undervejs (4 år), heraf 1.300 dage hos Nationalmuseet (3,6 år). 

Naturligvis kan Nationalmuseet ikke følge med. Der indkom 5.556 genstande til danefævurdering i 2013, dette tal er steget til 17.055 i 2016, svarende til en stigning på 207% på 3 år!

Trendlinien for behandlingstiden hos Nationalmuseet taler sit tydelige sprog. Behandlingstiden er gået fra 200 dage til 1.200 dage på 5 år. Hvis den tendens fortsætter, og det ser det desværre ud til, så vil behandlingstiden for et danefæbrev ligge på 2.200 dage om 5 år, svarende til 6 års gennemsnitlig behandlingstid.  Med mindre vi er så “heldige” at antallet af fund begynder at falde igen, hvilket intet tyder på.

Vi er nok mange, der godt kan gennemskue, at det kræver noget af en lean-ekspert, at finde årlige effektiviseringsgevinster på små 70%.  Jeg vil derfor gerne stemme for, at Nationalmuseet får tilført de ekstra ressourcer man har behov for, med henblik på at kunne håndtere den store folkelige interesse der er for vores forhistorie i den danske befolkning og den store, (næsten) gratis arbejdsindsats der ydes af amatørarkæologerne.

Og hvorfor siger jeg gratis arbejdsindsats? Jo, den årlige danefæudbetaling fra Nationalmuseet ligger på ca. 3,5 millioner kroner, svarende til et gennemsnit på 1.750 kroner pr. aktiv detektormand i Danmark, baseret på at der er ca. 2.000 aktive detektorfolk i landet.

Til gengæld leverer detektorfolket årligt måske 150.000 timers søgning på markerne og andre steder (2.000 * 3 timer * 25 dage om året = 150.000 timer), svarende til en “timeløn” på 23 kroner. Hvilket vi gør med glæde, for det er vores hobby. Ellers ville vi jo heller ikke investere 10-20.000 kroner i forskelligt udstyr.

Jeg – og formentlig hele detektorfolket – følger udviklingen spændt.

Foråret er på vej, stråhatten skal snart findes frem!

7. marts: Tre danefæbreve på én dag!

I dag var jeg ved at tabe både næse og mund. Og hvorfor var jeg så det? Jo, det skal jeg sige jer! Der skete nemlig det, at jeg modtog et danefæbrev i min inbox.
Derefter et mere.
Og så et tredie!

Det er alligevel aldrig sket før. Jeg har hidtil modtaget 13 danefæbreve siden jeg startede med at gå med detektor for 8 ½ år siden, dvs. cirka 1 ½ om året. Og nu 3 på en dag.  Det svarer jo til 2 års forbrug af danefæbreve. 

Det kunne dermed godt tyde på, at Nationalmuseet er ved at få ganske godt styr på deres  processer. De 3 breve er nemlig fra 3 forskellige lokationer og de er helt sikkert blevet indleveret samlet fra mit lokale museum. 

5. marts: Efter mere regn

Der er gået kuk i mine detektorfredage for tiden, så for anden weekend i træk var jeg i stedet på marken på en søndag. Desværre tog det i dag lang tid, før regnen trak væk fra Østjylland, så jeg måtte væbne mig med tålmodighed.

Men afsted kom jeg. Først i regnvejr og “flyverdragt”, hvilket blev for varmt efter en time, herefter i noget, der mindede om mildt tørvejr. Ikke så mange fund til mig i dag, men det blev dog til 2/3 af en bøjlefibel fra jernalderen, så lidt godt kom der da ud af dagen. 

Jeg valgte at tilbringe dagen på en stubmark, hvilket sikrede at alt udstyr var pænt og rent, da jeg kom tilbage til min lille bil. 

26. februar: Efter regnen

Så begynder vi at kunne skimte foråret i horisonten. Dog ikke helt i dag, en højhellig søndag i februar.

