Seneste nyt

14. april: Stereo-indstillinger

De nye stereo-høretelefoner giver flere muligheder, som jeg langt fra har afprøvet. Jeg har fokuseret på at lave en enkelt god indstilling, som forhåbentlig giver mig mere dybde i min søgning, men uden at det går ud over de mange, ganske små overfladefund.

Mit sædvanlige program ”AF” (Allan Faurskov) er baseret på programmet Sensitive, men justeret et par steder:

• Jeg har øget Discrimination til 40, hvilket er ret højt, men det sparer mig for en del dårlige signaler. Jeg overvejer pt. at sænke Discrimination til 35 i en periode, da jeg med Deus II i de senere år har fundet mange gode sager i intervallet 40-45, herunder 15 fibler / fragmenter 14 borgerkrigsmønter og 12 sølvmønter ældre end år 1800.
• Jeg bruger de standard 5 toner, da de giver en god spredning i lydbilledet ift. metalkvalitet.
• Jeg har sat Sensitivity til 97 for at få god styrke i signalet, skruer lidt ned, hvis der er for meget støj.
• Jeg har sat Iron Volume til 10, da jeg gerne vil høre tydeligt, når der er meget jern i et område.

Mit Multiprocessing program, kaldet ”SV” (Svanevinge), har jeg indstillet med udgangspunkt Multiprocessing Program 3 ”Dual Reactivity”.

Her bruger jeg indstillingerne fra mit sædvanlige program ”AF” på Kanal 1 (CH1) og har så lavet nogle justeringer på Kanal 2 (CH2).

• CH2 er sat til Discri, da jeg heller ikke her ønsker at høre signaler under 40 (eller måske 35).
• Jeg har hidtil ikke udnyttet FX-menuen som kan give forskellige lyde ift. hvor dybt et signal er, så den er sat på Off.
• Reactivity er sat til 1 på kanal 2 – og det er her gevinsten ligger!
  • Tidligere har jeg blot søgt med Reactivity 2,5 på AF-programmet, men nu får jeg forhåbentlig flere af de dybe signaler med i hatten på kanal 2 med Reactivity 1.
  • Herved kører jeg 2 forskellige Reactivityer på én gang og finder dermed i teorien både lavtliggende små genstande og dybliggende større genstande.
  • I princippet kan man indstille en større forskel i Reactivity på de 2 kanaler, men jeg starter blidt og kan evt. skrue op for charmen på marker der ligger til det.
• Sensitivity er sat til 97 på begge kanaler
• Volumen er også ens på begge kanaler
• PWM er den sædvanlige lyd på XP Deus, den har jeg beholdt
• Man kan ikke vælge 5 toner på kanal 2, så her har jeg sat tonen lidt højt. Hvis jeg kun hører en høj tone er det derfor nok et dybt signal som ligger på ID 40 eller derover.
• Iron tone er uændret.
• Iron Volume er sat til 9 på CH1 og skruet ned til 0 på kanal 2, jeg ønsker ikke at få dybe jernsignaler – eller at høre et mix af jernsignaler med 2 forskellige hastigheder

I øvrigt har jeg sat lyden til at komme ens i begge ører, det giver i bedste fald meget smukke signaler med den ”Svanevingelyd” jeg flere gange har skrevet om. Som svaner der flyver op mod en brise en stille sommeraften. Oh jubel.

Programmet har jeg gemt som program ”SV”.

Håber alt dette giver mening for Deus II-nørder. Efter et par uger har jeg nu vænnet mig til de nye lyde. Og det går rigtig fint med fundene. Bilder mig ind, at jeg har fisket flere gode genstande op fra dybet, herunder et par flotte pladefibler på ellers gennemtæskede marker, en fibeltype som jeg ellers sjældent finder.

13. april: Ingen fund i lange baner

Endnu to timer blev kastet i kartoffelmarken, i dag uden fund af betydning. Banerne er dejligt lange, så det tager snildt en halv time at komme en enkelt tur frem og tilbage. Det har også sin charme.

12. april: På lur

Der står en kartoffelsættermaskine på lur ved den nypløjede jernaldermark, som pt. er vågnet op til dåd. Af samme grund valgte jeg at prioritere et par timer af denne smukke søndag til at snuppe mig et par lange jernalderbaner, før det måske er for sent.

Jeg kan forstå, at kartofler i givet fald sættes, når jorden smuldrer i hånden, ikke når den klasker. Dermed kartoffelsættedagen nærmere, time for time. I fredags klaskede jorden. I dag er den begyndt at smuldre. Vi må håbe på lidt regn som kan fremme klaskeriet.

Dagens fund blev et yderst minimalt fragment af en bøjlefibel. Lone var lidt mere effektiv, idet hun fandt ruinerne af den mest smadrede romer jeg har set samt hovedparten af en bøjlefibel.

Der er stadig fund at gøre!

