Menu Luk

137 udvalgte metaldetektor tips og tricks

På denne side vil du ganske finde en voksende stribe tips og genveje som kan være nyttige for den seriøse detektormand/kvinde.

En lang række af nedenstående links er kommet til inden for de seneste år. Det er ganske utroligt, hvad der er sket i denne hobby. Enjoy!

5 spændende blade som jeg selv abonnerer på:

Jeg holder pt. disse blade, som jeg altid glæder mig til at fiske ud af postkassen:

  1. Skalk: Udkommer hver anden måned, indeholder spændende artikler om historiske, danske emner. Ca. 35 sider skrevet i et let fordøjeligt sprog af alskens arkæologer, historikere m.fl. Alle blade fra bladets start i 1957 og frem til i dag kan læses og fremsøges på nettet af bladets abonnenter.
  2. Fund og Fortid: Udgives af Danske Amatørarkæologer. Udkommer 4 gange årligt med en bred vifte af artikler om Danmarks historie skrevet af arkæologer og amatørarkæologer. Ofte fine artikler om detektorfund.
  3. Historie: Et lækkert magasin på ca. 80 sider med historiske nyheder og dybdegående artikler fra hele verden. Rigt illustreret. Udkommer cirka hver anden uge. Er lidt dyrt, skal opsiges engang imellem for at få en ordentlig pris.
  4. Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad: Et bredt spektrum af artikler om mønter, herunder lejlighedsvis fine artikler om detektorfundne møntskatte. Du skal leve med, at der også er knap så detektorrelevante artikler om nørdede numismatiske emner på svensk og norsk. Læs bla. om Stenmoseskatten og Bramslevskattene.
  5. Digital Foto: Et lækkert magasin med masser af artikler om fotografering, anmeldelser og tricks. Kan anbefales til fotointeresserede, herunder dig som ønsker at tage gode fundfotos og måske har en generelt interesse for at forstå principperne bag et godt foto.

10 nyttige links

Hvis du kender disse hjælpekilder er du mere end godt hjulpet:

  1. Harjas fibeltabel: Den ultimative kategorisering af danske fibler. Et absolut must for enhver detektormand. Du kan evt. downloade tabellen og printe den, så er der noget at bladre i, når du finder en spændende fibel, som du gerne vil have styr på. Udarbejdet af Glenn Abramsson (R). Tabellen indeholder over 1.000 fibler fra bronzealderen til middelalderen.
  2. Harjas kompendium: Er skrevet for at hjælpe erfarne såvel som nye detektorfolk med identificering, klassificering og datering af nogle af de mange forskellige typer af genstande, man kan finde med metaldetektor.
  3. Harjas genstandstabel: Et supplement til kompendiet.
  4. Vægtlodder af bly: Oversigt over blylodders mange forskellige udformninger, udarbejdet af Steen Agersø.
  5. Hvad kan jeg få for en skilling: Giver mulighed for at få et indblik i hvad varer fra mel og flæsk over risengrød og grøn sæbe til mursten og søm kostede i årene fra 1640-1910. Der er også eksempler på enkelte priser i 1500tallet. Og så kan du for visse årgange også se hvad lønningerne var.
  6. Fra denar til daler: Denne bog handler om pengenes historie i Danmark i de første 1.500 år af vores tidsregning. Fra de første mønter cirkulerer ind i det nuværende Danmark omkring år 150-100 f.Kr. indtil dalerens indførsel i midten af 1500-tallet. Skrevet af Helle W. Horsnæs, Jens Christian Moesgaard og Michael Märcher. Kan klart, klart anbefales. Sprængfyldt med spændende møntstof. Ikke læst på en formiddag!
  7. Dansk Mønt: Det ultimative danske website i forhold til information om danske mønter fra alle tider. Forsøger på ingen måde at lefle for brugerne med et popsmart moderne design, fokus ligger på indholdet, præsenteret i et 1997-look.
  8. Suninfo.dk: Se hvornår solen går op og ned, der hvor du er samt masser af andre informationer om solens gang.
  9. Hvad kan være danefæ: Nationalmuseets definition af, hvilke fund, der kan være danefæ.
  10. Konvertering af koordinater: Hvis du fx. søger i England og gerne vil udveksle koordinater med de lokale, så kan du konvertere dem på dette site.
Glenn Abramsson (R) – manden bag fibeltabellen m.m.m.