Et par timer på en ny mark gav et interessant pyntebeslag, som jeg ikke helt har fået identificeret. De bedste bud er hhv. at det er rasleblik til noget hesteseletøj eller et låg til en plombe-boks. Eller måske låget til et udstødningsrør på en traktor. Bedøm selv, hvad du synes. Bemærk, at det ser ud til, at der har været noget “klistret på” den ene side.

Låg til plombeboks?
Klap til traktorudstødning?
Rasleblik til hesteseletøj?

24. februar: Nyere tid

I dag gik turen til en mark ved en sø. Denne mark ligger meget lavt, så den har nok i alt væsentlighed stået under vand i oldtiden, men måske kunne der alligevel være drysset noget metal af på marken i svundne tider. Den ligger i hvert fald nær en landingsplads for både fra 1800-tallet.

Jens Thor var igen lokket med og vi gik på med krum hals. Det blev aldrig til de helt gamle fund og der var oven i købet en hel del affald at døje med, men alligevel dukkede der lidt småting op til overfladen. Selv fandt jeg 4 mønter af forskellig årgang og kvalitet:

  1. 25 øre 1969, Fredrik IX, kobbernikkel
  2. 1 krone 1936, Christian X, aluminiumsbronze
  3. 2-øre 1874-1906, Christian IX, bronze
  4. 8  rigsbankskilling 1819, Frederik VI, sølv

Fire mønter på 2 ½ time er på ingen måde et urimeligt resultat. Jeg er ret glad for de fine, gule 1-kroner fra 30´erne med deres flotte monogram og kongekroner. Mit eksemplar trænger dog til at blive rengjort grundigt.

Af mønterne var jeg dog mest glad for 8 rigsbankskillings-mønten, som jeg ikke har fundet før.  Også selv om den er lidt mørk i det. Det er vist en såkaldt “brandmønt” eller også har den taget farve af den gamle søbund.

8 rigsbankskilling 1819

Et andet fint fund fra i dag var et remspænde med lidt krummelurer og pynt. Ikke så stort, men til gengæld med en umiskendelig charme, som jo skinner ekstra igennem, når der ikke gøres andre fantastiske fund.

Remspænde

21. februar: Øm Klosters Venner

I dag gik turen til det nærliggende Gammel Ry, hvor jeg holdt et lille foredrag på en times tid i forbindelse med Øm Klosters Venners årlige generalforsamling, med fokus på fund i lokalområdet og tolkning af disse.

Der var godt 40 deltagere til foredraget, heriblandt både arkæologer og detektorfolk og det var et meget interesseret publikum, hvilket altid varmer.

17. februar: Vikingetid

Man skal ikke spøge med majsstubbe, det ved enhver. Alligevel endte Jens Thor og jeg pludselig midt imellem en masse af disse krasbørstige filurer. Det skyldtes i bund og grund, at jeg i januar fik et danefæbrev på 3 ting, som jeg fandt på denne mark for 2 år siden. Det fremkaldte mange gode minder, og førte til tanken om snart at genbesøge den pågældende mark?

Som sagt, så gjort. Og det gik ganske godt, gjorde det. Først fandt jeg, hvad jeg vil kalde en ”koncentration af blyslagger”, faktisk 7 klumper inden for et mindre område. Dog var der ikke nogen fund, der kunne datere stedet, så det må vise sig i næste afsnit. Måske dukker der mere op, når stubbene kommer væk.

Lidt senere, netop da Jens ankom, løb jeg ind i mit livs første vikingenøgle. Det var naturligvis en rigtig god ting og dermed var vores fælles drøm om at finde noget vikingetid på stedet pludselig opfyldt. Tidligere havde vi fundet middelalder og germansk jernalder, så det lå lige til, at der også kunne være vikingetid på stedet.