10. april: Fire fede fredagsfund

Efter en tur på halvanden time i bil i går havde jeg igen overblik over de fleste af ”mine” søgemarker. To af de gode gamle hotspots kan nu afsøges næsten optimalt, heraf er den ene harvet og sået, og den anden pløjet, grovharvet og tromlet. Begge med smuk søudsigt. Et svært valg.

Lone pegede på den tromlede mark og sådan blev det.

Efter 2½ times søgning i tilbagevendende regnbyger havde vi tilsammen fundet 1 tenvægt og var enige om, at den nylige pløjning vist ikke havde genoplivet marken helt så meget som håbet.

Men så slog Lone pludselig til og fandt en intakt bøjlefibel, som uforsigtigt var faldet i søvn med det ene nålefæste stikkende op af jorden. Hermed var Lone tilfreds og kørte glad hjem til sin Johan, tungt lastet med tenvægt og fibel.

Jeg vurderede at 0 fund var i underkanten, så jeg besluttede at tage et par baner mere. Og netop som jeg fejlagtigt troede, at jeg var dømt til at henslæbe mit detektorliv med fund af sølvtiører på gode dage, og endda inden Lone havde startet bilen, kunne jeg sende hende et foto af en ret usædvanlig fibel med indlagt ”glas”, forgyldning og det hele.

Ligner noget, der engang har været S-formet. Den lå lige under jordoverfladen og blev vippet op med min pinpointer. Faktisk havde jeg lige gravet et stykke ”forskallingsbly” op og regnede med, at det var endnu et stykke af dette, da signalet lå helt nede i 41. Arkæolog Karen Høilund Nielsen har på Facebook vurderet, at den kommer fra Thüringen, eller deromkring, altså cirka midt i det nuværende Tyskland.

Få minutter senere var der bingo igen i den anden ende af marken. En skive som ved første øjekast lignede en nyere sølvmønt viste sig at være en lidt slidt, romersk denar af fineste sølvkvalitet. Den pløjning havde vist ikke været forgæves alligevel! Troede først at der var tale om en kvinde på mønten, men det viser sig at være “en ung Caracalla (198-211e. Kr.) oplyser Samuel Flyger – tak for ID!

Og på sidste bane før X-Faktor finalen var der et afsluttende fund. Denne gang i form af en intakt slangeformet fibel med fortinning og fin ornamentering. Herefter blev jeg desværre nødt til at køre hjem.

Men måske ligger der lidt flere ting og venter til forårssæsonen? Vi får se! Jeg frygter dog, at der hvert øjeblik kan blive sat kartofler på marken, så nerverne er pludselig uden på tøjet. Det er et liv på kanten, at være detektormand!

8. april: Udkantsfelter

Forsøgte mig i nogle randområder af marker, der tidligere har givet fine jernalderfund. Havde tegnet et par felter på sandede pletter og områder, hvor der er gjort enkeltfund i nærheden. Desværre løb tiden ud, før der var fund af betydning.

Og dog – i dag faldt der hele 2 sølv-ti-ører.

Og i dag var de danske.

7. april: I sølvmøntens skær

Fantastisk smukt vejr, men trafikken var en mær. Så jeg ændrede søgeplaner midt i trafikken, nærmeste mark fik endnu en chance i 1½ time.

Et lille felt blev afsøgt, bedste fund blev en sølvmønt – 10 öre 1874, slået af Oscar II, som var konge af Sverige i 35 år. Og af Norge frem til 1905, hvor han blev fyret af nordmændene.

4. april: Fire fine fibelstumper

Er jeg den der bliver hjemme pga. blæst? Tydeligvis ikke!

Havde i dag hele 5 timer at gøre med, så der var basis for store planer. Nåede som så ofte før ca. halvdelen af disse, men til gengæld fik jeg has på et par større felter, som jeg længe har tøvet med at gå i krig med, netop pga. størrelsen og det forventede tidsforbrug.

Det største felt på 3.300 m2 tog en rum tid, men marken var totalt lækker, så det var en fornøjelse at afsøge området med selvsamme nidkærhed som en nyforelsket ungersvend afsøger sin elskerindes krop. Som man siger. Måske en anelse mindre grundigt i dette tilfælde, hvis jeg tænker tilbage.

Ret hurtigt var der et lidt svært identificerbart fund. Var det et stykke af en lille krukke? Ved nærmere eftersyn er stykket ikke knækket, men rundet i siderne, så måske der er halen af en fibel?

Lidt senere var der igen gevinst. Deus slog 42, et klassisk sølvpapirsignal, men også et signal der kan give andre gode sager. I dette tilfælde i form af en fin lille urnesfibel fra sen vikingetid, tidlig middelalder. Det skulle blive dagens absolut bedste fund.

Ikke langt derfra var det tid til endnu et fragment, denne gang halen af en lille fibel, inkl. hullet til en nål.

Og så endnu et lille fragment, som jeg straks kunne se havde jernalder-træk, men ID stod ikke klart for mig. Der har gået et stykke jern igennem stykket. Lone foreslog at det kunne være knoppen fra en korsformet og Jean Stokholm bekræfter i Detektor Danmark, at disse findes med jern i midten. Tak til begge for ID.

