Er detektorfolk sexede?
Det er vel efterhånden et velkendt faktum, at unge kvinder er vilde med mænd der går med detektor. Detektorfolk er jo ofte modne mænd, med masser af erfaring og masser af tålmodighed. Mænd, som ikke er bange for at prøve nye græsgange. Mænd med hår på brystet. Mænd der lugter godt.
Lad os blot sige det lige ud: At gå med detektor er sexet!
Hun bliver jaloux!
Nå, siger den skeptiske, uindviede. At gå med detektor, er det ikke noget med at gå og svinge ugenert med sit ædleste udstyr, i Guds fri natur, med næsen i fugtige furer, imens du stærkt optændt leder efter en dejlig, lille skat?
Jamen det er det da. Oven i købet på den fede måde!
Ja, din kone eller kæreste bliver jaloux!
Ja, der bliver afsøgt mange, fugtige huller!
Ja, den gennemsnitlige detektorfører særdeles veludstyret!
Ja, der gemmer sig ofte en dejlig oplevelse under selv den mest beskedne, lille dusk!
Hmmm. Giver sådan en ankelkæde mon et godt eller et dårligt detektor signal?
En svinger-klub
Hvis du er fristet af den slags oplevelser, så meld dig ind i en klub. Det er da så kedeligt at svinge helt alene. Og du tror det måske ikke, men vi er faktisk mange der deler dine interesser!
Som klubmedlem får du masser af ny inspiration fra dine mange nye venner. Du får adgang til et galleri med flotte fotos, som sikkert overgår dine hedeste fantasier. Fotos som måske vækker glemte drømme og får dig til at glemme kone og børn for at komme ud og prøve nye jagtmarker.
Måske har du selv fotos, som vi andre kan få glæde af? Det ville være dejligt. Måske kender du et spændende, jomfrueligt kratområde, fugtige områder med gode bevaringsforhold, kurvede, jomfruelige bakker eller dybe dale, uberørt af menneskeånd, hvor vi sammen kan jagte skønne naturoplevelser og måske få et glimt at spændende sager vi aldrig har set før.
Kyskhedsbælte i stål fra 1800-tallet. Sådan et giver helt klart et fint detektor signal
(Ikke detektorfund – og hvis du finder sådan et, så led videre indtil du finder nøglen!)
Klare signaler
Som detektorfører går vi efter de gode signaler. Nogle gange er signalerne helt tydelige og du ved lige nøjagtig, hvad der gemmer sig under den lille dusk.
Andre gange svinger signalerne så meget på skalaen at du bliver noget forvirret. Skal du dykke ned i hullet eller er det bedre at gå videre til det næste?
Mit råd er, at hvis du er lidt tålmodig og afprøver nogle af de svingende signaler vil du ofte få dig en oplevelse du aldrig glemmer! Og hvad er det værste der kan ske? Så er det jo bare med at komme videre til det næste!
Masser af dejlige signaler. Et sjældent, men dejligt, syn.
Foto: Justine Ezarik på Flickr.
Pingback:Allan Faurskovs detektorside » Et retorisk spørgsmål