Vikingetidsnøgle

Vi gav naturligvis den hele armen mellem stubbene og minsandten om ikke også Jens kom med på denne marks vikingeverdenskort, da han pludselig stod med et vaskeægte dirhemklip i hånden. Det er ikke hver dag, der bliver fundet dirhemklip i Skanderborg Kommune, så hip hurra for Jens!

Dirhemklip (foto: Jens Thor)

Til sidst fandt jeg et lille vægtlod (på en god dag) på 12,2 gram. Så alt i alt var det en godkendt dag på marken! 

Vægtlod?

6. februar: På tur med DR P1

For et par dage siden var jeg på en lille tur med en journalist fra DRs P1. Det er der blevet 5 minutters radioudsendelse ud af, du kan høre klippet, hvis du klikker her.

Bondejern

6. februar: Mere om CPR-numre

På venlig anmodning skærer jeg lige det med CPR-numre og kontooplysninger ud i pap:

  • CPR-nummer oplyses til museet første gang man afleverer et fund til et museum.
  • Kontooplysninger skal man aldrig oplyse til et museum. Hvis du er så heldig at få en danefægodtgørelse udbetales denne nemlig til din NemKonto. Og den kender Nationalmuseet jo, når de har fået dit CPR-nummer.
Rembeslag fra Samsø – måske danefæ?

3. februar: Remendebeslag

Ikke meget at sige. Tåget eftermiddag på affaldsmarken. Dagens scoop var et remendebeslag. Nå ja, og så det faktum, at jeg nu er færdig med denne mark. Det er en stor ting. Det er meget tilfredsstillende at have afsøgt en mark 100%. Selv om der selvfølgelig er meget mere (affald) at finde på marken, hvis man går den over igen.

Men det gør man ikke. Næste mark lokker!

1. februar 2017: CPR-numre mv.

Var i dag på besøg på Moesgaard, som som afholdt den årlige julefrokost for detektorfolk og andre gode samarbejdspartnere.

Det var naturligvis hyggeligt at møde mange af de andre detektorgutter og gutinder. En ting jeg hæftede mig ved i en af takketalerne var, at man gerne vil opfordre til, at vi ikke skriver vore CPR-numre og kontooplysninger på fundrapporterne.

CPR-nummer oplyses første gang man afleverer et fund.

Kontooplysninger skal man aldrig oplyse da danefægodtgørelser udbetales nemlig til din NemKonto – og den kender Nationalmuseet jo når de har fået dit CPR-nummer.

Jeg har derfor opdateret mine skabeloner til fundrapporter, fundsedler mv. Disse kan som bekendt ses og downloades, hvis du klikker her.

Fundmærkater som vor mor lavede dem

28. januar: Danefædag på Nationalmuseet

I dag gik turen til Nationalmuseet, for at deltage i årets Danefædag. Det var som sædvanligt en super hyggelig dag i utallige gode venners selskab. Der var heller ikke i år tid til at hilse ordentligt på alle, men det er jo et positivt problem. 

En særlig spændende detalje var, at Dronning Margrethe II i år deltog i den første halvdel af dagen. Det tror jeg vi alle syntes var noget særligt. Jeg er sikker på, at hun skal være velkommen igen næste år, hvis hun har lyst. 

Dronning Margrethe II, ledsaget af Direktør Madsen
Klik her for at se flere snapshots fra dagen

25. januar: Fra muld til museum

Jeg laver altid en fundrapport pr. lokation, før jeg afleverer danefæ. Det er en disciplin, som jeg hele tiden forsøger at forbedre.

Hvis du er interesseret i at se lidt inspiration til arbejdet med at lave fundrapporter, så vil du måske have glæde af at læse disse 7 dugfriske artikler:

  1. Fundregistrering – hvordan holder man styr på sine fund?
  2. Sortering af fund – sortering i fundkasser giver overblik
  3. Funddatabase i Microsoft Excel
  4. Garmin BaseCamp – Kopiering af data til og fra din GPS
  5. Google Earth – sortering af GPS data 
  6. Fotografering af fund til fundrapport
  7. Udarbejdelse af fundrapporten
Fundliste skabelon

23. januar: Danefæbrev igen!