Felt 2, som er placeret i en lavning på marken, var mere nærigt med de gode fund, på trods af de mange signaler. Der var til gengæld flere knapper og endda et 100 gram vægtlod. Men nu er også dette felt tjekket af på to-do-listen.

Hvad bliver mon det næste eventyr?

27. marts: Fuglekvinden

Fredag er ugens store detektordag, i hvert fald tidsmæssigt. Allerede da jeg ankom til den udkårne mark, var der smurt et mildt smil hele vejen ud over Lones fjæs. Hun havde nemlig gjort et fund – en fin lille ravnefibel såmænd, som hun snedigt havde fundet i en lavning, der i nogen tid har stået under vand og først nu er farbar for små detektorstøvler.

Selv om jeg kastede 4 stive klokketimer i projektet lykkedes det mig ikke at overgå dette fine fund. Dagens fund til mig i den friske, kolde vind blev en 10-øre i sølv. Men endnu et lukket felt kunne dog vinges af på to-do-listen.

Uddrag af ordveksling med Fuglekvinden:

• Jeg: Fandt lige en gammel stålkam fra 70´erne…. …..men hvad skal jeg dog bruge den til?
• Lone: Ja, det havde nok været bedre, hvis du havde fundet den i 70´erne!

26. marts: Stormfulde højder – og DIME-fund nr. 1.000!

Efter et par dage på konteret var det tid til en tur på marken. Et større felt på små 1.500 m2 blev støvet af i løbet af et par timer, men helt uden fund. Det lå ellers i forlængelse af det felt, der for tre dage siden gav så fine fund. Den stormende vind fik mig til at skifte til de store stereo-bøffer, en god løsning. Også i dag havde jeg stor glæde af en fin lille solskærm, som jeg har investeret i. Sådan én kan man godt sætte uden på en kvalitetshue fra Midtdetekt og samtidig have plads til briller og de store høretelefoner.

Der var lige tid til 15 minutters neddroslingssøgning før afgang og her var der mere held. Jeg nåede nogle få baner i et nyt felt og der var flot gevinst i form af et fragment af en fin lille ornamenteret sølvfibel som godt kunne ligne noget fra romersk jernalder.

En lille søgning i DIME viser, at jeg 34 meter derfra fandt et fragment af samme fibel 28. marts 2025, altså for 12 måneder siden på nær 2 dage 😊

En fin lille detalje er, at dette var mit fund nr. 1.000 oprettet i DIME.

Jow, jow!

PS – Dagen blev desuden forsødet af et danefæbrev på 6 fund gjort i 2018 og 2019 med Dime ID-numre mellem 13.864 og 47.434. Altså nogle modne svende og nogle af dem der har ligget længst i kø fra min side.

23. marts: ”Operation Svanevinge” ….og den foldede Ribe-mønt

Forår på markerne. Dagens mål: At udløse nogle lækre stereo-svanevingeagtige signaler på Deus II. Dagens mark: Jernalder, vikingetid, middelalder. Godt gennemtæsket. Sået i efteråret. Sat.

Og hvordan gik det så?

Det gik rigtig godt, synes jeg. Havde kun halvanden time, så målet/håbet var ét godt fund. Havde afsat et felt på 1.000 m2, som burde kunne afsøges på en time til halvanden. Målet blev nået.

Første fund var et overflade-signal og viste sig at være et fragment af en søsling, Frederik I, 1524. Altså en danefæ-mønt. I samme hul var der endnu et signal, som viste sig at være et fragment mere af selvsamme mønt. Dermed var dagen sådan set reddet.

Efter endnu et par baner var der igen et overfladesignal i det yderste af et sving i den yderste ende af feltet. Denne gang en bøjet, sølvagtig, fingerbøllignende genstand, som ved nærmere eftersyn kunne være en sølvmønt der var blevet bøjet og gennemhullet af en ond, ond mand.

Det slog mig straks, at jeg kun har set dette vaffelmønster på en helt bestemt slags mønter, nemlig en Ribe/Hedeby-mønt. Svært at afgøre på marken, men et håb var tændt.

Efter hjemkomsten blev mønten skyllet i det fineste postevand og min bedste lup fundet frem. Og sørme om ikke mønstrene stemmer. Det tog lidt tid at afgøre, men de stemmer præcist. Vi er efter min bedste vurdering ude i en Hauberg 6 / Malmer KG 5 slået i Ribe i 800-tallet. Endda sammenfoldet og med huller i, altså den type jeg ”plejer” at finde (se evt. 5. maj 2015). Bemærk, at der, ud over et stukket hul, er bevaret halvdelen af et flot, rundt hul, som mønten har hængt i som smykke engang i vikingetiden.

Da Ribe-feltet var afsøgt var der for resten lige 15 minutter at gøre med, så jeg nåede en hurtig tur ud over marken, hvor svanevingerne snart sang så smukt igen i hvad der skulle vise sig at være et meget dybt, men klart signal. Nemlig et stort, flot fragment af en lækker, rektangulær pladefibel fra jernalder / vikingetid. Med sammenslyngede motiver, forgyldning og hele molevitten.