3 særligt vidunderlige detektorapps / websites:

  1. Detektorkort.dk: (website): Et lækkert kort der samler alle de kort en detektormand har brug for i ét kort. Udarbejdet af Christian Witting.
  2. Find Ejeren: (app): Klik på en matrikel og få straks at vide, hvad ejeren / ejerne hedder.
  3. VisEjendom: (app + website): Klik på en matrikel og få at vide hvilke yderligere matrikler der hører til samme ejendom. Og se hvilke øvrige ejendomme lodsejeren ejer (kræver login, som er gratis).

Læs denne artikel for at lære mere om de 3 vidundere.

Fra Detektorkort

4 nyttige foto-links

Hvis du gerne tager fotos kan du måske have glæde af disse links:

  1. Droneregler.dk: Her kan du relativt nemt sætte dig ind i reglerne for at flyve med drone. Faktisk er kravene for droner under 250 gram ganske rimelige.
  2. Droner.dk: Her er en endnu mere spiselig oversigt over dronereglerne.
  3. Droneregler i udlandet: Her er lidt at arbejde med, hvis du gerne vil have dronen med til udlandet. Reglerne er heldigvis harmoniseret i EU, men der er jo zoner, hvor man ikke må flyve og hvert land har sit eget kort over disse zoner.
  4. Det gode fundbillede: Fundfotografering med smartphone, af Per Meinertsen. Få gode råd til, hvordan du bedst fotograferer dine fund med din telefon.
Spot en detektorfører!

8 links til køb af diverse detektorudstyr:

  1. Detektorshop.dk: Danmarks førende detektorforhandler, har alle de populære detektormærker og masser af tilbehør som fundposer, graveredskaber osv. Plus en fysisk butik. Og du får prima behandling, hver gang.
  2. Helly Hansen arbejdsvest: Det er denne vest jeg bruger i str. XL – er set billigere rundtomkring, så kig dig for!
  3. Markeringsflag: Flag som er lette at se på marken, når man søger systematisk. Købt hos Amazon, man får 100 stk. til en fin pris. Selv har jeg klippet 10 cm. af hver pind, så de kan være i en lomme i min arbejdsvest, uden at stikke mine øjne ud, når jeg bukker mig.
  4. Skydelære: Måling af funds længe / diameter mv. er klart nemmest med en skydelære – jeg har selv købt denne, som viser længden elektronisk.
  5. Vægt: Skal gerne kunne veje 1/10 gram eller finere, så du kan skrive den rigtige vægt i DIME
  6. XP Deus klistermærker: Til bilen, viser at du er en nørd, på den fede måde.
  7. Fjedersnore: Til grej (GPS, pinpointer mv.), så man ikke taber det. Tro mig, det er en rigtig god ide!
  8. Fundkort: Design dine egne fundkort på Vistaprints hjemmeside – bestil 500 eller 1.000 ad gangen. Pris afhænger af om ønsker til papirkvalitet, reklamefrihed etc.
Design dit eget fundkort på www.vistaprint.dk

4 nyttige kort-sites

Ud over detektorkort.dk (se ovenfor) er her et par andre gode kort-sites som har hver deres charme:

  1. Historiske kort: Her finder du 100.000 scannede kort over både nuværende og tidligere danske områder samt enkelte andre historiske kort. Kortene går fra helt tilbage fra 1600-tallet frem til ca. år 2000. Hertil kommer ca. 100.000 digitaliserede ældre flyfoto primært over Grønland og Danmark fra årene 1930-1957. Arkivet indeholder også en samling af digitaliserede historiske dokumenter med blandt andet protokoller fra matrikuleringen.
  2. Fund og Fortidsminder: Er et nationalt register over fortidsminder, og steder, hvor museerne har gjort arkæologiske fund. Indeholder både fortidsminder, som er synlige i landskabet, og fortidsminder, der ligger skjult under jorden, og kun er kendt fra arkæologiske undersøgelser. Er desuden indbygget som et lag du kan vælge på detektorkort.dk.
  3. Danske stednavne: Det danske landskab rummer millioner af stednavne, hvoraf mange stadig er i brug. Denne database indeholder p.t. omkring 210.000 af dem, sammen med deres historiske kildeformer. Slå dig løs!
  4. Digitale samlinger – kort og atlas: Fine, gamle, håndtegnede kort. Bare søg på en gammel by eller et gammelt sogn, så kommer alle de lækre sager frem.
Verden som vi kender den, set fra oven

6 fantastiske Facebook-grupper

Der findes et sandt hav af relevante grupper på Facebook. Klubber, mønter, teknik, køb, salg, cykelklokker og meget mere. Det er bare at komme i gang, her er nogle af dem:

  1. Detektor Danmark: Den klart største gruppe af detektorfolk og hangarounds (arkæologer, fans, etc.)
  2. Midtdetekt: Detektorklub for de heldige, der er bosat i Midtjylland
  3. Detektormønten: Hvis du gerne vil have ID på en mønt, eller måske har en mønt du gerne vil sælge – eller købe. Ofte kommer ID i løbet af få sekunder.
  4. DetektorKlubben Team Viking: Stor og meget aktiv gruppe af detektorfolk som er fulde af liv, mest aktive på Sjælland.
  5. XP Deus 2 Danmark: En af flere XP Deus grupper på Facebook
  6. Metaldetektor køb og salg: En gruppe, hvor du kan købe eller sælge brugt detektorudstyr og måske spare eller tjene en bette skilling.
Research og eftertanke giver resultater

9 gode råd til dig der søger systematisk med sporlogning:

  1. Læs evt. denne lækre artikel om sporlogning.
  2. Harjas har også lavet en rigtig fin guide til sporlogning.
  3. Brug synlige flag som også kan ses når det bliver skumringstid, marker et felt ad gangen og udvid det efterhånden som du arbejder dig gennem marken.
  4. Hvis du er i tvivl om hvordan du bruger din GPS eller hvordan du indstiller din GPS kan du måske finde hjælpe på de 2 links i denne sætning.
  5. Generelt er det en god ide at følge så-retningen / pløjeretningen på marken, ellers laver du hurtigt skæve spor og farer vild i det hele.
  6. Lav ikke for store felter, fx. 25 x 25 skridt fungerer fint for mig – eller 50 x 25 skridt. Så gør det ikke helt så meget hvis man rammer lidt skævt i forhold til forrige spor.
  7. Mindre felter gør det også nemmere at skifte retning på søgningen, hvis man mister troen på den kurs man har lagt.
  8. Det er næsten umuligt at lave effektiv, systematisk afsøgning i høje stubbe – fokuser på marker, der er “flade” og lav i stedet rekognoscering, når markerne er ujævne.
  9. Skæve hjørner og rundinger må spises i små bidder, for ikke at fare vild i systematikken.
Måske kan også du vinde denne udstoppede detektor til låns i et år en skønne dag! 🙂

4 stk. assorterede råd fra brokkassen:

  1. Gå i traktorsporene når marken er våd og du skal fra et tørt (sandet) område til et andet.
  2. Lav ikke dybe spor. Bondemanden kan ikke lide at se dybe spor på sine marker!
  3. Pas på at du ikke bliver forgiftet af at røre ved især bly. Langvarig eksponering for bly kan føre til ophobning i kroppen og forårsage alvorlige sundhedsproblemer, såsom skader på nervesystemet, nyreskader og blodforstyrrelser. Derfor er det vigtigt at minimere eksponeringen så meget som muligt, herunder langvarig hudkontakt. Vask hænder grundigt efter kontakt med bly. Brug evt. handsker.
  4. Spis aldrig gul sne.
Resultatet af hårdt arbejde i regn, slud og sne

3 fantastiske, detektorrelevante bøger

  1. Luftfotoarkæologi 2: Når vi hæver os op over jorden i små fly eller studerer luftfotos på computeren, kan vi se, at sporene danner mønstre efter hustomter, grave, voldgrave og meget andet. Masser af luftfotos i bogen giver på denne måde indblik i vore forfædres aktiviteter i landskabet. Jeg har ikke læst denne endnu (er i gang 11/24) men har læst 1´eren (fås så vidt vides kun antikvarisk) og glæder mig til at komme i gang med denne lækre munkesten af en bog!
  2. Siegs Møntkatalog: Udkommer desværre ikke mere, men prøv om du kan få fat i et eksemplar et eller andet sted, det er et glimrende opslagsværk, hvor du kan finde alle danske mønter og dermed måske selv identificere den mønt, du har fundet. Ellers må du finde hjælp på Dansk Mønt eller i facebook-gruppen Detektormønten.
  3. Detektorhobby – kulturarven vi deler med hinanden: Bogen er redigeret af Jørgen Kjær, og den kan i øvrigt være den perfekte ”julegave” til lodsejeeren, som så velvilligt udlåner sine marker til detektorfolket. Bemærk at Deres udsendte har skrevet en række af artiklerne i bogen.
Hej ho, hej ho, fra arbejd´ hjem vi go!

11 stykker udstyr, du altid skal have med på marken eller i bilen:

  1. Metaldetektor inkl. søgehoved, headset og kontrolenhed
  2. Pinpointer
  3. Fundposer med fundsedler
  4. Blyant(er) (kan i modsætning til kuglepenne også skrive i regnvejr)
  5. GPS
  6. Reservebatterier til ovennævnte (husk at alle batterier skal tages med ind fra bilen om natten, når det er meget koldt, ellers aflades de)
  7. Detektorvest eller fundtaske
  8. Spade, gerne spids, så den kan grave i hård jord
  9. Spand til affald
  10. Et eksemplar af Siegs Møntkatalog
  11. Gerne 1 ekstra af hvert stykke udstyr, alt kan gå i stykker eller løbe tør for strøm!
Gå aldrig ned på udstyr

9 gode råd, hvis du har fået tennisalbue af at gå med detektor:

  1. Albuebind hjælper, kan fås i sportsforretninger. Bruges, når du søger eller laver andre albueanstrengende aktiviteter.
  2. Armslynge – forskellige slags kan fås – pas på hovedpine, hvis de “trækker” til den ene side
  3. Roller Mouse hjælper, hvis du arbejder meget med PC / mus – fx. redigerer mange fotos – både hjemme og på arbejde, få dages tilvænning kræves. Kan evt. finansieres af arbejdsgiver.
  4. Møllers Tran smører leddene og giver lidt vitaminer osv.
  5. Se liste i metaldetektor overblik, tror nok det er der, den ligger
  6. Hvis overbelastet, 15 minutters is på albuen om aftenen
  7. Voltaren kan dæmpe smerter (men så er det tid at holde pause!)
  8. Øvelser, der styrker albuen. Få råd af en fysioterapeut. Fik selv øvelser via sundhedsforsikring på jobbet.
  9. Hvile
Vejret kan også være smukt

11 typiske sætninger som detektorfolk siger:

  1. “Der skal ligge noget på den mark” (siges typisk kontinuerligt af ham, der har inviteret)
  2. “Utroligt, at vi ikke fandt noget på den mark” (siges typisk hovedrystende af ham, der har inviteret)
  3. “Den mark er fuldstændig tømt” (udtales ofte af den største pessimist efter få minutters søgning)
  4. “Jeg vil gerne invitere jer ud på en mark med fundgaranti” (tro ikke på det)
  5. “Tror du det her er noget” (udtales ofte af en uskyldigt smilende, garvet detektormand med et toplækkert fund i hånden)
  6. “Jeg fandt en intakt urnes, lige da jeg stod ud af bilen” (detektormand der praler med, hvor heldig han er)
  7. “Jeg fandt en intakt urnes lige da jeg kom tilbage til bilen” (detektormand der har taget sig sammen til sidst)
  8. “Jeg fandt en intakt urnes, lige hvor alle andre havde gået” (detektormand der synes han er dygtig, hvilket han sådan set også er)
  9. “Jeg har fundet et fragment af et eller andet” (udtryk der bruges af den håbefulde / desperate detektormand om enhver form for smeltet metal)
  10. “Jeg fandt den lige midt i et fodspor” (altid skønt at finde noget en anden har overset. Mange detektorfolk vejer godt til, så derfor er der ofte gode chancer for at finde noget i en detektormands fodspor. Meget på samme måde som i et traktorspor)
  11. “Den er blevet vendt siden vi var der sidst” (marken er blevet pløjet, til nød harvet. Giver begrundet håb om flere fund)
Tro ikke på alt hvad du hører

36 typiske detektorudtryk / detektorslang:

  1. “Kirkemark”: Mark der ligger lige op til en kirkemur – ofte med gode muligheder for middelalderfund mv.
  2. “Jomfrumark”: En mark, hvor der har aldrig gået detektorfolk før. Findes oftere i fantasien end i virkeligheden.
  3. “Fibel”: Dragtsmykke / broche, typisk fra fra jernalder, vikingetid eller middelalder.
  4. “Urnes”: En urnesfibel med flotte dyreslyngninger mv. fra sen vikingetid / tidlig middelalder.
  5. Otto: Mønt fra vikingetiden slået af “Otto Adelheid”  – Otto III af det Hellige Romerske Imperium og hans bedstemor Adelheid tilbage i vikingetiden.
  6. “Romer”: Romersk denar – mønt slået et sted i romerriget.
  7. “Næb”: Næbfibel fra yngre jernalder.
  8. “Bøjle”: Bøjlefibel – findes i mange varianter, de fleste fra jernalderen.
  9. “Skive”: Skivefibel (rund fibel) fra jernalder eller vikingetid. Ikke nødvendigvis produceret i Skive. Det samme gælder i øvrigt Skiveosten og Skivebremsen.
  10. Paryk“: Sølvmønter slået af Frederik IV, iklædt en fin paryk.
  11. Nælde: Sølvskilling slået i Lübeck i 1600-tallet. Med et nældemotiv på den ene side.
  12. Rytter“: Rytterskilling fra 1600-tallet. Findes i mange varianter, med en rytter til hest på den ene side.
  13. Klipping: Sølvmønt fra 15-1600 tallet, normalt mere firkantet end rund.
  14. Hebræer“: Sølvmønt med hebræiske tegn slået af Christian IV. Var pludseligt moderne i en periode, midt i 1600-tallet.
  15. Borger: Borgerkrigsmønter er betegnelsen for mønterne fra tidsrummet 1241-1377 – typisk af ret dårlig kvalitet og med ringe sølvindhold.
  16. “Hotspot”: Et sted, hvor der gøres relativt mange fund i forhold til området størrelse. Eller hvor der i det hele taget gøres gode fund.
  17. “Sort plet”: Et område på marken, hvor jorden er mørkere end resten af marken. Ofte et tegn på langvarig beboelse i tidligere tider. Eller tegn på at du står i en lavning.
  18. “Dirhem”: Arabisk sølvmønt fra vikingetiden – eller et stykke af en sådan mønt. Fra før der var udbredt møntøkonomi i Danmark. Sølv kunne byttes for varer efter vægt.
  19. BM“: Borgerkrigsmønt – se også “Borger”.
  20. “Nighthawk”: Detektormand der søger i smug på en mark, hvor der går en anden detektormand i forvejen. Meget ildeset. Foregår ikke altid om natten. Medføre ofte udstødelse fra fællesskabet.
  21. “Guld”: Ingen detektormand kan lade være med at råbe op, hvis han finder guld – uanset guldets alder og mængde.
  22. “Lodsejer”: Ham der ejer markerne.
  23. “Forpagter”: Ham der dyrker markerne, hvis ikke lodsejer selv gør det.
  24. “Forvalter”: Mand der er ansat af lodsejer til at dyrke markerne, oftest på større gårde / herregårde.
  25. “Dybdepløjning”: Pløjning med den helt store plov – kan “genoplive” en ellers “død” mark, rent fundmæssigt.
  26. “Pløjningsfri dyrkning”: Ikke godt for detektormanden, der går flere år mellem at marken bliver pløjet, afhængig af afgrødeskift.
  27. “Majsstubbe”: Noget fanden har skabt – markerne høstes sent på året og står længe med dræberstubbe.
  28. “Rapsstubbe” Skabt af fandens assistent, ridser de små detektorben.
  29. “Stubmark”: Hård at søge i, men bedre end ingenting. Led efter de steder, hvor der er høstet i bund”. Kan bruges i overgangen mellem høst og harvning/pløjning/såning/tromling.
  30. “Blå prik”: Markering på Fund og Fortidsminder, som fortæller om tidligere fund på marken. Hvis der er “friske” detektorfund (især fra de senere år), så find en anden mark.
  31. “Sandmark”: Dejlige at grave i og fund holder sig godt, hvis der da er nogen. Bliver hurtigt tørre om sommeren.
  32. “Fredningszone”: Område med restriktioner i forhold til byggeri mv. Der kan også være forbud mod detektorsøgning, fx. indtil 2 meter fra foden af  gravhøje og indtil 2 meter fra kirkegårdsmure.
  33. “Afgrødeerstatning”: Kompensation til lodsejer, hvis der foretages en udgravning på hans jord. Lodsejer skal i øvrigt give tilladelse til udgravninger.
  34. “Nøglehul”: Der er nogen, der tager pis på dig.
  35. “Frost i jorden”: Også skabt af Den Onde selv.
  36. “Low and slow”: Søg tæt ved jorden, der svæver ikke genstande i luften. Søg langsomt, så du ikke misser et godt fund. Forestil dig evt. god sex i samme dur, det hjælper, siger nogen.
“Otto”

14 spændende TV-udsendelser om at gå med detektor

  1. Guldgraverne i Haderslev
  2. Guldgraverne på Lundsgaard Gods
  3. Guldgraverne ved Lading Sø (anbefales)
  4. Guldgraverne ved Ramløse
  5. Guldgraverne ved Gram
  6. Guldgraverne ved Aunslev Kirke
  7. Muldens Mysterier: De spanske lejesoldater
  8. Muldens Mysterier: Stenalderen
  9. Muldens Mysterier: Nazisternes hemmelige våben
  10. Muldens Mysterier: Polske ryttere
  11. Muldens Mysterier: Soldaterne der aldrig kom i krig
  12. Muldens Mysterier: De fynske vikinger (anbefales)
  13. Guldfeber i Vindelev: På højde med guldhornene
  14. Guldfeber i Vindelev: Guldets forbandelse
Smuk dag på Fyn

Send gerne flere gode råd, som jeg har overset, så vil de blive overvejet. Der må være plads til mindst 1.000.

I rest my case!