Så dukkede endnu et danefæbrev op i postkassen, denne gang oven i købet med en dusør. Og det er vist første gang, jeg får dusør for en tenvægt. Eller rettere, 2 tenvægte. Faktisk afleverede jeg 3 fra den pågældende lokation, men den ene blev fundet på en anden mark, så måske kommer der senere et brev på også denne.

Danefæbrev på et fibelfragment og et par tenvægte

22. januar: Vandlåsen under fliserne

Når der går 15 år kan man godt glemme, hvor det var vandlåsen var gemt under fliserne i indkørslen. Det måtte en af mine venner sande, da han fik brug for at lukke for hovedhanen i forbindelse med installation af en varmepumpe. 

Det endte så med, at jeg måtte bruge 2 minutter af min kostbare fritid på at finde den pågældende metalgenstand. Men de 2 minutter var nu ganske godt givet ud, i betragtning af, at jeg nu er en flaske rødvin rigere 🙂

20. januar: 1 skilling 1722

Kæmpede mig i dag igennem yderligere 6 spor på min affaldsmark. Det tog længere tid end ønsket, da der dukkede endnu flere stykker makreldåse og sølvpapir op, end selv mine mest pessimistiske prognoser havde forudset.

Jeg gik så glip af Trumps indsættelsestale, men til gengæld fik jeg en lille hilsen fra fortiden, i form af en smuk 1-skilling fra 1722, Frederik IV. En ganske lille mønt, som jeg med stolthed reddede fra den totale glemsel. Desuden blev det til en lille malmgrydefod.

Og hvad der er endnu vigtigere – blot en tur mere til denne mark, så er jeg færdig med den og klar til nye jagtmarker. Det bliver skønt!

1 skilling 1722, Frederik IV
Ditto

11. januar: Danefæbrev, tenvægt

Så prøvede man at få et danefæbrev på en genstand, som ikke blev erklæret danefæ. Jeg afleverer altid tenvægte til danefæbehandling, da de jo uomtvisteligt er meget gamle og dermed siger noget om lokationen, hvor de er fundet. 

Danefæbrev på 1 stk. tenvægt

8. januar: Lommeur i sølv

Dagens tur var sponsoreret af Michael Rønde, som har fundet endnu en spændende lokation med potentiale for lidt af hvert. Michael formåede da også selv at finde en meget, meget fin nøgle fra vikingetiden. Det var for koldt og dunkelt til at tage et ordentligt foto, så det må vi undvære.

Mit bedste fund i dag var et lommeur i sølv, som er ca. 100 år gammelt samt en 12 skilling fra 1812 i det pureste kobber. Lommeuret har serienummer 69402, er af mærket L. U. C. som tilsyneladende står for ”Louis Ulysses Chopard”. Klik her for at se et link til et tilsvarende ur fra 1920 med serienummer 98929. 

Frosten er tilsyneladende ved at få tag i jorden, så måske er vi ved at ramme en lille vinterpause, hvem ved?

5. januar: Guds lam

I dag var jeg var jeg i et par timer inviteret ud på en mark, hvor jeg aldrig har gået før. Det var en kold fornøjelse, i den friske januar frost, men det gav pote i form af mit første guds lam, som jeg er meget glad for.

Så må vi blot håbe, at frosten ikke varer ved, for ellers er det jo, at vi har balladen med knækkede spader og grædende detektorfolk!

Mit første gudslam

Den nære fortid

Mere interesseret i fortiden? Så kan du læse meget mere her:

Dagbogen fra 2016

Dagbogen fra 2015

Dagbogen fra 2014

Dagbogen fra 2013

Dagbogen fra 2012

Dagbogen fra 2011

Dagbogen fra 2010

Metaldetektor oplevelser og erfaringer