Åh, al denne modne skønhed!

20. marts: Felter fri for fund

Tre en halv times søgning på en dejlig fredagseftermiddag i høj sol. Meget forårsagtigt. Det er præcis det vejr, jeg har sukket efter i månedsvis. Oh jubel!

Først et felt på ”celte-marken”, desværre uden ældre fund. På et tidspunkt dukkede en kalkspreder op i horisonten, så jeg besluttede at ”lave et skift”.

Et pænt, stort felt på en middelaldermark, med håb om lidt gammel mønt, gav heller ikke noget. Men nu er de 2 felter krydset af på listen. Man kan åbenbart ikke vinde hver gang.

18. marts: En celt i et felt er tegn på forår i Danmark

Et felt på 2.085 m2 blev afsøgt på små 2 timer. Ret hurtigt, faktisk, men det skyldes nok, at vi har søgt en del i området tidligere, og dermed fjernet mange signaler.

Først fund var en 25-øre i zink. Ak ja. Så en masse tid uden signaler. Men halvvejs var der pludselig et stort signal i den absolut nordligste ende af feltet. Fundet kom op i en lækker jordklump, som jeg pillede fra hinanden med stor tålmodighed – når der nu endelig var et anstændigt signal (83 på Deus II).

Og hvad dukkede frem – en celt såmænd! Bronzealder. Sjældent fund. Oh yeah!

Og der var flere signaler, faktisk mange, indenfor de nærmeste 5-10 meter. Utroligt nok gravede jeg 10 aluminiumskapsler op i præcis det område, hvorefter signalerne døde ud igen. Statistisk set en meget speciel fordeling af fundene i området.

Jeg har naturligvis sendt et prale-foto til min ven Detektor Danny på Sjælland, som jeg kører en celte-konkurrence med. Nu er jeg oppe på 3 intakte celte og 3 fragmenter efter små 18 års søgning. Så vi taler celtefund ca. hvert 3. år, for mit vedkommende.

15. marts: Sølvmønten

Fandt en fin sølvmønt på Samsø for en uges tid siden. Dengang var den lidt mørk i det, men efter lidt bild rensning kan man nu bedre fornemme dens storhed. Bedøm selv.

14. marts: Kobbermønten

Endnu et felt blev afsøgt på vej hjem fra jobbet. Det gik der halvanden time med og det jeg husker bedst er nok, at det var koldere end forventet. Bilen viste 8 grader på vej til marken, men det var en kold vind og føltes nærmere som 4 grader, især når solen blev gemt bag den ene sky, der var på himlen.

Fund var det også småt med, dagens fund blev en nydelig, nyere kobbermønt – Frederik VII rigsbankskilling 1853.

13. marts: Næb, nøgler og svanevinger

Tilbage på hjemmebanen, hvor Lone og jeg havde fået den samme mark i tankerne. Jeg nappede først et lille felt hvor der var begrundet mistanke om middelalderfund. Mistanken viste sig at være ubegrundet.

Herefter gik jeg op på den højeste bakke, for at beundre Lones fund af en vikingetids-/middelalder nøgle. Et flot, intakt eksemplar, på nær den ring, hvor en snor engang har siddet. Måske derfor at nøglen gik tabt engang i fortiden!

Ergo var der fund at gøre, på denne godt gennemtæskede mark, som aldrig pløjes. Jeg gik i sving med opgaven og faktisk varede det ikke længe, før jeg fik et af de signaler, der kun giver lyd på kryds, men ikke på tværs. Signalet blev gravet og heldigvis var det ikke et rustent søm, denne gang. Det var en vaskeægte fibel af typen ”næb”, en anelse fragmenteret, men grøn og smuk.

Igen tøffer jeg rundt med en stereo-opsætning på de små ører og faktisk var min oplevelse på denne signal-fattige mark, at der var flere signaler end længe oplevet, samt at der ganske ofte var tale om ganske dybe signaler.

Måske er jeg så småt ved at begynde at indkassere ”stereo-dividenden”, eller med andre ord, få lidt renter af den tid jeg har investeret i at høre på de nye, let forskudte stereo-signaler. Signaler der mere og mere minder mig om de smukke toner fra et kor af svanevinger.

7-8. marts: Fyrre fede forårsfund

Tilbragte to dejlige weekenddage på Samsø i selskab med Nicolai og Karen på intensiv jagt efter fortidsmetaller. Det blev et par dage med væsentligt flere fund end forventet, da marken efterhånden er afsøgt et par gange og burde være halvtømt.

Men sådan er det med gode marker med små sølvmønter, må man endnu engang erkende – sådan nogle sky, små, flade metalskiver er bare gode til at gemme sig.

Først blev et solidt felt på 7.000 m2 (0,7 hektar) afsat med orange flag. Sådan et felt bliver dog hurtigt dræbt og spist, når man er hele 3 mand (eller 2 mand og en kvinde) om at afsøge det. Feltet var afsat ud fra tætheden af spor fra tidligere afsøgninger.

Og der var gevinst over stort set hele feltet. Særligt fint var et remspænde fra vikingetiden, med fine, urnes-agtige slyngninger fundet af Karen.

Herefter forsøgte vi os på nabomatriklen, hvor et lille hotspot med borgerkrigsmønter rækker ind. Denne mark er både pløjet, sået og vandet siden seneste besøg og det kunne mærkes. Ganske mange borgere dukkede op, samt et gudslam, en lille fuglefibel og en varieret kavalkade af tidlige middelaldergenstande.

På andendagen gik det næsten lige så vildt for sig. Vi startede på Nypløjet Mark 1, hvor vi slap i går. Denne mark er stort set uafsøgt og det kunne mærkes. Selv om marken generelt ikke var nær så fundrig som Mark 1 var den alligevel langt bedre end en normal, god mark. Enkelte borgerkrigsmønter lod sig finde uden for hotspottet, samt et par ringspænder.

Lidt specielt var det, at de 2 dage kastede hele 4 af de såkaldte ”vendiske knivskedebeslag” af sig. Det er pænt over gennemsnittet.

Igen havde Nicolai skaffet lækkert smørrebrød fra den lokale jomfru. Sult var ikke et problem. Alle traditioner blev overholdt, herunder også flødeboller, kaffe, ”borgerkrig” og så videre. Nicolai indførte en ny tradition ved konsekvent at sige ”næææh”, hver gang han fandt en borger. Sikkert et forsøg på at psyke os andre, men vi tog det i stedet til os, så det var på et tidspunkt lidt som at være på en mark med en begejstret flok får.

”Borgerkrigen” mellem Nicolaj og jeg endte helt uafgjort, men først efter at jeg i Facebook-gruppen Detektormønten fik bestemt en sølvmønt til at være en borger (Abel). Troede først, at det ”blot” var en almindelig middelaldermønt, da den var så fin i sølvet.

Karen havde ikke fundet borgerkrigsmønter før denne weekend, men det var ikke noget problem for hende. Hun fandt næsten lige så mange som os andre, så det var ikke evnerne, der manglede, blot en mark, hvor der rent faktisk ligger borgere.

Dette var desuden en rigtig god tur for mine nye stereo-hovedtelefoner i kombi med 11” FMF-søgehovedet. Var oppe imod hjemmebanefavoritten Nicolai med mono-hovedtelefoner og det ovale HF2-søgehoved. Formåede alligevel at ramme noget der ligner uafgjort i fundmængde, hvilket jeg tager som en bekræftelse på, at jeg begynder at forstå de nye signaler lidt bedre.

Weekendens fund:

En kort liste over mine fund samt udvalgte fund fra Karen og Nicolai

Genstande:

• Vikingetids remspænde, urnesstil (Karen)
• Guds lam (Nicolai)
• 4 vendiske knivskedebeslag (heraf Nicolai 2, Karen 1)
• Fuglefibel
• Vægtlod, cylinderformet, bly
• Synål, bronze
• Dragtnål fragment, bronze
• Forgyldt optræk med romersk motiv, måske nyere
• Terning, bly
• Knivgrebsbeslag
• Ornamenteret pyntebeslag
• Seletøjsbeslag, blik
• Metalbarre, sølv eller tin, 238 gram
• Ringspænde fragment (2 hele til Nicolai)
• Knivkrone
• Ornamenteret tenvægt
• 7 musketkugler, små
• Golfkugle

Mønter:

• Penning, Valdemar Sejr, Hauberg 42b, 1202-1241
• 16 borgerkrigsmønter (hertil Nicolai 16, Karen 9)
• 2 skilling 1648, Christian IV, norsk
• 1 Solidus 1654-60, Carl X Gustav, Sverige
• 1 skilling 1719, Frederik IV
• 2 skilling 1762, Frederik V, norsk
• 1 skilling 1762, Frederik V
• 2 skilling 1778-1784, Christian VII
• 1/5 speciedaler 1797, Christian VII, norsk
• 10 øre 1903, Christian IX
• 2 øre 1909, Frederik VIII
• 1 øre 1912, Frederik VIII
• 1 krone 1983, Margrethe II
• 1 krone 1979, Margrethe II

3. marts: Vikingetid

For første gang siden tøbruddet forsøgte jeg mig med afsøgning af et felt på 2.000 m2, det tog 1½ time og var ikke uden resultater.

Først en 4-skilling i sølv fra 1856. Altid rart med en sølvmønt.

Det blev til endnu et fund, årets hidtil fineste. Fragmentet slog 67 og fik mig til at sige ”uuuuh” allerede inden jeg satte spaden i jorden. 67 er et af de signaler, der ligger i det helt rigtige interval på Deus II.

Og ganske rigtigt – et flot fragment af en fibel / beslag med slyngninger og forgyldning. Og første stereo-fibel til Deres Udsendte.

1. marts: forår

Der er fyret op under musvitterne og temperaturerne er for opadgående. Det føles som forår!

To timers jagt på middelaldermønter, igen i stereo, gav ikke nogen møntfund, men signaler var der nok af, så der er et eller andet, der virker. Fik justeret lidt på lydene, så de bedre matcher mine uvaner og behov.

Nu er det bare at fortsætte med at være tålmodig og holde på, så vil der snart vise sig resultater, det er i hvert fald planen.

Stay tuned!

27. februar: Fiblerne gror ikke ind i himlen

Endnu en mark blev besøgt og også denne kunne bære en solid detektormand, i hvert fald på de sandede pletter. Havde selskab af Fru Linde, som brillerede med et fragment af fibelfragment og en lækker fastelavnsbolle.

Midt i mine øvelser i at søge i stereo løb jeg tør for strøm på de store hørebøffer, men heldigvis lå de små klar i bilen. Mit bedste fund i dag blev fundet i forbindelse med skift af hørebøfferne, en 2-skilling fra 1600-tallet.

De helt fine stereo-forårsfund lader vente på sig, men det skyldes nok at favorit-markerne er ved at være lige lovlig grundigt afsøgt.

26. februar: Første test af stereo-headset

33 dage i træk var det frostvejr, nu kan man endelig søge igen. Frosten er gået af jorden, men man skal stadig holde sig til de lidt sandede marker, hvis man vil undgå at lave spor.

Fik testet de nye ørebøffer i halvanden time. Lidt har også ret. Forsøgte mig med to forskellige Reactivity indstillinger på én gang (1+3). Det virker formentlig fint og giver dermed bedre dybde, til gengæld er lydoplevelsen også anderledes med mindre skarpe toner (1 er jo langsommere) og det skal man vænne sig til. Det bliver spændende om det giver resultater i form af flere fund. Det kræver i hvert fald nogle flere ture på marken at blive klog på ligesom jeg skal igennem en periode med tilvænning til de nye signaler.

Det blev til et par enkelte nævneværdige fund på denne stereo-jomfru-tur. Først et lille møntfragment på usle 0,11 gram. Dernæst et muligt fragment af en borgerkrigsmønt, som efter hjemkomst viste sig at være yderst tvivlsomt.

12. februar: Tomgang

Man står op. Ser på sneen.

Den ser kold ud.

Termometeret konsulteres, det viser fortsat permafrost. Ingen forandring. Endnu et snevejr truer.

Dagens højdepunkt er, når vejrudsigten opdateres. En ny dag tilføjes. Den nye dag studeres grundigt, der søges efter tegn på forandring. Gerne 10 dage frem i tiden, selv om den slags prognoser erfaringsmæssigt mest af alt føles som meteorologiske heksekunster og mavefornemmelser.

Men alligevel – skimter man en temperaturstigning? Ligefrem lidt tøvejr? Er vinden i det mindste ved at skifte til en sydlig eller vestlig retning?

Desværre ikke.

Men dagene bliver heldigvis længere, indtil videre er det dog en stakket trøst for den stakkels detektormand.

En trøst var det dog, da jeg fik afleveret over 100 fund til Moesgaard i går, så kommer der da lidt fornuftigt ud af det hele.

5. februar: Deus II i stereo

Var i dag et smut i Detektorshop i Hovedgård med henblik på at sikre mig et par af de nye stereo-hovedtelefoner til Deus II.

Ja, jorden er hård som granit, så jeg kan ikke grave, men så er der jo netop tid til lidt forberedelse til det tøvejr, som uomgængeligt på komme på et tidspunkt.

Det snedige ved de nye hovedtelefoner er, at de tilfører Deus II en ny dimension – man får så at sige mulighed for at køre 2 programmer / 2 indstillinger på én gang.

Ja, du hørte rigtigt. Du kan så vælge at høre det ene program på det ene øre og det andet på det andet øre. Eller at mixe dem.

Ja, det lyder måske forvirrende, men her er et simpelt eksempel: Du plejer måske at sætte Reactivity højt (3 eller 4) for at finde genstande i områder med meget affald. Og siger dermed farvel til noget dybde.

Andre gange sætter du måske Reactivity til 1, når du gerne vil søge lidt dybere på en mark uden meget affald.

Med de nye stereo hovedtelefoner kan du nu køre begge indstillinger på én gang og få signalerne blidt serveret i hvert sit øre, eller samlet i begge ører om du vil. Dermed søger du både dybt og lavt på samme tid. Og på samme måde kan du justere en række andre indstillinger og dermed i teorien øge dine fundmuligheder ganske meget. Der er mange muligheder for dem der er en lille smule nørdede og gerne vil optimere søgningen til det perfekte.

Det glæder jeg mig meget til at afprøve! Der holdes øje med vejrudsigterne, spejdes efter tøvejr!

Vær opmærksom på, at du skal køre den helt nye version 4 på Deus II for at kunne bruge de nye hovedtelefoner, som ender på ST. Du må ikke opgradere til version 4 før du har de nye hovedtelefoner, for denne version understøtter ikke de originale hovedtelefoner (dem uden ST i navnet / uden stereo-funktionalitet). Der kommer senere en version 4.1 af Deus II firmware som understøtter begge serier af hovedtelefoner, men den er ikke udgivet endnu. Jeg siger det bare!

Der findes flere videoer på YouTube, der fortæller om de nye fortræffeligheder – og der er langt flere muligheder end jeg har beskrevet herover. Søg fx på ”XP Wireless ST/Stereo Headphones”, ”XP Deus II Multi-Processing” eller noget i den dur. Selv har jeg en frosthård aften tøffet mig igennem denne live stream fra lanceringen, den tager over 2 timer (spol frem til omtalen af ST hovedtelefonerne som ligger et stykke henne i optagelsen), men der ligger flere andre videoer – vær opmærksom på, at flere af dem endnu slet ikke har forstået, hvad de nye hovedtelefoner og mulighederne for Multi-Processing går ud på (eller også har jeg ikke). Jeg har set flere demonstrere de “nye lyde”, uden at have fanget pointen med de standard indstillinger, der følger med (fx. at du nemmere kan afgøre om du er tæt på metalgenstanden eller ej).

Men det er også lidt nørdet 🙂

Der er også kommet en ny manual til XP Deus II med afsnit om de nye ST hovedtelefoner. Se side 21-22 om Multi-Processing.

Glæder mig til at prøve de nye muligheder på marken, det er det, der tæller!

31. januar: Danefædag

Var egentlig ikke på toppen denne morgen, men slæbte mig alligevel ind i toget til København fra den allertidligste morgenstund, fast besluttet på at deltage i den mytiske, årlige Danefædag – nogle steder kaldet Detektordag.

Det blev endnu en god dag på vores dejlige nationale museum, hvor jeg fik hilst på detektorfolk fra nær og fjern. Allerede i toget var der gamle kendinge, så man følte sig straks tryg ved det hele.

Dagen startede med en fin gennemgang af status på danefæfronten. Altid spændende at høre lidt om ”nøgletallene” fra vores ”branche”. Mere herom senere.

Herefter et interessant indlæg om fund af mønter i Sverige vs. Danmark. Gitte Ingvardson berettede om en nu svensk, tidligere dansk, landsby, som er blevet systematisk afsøgt af svenske arkæologer, herunder med detektor. Man må sige, at de svenske udgravninger dermed er grundigt dokumenteret, til gengæld finder (redder) man ca. 58 gange så mange mønter (og formentlig tilsvarende øvrige genstande) i Danmark hvis man korrigerer for arealets størrelse (Sjællands areal er knap 2/3 af Skånes og der er fundet 499 middelaldermønter i Skåne og 18.631 på Sjælland). Tankevækkende.

Herefter et indlæg af Claus Feveile om Ribe/Hedebymønterne, hvor vi alle fik lejlighed til at blive opdaterede på status på den front. Altid en spændende front at følge. Spottede sågar ”min egen” Ribemønt, fundet for nogle år siden i en nærliggende landsby.

Special Guest Star var Trine Borake fra Museum Vestsjælland, som lige ud af posen fortalte om de mange fund der indleveres til netop dette museum – flest i hele Danmark. Og om det store arbejde det medfører for museet, idet alle fund skal registreres i adskillige forskellige systemer og databaser, samt dokumenteres med X-numre og gode fotos. Respekt herfra, ikke mindst set i lyset af, hvor mange fund netop Museum Vestsjælland formår at behandle i forhold til andre gode museer.

Dagens afsluttende indlæg var ved Dorthe Horn Christensen fra Vejlemuseerne som berettede om nogle af de utroligt mange fund af bla. jernsværd, der er dukket op i forbindelse med udvidelse af E45 med et 3. spor i begge retninger.

For lige at vende tilbage til de rå tal, så er status fra Nationalmuseets statistikere, at der pt. ligger 75.000 fund i kø i Prinsens Palæ og der for tiden er ca. 2½ års behandlingstid på de fund der pt. ekspederes.

Der er de seneste 4 år (2022-2025) indleveret 81.493 genstande, dvs. 20.373 pr. år i gennemsnit. I 2025 blev 12.222 af disse genstande behandlet. Med lidt lommeregnerlogik kan man dermed regne ud at, alt andet lige og med en ”runrate” på 12.222 fund behandlet om året, vil det tage ca. 6 år at arbejde sig igennem de fund der allerede ligger i kø.

Med forbehold for at jeg har misforstået noget, kan man slutte, at hvis der årligt indleveres ca. 20.373 genstande og behandles ca. 12.222 genstande, så tager det ca. 20 måneder at gennemgå et års indleverede genstande, og dermed forøges behandlingstiden med 8 måneder hvert år.

Så om 10 år er behandlingstiden 80 måneder, eller 6 år og 8 måneder, længere end i dag. Dvs. 12 år og 8 måneder, når man lægger de 6 års lagerfund oveni. Alt andet lige. På en god dag.

Men alt andet er heldigvis ikke altid lige, og mon ikke man løser dette problem på en eller anden måde på rigets fremmeste museum, det har man jo gjort før.

Se lidt fotos fra dagen her

26. januar: Gem et lille smil…

Gem et lille smil til det bli’r tøvejr
Lige nu er jorden kold og grå
Der ka’ hænde ting på marken
Du ikke forudså

Gem et lille smil til det bli’r tøvejr
Frost og kulde varer sjældent ved
Så’r det rart at kunne smile
Mens solen bager ned

Tænk hvis tøen støder mønten
Så den gyldne højkants-romer får et lift
Men der er kun frost og desværre
Det en’ste jeg ka’ gi’ dig det er stift

Gem et lille smil til det bli’r tøvejr
Lige nu er marken kold og stiv
Men hvis blot vi holder varmen
Får stubben atter liv

21. januar: Stivheden er tilbage

Var i dag på loftet for at hente den heldragt jeg for nogle år siden købte i Harald Nyborg. Så koldt er det!

Første mark viste sig at være hård som granit. Forskød derefter detektor-karavanen til en alternativ mark med håb om tyndere frostskorpe i sandede lækroge. Uden succes. Den kolde vind rammer overalt.

Dermed er det i den nærmeste fremtid både umuligt og uansvarligt at hakke med sin kostbare spade i den frosne jord. Der er ikke andet at gøre, end at afvente et par dage med tøvejr. Samt at slå over på fuglefotografering eller at hænge ud på gadehjørner.

Dagens fund fra et af testhullerne blev et lille remspænde af nydelig kvalitet.

18. januar: Fragmenter af fortiden

Først 1½ time på stubmark som hostede op med et enkelt fragment af en bøjlefibel.

Stubbene var lidt høje, så Lone og jeg trak herefter over på sået mark, hvor forholdene var helt perfekte. Kompakt muld, meget lave vækster, næsten ingen jordklæbeeffekt (jord der suger sig til søgehovedet og gør det tungere), altså virkeligt gode forhold.

Endnu et fibel-fragment til Deres Udsendte efter det som Lone på stedet døbte ”mit sædvanlige Lading-held”. Og ja, det virker som om, at det netop på denne lokation er mig der pt. har overhånden. Men det gælder om at holde sig skarp, situationen kan hurtigt ændre sig! Pludselig finder Lone guld, det plejer hun.

De 2 fragmenter var da også lidt en trøst efter at jeg startede med at kvase min iPhone da jeg (2 gange) lukkede bagklappen på min bil. Havde lagt den på taget, for at sikre at den kom til at ligge i den yderste lomme, i de flere lag tøj jeg havde på i den kolde vind.

Ikke så heldigt.

16. januar: Tøvejr

Er jorden stiv? Er den for våd? Kan man søge?

Det måtte afprøves. Afsted det gik til mark med sandet plet med en stubmark som Plan B. Pandelampen blev glemt derhjemme, så max to timer var til rådighed. Pæn, kølig vind, så på med regnbukserne.

Derefter måtte jeg gå en lang tur i græsset i skellet mellem 2 marker, for at nå frem til den planlagte, sandede plet. Ønsker ikke at efterlade dybe spor i marken. Heldigvis var forholdene fine på sandmarken, ingen spor, ingen frost.

Et pænt felt blev afsøgt indtil mørket blev for uigennemtrængeligt. Et enkelt fund blev noteret, en sølvskilling fra 1600-tallet. Svært at se årstallet i skumringen – og også da jeg kom hjem. En slidt lille fyr.

De sidste par fund blev noteret uden at jeg kunne se, hvad det var, da telefonen befandt sig dybt inde i en utilgængelig lomme. Jeg måtte nødtvungent stoppe søgningen. Den dumme, glemte pandelampe!

Stor var overraskelsen og glæden, da jeg efter aftensmaden kiggede nærmere på mørkefundene. Et af dem viste sig ikke at være en stump af en knivende, men faktisk et fragment af en bøjlefibel.

Så var der alligevel gevinst i dag!

1. januar: Frosten truer

Vejrudsigten lover hård frost om natten i de kommende mange dage. Det betyder, at detektorvirksomheden snart må indstilles på ubestemt tid, forhåbentlig blot en uges tid.

På trods af frisk vind og kolde byger måtte jeg derfor afsted et par timer i dag. Et par felter nær en skovkant blev udvalgt, da træerne giver læ og da der er chancer for en borger eller to.

Og ganske rigtigt. Først en ynkelig, lille borger, lidt af en skrælling, faktisk. Men en borger er en borger!

I det næste felt var der en lidt mere imponerende borger, så nu er sæson 2026 for alvor skudt i gang.

På vej tilbage til bilen i halvmørke opnåede jeg sandelig et hattrick. En god start på dagen og ufatteligt, at der kan blive ved med at dukke borgere op så tæt ved parkeringspladsen. Måske jeg skulle duske det område lidt grundigere af, når frosten forsvinder igen.

Meget grundig afsøgning af ganske små ”erogene zoner” på fx, 10×10 meter kunne måske give noget?

Det må prøves!

Klik her for at se, hvordan 2025 sluttede